Lær nogle af de mest almindelige begreber at kende.
Afkast: Hvor meget din investering er steget i værdi (positivt afkast) eller faldet i værdi (negativt afkast).
Akkumulerende (acc.): En betegnelse, der bruges om fonde, investeringsforeninger og ETF’er, som ikke udbetaler udbytte til sine investorer. De geninvesterer i stedet udbytterne i fonden for dig. Se også “distribuerende”.
Aktiedepot (AKT): En form for investeringskonto, som du kan købe og sælge værdipapirer fra. Du får automatisk et aktiedepot, når du bliver kunde hos os. Det er din basiskonto. Læs også: “Aktiedepot eller aktiesparekonto?”
Aktieindkomst: Den indkomst, du har fra at handle med aktier og andre aktiebaserede investeringer. Du betaler 27% i skat af de første 79.400 kr., du tjener (2026). Hvis din aktieindkomst er over beløbsgrænsen, er beskatningen 42%. Se også “kapitalindkomst”, og læs mere her: "Skat på investering"
Aktier: Et bevis på en ejerandel i et selskab. Se “Hvad er aktier?”
Aktiesparekonto (ASK): En særskilt investeringskonto, som man kun kan have 1 af pr. person, da beskatningen kan være mere attraktiv end på et almindeligt aktiedepot. Læs om forskellen her: “Aktiedepot eller aktiesparekonto?”
Aktionær: En medejer af et selskab. Ejer du f.eks. Novo Nordisk-aktien, er du aktionær i Novo Nordisk.
Aktiv strategi: Her forsøger forvaltere af investeringsfonde at slå markedet ved at håndplukke f.eks. aktier og dermed forsøge at opnå et bedre afkast end aktiemarkedet generelt. Modsætning til en passiv strategi. Se også “passiv strategi”.
Aktiver/aktivklasse: Forskellige typer af investeringer. Aktier er f.eks. én type af aktiver, mens obligationer er en anden type aktiver.
Beholdning: Din samling af investeringer. Det kaldes også din “portefølje”.
Benchmark: Er et markedsindeks, der bruges som sammenligningsgrundlag til at måle, om en investering har klaret sig dårligere eller bedre end markedet. Det kan f.eks. være et specifikt aktieindeks, som en fond har som strategi at følge.
Bull- og bear-markeder: Betegnelser for en bestemt udvikling i markedet. Et bull-marked er et marked, som er steget med 20% eller mere. Et bear-marked er et fald i markedet på 20% eller mere.
Børs: En børs er en markedsplads, hvor du kan købe og sælge f.eks. aktier. Den største børs i Danmark hedder Nasdaq Copenhagen.
C25: Også kaldet OMX Copenhagen 25, OMXC25, er et indeks med de 25 mest handlede aktier på Nasdaq Copenhagen (børsen i Danmark). I indekset kan du bl.a. finde Novo Nordisk og A.P. Møller - Mærsk. Se også “indeks”.
Depot: En form for konto. Til forskel fra din almindelige bankkonto kan du have værdipapirer som aktier og investeringsfonde stående på et depot. Se også “Aktiedepot (AKT)”.
Distribuerende (dist.): En betegnelse, der bruges om fonde, investeringsforeninger og ETF’er, som udbetaler udbytte til sine investorer. Det kan også kaldes for udloddende. Se modsat “akkumulerende”.
Diversificering: Et andet ord for spredning. At diversificere sine investeringer betyder at sprede sin risiko ved f.eks. at investere i forskellige aktivklasser, sektorer og lande.
Dollar Cost Averaging (DCA): En strategi inden for investering, hvor du handler regelmæssigt og derfor får et jævnt indkøbsniveau, da du investerer, uanset om markedet går op eller ned. Så skal du ikke tænke på at ramme markedet på et bestemt tidspunkt. Det er også den strategi, du følger, hvis du investerer med vores månedsopsparing.
Emission: En proces, hvor et selskab udsteder nye aktier til offentligheden eller eksisterende aktionærer. Det gør selskaber for at skaffe ny kapital, f.eks. til at finansiere nye projekter eller reducere gæld.
ESG: Står for Environmental, Social and Governance. Det dækker over, hvordan et selskab forholder sig til miljø, social ansvarlighed og ledelse, og er et område, som får øget opmærksomhed inden for investering. Læs: "Hvad er ESG?"
ETF: Står for Exchange-Traded Fund og er en type investeringsfond, som handles på børsen. En ETF investerer i en samling af aktiver – f.eks. inden for en specifik sektor, branche eller trend – og følger typisk en passiv strategi. Læs mere her: “Hvad er en fond, ETF og investeringsforening?”
Fill and/or Kill-ordre: Fill and/or Kill er ordretyper, du kan vælge, når du investerer. Ved Fill and Kill lægger du en ordre, der bliver eksekveret i så høj grad som muligt, mens den resterende andel fjernes. Ved en Fill or Kill-ordre bliver ordren enten fuldt eksekveret med det samme eller annulleret. Læs mere om Fill and/or Kill, og hvad du skal være opmærksom på
Fond: En fond investerer i forskellige aktier, obligationer eller andre aktivklasser. Fonde handles ikke på børsen og købes/sælges til “daglige værdier” – også kaldet NAV (Net Asset Value). Fonde kan følge en passiv eller aktiv strategi. Læs mere her: “Hvad er en fond, ETF og investeringsforening?”
Frie midler: Penge, som du frit kan bruge her og nu. Modsat er din pensionsopsparing f.eks. bundet, indtil du når en bestemt pensionsudbetalingsalder.
GAK: Gennemsnitlig anskaffelseskurs. Den beregnes ud fra købskursen sammenlagt med kurtagen. Dividerer du det tal med den aktuelle beholdning af aktier, får du din gennemsnitlige anskaffelseskurs.
Indeks: Et aktieindeks indeholder en samling af aktier, det kan bl.a. være de største aktier i et specifikt land, som f.eks. C25 i Danmark, eller aktier inden for et bestemt område, som f.eks. teknologi. Med et indeks kan du følge den generelle udvikling på aktiemarkedet.
Indeksfond: En indeksfond er en investeringsfond, der følger et bestemt indeks. F.eks. det danske C25-indeks eller det amerikanske indeks S&P 500. En indeksfond er passiv forvaltet, og derfor vil en indeksfond typisk have lave omkostninger.
IPO - Initial Public Offering: En IPO er en børsnotering, hvor et selskab sælger sine aktier for første gang. Med andre ord: de går på børsen. Efter børsnoteringen er det aktionærerne, der sælger og køber aktier af hinanden. Lær om børsnoteringer her
Investeringsforening: Investeringsforeninger handles på børsen og kan enten følge en aktiv eller passiv strategi. Udbyderne er danske, og foreningerne investerer i flere forskellige værdipapirer. Læs mere her: “Hvad er en fond, ETF og investeringsforening?”
Kapitalindkomst: Indkomst fra visse typer af investeringer, f.eks. obligationer, falder ind under din øvrige kapitalindkomst og beskattes med mellem 30-42%. Præcis hvor meget afhænger af din øvrige indkomst. Se også “aktieindkomst”, og læs mere om skat på investering her
Kurs: Prisen på f.eks. en aktie. Kursen kan stige eller falde, alt efter hvor mange investorer der er interesserede i at købe eller sælge.
Kurtage: Handelsomkostning ved at købe eller sælge værdipapirer. Se vores prisliste
Lagerbeskatning: Ved investeringer, der er lagerbeskattede, betaler du skat af det, du har “på lager”. Det vil sige af realiseret og urealiseret afkast hvert år. Det gælder bl.a. ETF’er og de investeringsforeninger, som ikke udbetaler udbytte (akkumulerende), og for pension. Læs om skat på investering
Limitordre: Når du skal købe eller sælge et værdipapir, lægger du som udgangspunkt en limitordre. Det betyder, at du angiver en pris og et antal, du vil handle. Sådan køber og sælger du en aktie
Obligationer: En obligation er et lån mellem dig (långiver) og udstederen (låntager), som ofte er en virksomhed, boligejer eller stat. Se “Hvad er obligationer?”
Passiv strategi: Her følger man markedet ved at lægge sig op af et givent benchmark og f.eks. følge et specifikt indeks. Denne tilgang kaldes også “indeksinvestering”. Modsætning til en aktiv strategi. Se også “aktiv strategi”.
Pensionsdepot: Et pensionsdepot er en form for konto, hvor du kan investere i værdipapirer som opsparing til din pension. Der findes forskellige typer af pension: ratepension, aldersopsparing, kapitalpension og livsvarig pension (livrente). Modsat “frie midler”, dvs. penge på f.eks. et aktiedepot, er din pension bundet, indtil du når din pensionsudbetalingsalder. Lær om pension her
Portefølje: Din samling af investeringer. Det kaldes også for din beholdning. Nogle deler deres samlede beholdning op i flere forskellige porteføljer.
Realisationsbeskatning: Ved investeringer, der er realisationsbeskattede, betaler du først skat, når du realiserer et afkast – altså når du sælger. Det gælder f.eks. typisk aktier og udbyttebetalende investeringsforeninger (distribuerende). Læs mere om skat på investering
Renters rente: Renters rente-effekten er det, der kan få dine penge til at vokse eksponentielt over tid. Det dækker nemlig over, at du får renter af dine renter – eller afkast af dit afkast – og altså ikke kun af dit startbeløb.
Risiko: Man kan ikke tale om investering uden også at tale om risiko. Der er altid en risiko ved at investere, da du kan tabe hele eller dele af din investering. Du kan selv gøre meget for at styre risikoen, f.eks. ved at diversificere din portefølje og forholde dig til din tidshorisont.
Shorting: Shorthandel – eller shortselling – betyder, at du låner en aktie, som du sælger på børsen. Da du har lånt aktien, skal du senere købe den igen for at levere den tilbage. Hvis kursen på aktien i mellemtiden er faldet, tjener du på handlen. Det kaldes også at shorte.
Stop loss-ordre: Stop loss er en funktion, du kan bruge på vores platform til f.eks. at reducere tab, hvis kursen på en aktie falder. Ved stop loss-ordrer kan du f.eks. sælge et værdipapir, når det rammer en bestemt kurs. Se, hvordan du bruger stop loss, og hvad du skal være opmærksom på
Ticker: Aktier bliver ofte refereret til med en unik referencekode, også kaldet en “ticker”, som repræsenterer aktien. Apples ticker er f.eks. ‘AAPL’ og ‘Coca-Cola’s ticker ‘KO’.
Tidshorisont: Hvor lang tid, du vil investere over – altså hvornår du skal bruge pengene igen. Det kan have indflydelse på, hvor stor risiko du vil løbe. Tommelfingerreglen lyder: jo længere tidshorisont, jo større risiko kan du typisk tåle.
Trading: Betyder direkte oversat handel med værdipapirer – eller slet og ret investering. Men trading og begrebet 'tradere' bliver ofte brugt om de investorer, der handler ofte.
Udbytte: Nogle aktier, fonde, ETF’er og investeringsforeninger udbetaler udbytte. Det betyder, at de sender en del af deres overskud tilbage til investorerne. Hvor ofte, udbytte udbetales, er forskelligt fra værdipapir til værdipapir. Om udbytteaktier
Valørdag: Den dag, hvor en handel formelt bliver registreret. Når du sælger en aktie, stiller vi pengene til rådighed for videre handel med det samme. Men det er først på valørdagen, at pengene reelt er til rådighed på din konto. Det er særligt vigtigt at være opmærksom på, hvis du vil hæve pengene til en ekstern konto. Læs mere her
Værdipapir: Et værdipapir er en samlet betegnelse for et bevis, der er penge værd. Det kan være en aktie, obligation eller et investeringsbevis. Et investeringsbevis kan f.eks. være en andel i en fond, ETF eller investeringsforening.
Åben volumen: Er en ordretype, der også kaldes "iceberg". Her køber eller sælger man større mængder i skjulte og mindre dele. Åben volumen indikerer den mængde, der er synlig for andre investorer.
Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.
8