2026 Q2-regnskab
Kun PDF-version
66 dage siden
Ordredybde
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 6.000 | AVA | SSWM | ||
| 52 | ENS | SSWM | ||
| 14.917 | AVA | SSWM | ||
| 2.175 | AVA | SSWM | ||
| 6.700 | AVA | SSWM |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q3-regnskab 17. jul. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q2-regnskab 8. apr. | ||
2026 Q1-regnskab 16. jan. | ||
2025 Q4-regnskab 17. okt. 2025 | ||
2025 Q3-regnskab 18. jul. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 15. apr. 2025 |
Andre har kigget på
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
·for 1 dag siden · RedigeretRIGSDAGSMYTEN ER DØD: STATENS SPILLEREGLER FOR NATIONAL SIKKERHED ER ET FAKTUM Det er lærerigt at læse de seneste dages kommentarer på foraene. Selvom den geopolitiske spilleplade radikalt er blevet tegnet om, sidder debatten fast i gamle spor omkring "afstemninger i Rigsdagen" og en almindelig opgivenhed omkring indenrigspolitiske langbænke. Denne frustration bygger på en fundamental misforståelse af, hvordan svensk statsforvaltning faktisk fungerer i krisetider. For at bedømme Igrenes' fremtid – og forstå hvorfor selskabet agerer med sådan hast lige nu – må man forstå forskellen på normal fredstidsbureaukrati og eksekutiv sikkerhedspolitik. - Regeringen vs. Rigsdagen: Når det gælder strategisk infrastruktur og totalforsvarets umiddelbare behov for forsyningssikkerhed, er det ikke Rigsdagen, der håndterer individuelle tilladelser. Kritiske anlæg stemmes ikke igennem af 349 medlemmer i plenarsalen. Det er Regeringen (den udøvende magt), der styrer riget og som ejer de eksekutive værktøjer. - Retsgrundlaget eksisterer allerede: Mange skribenter synes at tro, at love skal skrives om fra grunden, hvilket ville tage flere år. Det er ukorrekt. Værktøjerne til at tvinge beslutninger igennem findes allerede i nuværende lovgivning (eksempelvis Miljøbalkens 17. kapitel). Hvis regeringen anser, at en indenlandsk energiresource er nødvendig for at opfylde Natos og USA's krav til beredskab, løftes spørgsmålet over hovedet på lokale instanser og afgøres direkte på regeringsbordet. - Det rygende friske bevis (Dødsstødet for rigsdagsmyten): For den, der tvivler på statens eksekutive vilje til at omgå lokal bureaukrati, leverede Klima- og Erhvervsministeriet en krystalklar besked så sent som i går. Regeringen meddelte, at man skyndsamt undersøger at afskaffe det kommunale veto ved udvinding af alunskifer. Begrundelsen? Aktiverne er "centrale for blandt andet totalforsvaret." Dette beviser sort på hvidt, hvordan staten fungerer i realtid: når en indenlandsk ressource klassificeres som kritisk for rigets sikkerhed, sletter regeringen skånselsløst lokale hindringer. De venter ikke på rigsdagens langbænke. - Det strategiske forspring og norsk gaskompetence: At selskabet tidligt etablerede samarbejdet omkring ColdSpark-teknologien med norske Seid fremstår i dagens lys som afgørende. Med Norges årtier lange position som Europas ubestridte stormagt inden for olie og gas, tilfører Seid en uhyre tung, industriel kompetence omkring præcis hvordan storskala gasressourcer håndteres og kommercialiseres. Nu hvor sikkerhedspolitikken er blevet tegnet om – manifesteret gennem Sveriges bilaterale aftale med USA ("Technology Prosperity Deal") og Natos Artikel 3 – har den storpolitiske agenda indhentet. Internationale aktører kigger ikke på svensk indenrigspolitisk sandkassedebat. De ser, at et industrielt forankret samarbejde for at fremstille fysisk energi off-grid i det svenske indland netop har fået en massiv strategisk premiumværdi. At sidde og vente på en opdigtet "køreplan for afstemning i Rigsdagen" er at helt misforstå, hvordan national sikkerhed eksekveres under en skærpet geopolitisk situation. Når selskabet indkalder til generalforsamling i juli og taler om en "ny fase", fremstår det som om, de i dette nu positionerer sig mod netop Regeringens umiddelbarhed og eksekutive magt, inden det politiske vindue lukker før efterårets valgkamp. Den, der udelukkende analyserer selskabet ud fra gamle miljøretlige rigsdagsprocesser, prissætter en helt inaktuell spilleplade.
·for 1 dag sidenTrods det: marts 2022, "Riksdagen vedtager regeringens forslag til lov om ændring i mineralloven (1991:45)". Vi må vel håbe, at den "procedure dengang" går lige så smidigt nu. Derimod når C og MP har talt sammen med S om, at vi skal samarbejde ved valgsejr i september, og med 'vildmændene' i ryggen, vil en afstemning måske blive krævet. Krigen mod Ukraine var allerede dengang påbegyndt uden en tanke på følgerne og forløbet af begivenhederne. Med det sagt har krigen medført, at alle inden for EU skal anstrenge sig for let tilgængelighed af råvarer til kommende krisesituationer i krig. Ligeledes, hvis krigen mod Iran ophører, bliver argumenterne om køb af gas ude på Nordsøen og omkring Golfstaterne måske et attraktivt alternativ, for ikke på den måde at øge bekymringen om Sveriges klimamål. Hvilket var en årsag til forbuddet mod indenlandsk fossilafhængighed.
·for 2 dage sidenMange venter naturligvis på klarhed omkring de regulatoriske forudsætninger i Sverige og muligheden for fremtidig produktion fra Siljansringen. Samtidig tror jeg, at det er risikabelt at basere hele investeringscasen på, at et fremtidigt folketing skal ophæve dagens forbud. Det er netop derfor, den planlagte investering i SEID/ColdSpark var så interessant. For mange investorer var dette en vigtig del af historien bag emissionen: ikke kun værdien af gassen i jorden, men muligheden for at skabe betydeligt større værdier gennem videreforædling til brint og fast kulstof. Hvis regulatoriske ændringer kommer på plads, ville det naturligvis være meget positivt. Men hvis processen trækker ud, eller hvis udfaldet bliver mindre omfattende, end mange håber, kan brintsporet stadig udgøre et attraktivt og selvstændigt værdiskabende alternativ. I en verden hvor energisikkerhed, industriel konkurrenceevne og emissionsreduktioner bliver stadig vigtigere, fremstår vejen fra metan til brint som mindst lige så strategisk interessant som selve spørgsmålet om øget gasudvinding. Derfor håber jeg, at den nye bestyrelse også giver markedet en opdatering omkring status for den forventede investering i SEID/ColdSpark. Den investering blev fremhævet som en vigtig del af selskabets fremtidige udvikling og potentielle værdiskabelse. For mange aktionærer handler dette ikke om enten eller. Det handler om at bygge flere ben at stå på og mindske risikoen ved at være helt afhængig af en enkelt politisk beslutning.·for 1 dag sidenHvad er det, der gør Igrene så succesfuld, hvis virksomheden ikke får tilladelse til at udvinde gassen og derefter sælge den. Hvor ligger succesen med SAID, hvis ingen gas kan/må ikke udnyttes. Ingen ønsker at være pessimist, men succeshistorien om Igrenes virksomhed står og falder med gassen .... eller? Lige nu betyder " ny fase " ingenting. Igrene og SAIDs bestyrelser skal kommunikere sammen nyheder om noget positivt .... hvad end det måtte være.- ·for 2 dage sidenTOTALFORSVARET OG DEN NYE FASE: NÅR GEOPOLITIK TRUMFER BUREAUKRATI Det er interessant og oplysende at følge diskussionerne på foraene efter meddelelsen om ekstraordinær generalforsamling. Mange fokuserer på kortsigtede kursbevægelser, individuelle bestyrelsesmedlemmer eller udtrykker frustration over fraværet af en "køreplan for beslutninger i Folketinget". Samtidig skriver selskabet selv, i forbindelse med den gennemførte emission, at man går ind i en "ny fase". For at forstå hvad den fase indebærer, må man analysere de konkrete realiteter, som netop nu omtegner svensk energi- og sikkerhedspolitik. Vi befinder os i en sikkerhedspolitisk situation, hvor Sverige udsættes for daglige hybridangreb. Ruslands udtalte strategiske interesse for Østersøen og Gotland er ingen teoretisk øvelse – det er en dimensionerende faktor for vores nationale sikkerhed. Denne udvikling defineres af tre faktorer, som markedet helt synes at overse: - Sikkerhedsarkitekturen og kravene fra USA: Energiforsyning er ikke længere et traditionelt indenrigspolitisk miljøspørgsmål. Gennem NATO-medlemskabet (især Artikel 3 om national resiliens) og den nyligt indgåede strategiske bilaterale aftale med USA ("Technology Prosperity Deal"), stilles der nu benhårde krav til svensk infrastruktur. Den amerikanske doktrin tolererer ikke allierede, der er afhængige af sårbare importkæder. Washingtons krav er kontant og tydeligt: Hver nation i alliancen skal kunne sikre sin egen basisforsyning og uafhængighed. Fysisk, indenlandsk forsyningsberedskab er nu et operationelt alliancekrav. - Elektroner vs. Molekyler: Et helt elektrificeret net og kystnære importknudepunkter er primære sårbarheder ved hybridscenarier. Civil beredskab og totalforsvarets logistik kræver fysisk lagringsbar energi – molekyler, eksempelvis i form af indenlandsk gas – som kan lagres sikkert i klippehuler eller depoter og bruges til at drive tunge processer helt uafhængigt af et centralt elnet (off-grid). Det giver en beviselig energiresource, beskyttet dybt inde i landet, en helt ny strategisk betydning. - Kapitel 17 trumfer Folketingets langbænk: Den store misforståelse på foraene er idéen om, at udvindingen kræver langvarige lovændringer eller nye afstemninger i Folketinget, som risikerer at blive blokeret. Det er forkert. Lovgivningen indeholder allerede statens "bypass". Ifølge Miljøbalkens 17. kapitel har regeringen et eksisterende og fuldt mandat til at løfte tilladelighedsprøvelser, der vedrører kritiske nationale interesser, direkte til regeringsbordet for en hurtig afgørelse, helt uden om regionale instanser eller parlamentariske låsninger. I dette landskab kan Igrene og Siljansgasen ikke længere betragtes som et traditionelt efterforskningsprojekt. Gassen er allerede bekræftet, og de kraftige strømme er konstateret. Det handler ikke om at søge efter en ressource, men om hvordan denne beviste indenlandske aktiv skal integreres i den nationale forsyningsberedskab. Når selskabet nu udtrykkeligt omkalibrerer til en "ny fase", er det interessante spørgsmål, hvorfor denne ompositionering sker præcis nu. Hvis regeringen har den juridiske opbakning og de tvingende incitamenter, må man også kalkulere med den indenrigspolitiske tidsplan. I august starter partiernes valgturnéer for alvor op inden folketingsvalget i september. Vinduet for beslutningstagere til at demonstrere eksekutiv handlekraft i den absolut højest prioriterede beredskabsspørgsmål er i praksis koncentreret til juni og juli. Det er ud fra denne komprimerede politiske kalender, man skal forstå, hvorfor selskabet indleder sin nye fase netop nu.·for 2 dage sidenTo ting jeg kan konstatere er: 1/ Trods at der findes samarbejdsplaner mellem Igrene og SAID, ser vi ingen tydelige udmeldinger om, hvordan samarbejdet skal udvikle sig, hverken nu eller fremadrettet, hvilket ville være ret "passende" for os, der er medejere i virksomheden, at få at vide. Noget burde vel komme frem efter den ekstraordinære generalforsamling i juli. 2/ Jeg vil tydeligt understrege, at forekomsterne omkring Siljan ikke skal undervurderes, men vi må kunne se det som en realitet, at gassen skal komme nationens bedste til gode, og tilladelsesprocessen skal realiseres så hurtigt som muligt, hvor Folketinget og myndighederne giver grønt lys for virksomheden til at videreforædle gassen og starte en mindre depotanlæg, som tidligere er fremkommet gennem virksomheden, med skitser.
- ·5. jun.DEN NYE FASE OG DET ÆNDREDE REGELVÆRKET Gårsdagens indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling er betydeligt mere interessant end et rutinemæssigt bestyrelsesskifte. Selskabet vælger at indkalde til ekstraordinær generalforsamling den 13. juli og skriver samtidig udtrykkeligt, at man efter den gennemførte nyemission går ind i en “ny fase”. Det er en formulering, der fortjener at blive analyseret. For at forstå, hvad denne nye fase kan indebære, er man nødt til at løfte blikket fra individuelle tilladelsesprocesser og studere det større skifte, der foregår inden for svensk energi- og sikkerhedspolitik. I de seneste år er energiforsyning gradvist gået fra at være et traditionelt miljøspørgsmål til at blive et absolut kerneanliggende for totalforsvar og national sikkerhed. Sikkerhedsarkitekturen: Sverige er blevet integreret i Nato og har samtidig uddybet det strategiske samarbejde med USA inden for områder som energi, teknologi, forsyningsberedskab og kritisk infrastruktur. Beredskabsforanstaltninger: Regeringen aktiverer nye statslige initiativer (herunder forordningen SFS 2026:235) for at styrke den fysiske energiberedskab og sikre uafhængigheden fra sårbare importknudepunkter langs kysterne. Fysisk redundans: Samtidig er adgangen til lagringsbar energi blevet en forudsætning for at opbygge et robust totalforsvar, der ikke udelukkende kan forlade sig på et elektrificeret net i tilfælde af potentiel hybridkrigsførelse. I dette landskab fremstår Siljansgasen ikke længere udelukkende som et traditionelt efterforskningsprojekt. Spørgsmålet bliver i stedet, hvilken rolle indenlandske energikilder i indlandet kan spille i et fremtidigt system, hvor forsyningssikkerhed, robusthed og energiberedskab har fået en stadig mere central rolle. Det er derfor, den kommende bestyrelsespræsentation bliver så interessant. Hvis valgkomitéen præsenterer personer med erfaring fra eksempelvis totalforsvarets logistik, kritisk infrastruktur, industrielle processer eller national beredskab, kunne det give vigtige signaler om, hvordan selskabet ser på sin fortsatte positionering i denne nye geopolitiske kontekst. Det måske vigtigste spørgsmål frem til den 13. juli er derfor ikke, hvem der forlader bestyrelsen – men hvem der kommer ind.·5. jun.Det som skrives her ovenfor så udførligt ( som det går for tiden ) er hvad der kan ske sekundært, hvad der per definition er det vi går og venter på nu, er beskeden om tilladelsen til prospektering og udvinding af gas og olie i Sverige, og frem for alt da inden for Siljans ringen. I min enfoldighed havde jeg ønsket at dette allerede var sket, med en positiv besked os tildelt, men det ser ud til at trække ud. Riksdagen skal nu gå til beslutning i spørgsmålet, og mange af os er spændte på hvad afstemningen skal give for udfald. Meget af hvad der ovenfor her er skrevet giver en antydning om at interessen er stor og vores indenlandske råvarer er vigtige for fremtidig selvkonsumtion, uafhængigt af både Ruslands og Arabstaternes aktiver. Spørgsmålet er, kommer beskeden da forhåbentlig før valget, men hvad sker der med MP i regeringen hvis blokaden fortsætter, udskydes beslutningen da til fremtiden, og hvordan skal Igrene da kunne fortsætte sin plan med det norske firma SAID. Hidtil findes ingen køreplan for beslutning i Riksdagen, og ingen beskeder fra firmaet om en agendadrevet beslutning
- ·29. apr. · RedigeretDerfor giver Affärsvärldens advarsler genlyd i Placeras nyhedsstrøm For den investor, der har bemærket gennemslaget af Affärsvärldens artikel i den generelle nyhedsstrøm på Placera, er den bagvedliggende publiceringsstruktur af analytisk relevans. En gennemgang af platformens udgivelsesbevis viser følgende strukturelle fakta: 1. Placeras redaktionelle nyhedsmateriale produceres af Nya Klara Publishing – præcis det samme selskab, som udgiver Affärsvärlden. 2. Ansvarlig udgiver for Placeras nyhedsstrøm er Peter Benson, tillige chefredaktør for Affärsvärlden. Vi er således ikke vidne til to uafhængige platforme, der uafhængigt af hinanden gransker selskabet. Vi er vidne til ét og samme mediehus, som distribuerer sin egen salgsanalyse direkte i det flow, hvor småsparere forventes at forbruge nyheder. Dette er en konstatering af juridisk og strukturel fakta, ikke en holdning. For en seriøs investor understreger dette vigtigheden af at adskille redaktionel støj fra primærdata. Den, der vil forstå aktivets virkelige værdi, bør lægge platformens overskrifter til side og i stedet fokusere på verificerede strømme, den publicerede forskning fra Chalmers og ScienceDirect, samt selskabets fysiske massebalance. Matematikken er uafhængig.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
2026 Q2-regnskab
Kun PDF-version
66 dage siden
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
- ·for 1 dag siden · RedigeretRIGSDAGSMYTEN ER DØD: STATENS SPILLEREGLER FOR NATIONAL SIKKERHED ER ET FAKTUM Det er lærerigt at læse de seneste dages kommentarer på foraene. Selvom den geopolitiske spilleplade radikalt er blevet tegnet om, sidder debatten fast i gamle spor omkring "afstemninger i Rigsdagen" og en almindelig opgivenhed omkring indenrigspolitiske langbænke. Denne frustration bygger på en fundamental misforståelse af, hvordan svensk statsforvaltning faktisk fungerer i krisetider. For at bedømme Igrenes' fremtid – og forstå hvorfor selskabet agerer med sådan hast lige nu – må man forstå forskellen på normal fredstidsbureaukrati og eksekutiv sikkerhedspolitik. - Regeringen vs. Rigsdagen: Når det gælder strategisk infrastruktur og totalforsvarets umiddelbare behov for forsyningssikkerhed, er det ikke Rigsdagen, der håndterer individuelle tilladelser. Kritiske anlæg stemmes ikke igennem af 349 medlemmer i plenarsalen. Det er Regeringen (den udøvende magt), der styrer riget og som ejer de eksekutive værktøjer. - Retsgrundlaget eksisterer allerede: Mange skribenter synes at tro, at love skal skrives om fra grunden, hvilket ville tage flere år. Det er ukorrekt. Værktøjerne til at tvinge beslutninger igennem findes allerede i nuværende lovgivning (eksempelvis Miljøbalkens 17. kapitel). Hvis regeringen anser, at en indenlandsk energiresource er nødvendig for at opfylde Natos og USA's krav til beredskab, løftes spørgsmålet over hovedet på lokale instanser og afgøres direkte på regeringsbordet. - Det rygende friske bevis (Dødsstødet for rigsdagsmyten): For den, der tvivler på statens eksekutive vilje til at omgå lokal bureaukrati, leverede Klima- og Erhvervsministeriet en krystalklar besked så sent som i går. Regeringen meddelte, at man skyndsamt undersøger at afskaffe det kommunale veto ved udvinding af alunskifer. Begrundelsen? Aktiverne er "centrale for blandt andet totalforsvaret." Dette beviser sort på hvidt, hvordan staten fungerer i realtid: når en indenlandsk ressource klassificeres som kritisk for rigets sikkerhed, sletter regeringen skånselsløst lokale hindringer. De venter ikke på rigsdagens langbænke. - Det strategiske forspring og norsk gaskompetence: At selskabet tidligt etablerede samarbejdet omkring ColdSpark-teknologien med norske Seid fremstår i dagens lys som afgørende. Med Norges årtier lange position som Europas ubestridte stormagt inden for olie og gas, tilfører Seid en uhyre tung, industriel kompetence omkring præcis hvordan storskala gasressourcer håndteres og kommercialiseres. Nu hvor sikkerhedspolitikken er blevet tegnet om – manifesteret gennem Sveriges bilaterale aftale med USA ("Technology Prosperity Deal") og Natos Artikel 3 – har den storpolitiske agenda indhentet. Internationale aktører kigger ikke på svensk indenrigspolitisk sandkassedebat. De ser, at et industrielt forankret samarbejde for at fremstille fysisk energi off-grid i det svenske indland netop har fået en massiv strategisk premiumværdi. At sidde og vente på en opdigtet "køreplan for afstemning i Rigsdagen" er at helt misforstå, hvordan national sikkerhed eksekveres under en skærpet geopolitisk situation. Når selskabet indkalder til generalforsamling i juli og taler om en "ny fase", fremstår det som om, de i dette nu positionerer sig mod netop Regeringens umiddelbarhed og eksekutive magt, inden det politiske vindue lukker før efterårets valgkamp. Den, der udelukkende analyserer selskabet ud fra gamle miljøretlige rigsdagsprocesser, prissætter en helt inaktuell spilleplade.·for 1 dag sidenTrods det: marts 2022, "Riksdagen vedtager regeringens forslag til lov om ændring i mineralloven (1991:45)". Vi må vel håbe, at den "procedure dengang" går lige så smidigt nu. Derimod når C og MP har talt sammen med S om, at vi skal samarbejde ved valgsejr i september, og med 'vildmændene' i ryggen, vil en afstemning måske blive krævet. Krigen mod Ukraine var allerede dengang påbegyndt uden en tanke på følgerne og forløbet af begivenhederne. Med det sagt har krigen medført, at alle inden for EU skal anstrenge sig for let tilgængelighed af råvarer til kommende krisesituationer i krig. Ligeledes, hvis krigen mod Iran ophører, bliver argumenterne om køb af gas ude på Nordsøen og omkring Golfstaterne måske et attraktivt alternativ, for ikke på den måde at øge bekymringen om Sveriges klimamål. Hvilket var en årsag til forbuddet mod indenlandsk fossilafhængighed.
- ·for 2 dage sidenMange venter naturligvis på klarhed omkring de regulatoriske forudsætninger i Sverige og muligheden for fremtidig produktion fra Siljansringen. Samtidig tror jeg, at det er risikabelt at basere hele investeringscasen på, at et fremtidigt folketing skal ophæve dagens forbud. Det er netop derfor, den planlagte investering i SEID/ColdSpark var så interessant. For mange investorer var dette en vigtig del af historien bag emissionen: ikke kun værdien af gassen i jorden, men muligheden for at skabe betydeligt større værdier gennem videreforædling til brint og fast kulstof. Hvis regulatoriske ændringer kommer på plads, ville det naturligvis være meget positivt. Men hvis processen trækker ud, eller hvis udfaldet bliver mindre omfattende, end mange håber, kan brintsporet stadig udgøre et attraktivt og selvstændigt værdiskabende alternativ. I en verden hvor energisikkerhed, industriel konkurrenceevne og emissionsreduktioner bliver stadig vigtigere, fremstår vejen fra metan til brint som mindst lige så strategisk interessant som selve spørgsmålet om øget gasudvinding. Derfor håber jeg, at den nye bestyrelse også giver markedet en opdatering omkring status for den forventede investering i SEID/ColdSpark. Den investering blev fremhævet som en vigtig del af selskabets fremtidige udvikling og potentielle værdiskabelse. For mange aktionærer handler dette ikke om enten eller. Det handler om at bygge flere ben at stå på og mindske risikoen ved at være helt afhængig af en enkelt politisk beslutning.·for 1 dag sidenHvad er det, der gør Igrene så succesfuld, hvis virksomheden ikke får tilladelse til at udvinde gassen og derefter sælge den. Hvor ligger succesen med SAID, hvis ingen gas kan/må ikke udnyttes. Ingen ønsker at være pessimist, men succeshistorien om Igrenes virksomhed står og falder med gassen .... eller? Lige nu betyder " ny fase " ingenting. Igrene og SAIDs bestyrelser skal kommunikere sammen nyheder om noget positivt .... hvad end det måtte være.
- ·for 2 dage sidenTOTALFORSVARET OG DEN NYE FASE: NÅR GEOPOLITIK TRUMFER BUREAUKRATI Det er interessant og oplysende at følge diskussionerne på foraene efter meddelelsen om ekstraordinær generalforsamling. Mange fokuserer på kortsigtede kursbevægelser, individuelle bestyrelsesmedlemmer eller udtrykker frustration over fraværet af en "køreplan for beslutninger i Folketinget". Samtidig skriver selskabet selv, i forbindelse med den gennemførte emission, at man går ind i en "ny fase". For at forstå hvad den fase indebærer, må man analysere de konkrete realiteter, som netop nu omtegner svensk energi- og sikkerhedspolitik. Vi befinder os i en sikkerhedspolitisk situation, hvor Sverige udsættes for daglige hybridangreb. Ruslands udtalte strategiske interesse for Østersøen og Gotland er ingen teoretisk øvelse – det er en dimensionerende faktor for vores nationale sikkerhed. Denne udvikling defineres af tre faktorer, som markedet helt synes at overse: - Sikkerhedsarkitekturen og kravene fra USA: Energiforsyning er ikke længere et traditionelt indenrigspolitisk miljøspørgsmål. Gennem NATO-medlemskabet (især Artikel 3 om national resiliens) og den nyligt indgåede strategiske bilaterale aftale med USA ("Technology Prosperity Deal"), stilles der nu benhårde krav til svensk infrastruktur. Den amerikanske doktrin tolererer ikke allierede, der er afhængige af sårbare importkæder. Washingtons krav er kontant og tydeligt: Hver nation i alliancen skal kunne sikre sin egen basisforsyning og uafhængighed. Fysisk, indenlandsk forsyningsberedskab er nu et operationelt alliancekrav. - Elektroner vs. Molekyler: Et helt elektrificeret net og kystnære importknudepunkter er primære sårbarheder ved hybridscenarier. Civil beredskab og totalforsvarets logistik kræver fysisk lagringsbar energi – molekyler, eksempelvis i form af indenlandsk gas – som kan lagres sikkert i klippehuler eller depoter og bruges til at drive tunge processer helt uafhængigt af et centralt elnet (off-grid). Det giver en beviselig energiresource, beskyttet dybt inde i landet, en helt ny strategisk betydning. - Kapitel 17 trumfer Folketingets langbænk: Den store misforståelse på foraene er idéen om, at udvindingen kræver langvarige lovændringer eller nye afstemninger i Folketinget, som risikerer at blive blokeret. Det er forkert. Lovgivningen indeholder allerede statens "bypass". Ifølge Miljøbalkens 17. kapitel har regeringen et eksisterende og fuldt mandat til at løfte tilladelighedsprøvelser, der vedrører kritiske nationale interesser, direkte til regeringsbordet for en hurtig afgørelse, helt uden om regionale instanser eller parlamentariske låsninger. I dette landskab kan Igrene og Siljansgasen ikke længere betragtes som et traditionelt efterforskningsprojekt. Gassen er allerede bekræftet, og de kraftige strømme er konstateret. Det handler ikke om at søge efter en ressource, men om hvordan denne beviste indenlandske aktiv skal integreres i den nationale forsyningsberedskab. Når selskabet nu udtrykkeligt omkalibrerer til en "ny fase", er det interessante spørgsmål, hvorfor denne ompositionering sker præcis nu. Hvis regeringen har den juridiske opbakning og de tvingende incitamenter, må man også kalkulere med den indenrigspolitiske tidsplan. I august starter partiernes valgturnéer for alvor op inden folketingsvalget i september. Vinduet for beslutningstagere til at demonstrere eksekutiv handlekraft i den absolut højest prioriterede beredskabsspørgsmål er i praksis koncentreret til juni og juli. Det er ud fra denne komprimerede politiske kalender, man skal forstå, hvorfor selskabet indleder sin nye fase netop nu.·for 2 dage sidenTo ting jeg kan konstatere er: 1/ Trods at der findes samarbejdsplaner mellem Igrene og SAID, ser vi ingen tydelige udmeldinger om, hvordan samarbejdet skal udvikle sig, hverken nu eller fremadrettet, hvilket ville være ret "passende" for os, der er medejere i virksomheden, at få at vide. Noget burde vel komme frem efter den ekstraordinære generalforsamling i juli. 2/ Jeg vil tydeligt understrege, at forekomsterne omkring Siljan ikke skal undervurderes, men vi må kunne se det som en realitet, at gassen skal komme nationens bedste til gode, og tilladelsesprocessen skal realiseres så hurtigt som muligt, hvor Folketinget og myndighederne giver grønt lys for virksomheden til at videreforædle gassen og starte en mindre depotanlæg, som tidligere er fremkommet gennem virksomheden, med skitser.
- ·5. jun.DEN NYE FASE OG DET ÆNDREDE REGELVÆRKET Gårsdagens indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling er betydeligt mere interessant end et rutinemæssigt bestyrelsesskifte. Selskabet vælger at indkalde til ekstraordinær generalforsamling den 13. juli og skriver samtidig udtrykkeligt, at man efter den gennemførte nyemission går ind i en “ny fase”. Det er en formulering, der fortjener at blive analyseret. For at forstå, hvad denne nye fase kan indebære, er man nødt til at løfte blikket fra individuelle tilladelsesprocesser og studere det større skifte, der foregår inden for svensk energi- og sikkerhedspolitik. I de seneste år er energiforsyning gradvist gået fra at være et traditionelt miljøspørgsmål til at blive et absolut kerneanliggende for totalforsvar og national sikkerhed. Sikkerhedsarkitekturen: Sverige er blevet integreret i Nato og har samtidig uddybet det strategiske samarbejde med USA inden for områder som energi, teknologi, forsyningsberedskab og kritisk infrastruktur. Beredskabsforanstaltninger: Regeringen aktiverer nye statslige initiativer (herunder forordningen SFS 2026:235) for at styrke den fysiske energiberedskab og sikre uafhængigheden fra sårbare importknudepunkter langs kysterne. Fysisk redundans: Samtidig er adgangen til lagringsbar energi blevet en forudsætning for at opbygge et robust totalforsvar, der ikke udelukkende kan forlade sig på et elektrificeret net i tilfælde af potentiel hybridkrigsførelse. I dette landskab fremstår Siljansgasen ikke længere udelukkende som et traditionelt efterforskningsprojekt. Spørgsmålet bliver i stedet, hvilken rolle indenlandske energikilder i indlandet kan spille i et fremtidigt system, hvor forsyningssikkerhed, robusthed og energiberedskab har fået en stadig mere central rolle. Det er derfor, den kommende bestyrelsespræsentation bliver så interessant. Hvis valgkomitéen præsenterer personer med erfaring fra eksempelvis totalforsvarets logistik, kritisk infrastruktur, industrielle processer eller national beredskab, kunne det give vigtige signaler om, hvordan selskabet ser på sin fortsatte positionering i denne nye geopolitiske kontekst. Det måske vigtigste spørgsmål frem til den 13. juli er derfor ikke, hvem der forlader bestyrelsen – men hvem der kommer ind.·5. jun.Det som skrives her ovenfor så udførligt ( som det går for tiden ) er hvad der kan ske sekundært, hvad der per definition er det vi går og venter på nu, er beskeden om tilladelsen til prospektering og udvinding af gas og olie i Sverige, og frem for alt da inden for Siljans ringen. I min enfoldighed havde jeg ønsket at dette allerede var sket, med en positiv besked os tildelt, men det ser ud til at trække ud. Riksdagen skal nu gå til beslutning i spørgsmålet, og mange af os er spændte på hvad afstemningen skal give for udfald. Meget af hvad der ovenfor her er skrevet giver en antydning om at interessen er stor og vores indenlandske råvarer er vigtige for fremtidig selvkonsumtion, uafhængigt af både Ruslands og Arabstaternes aktiver. Spørgsmålet er, kommer beskeden da forhåbentlig før valget, men hvad sker der med MP i regeringen hvis blokaden fortsætter, udskydes beslutningen da til fremtiden, og hvordan skal Igrene da kunne fortsætte sin plan med det norske firma SAID. Hidtil findes ingen køreplan for beslutning i Riksdagen, og ingen beskeder fra firmaet om en agendadrevet beslutning
- ·29. apr. · RedigeretDerfor giver Affärsvärldens advarsler genlyd i Placeras nyhedsstrøm For den investor, der har bemærket gennemslaget af Affärsvärldens artikel i den generelle nyhedsstrøm på Placera, er den bagvedliggende publiceringsstruktur af analytisk relevans. En gennemgang af platformens udgivelsesbevis viser følgende strukturelle fakta: 1. Placeras redaktionelle nyhedsmateriale produceres af Nya Klara Publishing – præcis det samme selskab, som udgiver Affärsvärlden. 2. Ansvarlig udgiver for Placeras nyhedsstrøm er Peter Benson, tillige chefredaktør for Affärsvärlden. Vi er således ikke vidne til to uafhængige platforme, der uafhængigt af hinanden gransker selskabet. Vi er vidne til ét og samme mediehus, som distribuerer sin egen salgsanalyse direkte i det flow, hvor småsparere forventes at forbruge nyheder. Dette er en konstatering af juridisk og strukturel fakta, ikke en holdning. For en seriøs investor understreger dette vigtigheden af at adskille redaktionel støj fra primærdata. Den, der vil forstå aktivets virkelige værdi, bør lægge platformens overskrifter til side og i stedet fokusere på verificerede strømme, den publicerede forskning fra Chalmers og ScienceDirect, samt selskabets fysiske massebalance. Matematikken er uafhængig.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 6.000 | AVA | SSWM | ||
| 52 | ENS | SSWM | ||
| 14.917 | AVA | SSWM | ||
| 2.175 | AVA | SSWM | ||
| 6.700 | AVA | SSWM |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Andre har kigget på
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q3-regnskab 17. jul. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q2-regnskab 8. apr. | ||
2026 Q1-regnskab 16. jan. | ||
2025 Q4-regnskab 17. okt. 2025 | ||
2025 Q3-regnskab 18. jul. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 15. apr. 2025 |
2026 Q2-regnskab
Kun PDF-version
66 dage siden
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q3-regnskab 17. jul. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q2-regnskab 8. apr. | ||
2026 Q1-regnskab 16. jan. | ||
2025 Q4-regnskab 17. okt. 2025 | ||
2025 Q3-regnskab 18. jul. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 15. apr. 2025 |
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
- ·for 1 dag siden · RedigeretRIGSDAGSMYTEN ER DØD: STATENS SPILLEREGLER FOR NATIONAL SIKKERHED ER ET FAKTUM Det er lærerigt at læse de seneste dages kommentarer på foraene. Selvom den geopolitiske spilleplade radikalt er blevet tegnet om, sidder debatten fast i gamle spor omkring "afstemninger i Rigsdagen" og en almindelig opgivenhed omkring indenrigspolitiske langbænke. Denne frustration bygger på en fundamental misforståelse af, hvordan svensk statsforvaltning faktisk fungerer i krisetider. For at bedømme Igrenes' fremtid – og forstå hvorfor selskabet agerer med sådan hast lige nu – må man forstå forskellen på normal fredstidsbureaukrati og eksekutiv sikkerhedspolitik. - Regeringen vs. Rigsdagen: Når det gælder strategisk infrastruktur og totalforsvarets umiddelbare behov for forsyningssikkerhed, er det ikke Rigsdagen, der håndterer individuelle tilladelser. Kritiske anlæg stemmes ikke igennem af 349 medlemmer i plenarsalen. Det er Regeringen (den udøvende magt), der styrer riget og som ejer de eksekutive værktøjer. - Retsgrundlaget eksisterer allerede: Mange skribenter synes at tro, at love skal skrives om fra grunden, hvilket ville tage flere år. Det er ukorrekt. Værktøjerne til at tvinge beslutninger igennem findes allerede i nuværende lovgivning (eksempelvis Miljøbalkens 17. kapitel). Hvis regeringen anser, at en indenlandsk energiresource er nødvendig for at opfylde Natos og USA's krav til beredskab, løftes spørgsmålet over hovedet på lokale instanser og afgøres direkte på regeringsbordet. - Det rygende friske bevis (Dødsstødet for rigsdagsmyten): For den, der tvivler på statens eksekutive vilje til at omgå lokal bureaukrati, leverede Klima- og Erhvervsministeriet en krystalklar besked så sent som i går. Regeringen meddelte, at man skyndsamt undersøger at afskaffe det kommunale veto ved udvinding af alunskifer. Begrundelsen? Aktiverne er "centrale for blandt andet totalforsvaret." Dette beviser sort på hvidt, hvordan staten fungerer i realtid: når en indenlandsk ressource klassificeres som kritisk for rigets sikkerhed, sletter regeringen skånselsløst lokale hindringer. De venter ikke på rigsdagens langbænke. - Det strategiske forspring og norsk gaskompetence: At selskabet tidligt etablerede samarbejdet omkring ColdSpark-teknologien med norske Seid fremstår i dagens lys som afgørende. Med Norges årtier lange position som Europas ubestridte stormagt inden for olie og gas, tilfører Seid en uhyre tung, industriel kompetence omkring præcis hvordan storskala gasressourcer håndteres og kommercialiseres. Nu hvor sikkerhedspolitikken er blevet tegnet om – manifesteret gennem Sveriges bilaterale aftale med USA ("Technology Prosperity Deal") og Natos Artikel 3 – har den storpolitiske agenda indhentet. Internationale aktører kigger ikke på svensk indenrigspolitisk sandkassedebat. De ser, at et industrielt forankret samarbejde for at fremstille fysisk energi off-grid i det svenske indland netop har fået en massiv strategisk premiumværdi. At sidde og vente på en opdigtet "køreplan for afstemning i Rigsdagen" er at helt misforstå, hvordan national sikkerhed eksekveres under en skærpet geopolitisk situation. Når selskabet indkalder til generalforsamling i juli og taler om en "ny fase", fremstår det som om, de i dette nu positionerer sig mod netop Regeringens umiddelbarhed og eksekutive magt, inden det politiske vindue lukker før efterårets valgkamp. Den, der udelukkende analyserer selskabet ud fra gamle miljøretlige rigsdagsprocesser, prissætter en helt inaktuell spilleplade.·for 1 dag sidenTrods det: marts 2022, "Riksdagen vedtager regeringens forslag til lov om ændring i mineralloven (1991:45)". Vi må vel håbe, at den "procedure dengang" går lige så smidigt nu. Derimod når C og MP har talt sammen med S om, at vi skal samarbejde ved valgsejr i september, og med 'vildmændene' i ryggen, vil en afstemning måske blive krævet. Krigen mod Ukraine var allerede dengang påbegyndt uden en tanke på følgerne og forløbet af begivenhederne. Med det sagt har krigen medført, at alle inden for EU skal anstrenge sig for let tilgængelighed af råvarer til kommende krisesituationer i krig. Ligeledes, hvis krigen mod Iran ophører, bliver argumenterne om køb af gas ude på Nordsøen og omkring Golfstaterne måske et attraktivt alternativ, for ikke på den måde at øge bekymringen om Sveriges klimamål. Hvilket var en årsag til forbuddet mod indenlandsk fossilafhængighed.
- ·for 2 dage sidenMange venter naturligvis på klarhed omkring de regulatoriske forudsætninger i Sverige og muligheden for fremtidig produktion fra Siljansringen. Samtidig tror jeg, at det er risikabelt at basere hele investeringscasen på, at et fremtidigt folketing skal ophæve dagens forbud. Det er netop derfor, den planlagte investering i SEID/ColdSpark var så interessant. For mange investorer var dette en vigtig del af historien bag emissionen: ikke kun værdien af gassen i jorden, men muligheden for at skabe betydeligt større værdier gennem videreforædling til brint og fast kulstof. Hvis regulatoriske ændringer kommer på plads, ville det naturligvis være meget positivt. Men hvis processen trækker ud, eller hvis udfaldet bliver mindre omfattende, end mange håber, kan brintsporet stadig udgøre et attraktivt og selvstændigt værdiskabende alternativ. I en verden hvor energisikkerhed, industriel konkurrenceevne og emissionsreduktioner bliver stadig vigtigere, fremstår vejen fra metan til brint som mindst lige så strategisk interessant som selve spørgsmålet om øget gasudvinding. Derfor håber jeg, at den nye bestyrelse også giver markedet en opdatering omkring status for den forventede investering i SEID/ColdSpark. Den investering blev fremhævet som en vigtig del af selskabets fremtidige udvikling og potentielle værdiskabelse. For mange aktionærer handler dette ikke om enten eller. Det handler om at bygge flere ben at stå på og mindske risikoen ved at være helt afhængig af en enkelt politisk beslutning.·for 1 dag sidenHvad er det, der gør Igrene så succesfuld, hvis virksomheden ikke får tilladelse til at udvinde gassen og derefter sælge den. Hvor ligger succesen med SAID, hvis ingen gas kan/må ikke udnyttes. Ingen ønsker at være pessimist, men succeshistorien om Igrenes virksomhed står og falder med gassen .... eller? Lige nu betyder " ny fase " ingenting. Igrene og SAIDs bestyrelser skal kommunikere sammen nyheder om noget positivt .... hvad end det måtte være.
- ·for 2 dage sidenTOTALFORSVARET OG DEN NYE FASE: NÅR GEOPOLITIK TRUMFER BUREAUKRATI Det er interessant og oplysende at følge diskussionerne på foraene efter meddelelsen om ekstraordinær generalforsamling. Mange fokuserer på kortsigtede kursbevægelser, individuelle bestyrelsesmedlemmer eller udtrykker frustration over fraværet af en "køreplan for beslutninger i Folketinget". Samtidig skriver selskabet selv, i forbindelse med den gennemførte emission, at man går ind i en "ny fase". For at forstå hvad den fase indebærer, må man analysere de konkrete realiteter, som netop nu omtegner svensk energi- og sikkerhedspolitik. Vi befinder os i en sikkerhedspolitisk situation, hvor Sverige udsættes for daglige hybridangreb. Ruslands udtalte strategiske interesse for Østersøen og Gotland er ingen teoretisk øvelse – det er en dimensionerende faktor for vores nationale sikkerhed. Denne udvikling defineres af tre faktorer, som markedet helt synes at overse: - Sikkerhedsarkitekturen og kravene fra USA: Energiforsyning er ikke længere et traditionelt indenrigspolitisk miljøspørgsmål. Gennem NATO-medlemskabet (især Artikel 3 om national resiliens) og den nyligt indgåede strategiske bilaterale aftale med USA ("Technology Prosperity Deal"), stilles der nu benhårde krav til svensk infrastruktur. Den amerikanske doktrin tolererer ikke allierede, der er afhængige af sårbare importkæder. Washingtons krav er kontant og tydeligt: Hver nation i alliancen skal kunne sikre sin egen basisforsyning og uafhængighed. Fysisk, indenlandsk forsyningsberedskab er nu et operationelt alliancekrav. - Elektroner vs. Molekyler: Et helt elektrificeret net og kystnære importknudepunkter er primære sårbarheder ved hybridscenarier. Civil beredskab og totalforsvarets logistik kræver fysisk lagringsbar energi – molekyler, eksempelvis i form af indenlandsk gas – som kan lagres sikkert i klippehuler eller depoter og bruges til at drive tunge processer helt uafhængigt af et centralt elnet (off-grid). Det giver en beviselig energiresource, beskyttet dybt inde i landet, en helt ny strategisk betydning. - Kapitel 17 trumfer Folketingets langbænk: Den store misforståelse på foraene er idéen om, at udvindingen kræver langvarige lovændringer eller nye afstemninger i Folketinget, som risikerer at blive blokeret. Det er forkert. Lovgivningen indeholder allerede statens "bypass". Ifølge Miljøbalkens 17. kapitel har regeringen et eksisterende og fuldt mandat til at løfte tilladelighedsprøvelser, der vedrører kritiske nationale interesser, direkte til regeringsbordet for en hurtig afgørelse, helt uden om regionale instanser eller parlamentariske låsninger. I dette landskab kan Igrene og Siljansgasen ikke længere betragtes som et traditionelt efterforskningsprojekt. Gassen er allerede bekræftet, og de kraftige strømme er konstateret. Det handler ikke om at søge efter en ressource, men om hvordan denne beviste indenlandske aktiv skal integreres i den nationale forsyningsberedskab. Når selskabet nu udtrykkeligt omkalibrerer til en "ny fase", er det interessante spørgsmål, hvorfor denne ompositionering sker præcis nu. Hvis regeringen har den juridiske opbakning og de tvingende incitamenter, må man også kalkulere med den indenrigspolitiske tidsplan. I august starter partiernes valgturnéer for alvor op inden folketingsvalget i september. Vinduet for beslutningstagere til at demonstrere eksekutiv handlekraft i den absolut højest prioriterede beredskabsspørgsmål er i praksis koncentreret til juni og juli. Det er ud fra denne komprimerede politiske kalender, man skal forstå, hvorfor selskabet indleder sin nye fase netop nu.·for 2 dage sidenTo ting jeg kan konstatere er: 1/ Trods at der findes samarbejdsplaner mellem Igrene og SAID, ser vi ingen tydelige udmeldinger om, hvordan samarbejdet skal udvikle sig, hverken nu eller fremadrettet, hvilket ville være ret "passende" for os, der er medejere i virksomheden, at få at vide. Noget burde vel komme frem efter den ekstraordinære generalforsamling i juli. 2/ Jeg vil tydeligt understrege, at forekomsterne omkring Siljan ikke skal undervurderes, men vi må kunne se det som en realitet, at gassen skal komme nationens bedste til gode, og tilladelsesprocessen skal realiseres så hurtigt som muligt, hvor Folketinget og myndighederne giver grønt lys for virksomheden til at videreforædle gassen og starte en mindre depotanlæg, som tidligere er fremkommet gennem virksomheden, med skitser.
- ·5. jun.DEN NYE FASE OG DET ÆNDREDE REGELVÆRKET Gårsdagens indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling er betydeligt mere interessant end et rutinemæssigt bestyrelsesskifte. Selskabet vælger at indkalde til ekstraordinær generalforsamling den 13. juli og skriver samtidig udtrykkeligt, at man efter den gennemførte nyemission går ind i en “ny fase”. Det er en formulering, der fortjener at blive analyseret. For at forstå, hvad denne nye fase kan indebære, er man nødt til at løfte blikket fra individuelle tilladelsesprocesser og studere det større skifte, der foregår inden for svensk energi- og sikkerhedspolitik. I de seneste år er energiforsyning gradvist gået fra at være et traditionelt miljøspørgsmål til at blive et absolut kerneanliggende for totalforsvar og national sikkerhed. Sikkerhedsarkitekturen: Sverige er blevet integreret i Nato og har samtidig uddybet det strategiske samarbejde med USA inden for områder som energi, teknologi, forsyningsberedskab og kritisk infrastruktur. Beredskabsforanstaltninger: Regeringen aktiverer nye statslige initiativer (herunder forordningen SFS 2026:235) for at styrke den fysiske energiberedskab og sikre uafhængigheden fra sårbare importknudepunkter langs kysterne. Fysisk redundans: Samtidig er adgangen til lagringsbar energi blevet en forudsætning for at opbygge et robust totalforsvar, der ikke udelukkende kan forlade sig på et elektrificeret net i tilfælde af potentiel hybridkrigsførelse. I dette landskab fremstår Siljansgasen ikke længere udelukkende som et traditionelt efterforskningsprojekt. Spørgsmålet bliver i stedet, hvilken rolle indenlandske energikilder i indlandet kan spille i et fremtidigt system, hvor forsyningssikkerhed, robusthed og energiberedskab har fået en stadig mere central rolle. Det er derfor, den kommende bestyrelsespræsentation bliver så interessant. Hvis valgkomitéen præsenterer personer med erfaring fra eksempelvis totalforsvarets logistik, kritisk infrastruktur, industrielle processer eller national beredskab, kunne det give vigtige signaler om, hvordan selskabet ser på sin fortsatte positionering i denne nye geopolitiske kontekst. Det måske vigtigste spørgsmål frem til den 13. juli er derfor ikke, hvem der forlader bestyrelsen – men hvem der kommer ind.·5. jun.Det som skrives her ovenfor så udførligt ( som det går for tiden ) er hvad der kan ske sekundært, hvad der per definition er det vi går og venter på nu, er beskeden om tilladelsen til prospektering og udvinding af gas og olie i Sverige, og frem for alt da inden for Siljans ringen. I min enfoldighed havde jeg ønsket at dette allerede var sket, med en positiv besked os tildelt, men det ser ud til at trække ud. Riksdagen skal nu gå til beslutning i spørgsmålet, og mange af os er spændte på hvad afstemningen skal give for udfald. Meget af hvad der ovenfor her er skrevet giver en antydning om at interessen er stor og vores indenlandske råvarer er vigtige for fremtidig selvkonsumtion, uafhængigt af både Ruslands og Arabstaternes aktiver. Spørgsmålet er, kommer beskeden da forhåbentlig før valget, men hvad sker der med MP i regeringen hvis blokaden fortsætter, udskydes beslutningen da til fremtiden, og hvordan skal Igrene da kunne fortsætte sin plan med det norske firma SAID. Hidtil findes ingen køreplan for beslutning i Riksdagen, og ingen beskeder fra firmaet om en agendadrevet beslutning
- ·29. apr. · RedigeretDerfor giver Affärsvärldens advarsler genlyd i Placeras nyhedsstrøm For den investor, der har bemærket gennemslaget af Affärsvärldens artikel i den generelle nyhedsstrøm på Placera, er den bagvedliggende publiceringsstruktur af analytisk relevans. En gennemgang af platformens udgivelsesbevis viser følgende strukturelle fakta: 1. Placeras redaktionelle nyhedsmateriale produceres af Nya Klara Publishing – præcis det samme selskab, som udgiver Affärsvärlden. 2. Ansvarlig udgiver for Placeras nyhedsstrøm er Peter Benson, tillige chefredaktør for Affärsvärlden. Vi er således ikke vidne til to uafhængige platforme, der uafhængigt af hinanden gransker selskabet. Vi er vidne til ét og samme mediehus, som distribuerer sin egen salgsanalyse direkte i det flow, hvor småsparere forventes at forbruge nyheder. Dette er en konstatering af juridisk og strukturel fakta, ikke en holdning. For en seriøs investor understreger dette vigtigheden af at adskille redaktionel støj fra primærdata. Den, der vil forstå aktivets virkelige værdi, bør lægge platformens overskrifter til side og i stedet fokusere på verificerede strømme, den publicerede forskning fra Chalmers og ScienceDirect, samt selskabets fysiske massebalance. Matematikken er uafhængig.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 6.000 | AVA | SSWM | ||
| 52 | ENS | SSWM | ||
| 14.917 | AVA | SSWM | ||
| 2.175 | AVA | SSWM | ||
| 6.700 | AVA | SSWM |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Mæglerstatistik
Ingen data fundet