Fredag sidste uge sluttede med gedigne aktiestigninger, men alt var ikke fryd og gammen. For samtidig med at aktierne steg, steg markedsrenten på statsobligationer. Det kan både fremkalde en FED- og ultimativt en Trump-put, og måske fik vi den allerede fredag, hvis det da ikke bare var endnu et febrilsk forsøg på en feberredning.
Er smartphone- og chipundtagelsen en feberredning fra Trump?
Sent fredag efter markedsluk blev det annonceret, at bl.a. smartphones og chips ikke bliver en del af den toldeskalering, som Donald Trump har sat i gang over for Kina. Investorerne vil med rette spørge sig, om det er den “Trump put”, som der har været talt om – altså, at når aktiekurserne falder på de ”rigtige” selskaber, så er Trump alligevel klar til at træde på bremsen og undvige katastrofen?
Trump bøjer sig igen
Uanset hvad der måtte være årsagen, har Donald Trump igen bøjet sig. Første gang var onsdag, og denne undtagelse er så måske den næste i rækken af flere. Én ting er told mod smartphones og chips, men noget andet er renteudviklingen, jf. nedenfor, som potentielt truer USA’s økonomi.
USA’s toldplan er ligeså ”godt” planlagt som Brexit var
Toldundtagelsen blev søndag ”præciseret” til, at den er midlertidig, og at der senere kommer en mere varig løsning. Investorerne ved naturligvis ikke, hvad en mere varig løsning vil sige. Hidtil har kommunikationen været overvældende, mens data, fakta og økonomisk fornuft har været totalt fraværende. Donald Trumps ”toldplan” er for mig på samme måde som UK efter Brexit. Der var ingen reel plan for at føre ting ud i livet. Det meste blev drevet af følelser og en større lyst til at forlade Europa. Med USA drejer det sig om at forlade verden.
VIX falder med aktiestigninger
Som det fremgår af figur 3, tog VIX-indekset fredag et betydeligt skridt væk fra de højeste niveauer, som blev nået fra mandag til onsdag, med et stressniveau helt på linje med de store kriser, som mange kunne huske fra finanskrisen i 2008 og COVID-nedlukningen i marts 2020. Det nuværende niveau er meteorologisk at sammenligne med stærk storm, men noget under orkan.
Udviklingen i VIX indekset, 5 år
Kilde: https://finance.yahoo.com/quote/%5EVIX/
Aktiestigninger ignorerer USD-svækkelse og rentestigning
Parallelt med aktiestigningerne tog markedsrenterne et yderligere niveau opad, og den 10-årige rente sluttede i 4,497 %, som det fremgår af figuren herunder. Dermed er markedsrenten steget med tæt på 0,50 procentpoint på blot én uge. Det er ikke kun en stor, men en meget stor stigning.
I perioden, hvor renten er steget, er USD faldet. Det er en udvikling, som burde ”interessere” og ”bekymre” investorerne – og det er også sket.
USD va DKK, 1 måned
Kilde: Nordnet
Mindsker udlandet sin USA/USD eksponering?
Kombinationen af rentestigning og USD-fald kan næppe skyldes andet end, at udlandet sælger ud af obligationer. Det medfører rentestigning, og efter salget af obligationer udløses et salg af USD mod en udenlandsk valuta. USD-svækkelsen er ret markant. Spørgsmålet er, om det især er kineserne, der sælger ud af deres USD-fordringer – enten for indirekte at presse USA og Donald Trump til en forhandlingsløsning og/eller for at beskytte egne økonomiske interesser.
Kredit-, rente- og valutarisiko er en betydelig cocktail
En udenlandsk obligationsejer i USA har tre risici: en renterisiko ved faldende kurser, en kreditrisiko på den amerikanske stat, hvor en kreditværdighedsnedjustering i fremtiden ikke blot er teoretisk – med et (for) stort løbende budgetunderskud og en stigende gældsætning. Endelig er der valutarisikoen ved USD. Den samlede økonomiske risiko er betydelig.
Federal Reserve følger rentestigning men 4,5 % næppe ”alarmerende
Den amerikanske centralbank har indtil videre holdt sig i ro, og udtalelserne har været afmålte. Investorerne holder øje med, om centralbanken forholder sig roligt og holder kortene tæt til kroppen. Fredag var der dog måske en tilkendegivelse af, at udviklingen i det mindste er under observation. Susan Collins, FED-chef i Boston, blev citeret for at sige, at Federal Reserve er klar til at understøtte økonomien, hvis det bliver nødvendigt. For nærværende fungerer markederne dog, som de skal, siger hun. Det betyder formentlig, at rentestigningen til 4,5 % ikke er økonomisk og finansielt alarmerende.
Udviklingen i 10 årig amerikansk statsobligationsrente, 1 måned
Kilde: https://www.cnbc.com/quotes/US10Y?qfsearchterm=
Stressede obligationsinvestorer
Obligationsinvestorerne ignorerede dog den udmelding, eller også kom den for sent fredag til at have en markedspåvirkning. Uanset hvad, viser det at Federal Reserve er bekymret for udviklingen og risikoen for, at den amerikanske økonomi på få kvartaler kan gå fra 2 % vækst til recession.
Vækker minder om Liz Truss’ katastrofe
Federal Reserve og andre har sikkert med ”interesse” fulgt med i renteudviklingen under den blot 49 dage lange premierministerkarriere Liz Truss havde i England i 2022. Hendes katastrofale og underfinansierede økonomiske plan fik markedsrenterne til at stige betydeligt. Hun snublede ikke kun politisk, men i høj grad fordi hendes plan ikke var gennemarbejdet og ikke bæredygtig. Hvis investorerne trykprøver Donald Trump, kan der finansielt ske ”ting og sager”.
Hvor er FEDs smertegrænse?
Det er svært at vide, hvor smertegrænsen ligger – altså hvor meget markedsrenterne skal stige, før det får FED til at gribe ind med mere USD-likviditet og ultimativt måske også, på et eller andet tidspunkt, en lavere FED funds-rente. En yderligere rentestigning til eksempelvis 5 % vil være et godt gæt på, hvornår FED i givet fald vil hive i nødbremsen. Alibiet vil være, at USA’s økonomi er på vej mod lavvækst, og det skal legitimere en lavere rente.
Kommer der flere redningsforsøg fra Trump?
Nogle vil hævde, at Donald Trump onsdag ”foldede”, som det hedder i kortspil, da han satte sine mest aggressive toldsatser på pause i 90 dage – med undtagelse af dem mod Kina. Uanset om det var en nødbremse i forhold til faldende aktiekurser eller ej, kan det blive opfattet som en smertegrænse, der ikke ville blive passeret. Det kan ske igen. Alene det forhold, at investorerne får indtrykket af, at der findes den mulighed, kan være positivt for aktiekurserne.
Sænker USA-selskaber deres guidance?
Den kommende måned vil de største amerikanske selskaber aflægge deres regnskaber. Det vil være naturligt, hvis en række – især de hjemmemarkedsorienterede – selskaber nedjusterer deres indtjeningsforventninger. Særligt dem, som skal betale en betydelig told, og hvor forbrugeren risikerer at gå i købsstrejke. Alternativt vil guidance-intervallet kunne blive udvidet.
Falder indtjeningsforventningerne med 5-10 % over de kommende måneder?
JP Morgans topchef, Jamie Dimon, udtalte i forbindelse med bankens kvartalsregnskab fredag, at han så en risiko for, at selskaberne over de kommende måneder kunne reducere deres indtjeningsforventninger med 5-10 % – fra positiv til negativ vækst.
Kan investorerne håndtere og balancere de mange risici?
Aktierne er faldet massivt, men udfordringerne er også betydelige. Hvilken omvæltning det har været for investorerne, som i løbet af de første måneder efter Donald Trump blev valgt, sendte USD og aktierne mod himlen. Siden har risikoscenariet indfundet sig, og Nasdaq Composite-indekset har taget et betydeligt dyk og trukket USD med ned.
Investorerne må indtil videre tage en dag ad gangen, og investere efter et carpe diem-princip, hvor hver dag må vurderes enkeltvis. Hvor længe det kan holde, vil tiden vise.
Har ”Tim Apple” ringet til Trump?
Under en præsentation har Donald Trump tidligere kaldt Tim Cook for Tim Apple – måske fordi han er blevet synonym med Apple. Har Tim Cook ringet og fortalt Donald Trump, at hvis der kommer told på iPhones, som jo i meget stort omfang produceres i Kina, så vil de blive dramatisk dyrere, og en hjemtagning af produktionen til USA vil både være bekostelig, tage lang tid og kunne få indflydelse på vælgerne, som jo skal til midtvejsvalg allerede i slutningen af 2026. Lokal USA-produktion eller told betyder i den henseende ikke noget. Priserne vil stige dramatisk for de amerikanske forbrugere.
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Når $ falder hvordan forventes det at slå igennem på udenlandske selskaber noteret i New York?
Hej Bent
Tak for spørgsmål. En faldende USD betyder ikke direkte noget for så vidt angår udenlandske selskabers notering i eksempelvis New York. Det som gælder er hvor børskursen fastsættes? Hvor er hovednoteringen. Hvor er de fleste investorer og den største volumen i en aktie, som noteres flere steder. Hvis USD falder, stiger aktien alt andet lige, i NY og målt i USD, men det er alene “kompensation” for USD faldet. Isoleret bliver investorerne i en parallelnotering hverken rigere eller fattigere ved udsving i USD. Det som driver aktien er hvor er hovednoteringen?
Hilsen
Per