Frank Hvid

Med sin brede erfaring inden for finans- og investeringsverdenen giver Frank Hvid sit take på både samfundsforhold, nationaløkonomi og finansudvikling. Han holder også skarpt øje med den teknologiske udvikling, og hvor den fører os hen.

Flere artikler af Frank Hvid

I december skrev jeg om, hvilke langsigtede og kortsigtede overvejelser man burde gøre sig med sin portefølje på vej ind i 2026. Siden er der sket rigtig meget, så det er på sin plads med en opdatering.

Tre typer investorer – er det på tide at vægte ned i USA?

Ser man alene på sammensætningen af forskellige aktieporteføljer, så deler investorerne sig meget forsimplet i tre grupper:

Gruppe et har i mange år opnået solide afkast, mens gruppe to har leveret endnu højere afkast og nydt bred anerkendelse. Gruppe tre har indtil for nylig været skeptisk, noget, der i teorien kan være forståeligt, men som i praksis har resulteret i svage afkast over længere tid.

Sidste år begyndte udviklingen dog at ændre sig, og tendensen er blevet forstærket i år: Amerikanske aktier halter markant efter ikke-amerikanske, og det samme gælder de store MAG-7-aktier. Flere investorer overvejer nu, om de skal tage springet og satse på gruppe tre.

Min holdning har i flere år været, at gruppe tre de næste 5-10 år med stor sandsynlighed vil opleve de klart højeste afkast.

Det mener jeg stadig, og der er flere grunde til det.

For det første er amerikanske aktier prisfastsat på et allerede rekordhøjt niveau. At de samtidig skal fortsætte med at øge deres indtjening markant mere end resten af verdens aktier de næste fem år, kan blive en udfordring.

For det andet er aktier i resten af verden, særligt i emerging markets, begyndt at øge deres indtjening hurtigere end de amerikanske selskaber. Samtidig kan Trumps politik svække tilliden til USA som handelspartner. Det kan få andre lande til at søge nye alliancer, gøre sig mere uafhængige af USA og få forbrugere i resten af verden til i højere grad at vælge amerikanske produkter fra.

Det kan påvirke amerikanske virksomheders indtjening i de kommende år, blandt andet inden for våbenindustrien, cloud computing, fødevarer, mode og turisme.

Derudover er der en risiko for, at USA og mange af de store techgiganter overinvesterer i AI, hvilket kan presse deres vækst og indtjening frem mod 2030.

Derfor er min plan fortsat at indrette aktieporteføljen efter gruppe tre og altså vægte markant ned i amerikanske aktier og op i aktier fra Europa, Japan og Emerging Markets. Men også inddrage small cap-aktier mere. De viser også bedre indtjeningsevne nu end set længe. Der findes både investeringsforeninger og ETF’er, der giver eksponering til small cap-aktier.

Kortsigtede investeringsidéer og fokus på råvarer

Til slut blot et par enkelte mere taktiske, dvs. kortsigtede overvejelser. Vær opmærksom på, at det taktiske billede kan ændre sig på få dage og uger, så idéerne bør ikke vægte særlig meget i ens samlede portefølje, hvor de strategiske overvejelser er langt de vigtigste:

Generelt: Makrobilledet har været rigtig positivt i en længere periode med lavere inflation og pæn vækst. Men nu tegner der sig et mindre positivt billede for de kommende måneder: Lidt mere tvivl om væksten, lavere inflation kortsigtet, hvilket er positivt, men mere usikkert på 6-12 måneders sigt. Det taler for mindre risikotagning og at forfølge færre kortsigtede idéer;

Aktier: Voksende volatilitet er også et signal om, at begrænse risikotagningen. Energiaktier er de seneste måneders store nye vindere og screener fortsat positivt på mange parametre. Mange investorer er stadig underinvesteret, men holder sig forståeligt væk af bæredygtighedshensyn.

Obligationer: De kortsigtede modeller peger i retning af lavere renter i den kommende tid, så det burde give bedre afkast, men signalerne ændrer sig hele tiden og er ikke særligt stabile, så ikke noget der giver anledning til nogle kortsigtede ændringer.

Råvarer: Øget volatilitet har mindsket min allokering ned mod min langsigtede strategiske vægt fra en markant overvægt. Jeg fastholder en overvægt i mineselskaberne (guld, sølv, platin m.fl.), der fortsat indregner markant lavere råvarepriser i aktiekurserne end de gældende markedspriser.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Som i mine tidligere klummer kan overvejelserne deles i to, hhv. de mere langsigtede strategiske – som er langt de vigtigste – og de mere spekulative kortsigtede, taktiske, som er så tillokkende, fordi de kan levere betydeligt ekstra afkast, hvis man rammer rigtigt, men som ikke må fylde for meget, fordi timing af markedet og diverse temaer er ekstremt svært.

Blandt de kortsigtede idéer er der både gengangere og nye ift. sidste klumme fra i sommer. Mere om det om lidt. Først nogle af de langsigtede strategiske overvejelser.

Frank Hvid

Med sin brede erfaring inden for finans- og investeringsverdenen giver Frank Hvid sit take på både samfundsforhold, nationaløkonomi og finansudvikling. Han holder også skarpt øje med den teknologiske udvikling, og hvor den fører os hen.

Flere artikler af Frank Hvid

Langsigtede strategiske overvejelser

Tilbage i juli skrev jeg om to strategiske overvejelser, man som investor skal overveje meget nøje: Ens risikoappetit og om risikospredningen på ens portefølje er god nok.

Begge overvejelser er altid relevante, men syntes specielt relevante i sommer. Dels fordi aktiemarkedet var steget meget kraftigt ovenpå nedturen i foråret, og det havde øget risikoappetitten blandt især private investorer, viste forskellige data. Dels fordi amerikanske aktier – og især Magnificent-7-aktierne – fyldte historisk meget i de ledende globale aktieindeks.

Begge dele er stadig gældende: Nye tal fra Bank of America viser en rekordhøj allokering til og appetit på aktier blandt private investorer, mens de professionelle er mere forbeholdne. Og samtidig udgør værdien af Microsoft, Nvidia og de andre store amerikanske tech-selskaber mere end nogensinde af de globale aktieindeks.

Så det er fortsat meget relevant at overveje ens risikoappetit og risikospredning.

Men et par andre strategiske overvejelser presser sig på, ikke mindst foranlediget af Novos kursnedtur, men ikke kun:

• For høj home bias: De fleste danskere har en kraftig overvægt af danske aktier i deres portefølje, det der kaldes ”home bias”. Og det har kostet markant i form af dårlige afkast de seneste år, hvor danske aktier har gjort det virkelig sløjt. Ifølge Nationalbanken udgør danske aktier hele 67 procent af vores private aktieinvesteringer, selvom det danske aktiemarked kun fylder 0,7 pct. af det globale aktiemarked. Inkluderes vores opsparing i pensionskasserne, hvor danske aktier kun udgør 9 pct. af aktieinvesteringerne, udvander det ”home bias” en del. Men samlet set er det min erfaring, at mange stadig ender med en alt for høj eksponering mod danske aktier. Min egen uvidenskabelige tommelfingerregel er 10-15 pct.

• For høj selskabsrisiko: De fleste danskere har også alt for mange penge investeret i nogle få danske selskaber med Novo som det mest ekstreme eksempel. Derved påfører danske investorer sig selv unødig høj selskabsspecifik risiko. Har man en høj enkeltaktiekoncentration, bør man overveje at bringe den ned.

• Rebalancering: 2025 har budt på store forskelle i afkastene på forskellige aktivtyper, og det kan rykke ved hele sammensætningen af ens portefølje. Jeg har selv oplevet det med mine aktiers og flere råvarers himmelflugt i år, der har øget min eksponering mod råvarer meget markant og til langt over, hvad jeg har planlagt og synes er passende for min portefølje. Jeg skal derfor have rebalanceret, dvs. have andelen justeret ned igen ved at sælge ud. Få tjekket, om noget har forskubbet sig i din portefølje;

• Kina: Den geopolitiske konflikt mellem USA/EU på den ene side og Rusland/Kina på den anden har fået mange danske pensionskasser til at drosle ned for investeringer i Kina. Det sker på et tidspunkt, hvor kinesiske aktier er blevet historisk billige relativt til amerikanske og efter en lang nedtur nu stiger kraftigere end deres pendant i USA. Samtidig er Kina inden for mange teknologier ved at indhente USA eller har allerede overhalet. Hele det tech-boom går man glip af, hvis man fastholder ingen eller blot en mikroskopisk allokering til kinesiske aktier. Lige nu lyser de taktiske lamper ikke helt så grønt for Kina som tidligere på året, så man kan skynde sig langsomt med at øge andelen;

• Inflationært boom/stagflation: Endelig kan jeg kun igen-igen opfordre til at øge eksponeringen mod råvarer, hvis man ikke har nogen allerede. Vi ved fortsat ikke, om de kommende år byder på deflation, lav inflation eller højere inflation. Men mange porteføljer er skidt garderet mod højere inflation og de to makroscenarier, hhv. et inflationært boom og stagflation. Derfor er råvarerne en overvejelse værd;

• Kryptovalutaer: Rollen som risikospreder og digitalt guld har svære kår, fordi korrelationen til tech-aktier er blevet tårnhøj, så det er dumpekarakterer som strategisk allokering i min bog.

Her er mine kortsigtede investeringsidéer og temaer

I dag er signalerne fra de taktiske modeller på nogle punkter de samme og på andre ændret en del. Makrobilledet signalerer fortsat nogenlunde styr på inflationen og en moderat positiv vækst, men ikke helt så positivt i Europa og Kina som tidligere. Og inflationsrisikoen fra de enorme budgetunderskud er intakt.

Husk, at ovenstående taktiske billede kan ændres på meget få dage og uger og er, som det ser ud her primo december 2025.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Som i mine tidligere klummer kan overvejelserne deles i to, henholdsvis de mere langsigtede, strategiske – som er langt de vigtigste – og de mere spekulative, kortsigtede, taktiske, som er så tillokkende, fordi de kan levere betydeligt ekstra afkast, hvis man rammer rigtigt, men som ikke må fylde for meget, fordi timing af markedet og diverse temaer er ekstremt svært.

Langsigtede strategiske overvejelser

Lige nu er der især to strategiske forhold, man bør overveje meget nøje:

• Din appetit på risiko i dine investeringer
• Er risikospredningen på din portefølje god nok?

Det er helt klassisk, at vores risikoappetit som investorer bølger op og ned med aktiekurserne, medmindre vi er meget disciplinerede. Lige nu stiger risikoappetitten på grund af de stigende markeder og forstærkes af, at aktiemarkedet har taget nogle pænt store ture ned og hurtigt har hentet det tabte ind – i både 2020, 2022 og nu igen her i 1. halvår 2025.

Risikoappetitten er meget høj lige nu – især blandt private investorer og især i USA, hvor den er på det højeste niveau nogensinde, højere end lige før andre historisk store aktietoppe. Det betyder ikke, at vi står ved en aktietop. Men da det falder sammen med, at aktier er prisfastsat på et historisk højt niveau – dvs. de forventer sol og sommer og gode tider i 2. halvår og intet regnvejr, billedligt talt – så er det værd at tænke over i forhold til, hvor meget risiko du påtager dig i dine investeringer.

Det bringer mig videre til spørgsmålet om risikospredning, som også er beskrevet i tidligere klummer, men med et par yderligere tilføjelser – bl.a. om kryptovalutaer. Amerikanske aktier – og især Magnificent 7 – fylder fortsat tæt på historisk meget i de ledende globale aktieindeks og er samtidig historisk højt prisfastsat i forhold til resten af verden.

AI-boom og svækket dollar

En gruppe investorer advokerer for, at den udvikling vil fortsætte på grund af AI-boomet, og at man som investor derfor skal holde fast i den store andel i USA. En anden gruppe – og dem hælder jeg mere til – mener, at der er stor sandsynlighed for, at den exceptionelle amerikanske udvikling ikke fortsætter i de kommende år, og at dollaren samtidig vil svækkes og trække yderligere ned i afkastet.

Ud over den høje aktievurdering og den overvurderede dollar er synspunktet også, at Trumps utilregnelighed og den igangværende fragmentering af verden med hensyn til samarbejde, samhandel, teknologi og forsvar er relativt mere negativt for de store amerikanske globale selskaber end for andre aktier.

Du kan gøre følgende 3 ting:

1. Overvej derfor at øge spredningen i aktiedelen af din portefølje, hvis den er tungt vægtet mod USA – enten ved at købe globale ETF’er, hvor USA fylder mindre, eller ved at sælge ud af amerikanske aktier og i stedet købe mere i Europa, Japan og Emerging Markets.
2. Overvej også at øge andelen af small cap-aktier. De er globalt skrumpet ind til en rekordlav andel af markedet. Flere større investorer og finanshuse er begyndt at kigge den vej på grund af den lige nu rekordhøje risikopræmie i forhold til store aktier. Den globale tendens mod ekspansiv finanspolitik med fokus på indenlandsk selvforsyning og forsvar er også til stor gavn for mange små selskaber, som er markant underanalyserede.
3. Endelig kan jeg kun endnu en gang opfordre til at overveje at øge eksponeringen mod råvarer, hvis man ikke allerede har nogen. Vi ved fortsat ikke, om de kommende år byder på deflation, lav inflation eller højere inflation. Men mange porteføljer er dårligt garderet mod inflation, så derfor er råvarer en overvejelse værd. De vil også fungere som gardering mod en svag dollar.

En sidste overvejelse i disse dage: kryptovalutaer. Temaet har været oppe i snart en del år, og stadig flere professionelle investorer mener, at de hører hjemme i en portefølje for at øge risikospredningen og afkastmulighederne. Der tales om alt fra 5 til 40 % i allokering – højest selvfølgelig for de meget risikovillige. Mange investorer er dog stadig skeptiske. Jeg er selv stadig meget i tvivl med hensyn til bitcoin og krypto, men hælder fortsat til skeptikernes side, og jeg har endnu ikke nogen allokering til det.

Kortsigtede investeringer: Idéer og temaer

Mange fundamentale forhold i verdensøkonomien har forbedret sig markant siden de mørke dage i begyndelsen af april, hvor præsident Trump truede med en verdensomspændende handelskrig svarende til det største stagflationære chok siden oliekriserne i 1970’erne:

• Vigtige handelsaftaler er ved at blive indgået – og til lavere toldsatser end frygtet.
• Inflationen har indtil nu udviklet sig lidt pænere end ventet og åbner for rentesænkninger fra centralbankerne, hjulpet på vej af lavere oliepriser. Men især i USA melder virksomhederne om nye prisstigninger på vej.
• Væksten i verdensøkonomien ser ud til fortsat at være moderat positiv. Dog viser flere tal – især fra USA – betydelige svaghedstegn, og det kan blive et vigtigt tema her i 2. halvår. Svækkes data yderligere, er det nedtur for aktier og optur for sikre obligationer.
• I flere lande, også i USA, vedtages der ekspansive finanspolitikker trods rekordstore budgetunderskud, hvilket understøtter væksten. Alligevel holder obligationsmarkederne sig nogenlunde i ro, hvilket er positivt.

AI-boomet fortsætter, men vi er ikke blevet klogere i forhold til for et år siden, om de enorme AI-investeringer kommer til at betale sig hjem i form af højere produktivitet og indtjening.

Samtidig er prisfastsættelsen af aktier – især amerikanske, cykliske vækstaktier og store aktier – igen oppe i de meget høje luftlag, mens den er lavere og mindre krævende på value-aktier, defensive aktier, small cap-aktier og aktier uden for USA.

4 signaler, du bør holde øje med

Ovenstående giver lige nu en række kortsigtede, positive investeringssignaler, hvoraf flere heldigvis er sammenfaldende med nogle af de strategiske overvejelser ovenfor:

• Aktier generelt: Fokuser fortsat på aktier fra Europa, Japan, Emerging Markets og Frontier Markets samt small cap-aktier.
• Aktietemaer: Minedrift (guld, sølv, uran, kobber, platin) på grund af det globale investeringsboom, manglende udbud og svag dollar, cybersecurity og kvantecomputing. Der begynder også at ses større interesse blandt de store investorer for clean energy-aktier igen – efter fem års nedtur og trods modvinden fra Trump i USA. Og fra forskerne hører vi lige nu kun én ting: Klimaændringerne ser ud til at accelerere, så det er stadig et utroligt relevant investeringstema.
• Råvarer: De samme som nævnt under aktietemaer – dvs. guld, sølv, uran, kobber og platin – lige nu.
• Obligationer: En portion sikre danske obligationer passer i de fleste porteføljer, og inflationen synes at være under kontrol igen. I den lidt mere risikobetonede afdeling er der øget international interesse for højrentelande-obligationer (EM-obligationer), bl.a. fordi de gavnes af den svage dollar og høje realrenter.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Først styrtdykker aktiekurserne i reaktion på præsident Trumps kraftigt forhøjede toldsatser, der svarer til et alvorligt stagflationschok til verdensøkonomien, ligesom oliepriskriserne i 1970’erne. Derefter stiger aktiemarkederne kraftigt frem til i dag, så hele aktiedykket pga. den truende handelskrig indhentes på få uger. Dels på grund af håb og nogle enkelte tegn på, at handelskrigen deeskaleres og måske helt kan undgås, inden den negative effekt på verdensøkonomien og virksomhedernes indtjening slår igennem. Dels i lettelse over, at to vigtige amerikanske makrotal – ISM-indekset for industrien og jobrapporten – tyder på, at USA’s økonomi ikke er gået i stå som frygtet.

Forvirringen blandt investorerne ses af de hyppigt skiftende korrelationer i løbet af april mellem flere af de større aktivklasser. Korrelationen måler f.eks., hvordan afkastet på aktier svinger i forhold til sikre obligationer, og når de på kort tid skifter meget, er det, fordi investorerne er i tvivl om fremtiden for verdensøkonomien og finansmarkederne.

Det er også interessant, at de seneste ugers stigende aktiemarkeder i meget høj grad er drevet af køb fra private investorer, mens de professionelle – pensionskasser m.m. – har været mere forbeholdne.

Tre scenarier for aktiemarkedet de næste 3-12 måneder

Læser man igennem markedskommentarer og analyser fra internationale finanshuse i disse dage, kan man stærkt forenklet inddele dem i tre grupper, afhængigt af hvilket scenarie de ser for verdensøkonomien og aktiemarkedet de næste 3-12 måneder.

Det gode scenarie: Vi har set det værste mht. handelskrigen, og den står i de kommende dage og uger på hastig deeskalering af konflikten, og gradvist kommer der handelsaftaler mellem USA og dets handelspartnere samt en sænkning af de høje toldsatser, der er gift for den globale handel.

Globalt tager væksten til igen efter en kort opbremsning i disse måneder pga. handelsuroen, indtjeningen i virksomhederne stiger på ny, og antallet af konkurser inden for virksomhedsobligationer holder sig på det nuværende lave niveau i både USA og Europa. Uden de højere toldsatser fortsætter inflationen den underliggende tendens, vi har set i dette forår, til at falde ned mod Fed’s og ECB’s mål om 2 procent – også hjulpet på vej af de mærkbart lavere oliepriser – så renterne kan falde en anelse.

Frank Hvid

Med sin brede erfaring inden for finans- og investeringsverdenen giver Frank Hvid sit take på både samfundsforhold, nationaløkonomi og finansudvikling. Han holder også skarpt øje med den teknologiske udvikling, og hvor den fører os hen.

Flere artikler af Frank Hvid

To mere langsigtede trends kan gøre det gode scenarie endnu bedre: Hvis udbredelsen af brugen af AI gør, at mange virksomheder kan forbedre deres overskudsgrader eller fastholde dem på det nuværende høje niveau. Og hvis USA og Kina kan aftale en stor rebalancering af deres økonomier, som eksperter har efterspurgt i årevis: USA får bedre styr på sit enorme statsunderskud, og Kina får privatforbruget til at trække mere af væksten i stedet for eksporten og stadigt mere overflødige infrastrukturinvesteringer.

Hvis det gode scenarie udspiller sig, vil vi se nye aktierekorder og pæne afkast, også på virksomhedsobligationer og almindelige obligationer. På aktiemarkedet vil amerikanske aktier tilbageerobre investorernes gunst, dollaren stabiliseres, vækst- og cykliske aktier, herunder bankaktier, igen performe stærkest, kinesiske aktier få en ny optur, mens defensive aktier vil falde tilbage endnu en gang. Forsvarsaktier risikerer at komme i klemme ved udsigt til en lidt mindre geopolitisk urolig verden end frygtet.

Det lidt onde scenarie: En anden gruppe af investorer tror, at vi står foran en længere periode med høj volatilitet og et aktiemarked uden den store retning det næste års tid, men eventuelt store rotationer på aktiemarkedet.

De mener nemlig, at det trækker ud i flere måneder med at få handelsaftaler på plads mellem de tre største aktører, USA, Kina og EU. Så virksomheder og investorer vil på den ene side være opmuntret af de konkrete tegn på forhandlinger, men usikkerheden om længden af forhandlingerne og slutresultatet vil i flere kvartaler dæmpe den globale vækst, virksomhedernes indtjening og investorernes risikoappetit. Det vil også begrænse centralbankernes, især Fed’s, mulighed for at sænke renterne i en periode.

Meget globaliserede og konjunkturfølsomme selskaber vil klare sig mindre godt i dette scenarie, fordi de rammes af nedjusteringer af deres indtjeningsforventninger. Til gengæld kan det give investorerne mere smag for billigere aktier, f.eks. value-aktier og aktier uden for USA og især defensive value-aktier, small cap-aktier i f.eks. Europa og Japan, fordi de er meget mere orienterede mod hjemmemarkederne og handles til en historisk lav vurdering. Indiske aktier kan igen overtage tronen fra kinesiske aktier ude i Emerging Markets pga. deres tættere forhold til USA, mens selskaber og ETF’er inden for temaer som forsvar og cybersecurity vil være efterspurgt – og til dels også guld og guldaktier.

Det grusomme scenarie: Den tredje gruppe af investorer og finanshuse er klart de mest pessimistiske. De mener, vi allerede har taget hul på et aktie-”bear-marked” med 25-30 procents kursfald i vente, hvis det er et almindeligt ”bear-marked”, og op til 50 procents fald, hvis det er et såkaldt strukturelt ”bear-marked”, som vi senest har oplevet med finanskrisen i 2008 og IT-boblen i 2000. Sådanne nedture varer typisk 1½-4 år, og tabene kan tage 5 år og op til 20 år at indhente igen. Og det, vi netop har oplevet i april, er et klassisk ”bear-marked”-rally, som der kan være flere af i sådanne aktienedture, der gradvist dræner investorernes optimisme og ”buy-on-dip”-mentalitet på vej ned mod bunden.

Pessimisterne mener, at USA nok skal få lavet nogle mindre handelsaftaler, men at det trækker ud eller slet ikke lykkes at få nogle på plads mellem USA, Kina og EU. Det alvorlige stagflationære chok trækker verdensøkonomien ned i en global recession og udløser massive nedjusteringer og samtidig højere konkursrater, stigende arbejdsløshed, men også højere inflation i en periode, som gør, at centralbankerne er begrænsede i deres mulighed for at afhjælpe recessionen.

Pessimisterne er dog lidt uenige om, hvorvidt det stagflationære chok kun er kortvarigt og i sidste ende udvikler sig til en klassisk recession, hvor inflationen og renterne dykker kraftigt.

For investorerne handler det først om kapitalbeskyttelse i dette scenarie og på et tidspunkt også udsalg på en lang række veldrevne aktier. Kvalitets-, defensive og højdividende aktier vil være de store relative vindere, mens dyre vækst- og især cykliske aktier vil få store klø, heriblandt mange bank-, ejendoms- og energiaktier, mens forsikring, forsyning, sundhed og stabilt forbrug vil være vindersektorerne.

Virksomhedsobligationer, konjunkturfølsomme råvarer, ejendomspriser og dollaren vil falde, og investorerne vil flokkes om guld og sølv.

Handelskrigen og recessionen vil ramme virksomhedsobligationer hårdt og få statsunderskuddene globalt til at eksplodere, og derfor vil investorerne være i tvivl om, hvorvidt de skal købe lange inflationsfølsomme obligationer eller mere sikre korte og mellemlange obligationer samt indeksobligationer.

Hvor er vi på vej hen? Private investorer er optimister, pensionskasserne er skeptiske

Million-dollar-spørgsmålet er, hvilke af de tre scenarier – eller nærliggende scenarier – der er mest sandsynlige i de næste 3-12 måneder? Desværre er det et spørgsmål, som er utroligt svært at svare på.

Faktisk kan ingen af de tre scenarier udelukkes, og værre endnu: Der er en pæn sandsynlighed for alle tre. Som investorer kan vi altså ikke bare sætte en meget lav sandsynlighed på det grusomme; den er markant højere pga. tre forhold:

Som nævnt strømmer pengene fra private investorer over hele verden tilbage i aktiemarkedet, fordi de tror mest på det gode scenarie, mens mange professionelle investorer er mere forbeholdne og bekymrede.

Hvad skal man gøre som investor?

• Overvej, om din portefølje er passende, hvis hvert af de tre scenarier ovenfor kan udspille sig de næste 12 måneder og måske endda i endnu længere tid – og selvfølgelig især, om det mest negative kan have for alvorlige følger for din økonomi. Hvis ikke, så er alt fint.

• Er du i tvivl, så tal med en investeringsrådgiver, eller overvej selv at polstre din portefølje bedre, f.eks. med flere sikre danske mellemlange obligationer eller bedre spredning på flere andre aktivklasser end aktier og obligationer, som klarer sig godt i urolige tider. Du kan f.eks. investere 5-10 procent i f.eks. guld, sølv og/eller bitcoin (jeg har ikke nogen stærk holdning til kryptovalutaer som bitcoin, men det har store finanshuse som f.eks. Blackrock) eller guld- og sølvmineaktier. Ædelmetaller og mineaktierne er lige nu rimeligt overkøbte, og flere store hedgefonde er ved at tage profit og sælge lidt ud, så her kommer der sikkert nogle gode muligheder i den kommende tid

• En anden måde at polstre sin portefølje bedre på, som måske endda også kan give bedre afkast, er ved at sprede sig mere på aktiesiden og især til de billigere dele af aktiemarkedet, f.eks. ETF’er, hvor USA ikke udgør så stor en andel, mere i Japan – som Warren Buffett – Europa, Emerging Markets, value-aktier, defensive aktier og small caps (bare ikke i USA, for de er hundedyre og meget lidt profitable). Ikke-amerikanske aktier har haltet markant efter USA de sidste 15 år, og med Trump er der god sandsynlighed for, at den trend skal til at vende. Prisforskellen til de dyreste amerikanske aktier er også fortsat rekordhøj, og billigere aktier klarer typisk nedture bedst, men giver til gengæld ikke helt så gode afkast, hvis det gode scenarie udspiller sig.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Det er ikke mindst usikkerheden om præsident Trumps kaotiske økonomiske politik, især hans handelskrig, og om den vil trække hele verdensøkonomien ned i en recession, der skaber bølgegangen.

Hvad skal man gøre og tro på som investor i de her urolige tider? Skal man købe på aktiemarkedets tilbagefald? Skal man gå helt kontant, eller købe flere obligationer?

Her er 6 observationer, der kan give nogle fingerpeg, samt fire brugbare, konkrete investeringsråd. Flere af dem har ikke ændret sig siden min artikel i januar.

Frank Hvid

Med sin brede erfaring inden for finans- og investeringsverdenen giver Frank Hvid sit take på både samfundsforhold, nationaløkonomi og finansudvikling. Han holder også skarpt øje med den teknologiske udvikling, og hvor den fører os hen.

Flere artikler af Frank Hvid

Seks markedsobservationer

1. De største stigninger på aktiemarkedet sker altid i ”bear”-markeder, dvs. faldende markeder (et ”bear”-marked er defineret ved, at aktier er faldet over 20 procent fra toppen). Stigningen i Nasdaq på 12 procent sidste onsdag var den højeste siden 3. januar 2001, hvor Fed overraskede markedet ved at sænke renten med 50 basispoints, og Nasdaq steg hele 14 procent i lettelse. Herefter gik det igen nedad i det, vi i dag betegner som IT-boblen – en nedtur, der først sluttede i marts 2003. Og sådan har det været i mange andre faldende markeder.
   
   
2. Der er mange kendetegn i dag, der minder om fire tidligere historiske aktienedture i 1901, 1929, 1966 og 2000, og hvor globale aktier de efterfølgende 10 år gav lave afkast efter inflation. De kendetegn er den historisk høje prisfastsættelse af amerikanske og dermed globale aktier, den ligeledes høje aktieejerandel blandt amerikanske privatinvestorer, den rekordhøje koncentration i aktieafkastene og en enorm spekulation i kulørte, ikke-profitable virksomheder.
   
   
3. Ekstremt høj forskel i prisfastsættelsen af forskellige segmenter af aktiemarkedet er et yderligere kendetegn ved de fire historiske aktienedture, som også ses i dag. Forskelle, der var så store, at de billigere segmenter faktisk kom ganske pænt igennem nedturene. Det samme ses i dag med de meget højt vurderede amerikanske aktier og særligt Magnificent-7-aktierne over for fx globale value-aktier, small cap-aktier og ikke-amerikanske aktier.
   
   
4. “Bear”-markeder uden en økonomisk recession har historisk ofte varet ret kort tid, dvs. nogle få måneder, og i gennemsnit givet et aktiefald på 22 procent, mens ”bear”-markeder med en recession – altså en bredere økonomisk nedtur – typisk har varet over et par år med et fald på 35 procent.
   
   
5. Aktive aktieforvaltere klarer sig bedst i perioder med faldende aktiekoncentration, dvs. i perioder, hvor aktieafkastet er fordelt på mange og ikke kun nogle få selskaber. Og lige nu falder markedskoncentrationen fra det højeste niveau i 100 år – i 2024.
   
   
6. Trump viser, at han kan presses til at ombestemme sig, hvis presset fra erhvervsledere og ikke mindst finansmarkederne – især obligationsmarkedet – bliver kraftigt nok, og det er rigtig positivt for markederne.

Hvad betyder det for min portefølje – nogle overvejelser

De seks ovenstående observationer leder frem til flere investeringsovervejelser:

1. Er du langsigtet i dine aktieinvesteringer, så forsøg ikke at ”time” markedet.
   Kortsigtet kan markedet sagtens få en pæn optur på det positive tegn, at Trump nu bøjer af i handelskrigen, når presset på ham bliver stort nok. Men omvendt er der også en betydelig risiko for, at bunden endnu ikke er nået, og at der ligger yderligere store kursudsving forude.
   
   Har du penge at investere for, så viser beregninger fra analytikeren Charlie Bilello for de sidste 100 år, at det alligevel bedst kan betale sig at få dem investeret på én gang – også selv om man er uheldig og starter ud med at få tab på investeringerne.
   
   Fordelingen af pengene på aktier, obligationer og andre aktivklasser skal selvfølgelig tilpasses ens finansielle situation, tidshorisont og risikoappetit. Så her skal man være opmærksom på, om markedsudviklingen gør en ekstra grådig eller forsigtig.
   
   Gør den høje søgang på markederne det psykologisk svært at få pengene investeret, så del dem eventuelt op i nogle portioner og investér dem med fx en måneds mellemrum – også selv om den metode historisk ikke har givet helt så gode afkast som at investere dem på én gang.
   
   
2. Juster den eksisterende portefølje, hvis markedssvingningerne gør det klart, at der er for meget eller for lidt risiko i porteføljen. Det vil typisk sige en omlægning til flere aktier, hvis man vil have mere risiko, og omvendt færre aktier, hvis man vil ned i risiko.
   
   
3. Overvej flere strategiske, dvs. langsigtede ændringer i porteføljen, som også omtalt i min artikel fra januar:
   
   – Reducér vægten af højt vurderede amerikanske aktier. Vær især opmærksom på Magnificent-7, hvor afkastet de næste 3–10 år med stor sandsynlighed bliver meget sløjt relativt til markedet.
   
   – Øg til gengæld vægten i ikke-amerikanske aktier (Europa, Japan, Emerging Markets, Frontier Markets), value-aktier og small cap-aktier, der er væsentligt lavere vurderede.
   
   – Køb mere beskyttelse mod inflation. Ikke fordi det er sikkert, at det bliver et problem de næste 3–10 år – det er mange investorer stadig meget i tvivl om – men fordi traditionelle porteføljer ofte ikke er særlig godt beskyttet mod uventet inflation. Det kan gøres ved at øge andelen af råvarer, som fx guld, eller inflationssikre obligationer, også kaldet indeksobligationer, i porteføljen.
   
   – Overvej flere aktivt forvaltede aktie-ETF’er eller investeringsforeninger.
   
   
4. Et par kortsigtede investerings-idéer lige nu
   Timing er, som tidligere nævnt, svært inden for investering. Derfor bør mere kortsigtede investeringsidéer højest udgøre en mindre del af ens samlede investeringer. Fokus bør primært være på den langsigtede portefølje.
   
   Lige nu er det faktisk også småt med kortsigtede, positive investeringssignaler. Det skyldes bl.a. den fortsat meget høje volatilitet og politiske usikkerhed pga. daglige udmeldinger fra præsident Trump i alle mulige retninger samt en høj risiko for recession i USA. Flere finanshuse vurderer recessionsrisikoen til at være helt oppe på 50–60 procent.
   
   Af de positive signaler fra januar er de pt. kun intakte på guld, sølv, guld- og sølvminer samt sikre danske obligationer. Det skyldes den nuværende finansielle uro, globale centralbankers fortsatte opkøb af guld, svækkelsen af dollaren og ikke mindst tegnene på en forestående vækstopbremsning i den globale økonomi.
   
   Sker der nogle bedringer på handelsfronten mellem USA, Europa og Kina, kan det dog skabe nye interessante kortsigtede muligheder, men lige nu står de kortsigtede modeller på begrænset risikotagning.

Hvad er Magnificent 7?
Magnificent 7 er en populær betegnelse for verdens syv største techselskaber, som alle er amerikanske:
Apple, Nvidia, Microsoft, Alphabet (Google), Amazon, Meta Platforms og Tesla.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Frank Hvid

Med sin brede erfaring inden for finans- og investeringsverdenen giver Frank Hvid sit take på både samfundsforhold, nationaløkonomi og finansudvikling. Han holder også skarpt øje med den teknologiske udvikling, og hvor den fører os hen.

Flere artikler af Frank Hvid

Hvordan 2025 bliver kan vi kun gisne om. Men er man investor og lidt tal-overtroisk, så er der grund til at glæde sig til 2025. For årstal, der ender på fem, har givet de klart højeste aktieafkast i løbet af de sidste 100 år med hele 23% i gennemsnit.

Kilde: Charlie Biello

Desværre er verden nok ikke så simpel. I denne blog vil jeg derfor komme med et par forslag til nogle strategiske og mere langsigtede overvejelser til ETF’er at investere i, som jeg mener kan gavne de fleste porteføljer. Herefter vil der også være nogle taktiske og mere kortsigtede investeringsovervejelser.

Langsigtede og strategiske overvejelser

Især to spørgsmål giver investorer over hele verden hovedbrud, og noget som også er relevant for mange private investorer at forholde sig til.

Overvejelse #1: Hvad betyder den rekordhøje værdiansættelse?

Det første er den næsten rekordhøje værdiansættelse af amerikanske aktier. Lige nu handler de til en P/E på over 22x den forventede indtjening i 2025, noget der primært skyldes en meget høj værdiansættelse af de 10 største selskaber, heraf flere af techgiganterne såsom Apple, Microsoft og Nvidia.

Den høje værdiansættelse har tre konsekvenser:

Kilde: JP Morgan Asset Management

Det kan derfor være værd at overveje at vælge en bedre diversificeret eksponering til amerikanske og globale aktiemarkeder ved at vælge en ligevægtet MSCI USA ETF eller MSCI World, hvor hvert selskab i indekset vægter lige meget og de amerikanske store tech-aktier markant mindre. Det må forventes at kunne øge afkastet på en aktieportefølje med flere procent årligt de næste 10 år.

Overvejelse #2: Er inflationen historie?

En anden udfordring for investorerne er, om inflationen kun er et forbigående eller mere vedvarende globalt problem her i 2020’erne? Det er der meget delte meninger om. Hvis det er vedvarende, vil den klassiske portefølje med aktier og obligationer med stor sandsynlighed give markant lavere afkast og være forbundet med langt større risiko end tidligere, fordi både aktier og obligationer, lige som i 2022, reagerer negativt på højere inflation.

En mulighed for bedre og mere stabile afkast i tilfældet af, at inflationen ikke bare falder tilbage til centralbankernes mål på 2 %, det vil være at investere en mindre andel på 5-15 % i ETF’er, som er eksponeret til fysisk guld, guldmineaktier, eventuelt også sølv og sølvmineaktier, eftersom det historisk set har givet langt bedre risikojusterede afkast.

Kortsigtede og taktiske overvejelser

Timing er svært indenfor investering. Derfor bør mere kortsigtede investeringsideer kun udgøre en mindre del af ens samlede investeringer.

Indtil for få uger siden var der ganske mange positive, taktiske signaler indenfor både aktier og råvarer, mens de negative signaler dominerede på obligationssiden. Men usikkerheden om inflationens mere negative udmeldinger fra FED, kan være et tegn på et mere spekulativt marked, og en høj værdiansættelse af aktie- og råvaremarkedet sender lige nu mere forbeholdne signaler.

Tre signaler er dog fortsat positive

Der findes dog markeder, hvor signalerne fortsat er positive, dvs. handelsmønstrene og fundamentale forhold peger i positiv retning lige nu uden at investeringerne er alt for højt værdiansat:

• Japan small cap-aktier (fx. iShares MSCI Japan small cap): Værdiansættelsen er meget lav, indtjeningen i virksomhederne og Japans indre økonomi er i bedring med mange års deflation nu vendt til inflation, hvilket gavner de små selskaber. Japan er ikke immun overfor evt. global handelsuro, men de små aktier er mindre eksponerede internationalt;

• Amerikanske erhvervsobligationer med lav kreditværdighed (fx iShares iBoxx USD High Yield Corporate Bond ETF (HYG)): High yield-obligationer er noget mindre risikable end aktier. Mer-renten ift. statsobligationer er lav, så de er ikke specielt billige. Men renten i USA er steget pænt de seneste måneder, så high yield giver lige nu en gennemsnitlig rente på godt 6%, og de plejer at trives godt i det nuværende makro-miljø med solid vækst i USA og lidt højere inflation (kaldet et inflationært boom), for så er der få konkurser. Fonden er i dollars, så hvis Trump forsøger at tale dollaren ned, skal man ud af investeringen igen;

• Amerikansk naturgas (fx. United States Natural Gas Fund LP (UNG)): Efterspørgslen efter gas stiger pga. attraktiv pris per energienhed og øget energibehov til at mætte hele AI-bølgen. Samtidig skuffer produktionen, lagrene falder, så priserne er begyndt at bevæge sig opad;

Kursgraf over iShares MSCI Japan Small Cap over 10 år. Kilde: nordnet.dk d. 3. januar 2025.

5 ting, du kan tage med

1. Et helt nyt begyndende positivt signal kommer fra olieaktierne i både USA og Europa, der har fået store klø på det seneste, og derfor handler ekstremt billigt. Men nu reagerer de på lidt højere oliepriser. Olieaktier plejer også at trives, når USA er i et inflationært boom.
2. Til gengæld er signalet for kinesiske aktier lige skiftet fra positiv til neutral, mens en mangeårig vinder som indiske aktier lige nu ser skidt ud med høj prisfastsættelse kombineret med dårlige makro- og indtjeningstal.
3. Når det gælder amerikanske tech-aktier og Nasdaq, så er makrobilledet og indtjeningsudsigterne stadig gunstige, men værdiansættelsen er meget krævende og risikoen derfor høj. Omvendt er defensive aktier helt trykket i bund relativt til resten af markedet, men under pres så længe renterne stiger, og vækstindikatorerne er ok. Ændrer det sig, kan vi hurtigt få en voldsom rotation.
4. Stigende renter gør gradvist obligationer mere interessante, men positive vækst- og inflations-tal giver fortsat et negativt signal. Geopolitisk uro i tilfælde af fx. et israelsk angreb på Iran kan styrke signalet eller tegn på svagere vækst. Indtil da er high yield-obligationer det bedste køb.
5. Hold øje med dollaren, der er steget kraftigt siden Trumps valgsejr i november. Det samme skete i 2016, da han første gang vandt. Det fik Trump til at tale dollaren ned, da den modarbejder hans plan om et mindre amerikansk handelsunderskud. Svækkes dollaren, vil det være positivt for Emerging Markets-aktier og især deres obligationer og flere råvarepriser.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

En stor del af efterslæbet skyldes en markant ringere indtjeningsudvikling i de kinesiske børsnoterede selskaber, trods der har været en markant højere BNP-vækst i Kina end i USA og Europa.

Ifølge tal fra den velrenommerede amerikanske kapitalforvalter Wellington, der er ekspert i Emerging Markets, har USA fordoblet sit nominelle BNP siden 2010, mens Kina har set en firedobling. Alligevel er indtjeningen kun steget med 50% i de kinesiske børsnoterede virksomheder mod hele 250% de amerikanske i samme periode.

En anden del af kinesiske aktiers efterslæb skyldes, at investorerne kun vil betale under det halve for at få del i overskuddet i kinesiske selskaber sammenlignet amerikanske selskaber.

Amerikanske aktier handles lige nu til en P/E på 22x det næste års forventede indtjening, mens den i kinesiske aktier handles til 10,6x.

Det skyldes ikke mindst, at vestlige investorer har solgt ud de seneste år pga. et øget geopolitisk konfliktniveau mellem Kina, USA og Europa. Derudover har en kriseramt kinesisk økonomi også mindsket appetitten på aktieinvesteringer i Kina.

Kinas økonomi har det svært

Som min tidligere kollega Teis Knuthsen, CIO i familiefonden Kirk Kapital, beskrev for nylig i dagbladet Børsen, så er Kina ramt af japansk syge, eller det økonomer kalder en ”balance sheet recession”.

En enorm boligboble er i fuld gang med at punktere. Det sker i form af hastigt faldende boligpriser og et kollaps i byggeaktiviteten i Kina. Det har dels givet milliardstore formuetab for kinesiske husholdninger, men det har også gjort dem mere forsigtige. Det betyder, at de sparer mere op, og det dæmper væksten i privatforbruget. Noget der får den hidtidige kæmpestore vækstmotor, byggeriet, til at køre i bakgear.

Oveni kommer problemer med en enorm gældsophobning i lokalregeringerne, et dyk i lånelysten generelt, og det betyder, at det kun er eksporten, der er den positive vækstdrivkraft lige nu. Tilsammen giver det lavere økonomisk aktivitet i Kina og store problemer for regeringen med at nå deres vækstmål på 5%. Der udover vokser arbejdsløsheden, og det fører til utilfredshed med regeringen.

Nye tiltag fra Xi

I Begyndelsen af året reagerede centralregeringen og præsident Xi, hvor de meldte ud, at der ville komme en lang række tiltag for at forbedre vækstudsigterne.

Det gav et hop op i kinesiske aktier, men opturen blev kortvarig, og de kinesiske aktier faldt tilbage, da der ikke skete det store i foråret. Ikke nok med det, så skuffede det meget vigtige plenarmøde i juli også, og det var medvirkende til, at kinesiske aktier slet ikke var med på den internationale aktieoptur.

I sidste måned kom centralbanken og regeringen så endelig med en række udspil. De har til formål at stabilisere aktiemarkedet, ejendomspriserne og sætte mere gang i væksten. Renten er sat ned i flere omgange, likviditet og kapital er blevet pumpet ind i banksektoren, samtidigt med at støtteforanstaltninger for både aktie- og ejendomsmarkedet er iværksat.

Det satte gang i kinesiske aktier, men det der især antændte med stigninger på 20-30%, det var udtalelser fra præsident Xi om, at flere væksttiltag er på vej.

Den seneste uge er der så sket det samme som i foråret: Aktiekurserne i Kina har tabt en del højde igen, fordi flere af udmeldingerne simpelthen har været for ukonkrete eller svage ift. det, som investorerne har sat næsen op efter.

Større forbrug og mindre opsparing

Der er bred enighed blandt eksperter om, at når man er fanget i den japansk fælde – en ”balance sheet recession” – så virker pengepolitik og lempeligere lånevilkår ikke særlig godt, fordi ingen har lyst til at forgælde sig mere. Der skal en markant lempeligere finanspolitik til, der understøtter husholdningssektoren, og får kineserne til at turde spare mindre op og forbruge flere penge.

Det sidste har det skortet på den seneste uge, og derfor falder de kinesiske aktiekurser tilbage igen. I de her dage vælter det ud med rygter og historier fra Beijing om, hvad der eventuelt er på vej, og ikke er på vej.

En stor historie går på, at Xi har givet grønt lys til tiltag, der understøtter aktie- og ejendomsmarkedet, der hjælper de kriseramte lokalregeringer med deres gæld, men ikke til at fyre en såkaldt finanspolitisk bazooka af med enorme støttebeløb til forbrugerne. En anden historie går på, at netop bazookaen er undervejs, men at der går lidt tid endnu.

Flere måder at investere i Kina-historien

Flere store og kendte vestlige investorer har stillet sig i hver deres lejr, når det gælder kinesiske aktier. Pessimisterne holder sig væk, mens optimisterne køber med arme og ben, og ser de meget lavt vurderede kinesiske aktier som det bedste slagtilbud på nogle ellers relativt højt vurderede aktiemarkeder lige nu.

Meget vil selvfølgelig afhænge af, om man kan fæstne lid til, at Præsident Xi vil gøre det rigtige og lempe finanspolitikken markant, og dermed får forbedret vækstudsigterne for Kinas økonomi.

Selv uden den berømte ”bazooka” kan kinesiske aktier godt stige alligevel. Eksempelvis, hvis myndighedernes kraftige hensigtserklæringer om, at de vil understøtte aktiemarkedet, kan få indenlandske forbrugere eller banker til at købe op i aktiemarkedet.

Det kan nemlig være det, som kan sætte skub i en aktiefest, som andre investorer senere vil se sig nødsaget til at deltage i. Regeringen kan også forsøge sig med tiltag, der understøtter virksomhedernes indtjeningsevne, eller i hvert fald ikke ødelægger den.

Hvis man som investor tænker, at man godt vil have en eller anden form for eksponering til en eventuel optur i Kina, så er der flere forskellige måder at gøre det på via Nordnet – og ikke kun kinesiske aktier. Man kan fx. købe ind i:

• En dansk investeringsforening i kinesiske aktier eller en tilsvarende ETF, på den måde får man en bredt baseret eksponering, som er den mindst risikable tilgang.
• Store internationale kinesiske selskaber, som også er noteret i Vesten som fx. Alibaba, JD.com, Baidu og Tencent. De er markant billigere vurderet målt på cash flow, P/E, omsætning m.m. end tilsvarende vestlige selskaber, og er bl.a. det den legendariske hedgefond-manager David Tepper gør i de her måneder. Han mener upside er enorm og risikoen minimal pga. den lave prisfastsættelse. Det må tiden vise om holder stik.
• En specifik aktie i en specifik sektor som fx. kinesiske ejendoms- eller forbrugsaktier, der vil have gavn af nye diverse væksttiltag. Her er upside og risiko meget stor.
• Vestlige selskaber med kinesisk eksponering, fx. luksusgodeproducenter som LVMH, der omsætter og tjener en del i Kina, men som i de her dage får kursklø på netop skuffende indtjening i Kina. Det kunne også være mine- eller energiaktier, fordi efterspørgslen efter råvarer og energi vil stige, hvis Xi får sat mere gang i væksten.
• ETF’er i råvarer som fx. kobber, olie, stål, sølv olign. hvor efterspørgslen forventes at stige i et mere positivt kinesisk vækst-scenarie.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Status på USA’s økonomi: En gåde der holder sig flyvende

For årtier siden var det Japans økonomi, som de fleste økonomer havde svært ved at finde ud af, og som mange mente var gådefuld. I dag er det USA’s økonomi, der er en gåde og giver grå hår i hovedet.

Alene de sidste par måneder er vi gået fra øget recessionsfrygt til det perfekte ”Guldlok”-scenarie fra moderat vækst og lav inflation til nu at tale om ”No landing”-økonomien igen. Med andre ord ser vi en amerikansk økonomi, hvor væksten fortsætter i højt gear, og der er risiko for, at inflationen snart bunder og begynder at stige igen, og renterne ikke alligevel skal falde.

Data om de amerikanske jobs ser robuste ud, indikatorer for servicesektoren, indkomster og privatforbruget ligeså og Fed’s egne modeller siger, at BNP-væksten er på solide 2,5-3 %. Altsammen stærke signaler.

Omvendt var meldingerne i Fed’s Beige-rapport med detaljerede input om økonomiens tilstand ude i delstaterne noget svagere. Rapporten er ifølge Fed-chef Jerome Powell rentekomitéens vigtigste input. Byggeaktiviteten er også hastigt faldende, når der ses bort for boomet i fabriksbyggeriet, fordi ejendomspriserne er rekordhøje ift. den menige amerikaners indkomst.

Giver den store joker et retvisende billede?

Den store joker er, om de overraskende stærke jobtal giver et retvisende billede. Jeg skal ikke trætte med alle teknikaliteterne, men meget tyder på, at de er langt mere fejlbehæftede end tidligere data. Det kan betyde, at jobtallene lige nu giver et for stærkt billede af tilstanden i amerikansk økonomi.

Samtidig er lønpresset stadig pænt højt og en del råvarepriser er begyndt at stige igen. Det tyder på, at inflationen i oktober når en foreløbig bund, og derefter tager lidt til igen, og så rykker vi for en stund fra det positive ”Guldlok”-scenarie over i det – for aktier – mere udfordrende ”Stagflations”-scenarie.

Præsidentvalget: Endnu en usikkerhedsfaktor

Der er masser af interessant at sige om præsidentvalget i USA, men ikke så meget af relevans for markedsudsigterne.

Her er kort, hvad jeg mener, er relevant:

• Dødt løb: Lige nu viser meningsmålingerne dødt løb om både præsidentposten og flertallet i kongressen. Derfor er det omsonst at vurdere, hvilken effekt valget kan få på forskellige sektorer og enkeltaktier

• Grønne aktier steg under Trump: Mange andre forhold end lige valget har også en effekt på, hvilke brancher og typer af aktier, der vil klare sig godt efter 5. november. Fx. steg grønne aktier markant under Trumps præsidentskab, mens olieaktier klarede sig rigtig skidt. Da Biden kom til skete det modsatte, stik imod hvad man på forhånd ville have troet, fordi andre forhold, end hvem der var præsident, drev aktiekurserne

• Mere usikkerhed: Historisk er volatiliteten steget, når valgdagen nærmer sig, og intet taler for, at det ikke skulle være det samme nu. Så forvent mere urolige markeder de næste fire uger, ja måske faktisk helt frem til indsættelsesceremonien 20. januar 2025, især hvis Trump og Republikanerne taber et tæt valg og sætter et stort juridisk maskineri i gang for at omstøde valgresultatet. Læren fra det tætte valg mellem George Bush og Al Gore i 2000, der først blev afgjort af en højesteretskendelse mange uger efter valgdagen, var netop, at markederne hader usikkerhed, og at det på kort sigt presser aktiemarkederne

Amerikanske aktier: Interessante regnskaber og markedsrotationer

Med en stigning på 20 % år-til-dato og 32 % det seneste år fortsætter amerikanske aktier deres fantastiske optur. Både absolut set, men også relativt til resten af verdens aktiemarkeder, hvor amerikanske aktier nu har haft førertrøjen i 15 år. Helt tilbage til finanskrisen i 2009.

Spørgsmålet, alle investorer stiller sig lige nu, er, om opturen i amerikanske aktier – både absolut og relativt set – kan fortsætte. Og hvilke temaer og sektorer vil dominere de kommende måneder?

Her er kort nogle observationer og holdninger:

• Langt sigt: Se udenfor USA En stor del af amerikanske aktiers højere afkast har været velfortjent pga. stærkere udvikling i virksomhedernes indtjening end i andre regioner. Men de seneste år har prisfastsættelsen fået en ekstra tak opad i USA ift. til resten af verden på tværs af sektorer, så forventningerne til de amerikanske selskabers indtjeningsevne er efterhånden meget krævende. For den langsigtede aktieinvestor er der derfor i dag bedre afkastmuligheder at hente i aktier udenfor USA, dvs. i Europa, Japan, Emerging Markets og Frontier Markets, der alle er let investerbare via ETF’er eller investeringsforeninger, hvis man ikke er til investering i enkeltaktier;

Figur 1: Forholdet mellem emerging markets-aktier ift. amerikanske aktier siden 1969. Grafen viser, at emerging markets-aktier ift. amerikanske aktier er historisk billig. Kilde: BofA Global Investment Strategy, Bloomberg

• Kort sigt: Mere udfordrende, fokus på inflation igen Som nævnt ovenfor er der en pæn sandsynlighed for, at vi for en stund skal være i det mere udfordrende stagflations-scenarie. Samtidig er prisfastsættelsen helt i top, præsidentvalget tæt på og investorerne meget optimistiske, hvilket tilsammen giver et udfordrende aktielandskab på den korte bane. Det store plus er indtjeningsbilledet, der ser fornuftigt ud på vej ind i regnskabssæsonen, og her kan måske ligge nogle positive overraskelser. Er man en langsigtet investor kan man være ligeglad med de her kortsigtede scenarieskift. Vil man gerne styre sin portefølje på den korte bane, så taler det for at passe på med at påtage sig ekstra risiko i den kommende tid og gardere sig lidt mere mod inflation igen efter en periode med lavere inflation.

• Temaer/sektorer: Pas på small caps, hold fast i guldet Selvom flere store finanshuse anbefaler investering i amerikanske smallcaps, kan jeg ikke se fidusen i USA, hvor large caps viser langt stærkere regnskabstal og mindre gæld. Råvarer, bl.a. guld, klarer sig typisk godt i stagflation, så hold fast i mineaktier, der både i 1970’erne og 1990’erne viste sig at være nogle eksplosive lotterisedler, der mangedobledes i værdi, da der endelig kom gang i deres aktiekurser. Overvej også olie & især gas-aktier, der er god garderinger mod geopolitisk uro og stagflation og er i god momentum lige nu. Vær opmærksom på de pludselig svaghedstegn indenfor biotech samt opbruddet i tech-og kommunikationssektoren og Magnificent-7-aktierne, hvor nogle aktier viser store svaghedstegn og andre styrke, og hvor der er antydning af rotation over imod nogle af efternølerne i hele AI-opturen.

• Tema: Fokus på AI Afslutningsvis om AI: Bain og andre analyse- og investeringshuse er ude med meget positive analyser af, hvor meget anvendelsen af generativ AI kan løfte produktiviteten og indtjeningen i virksomheder på tværs af brancher. Hold øje med udmeldinger om netop brugen af AI i den forestående regnskabssæson, for investorerne er globalt klar på at kaste penge ind i de selskaber udenfor tech-sektoren, der investerer i AI-værktøjer og kan sandsynliggøre en mærkbar effekt på bundlinien.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Spørgsmålet for os investorer er, om det her blot er en kort modreaktion eller nogle mere vedholdende ændringer i markedet?

Her er kort, hvad der er gang i:

• Obligationer: Efter flere års kurstab og stigende renter har mange obligationer oplevet bedre kursudvikling pga. forventning om lavere inflation, vækst og snarlige rentesænkninger fra centralbankerne.

• Aktier: Efter et fantastisk 1. halvår er humøret skiftet fra det euforiske til det mere nervøse. Samtidig er volatiliteten taget markant til, så kurserne hopper mere op og ned dag for dag, og lige nu er det med en pil nedad. Samtidig er der gang i nogle markante rotationer ud af de store tech-aktier og cykliske aktier, og ind i ikke-konjunkturfølsomme såkaldte defensive aktier og til tider også small cap aktier. Kinesiske aktier er gået i stå igen efter en kort forårs-optur.

• Råvarer: Aktivklassen er gået fra stor medvind før sommerferien til at vise lidt svaghedstegn i flere undergrupper som fx. konjunkturfølsomme olie og kobber, men også fx. uran og korn. Derimod holder ædelmetaller nogenlunde skansen, med guldpriserne i ny rekord.

Frank Hvid er økonom med bred erfaring inden for finans- og investeringsverdenen. Han er ekstern skribent på Nordnets blog med speciale i samfundsforhold, nationaløkonomi og finansudvikling.

Der synes at være flere overordnede årsager til de sete markedsbevægelser.

For det første er der positionering. Data fra bl.a. Deutsche Bank og Goldman Sachs viser meget stor investor-koncentration og gearede positioner i bl.a. vækst- og cykliske aktier og Magnificent7- aktierne, mens det forholder sig modsat mht. small cap aktier og defensive aktier. Samtidig er den japanske yen begyndt at stige markant efter mange års fald, hvor den har været brugt flittigt til at finansiere gearede investeringer. De tvinges nu til at lukke ned, og det betyder mindre risikotagning og salg af positioner.

For det andet er der de fundamentale forhold, dvs. makro-, konkurs- og indtjeningsbilledet. Her er der på det seneste især opstået tvivl om de mange milliarder af dollars, som er investeret i AI-udstyr virkelig kan tjene sig hjem igen. Samtidig har en række regnskaber og makrotal skabt tvivl om vækstbilledet i USA i 2. halvår, mens den kinesiske økonomi fortsat viser svaghedstegn.Til gengæld er inflationen faldet, og det trækker renterne ned.

For det tredje nåede prisfastsættelsen af flere af vinder-sektorerne i juni op i de samme højder som tilbage i slutningen af 2021, inden den store aktienedtur ramte i 2022. Og den relative prisfastsættelse mellem fx. large cap og small cap og cykliske og defensive sektorer nåede også nogle meget høje niveauer. Samlet set betyder det, at en del “vinderaktier” er prissat så højt, at de ikke kan tillade sig at skuffe det mindste. Omvendt ser det ud med nogle af de aktietyper, der har haltet noget efter.

Det store spørgsmål for investorerne er, om det her blot er en kort modreaktion eller nogle mere vedholdende ændringer i markedssituationen?

Den ekstreme positionering med mange gearede positioner samtidig med mange short-positioner i yen’en viser, at risikoen for en korrektion er ganske betydelig ved blot den mindste skuffelse.

Om det udvikler sig til en større nedtur eller ej, afhænger meget af, om væksten i verdensøkonomien, og især i USA, kan fortsætte, mens Fed og andre centralbanker begynder at sænke renterne. Hvis den kan, så viser de historiske erfaringer fra tidligere Fed-rentesænkninger (se grafen), at aktier i gennemsnit er steget 15-17% over det kommende år. Omvendt, hvis væksten dæmpes markant, grænsende til en recession, så indtjeningen i virksomhederne falder, vil den stå på kurstab på i gennemsnit 20% det næste år.

Lige nu viser makrotallene et blandet vækstbillede med en pil nedad på de seneste data, mens enkelte peger på en recession. Derfor er risikoen også til stede, men vi er der ikke helt endnu. På nuværende tidspunkt er det altså umuligt at sige, om vi står med nogle blot kortvarige lufthuller i markedet, eller noget der kan udvikle sig mere alvorligt.

Det kan være svært at sige med stor overbevisning, om nogle af de igangværende rotationer vil fortsætte eller ej. Men igen: Den ekstreme positionering kombinerede med høj og krævende prisfastsættelse på “vinderaktierne” viser, at rotationerne godt kan fortsætte i et stykke tid og blive mere vedvarende, hvis regnskaberne fra “vinderaktierne” skaber det mindste tvivl om deres vækstpotentiale.

Se grafen nedenfor, som viser den rekordhøje markedsvægt på tech og rekordlave markedsvægt på defensive aktier.

Overvejelser til din portefølje

Uanset om man tror, at det vi oplever lige nu blot er en kort modreaktion eller nogle mere vedholdende ændringer i markedet, så er det værd at overveje følgende fire ændringer til din portefølje (jo mere bekymret man er, desto mere kan man skrue op for de fire ændringer):

1. Hold styr på risikoen og risikospredningen

Er andelen af aktier – og især “vinderaktierne” ( Eksempelvis Magnificent7, Novo mf.) – vokset kraftigt i porteføljen, så overvej at få rebalanceret. Altså sænke andelen af “vinderaktier” og køb op i de segmenter, der er skrumpet i andel. Eksempelvis obligationer, small cap-aktier og defensive aktier.

2. Small cap-aktier

Amerikanske small caps gavnes ofte af rentesænkninger (pga. høj gæld), og flere større finanshuse anbefaler at øge andelen. Men generelt ser de fundamentalt ikke for godt ud, fordi de er relativt højt prisfastsat sammenlignet med andre andre small caps. Derfor er det værd at overveje i stedet at investere i europæiske (inkl. UK) og japanske small caps, der er markant lavere prisfastsat. Der findes ETF’er for alle de nævnte aktie-grupper.

3. Defensive aktier

Fedmemedicin har i et stykke tid givet medvind til dele af farma-sektoren. Forsyningssektoren har tidligt i år også fået øget opmærksomhed for sin positive eksponering til AI-temaets forventede høje energiforbrug i fremtiden. Men også de seneste uger for sine klassiske defensive dyder med en ikke-cykliske indtjening. Biotech gavnes af lavere renter og farma-sektorens jagt på nye guldårer. De seneste uger har frygten for en recession i USA fået pengene til at strømme i retning af resten af de defensive aktier. Så der er flere muligheder i disse aktier, hvis man vil gå mere defensivt.

4. Råvarer

Prisen på guld er steget kraftigt de seneste år, og er hen over sommeren steget til rekordhøje 2500 $ pr ounce. Fysisk guld har gode porteføljeegenskaber. Det stabiliserer udsvingene i både en ren aktieportefølje og en blandet portefølje af aktier og obligationer, fordi det ofte stiger i perioder, hvor aktier eller obligationer ikke gør det. Alene af den grund kan det være en fornuftig måde at sprede sin risiko. På det seneste er der endelig også kommet liv i guldmineaktierne, der slet ikke har fulgt med guldprisen op. Derfor er de også en overvejelse værd, selv om de opfører sig noget anderledes end selve prisen på guld.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

• Den bløde landing/”Guldlok”-scenariet
• Recession
• Stagflation
• Boom/”No landing”

Den bløde landing/”Guldlok”-scenariet: Alt ender godt i 2024 og renterne falder igen

Det her er scenariet flest prognosemagere tror på, fra OECD, Verdensbanken og EU-kommissionen over mange storbanker og finanshuse på Wall Street. Ifølge dem vil 2024 byde på en ”blød økonomisk landing”, hvor væksten dæmpes en anelse for så at tage lidt til igen i 2. halvår. Den rekordlave arbejdsløshed globalt stiger en anelse og inflationen falder ned mod centralbankernes mål på 2%.

Hovedargumentet er, at inflationen de seneste år primært har været presset op af chok til udbudssiden fra bl.a. logistikproblemer i kølvandet på corona og energiprishop efter Ruslands invasion af Ukraine. De choks har nu fortonet sig. Samtidig er det lykkedes centralbankerne med deres kraftige renteforhøjelser at bremse en buldrende efterspørgselsside og derigennem tæmme inflationen.

De seneste måneders lavere end ventede inflationstal i både USA og Europa har øget troen på dette scenarie og fik i sidste måned topfolk i både den amerikanske og europæiske centralbank til pludselig at åbne op for at sænke renterne igen i 2024.

Forventningen er også, at de geopolitiske konflikter imellem hhv. Ukraine og Rusland og Israel og Hamas ikke får nogen synderlig betydning for verdensøkonomien så længe konflikterne ikke breder sig eller påvirker de globale forsyningskæder alt for meget. Præsidentvalget i USA er en risiko, men falder først i november, så det ikke får den store betydning for store del af 2024.

Finanshuse som Bank Credit Analyst og Goldman Sachs og flere med dem er endda endnu mere optimistiske og forudser, at den hastige udbredelse i de her år af brugen af kunstig intelligens ude i virksomhederne både vil bremse lønpresset og inflationen samt øge produktiviteten og virksomhedernes indtjening.

For investorerne er det her scenarie det absolut bedst tænkelige. Med lidt lavere renter vil obligationer give pæne afkast og de højeste vil komme fra de mere risikable virksomhedsobligationer og Emerging Markets obligationer.

Aktier vil også i år give flotte afkast trukket af kvalitets- og vækstaktier. Der er dog også en mulighed for, at den meget smalle aktiefest i 2023 vil brede sig ud til at omfatte flere regioner og sektorer som ikke fuldt ud har været en del af opturen. Defensive aktier, råvare-investeringer og råvare-følsomme aktier vil til gengæld halte efter.

Priserne på de globale ejendomsmarkeder er begyndt at stige lidt igen og i dette scenarie vil de med stor sandsynlighed bevæge sig yderligere op mod nye rekordhøjder.

Recession: Nedturen er forsinket, men nu kommer den

Gruppen af økonomer, der spår en økonomisk nedtur, er svundet kraftigt ind i takt med, at recessionen udeblev i 2023. De tilbageværende tror, at godt nok ramte den økonomiske nedtur ikke i 2023, som de ellers spåede, men den er blot forsinket og rammer i stedet for her i 2024. Nogle af argumenterne for, at recessionen kommer:

• Centralbankernes kraftige renteforhøjelser i 2022/23 rammer forbrugerne og virksomhederne, men med større forsinkelse end sædvanligt, fordi mange optog billige lån, da renten var historisk lav under coronakrisen i 2020/21
• Finanspolitikken vil ikke være helt så løs i 2024 som i 2023
• Forbrugerne er ved at have opbrugt deres ekstraordinære opsparing fra coronatiden og samtidig er jobfesten slut, hvilket svækker privatforbruget
• Skeptiske forbrugere og en overforgældet ejendomssektor trækker væksten i Kina ned mod så lavt som 2.5%

Et stigende antal virksomhedskonkurser og kraftigt voksende kreditkortgæld blandt private tyder på, at renteeffekten er ved at slå igennem i USA. Helt nye tal – som nogle økonomer dog betvivler validiteten af – viser også, at virksomheder i den store servicesektor for første gang i mange år nu gør klar til fyringer. Det samme ses i Europa, hvor erhvervslivet melder om så svigtende ordreindgang, at det nu er nødvendigt at fyre medarbejdere.

Kommer recessionen i år vil den økonomiske vækst, indtjeningen i virksomhederne og inflationen falde og antallet af konkurser og arbejdsløse stige markant. Renterne vil dykke kraftigt og sikre obligationer omvendt stige kraftigt i værdi. Aktier, virksomhedsobligationer og råvare- og boligpriser vil derimod falde kraftigt.

Defensive aktier efterfulgt af kvalitets- og vækstaktier vil klare sig bedst i et faldende marked, mens value-aktier og cykliske aktier, herunder bankaktier, vil falde mest. 

Stagflation og alvorlige økonomiske udfordringer

En lille eksklusiv skare af de mest pessimistiske prognosemagere mener, at verdensøkonomien er på vej ud i store problemer med stagflation, som sidst for alvor plagede verdensøkonomien i 1970’erne. Det vil resultere i stagnerende økonomisk vækst, højere arbejdsløshed og alligevel en fortsat for høj inflation.

John Hussman og Ray Dalio, sidstnævnte er stifter af verdens største hedgefond Bridgewater, er to af de prominente navne, der frygter stagflationen pga. mange års enorm statslig gældsophobning i USA, Europa og Kina og opbygningen af en global boligboble pga. alt for lave renter i for mange år.

De øgede geopolitiske spændinger mellem USA og Kina, en mere fragmenteret verdensøkonomi, stærkere fagforeninger, aldringsbølgen og underinvestering i udvinding af vigtige råstoffer er alt sammen med til at øge inflationen og mindske væksten. Gruppen forventer, at centralbankernes signal om lempeligere pengepolitik i 2024 vil få inflationen til at re-accelerere, lige som det skete i 1970’erne.

Vi så antydninger af stagflationsscenariet i 2022 med stigende renter og faldende aktiekurser og boligpriser, hvilket tydeligt viste, at stagflation er det værst tænkelige scenarie for de finansielle markeder. Siden har især amerikansk økonomi udviklet sig langt bedre end ventet og derfor er stagflationsprognoserne i dag i klart undertal.

Vender vi tilbage til stagflationsscenariet vil vi opleve både svagere vækst, højere inflation, flere arbejdsløse og store tab på bl.a. aktier, ejendomme og de mest risikable obligationstyper og lidt mindre tab på mindre risikable obligationer. Omvendt vil råvare-investeringer og råvare-eksponerede aktier klare sig godt.

Boom: Ingen økonomisk landing, fortsat opsving, inflationspres og høje renter

En anden minoritet blandt prognoserne ser slet ingen opbremsning i den økonomiske vækst i 2024, men i stedet for et fortsat solidt økonomisk opsving trukket af USA, men også en opblussen af inflationen igen.

Forbrugernes privatøkonomier har det godt trods de højere renter. I både USA og Europa stiger husholdningernes reallønninger pænt efter nogle års negativ udvikling. Samtidig fortsætter politikerne i både Europa, Nordamerika og Asien med at køre en meget ekspansiv finanspolitik og hælder enorme beløb ud i deres økonomier for at holde opsvinget i gang og – i et globalt kapløb – for at tiltrække de vigtigste teknologier og virksomhederne bag.

Da centralbankerne samtidig har åbnet for lavere renter, fordi de anser kampen mod inflationen for vundet, vil væksten fortsætte med være stærk i 2024 og efterspørgslen efter arbejdskraft høj. Det vil få inflationen og renterne til at stige igen, med store tab til følge, lige som det skete i 1970’erne. Da anså man også for tidligt inflationen for besejret.

Stærk vækst men højere renter har modsatrettede effekter på aktiemarkederne, hvor især cykliske aktier, value-aktier og råvareeksponerede aktier vil klare sig godt. Defensive aktier og vækstaktier vil omvendt sandsynligvis halte kraftigt efter.

Investorerne skal holde øje med alle 4 scenarier, mod kun 2 scenarier for nogle år siden

Tilbage i 2010’erne var inflationen lav og stabil, og det store spørgsmål for investorerne var primært, om der var vækst eller ej – dvs. den bløde landing eller recession. Her i 2020’erne er investorernes problem, at inflationen nu også er relevant igen, og at ingen af de fire scenarier helt kan afvises. Lige nu er der indikatorer, der peger i retning af alle fire. Det var jobrapporten fra USA i sidste uge det seneste eksempel på.

Som investor kræver det ekstra ydmyghed, når porteføljen skal sammensættes og et øje på, om man nu også har værdipapirer i sin portefølje, der kan klare sig nogenlunde i de forskellige scenarier. De professionelle investorers store problemer de seneste år med at greje, hvilket af de fire scenarier vi er i, maner også til forsigtighed og ydmyghed i troen på, om man kan time markedet. Det er der ingen grund til at bruge for meget af sin tid på.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.