Lyt til Investeringspodcasten

Den manglende aftale mellem USA og Iran skaber usikkerhed på aktiemarkedet og sender olieprisen op. Fokus rettes blandt andet mod AI i kampen mellem Novo Nordisk og EIi Lilly. Hør også om forventningerne til C25-regnskabssæsonen på et uroligt bagtæppe med stigende inflation og renter i afsnit 318 af Investeringspodcasten.

Lyt til Investeringspodcasten

Er Novo Nordisk i “investor-benægtelse”? Hansen og Larsen analyserer, hvorfor gode nyheder og Wegovy-pillen ikke løfter aktien. De dykker ned i aktietilbagekøb som værktøj, duellen mod Eli Lilly, og hvordan våbenhvile i Mellemøsten sender olieprisen ned og aktiemarkedet op.

00:00 Intro
00:57 Novo Nordisk, Mærsk, Pandora (aktietilbagekøb)
08:40 Våbenhvile i Mellemøsten
15:37 Stiger renten?
19:28 Novo Nordisk – der sker ikke noget

Den mest populære fond på listen er Nordnet One Offensiv, som investerer i både aktier og obligationer. En stor andel af kunder har denne fond i deres pensionsdepoter, hvilket kan forklare dens popularitet. Når vi går videre på listen, er både globale og danske investeringsfonde meget eftertragtede. Selvom danske aktier har klaret sig dårligst i 2026 sammenlignet med resten af verdensmarkedet, er det stadig almindeligt at investere i det land, man kommer fra.

Sammenlignet med udgangen af 2025, så er teknologi-sektoren blevet mindre populær, mens interessen for Emerging Markets kun er vokset. Teknologisektoren, som tæller store selskaber som Nvidia og Broadcom, har i den seneste tid været presset af den globale usikkerhed. Det skyldes især, at mange af disse selskaber befinder sig i den høje ende af risikoskalaen, hvilket gør dem særligt følsomme i urolige tider. Når oliepriserne samtidig stiger, presses selskabernes produktionsomkostninger op, og denne kombination af høj risiko og faldende marginer får ofte investorer til at søge mod andre markeder.

Når hverken USA eller teknologisektoren leverer det ønskede afkast, kan det derfor give mening for at rette blikket mod andre markeder såsom Emerging Markets.

Data er trukket 30. marts 2025. Kilde: Nordnet.

Tendenserne er lignende, når vi kigger på de mest populære ETF’er. Det er dog bemærkelsesværdigt, at VanEck Defense UCITS ETF sniger sig ind på listen. Forsvarsaktierne oplevede en markant stigning i løbet af 2025, og denne sektor har også vist de bedste resultater på denne top 10-liste, når man ser på kursudviklingen. Gennem de seneste måneder har man set en tendens til, at investorerne flytter fokus fra det amerikanske S&P 500-indeks mod netop de europæiske markeder. Det skyldes blandt andet, at Europa i øjeblikket opleves som en mere stabil havn, der ikke i samme grad som USA har været påvirket af den globale usikkerhed.

Data er trukket 30. marts 2025. Kilde: Nordnet.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Lyt til Investeringspodcasten

Hør analysen af krisen i Novo Nordisk og om GN Store Nord og salget af Hearing – kommer Demant med et bud? Hansen og Larsen diskuterer også de stigende oliepriser, og hvad det betyder for investorerne.

Læs Pers artikel om Novo Nordisk: https://www.nordnet.dk/blog/novo-nordisk-hvor-mange-gange-kan-aktien-holde-til-at-blive-halveret/

00:00 Intro
04:21 Oliepriser
08:23 Chemometec styrtdykker
11:39 Demant og GN Store Nord
17:49 Novo Nordisk – aktien halveret endnu en gang

Investering er blevet et varmt emne blandt de danske unge. De stormer frem på aktiemarkedet, og de handler på en måde, der er meget anderledes end de ældre generationer. Men hvad investerer de i, og hvor stor en formue har de?

De unge er godt med

De 18-21-årige har ikke overraskende den mindste formue blandt de unge investorer. Alligevel er det ret bemærkelsesværdigt, at deres formue er så tæt på de ældre generationers. Det skyldes blandt andet, at mange forældre har investeret målrettet på deres børns vegne, hvorefter de unge selv har formået at føre de gode vaner videre. Nogle vil formentlig også have fundet et arbejde, efter de har færdiggjort deres ungdomsuddannelser, hvilket giver dem flere penge at investere for. Statistikker viser også, at unge i dag kommer langt hurtigere i gang med at investere, hvilket giver deres formue længere tid til at vokse.

Ser man på den ‘ældste’ gruppe, er det ikke overraskende dem, der har suverænt flest penge. De 28-30-årige har mere end 53,5% flere penge investeret end de 18-21-årige. Springet i formuen hænger sammen med at mange af dem er i job og arbejder fuldtid, hvilket stiller dem markant bedre. De har også investeret i længere tid end de yngre, hvilket kan give dem et større afkast på deres investeringer.

Tabel 1: Formuestørrelsen for unge. Dato: 18. marts 2026. Kilde: Nordnet.

Store forskelle mellem kønnene

Hvis vi opdeler formuerne efter køn, kan man se, at forskellene er forholdsvis små hos de 18-21-årige, men der sker noget, når vi ser på de 22-24-årige. Her begynder mændene at trække markant fra kvinderne, og formueforskellen er på hele 53%. Erfaringer viser, at mænd kommer tidligere i gang med at investere end kvinder, hvilket er med til at gøre uligheden større på sigt, fordi kvindernes afkast ikke får lige så lang tid til at vokse.

Når vi hen til de 28-30-årige stiger kvindernes formue med 26%, mens mændenes formue stiger med 30%. Den procentvise stigning er altså ikke så langt fra hinanden, men ser man på værdien af den samlede opsparing, er der store kønsmæssige forskelle på hele 40.776 kroner i den gennemsnitlige formue. Tallene peger altså på, at flere kvinder venter med at investere til de er færdige på deres uddannelse, hvilket skaber ulighed i formuerne.

Tabel 2: Formuerne fordelt på aldersgrupper. Dato: 18. marts 2026. Kilde: Nordnet

Unge spreder deres risiko

Generelt er investeringsfonde langt mere populære blandt unge sammenlignet med andre aldersgrupper. 11 ud af de 15 mest populære investeringer er investeringsfonde blandt de 18-35-årige. Det kan skyldes, at man som ung har færre penge at investere for, og man derfor vælger at sprede sine penge ud over flere selskaber gennem en fond, ETF eller investeringsforening. Ser man på de mest populære investeringsfonde, så er både globale og danske investeringsfonde i høj kurs. De danske aktier har med afstand klaret sig dårligst i 2026 sammenlignet med resten af verdensmarkedet, men det er stadig meget normalt at investere i det land, man kommer fra.

Tabel 3: 15 mest populære investeringsfonde blandt 18-35-årige. Historiske afkast er ikke garanti for fremtidige afkast. Dato: 31. marts 2026. Kilde: Nordnet

Novo Nordisk klar favorit

Danske aktier er generelt populære herhjemme. Seks ud af de 10 mest populære aktier er danske, og jo ældre man bliver, desto større er tendensen til, at de danske aktier fylder mere i porteføljen. Den mest populære aktie blandt unge er med afstand Novo Nordisk. Vi har 300.000 kunder mellem 18-35 år og omkring 37% ejer aktier i Novo Nordisk. Aktien har været presset gevaldigt i 2026, hvor den er faldet med 25%, men der er stadig mere end fire gange flere ejere end nummer to på listen.

Også inden for grøn energi finder vi to populære aktier i Vestas og Ørsted. Vestas-aktien oplevede markante kursstigninger i løbet af 2025, men efter helårsregnskaberne valgte flere at sælge ud. Ørsted-aktien har efter aktieemissionen også klaret sig godt, selvom der undervejs har været flere konflikter i USA med opførelsen af nye havvindmølleparker.

Den mest populære udenlandske aktie er chipgiganten Nvidia, som er verdens største selskab og en klar favorit blandt de fleste aldersgrupper, derfor er det ikke overraskende, at den også er populær blandt unge. På listen finder man også Tesla med Elon Musk i spidsen. Tesla-aktien er faldet en anelse i 2026, og det kan i overvejende grad skyldes den høje aktiekurs, som har fået flere investorer til at tage gevinst, ikke desto mindre er den også nummer to i toppen blandt de udenlandske aktier.

Tabel 4: De 10 aktier med flest ejere blandt de 18-35-årige. Historiske afkast er ikke garanti for fremtidige afkast. Dato: 31. marts 2026. Kilde: Nordnet.

Tabel 5: De 25 investeringer med flest ejere blandt 18-35-årige. Historiske afkast er ikke garanti for fremtidige afkast. Dato: 18. marts 2026. Kilde: Nordnet.

Hvis du gerne vil lære mere om at investere, kan du finde masser af lærerigt indhold i Nordnet Academy. Mangler du inspiration til din næste investering, kan du tage et kig på vores helt nye inspirationsliste, der viser, hvad andre kunder holder øje med lige nu.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

I takt med at flere kommer i gang med at investere, er der også en stigende tendens til, at finfluencere finder vej ind i dit feed på sociale medier. En ny rapport fra Finans Danmark viser, at næsten halvdelen af de 158 undersøgte profiler betragtes som dårlige finfluencere. Mere præcist kan man se, at 10% falder under kategorien “svindlere”, mens 35% ligger i en gråzone som bliver kaldt for “dårlige rådgivere”.

Profilerne taler ofte med store bogstaver og kommer med tvivlsom rådgivning omkring investering. De giver typisk løfter om at lære dig, hvordan du kan opnå en livsstil med større finansiel sikkerhed og frihed. Ifølge Finans Danmark kom flere af de tvivlsomme profiler frem under coronapandemien, og i dag foregår deres aktiviteter ofte på Facebook og Instagram.

Men hvordan spotter du faresignalerne? Det har vi talt med Christian Heebøll Hammer, fagchef hos Finans Danmark, om. Han fortæller, at der er klare signaler, du bør være opmærksom på:

“De profiler, vi betegner som svindlere, udgiver sig ofte for at være andre – f.eks. kendte personer. De opfordrer typisk til at indbetale penge på meget tvivlsomme hjemmesider, hvorfra pengene med alt sandsynlighed forsvinder, hvis man indbetaler. De dårlige finfluencere, der befinder sig i gråzonen, henviser typisk til investeringsplatforme for krypto- eller algoritmeinvestering med løfter om urealistiske høje afkast”, fortæller han.

Blandt de 158 profiler karakteriseres 10% som decideret svindel, mens 35% ligger i grænselandet for svindel. Sidstnævnte benytter ofte tre særlige virkemidler:

Så hvad kan man gøre, hvis man gerne vil navigere rundt på sociale medier uden at blive udsat for investeringssvindel eller tvivlsom rådgivning?

I samarbejde med Finans Danmark har Nordnet udarbejdet en liste over ting, man bør være opmærksom på, når man møder investeringsindhold på sociale medier.

Investeringssvindel er et stigende problem i samfundet. Derfor laver vi hele tiden nye sikkerhedsforanstaltninger på vores platform. Hvis du gerne vil vide, hvordan du kan sikre dig selv bedst muligt, kan du følge disse råd.

Mangler du viden omkring investering? Så har vi samlet en masse indhold til dig på Nordnet Academy. Du er også velkommen til at se med, når vi holder vores webinarer.

Mistanke om svindel?

Kontakt os på det rette telefonnummer 70 20 66 85.

Lyt til Investeringspodcasten

Kan konflikten i Iran skabe et udbudschok, som vi så i 2020? Hør om oliepriser, Hormuz-strædet og betydningen for transportsektoren og Mærsk. Få indsigt i GN Store Nords salg af Hearing, dollarens effekt på danske aktier og fremtiden for Zealand Pharma. Hør også, hvordan Donald Trump og økonomien kan påvirke aktiemarkedet i 2026.

00:00 Intro
01:25 Krigen i Iran – oliepriser?
08:51 GN Store Nord i stor stigning
18:50 Danske aktier har det svært – Novo vs Eli Lilly
23:16 Zealand Pharmas fremtid

Skat og økonomi er traditionelt tunge emner hos vælgerne i en valgkamp, og det gør sig også i høj grad også gældende for de mere end 658.000 danskere, der i dag benytter en aktiesparekonto. Derfor har vores landechef, Tine Vestergren Uldal, sendt et åbent brev til politikerne på Christiansborg for at få klarhed over deres visioner for den danske investeringskultur.

Hvad vil politikerne gøre for de private investorer?

I brevet påpeger hun, hvordan aktiesparekontoen i sin tid skulle styrke den danske investeringskultur, men er endt som offer for sin egen succes. Hun kommer samtidig med konkrete forslag til, hvordan man sikrer bedre vilkår for de private investorer ved at løfte loftet på aktiesparekontoen og dermed styrke investeringskulturen i Danmark.

Nedenfor kan du læse det åbne brev, hun har sendt til politikerne:

Hvem vil have 658.000 stemmer?

Aktiesparekontoen er voldsomt populær. Den er en gevinst for den danske aktiekultur. Eller er den nu også det? For i praksis strider kontoen mod den oprindelige intention. Det skal der gøres op med!

Tine Vestergren Uldal
Landechef, Nordnet Danmark

Aktiesparekontoen er en af den slags politiske sager, jeg river mig i håret over. Den skulle få flere til at investere, styrke aktiekulturen og stille flere penge til rådighed for de danske virksomheder. Men udefra ligner det, at manglende politisk forståelse gør, at aktiesparekontoen straffes hårdt for at virke. De seneste tal viser, at hele 658.000 danskere er ejere af en aktiesparekonto. Det er danskere, der gerne vil investere, men som bliver bremset, hvis de kan finde ud af det. Årsagen er simpel. Aktiesparekontoens indskudsloft er nemlig komisk lavt sammenlignet med vores nordiske naboers. Det afspejler sig tydeligt, når man ser på, hvor mange penge danskerne har stående på deres favorable konti. Den samlede værdi af de danske investeringer på aktiesparekontoen udgør ca. 1 procent af Danmarks BNP, mens det i Sverige og Norge er henholdsvis 31 og 7 procent. Når regeringen hvert år løfter sløret for det nye indskudsloft, eksemplificeres den manglende forståelse yderligere. Fra 2025 til 2026 blev indskudsloftet hævet med 14.200 kroner, svarende til en forøgelse på 8,9%. Kunne man som investor hente et tilsvarende i afkast i 2025, får man altså ikke få glæde af det hævede loft. I stedet står man tilbage med en sparegris, man ikke kan kaste mønter i.

Hvorfor plombere en succes?

Skal aktiesparekontoen gøre det, politikerne i sin tid efterspurgte – nemlig at stille penge til rådighed for de danske virksomheder, kræver det, at investorerne må indbetale penge på den. For hvad er idéen med at vække danskernes investeringslyst med en fordelagtig skattesats for så at skuffe dem, der benytter sig af tilbuddet? Jeg mener, at indskudsloftet skal hæves. Og det markant! Ellers ender danskernes penge med at blive spist af inflation, når de står i banken. Nye beregninger foretaget af Skatteministeriet viser, at det vil koste 490 millioner kroner i 2026-niveau, hvis man hæver loftet til 750.000 kroner. Det er 1,1 procent(!) af de 42,8 milliarder, danskerne betalte i aktieindkomstskat 2024, som er de seneste offentliggjorte tal. I de 42,8 milliarder er der end ikke indregnet udbytteskat og skat fra aktiesparekontoen selv. Sidst dét tal blev offentliggjort, viste det, at danskerne betalte 57 milliarder i samlet aktieskat. Hæver man indskudsloftet til 750.000 kroner, vil det altså svare til, at omkostningen på 490 millioner udgør 0,85% af skatten, danskerne betalte. Det er en regning, vi simpelthen må kunne løfte.

Danskerne vil have en simpel skat

Nordnet har spurgt vores 650.000 kunder, hvad deres holdning er – og svaret er klart. De vil have en simpel skat. De vil kunne forstå reglerne. De vil slippe for at begå fejl. Her er aktiesparekontoen tæt på en optimal løsning. Men også kun tæt på. På aktiesparekontoen bliver alt beskattet på samme måde, og skattesatsen er den samme. 17 procent. Det gør det let at komme i gang. Det gør, at danskerne på tværs af samfundslag og ressourcer kan nyde gavn af de samme skattemæssige fordele. På aktiesparekontoen kræver det ikke en ressourcestærk familie for at komme i gang. Det kræver ikke en bankrådgiver. Men det kræver, at man som ejer reelt også kan få gavn af den.

Hæv loftet og afskaf positivlisten

At optimere aktiesparekontoen er egentlig ikke en stor opgave. Nu ved vi, hvad det vil koste at hæve indskudsloftet, så den for alvor er attraktiv. Vi ved tilmed, at det er det, danskerne efterspørger. Budskabet må derfor være simpelt: hæv aktiesparekontoens indskudsloft til 750.000, så den matcher vores nordiske naboer. Og når I så er i gang, kan I passende fjerne den alt andet end folkekære positivliste. For hvorfor er det egentlig, at man som dansk investor skal holde øje med et Excel-ark på Skattestyrelsens hjemmeside, hvis man vil være sikker på, hvad man må købe? Hvis man gerne vil nyde godt af de skattemæssige fordele? Hvorfor skal vi absolut spænde ben for de danskere, der gerne vil stille penge til rådighed for de danske virksomheder? Lad os sammen gøre aktiesparekontoen attraktiv.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Lyt til Investeringspodcasten

Olieprisen eksploderer efter USA’s angreb i Iran, og frygten rammer aktiemarkedet. Hansen og Larsen analyserer, hvorfor Zealand Pharma og Gubra falder, og om Novo Nordisk har lavet en fejl med HIMS-aftalen. Hør om alt dette og meget mere i denne uges afsnit af Investeringspodcasten.

00:00 Intro00:56 Olieprisen
08:08 Risiko: VIX og Fear and Greed
12:09 Gubra, Zealand Pharma
24:05 Novo Nordisk og HIMS

Hvis du ejer en aktie, er der chance for, at du også modtager udbytte fra den. Det sker, fordi selskabet vælger at udbetale en del af deres overskud til deres ejere, det vil sige deres investorer. Udbytter opgøres som beløb pr. aktie, hvilket betyder at jo flere aktier, du ejer i et selskab, jo større udbytter modtager du.

Hvornår skal jeg eje en aktie for at få del i udbyttet?

For at få udbetalt udbyttet skal du eje aktien inden X-dagen. Du kan se X-dagene for alle selskaberne i tabellen herunder. X-dagen er dagen efter, at selskabet har afholdt generalforsamling, hvor udbyttebetalingen formelt bliver vedtaget. Det er underordnet, om du har ejet aktien i årevis eller købt den umiddelbart inden, der bliver afholdt generalforsamling. Alle investorer er lige berettiget til udbytte.

Udbyttekalenderen 2026

I overensstemmelse med de indhentede oplysninger fra selskabernes årsrapporter og NASDAQ OMX Copenhagen præsenteres her den samlede oversigt over udbyttebetalingerne for 2026. Vi tager forbehold for, at der kan blive vedtaget ændringer efter denne artikel er udgivet (11. marts 2026).

Artiklen fortsætter under tabellen.

Hvornår ligger udbyttesæsonen?

De fleste danske selskaber udbetaler udbytte en gang om året i marts eller april. Det er dog ikke tilfældet for alle. Eksempelvis har Ambu forskudt regnskabsår og udbetaler derfor udbytte i december. Et andet eksempel er Tryg, som udbetaler udbyttet kvartalsvist.

Hvorfor har Novo Nordisk to datoer?

Et andet eksempel er Novo Nordisk, der udbetaler udbyttet af to omgange – en i foråret og en i efteråret.

Hvorfor står der 0 kr. ved nogle selskaber?

Det er vigtigt at huske på, at det ikke er alle virksomheder, der udbetaler udbytter. Det bestemmer selskaberne selv. Udbytter kan ændre sig fra år til år, og der er ingen garanti for, at et selskab udbetaler de samme udbytter hvert år. I tabellen ovenfor vil du derfor se, at nogle selskaber udbetaler 0 kr. i udbytte.

Hvornår kommer udbyttet ind på min konto?

Udbytterne kommer typisk ind på din konto tre dage efter X-dagen.

Hvor kan jeg læse mere om udbytteaktier?

I vores læringsunivers, Nordnet Academy, har vi samlet al vores viden om udbytteaktier.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.