De bedst-performende aktier er Tesla +35%, Google +45% og ASML +43%.

Det kunne ikke være gået bedre, men i disse tider bør man hele tiden minde sig selv om den gamle investerings-floskel: “I et bull-market er vi alle sammen genier”.

Anders Bæk

Anders Bæk er forfatter, foredragsholder og investor med speciale i tech og AI. Han udtaler sig ofte i medierne om AI og teknologi og udgiver desuden sin egen podcast om AI, AI Revolutionen.
Han er uddannet civilingeniør i software og teknologibaseret forretningsudvikling. 

Læs Anders’ indlæg her

Sagt med andre ord: Man må aldrig lade aktiestigninger stige sig til hovedet.

Jeg mener, det er vigtigt at bevare et logik-baseret overblik. Jeg tror ikke vi står overfor en AI-boble, men jeg mener, at der er en meget reel sandsynlighed for, at vi står overfor en korrektion. Mit bud er 20-30% – og i det scenarie kan ens flotte stigninger hurtigt forsvinde.

Når det er sagt, så er jeg godt tilfreds med porteføljens performance indtil videre, og jeg har forsøgt at sammensætte porteføljen med stærke og solide aktier, så den står stærkest muligt imod en potentiel boble eller korrektion.

Jeg foretager ingen køb eller salg i denne første porteføljeopdatering.

Dette forventer jeg for 2026

Tesla

Jeg spår et stærkt 2026 for Tesla. Tesla er gået i gang med at lancere deres ‘robotaxi’-service. Det er selvkørende Tesla-taxaer uden en chauffør i USA. 2026 kan blive året, hvor de for alvor skalerer servicen op til mange amerikanske byer. Jeg anser dette som en potentielt stor katalysator for aktien.

Nvidia

Nvidia står ligeledes overfor et spændende 2026. Nvidia vil til næste år for alvor begynde at sælge deres nye generation af AI-chips: Blackwell. Efterspørgslen er høj, og teknologisk står Blackwell til at tage et stort spring foran konkurrenter som AMD og Googles TPU-chips.

Det kan potentielt cementere Nvidias førerposition yderligere.

Google

2026 kan blive et afgørende år for Google. I 2025 har Google for alvor vist, at de ligger i førerfeltet i AI-kapløbet. Hvis de formår at holde samme innovations- og eksekveringsniveau fremadrettet, kan de ved udgangen af næste år potentielt have indtage en solid førsteposition.

Google har flere store fordele, sammenlignet med fx ChatGPT-udvikleren OpenAI: Google har meget store kapitalressourcer, og samtidig er de dybt vertikalt integreret: de ejer AI-modellen, Cloud, Chips og apps. Disse fordele kan blive altafgørende i 2026.

AMD

AMD har netop indgået et partnerskab med OpenAI. Det har givet AMD en stor portion rygvind, og det kan gøre AMDS AI-chips mere relevante i AI-industrien. I 2026 vil jeg følge tæt, hvor hurtigt de formår at vækste sammenlignet med ‘storebror’ Nvidia.

Apple

Apple er en aktie, jeg har overvejet at sælge fra porteføljen.

Jeg er mindre og mindre imponeret over deres innovationsevne. De virker for mig som et selskab, der har tabt gejsten. De har totalt misset AI-toget, og de er nu i tætte forhandlinger med Google om at licensere deres Gemini til Siri.

Jeg tror, vi har set Apples storhedstid. Jeg frygter, at det herfra vil gå langsomt ned af bakke. 2026 vil blive året, hvor de kan bevise eller modbevise den tese.

ASML

Jeg spår, at ASMLs 2026 vil blive som 2025: solidt og stærkt. Intet ser ud til at true ASMLs dominans af litografi-teknologi, der er en nøgledel af AI-chip-produktionen.

TSMC

TSMC står ligeledes til at få et stærkt 2026. TSMC producerer over 50% af verdens chips, og efterspørgslen er kun stigende som følge af AI-bølgen. TSMC vil fokuserer på at udvide med nye produktionsfaciliteter i USA og Europa. Som altid med TSMC bliver den geopolitiske udvikling mellem Taiwan, Kina og USA afgørende for selskabet.

Disclaimer: Anders Bæk ejer aktier i alle de nævnte selskaber, da der er tale om en rigtig portefølje tilhørende forfatteren personligt. Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

I min portefølje har jeg har valgt at investere i følgende selskaber af primært to grunde:

1: De ridder forrest på AI-bølgen, og de spiller hver især en afgørende rolle i AI-værdikæden.

2: Selskaberne er det, jeg kalder “monopol-selskaber”. De fleste sidder på stærke monopoler, der er svære at konkurrere med. Nvidia, TSMC og ASML sidder hver især tungt på et led af værdikæden i chip-industrien, Google ejer det meste af søgeindustrien – og jeg ser en stor sandsynlighed for, at Tesla vil indtage en monopol-position indenfor selvkørende transport.

Med andre ord:Disse selskaber er alle eliten blandt globale tech-selskaber.

Anders Bæk

Anders Bæk er forfatter, foredragsholder og investor med speciale i tech og AI. Han udtaler sig ofte i medierne om AI og teknologi og udgiver desuden sin egen podcast om AI, AI Revolutionen.
Han er uddannet civilingeniør i software og teknologibaseret forretningsudvikling. 

Læs anders’ indlæg her

Dermed ikke sagt, at det er et krav, at de skal have en bestemt størrelse eller modenhed. Jeg investerede f.eks. i Tesla, da den lå i 15$ i 2017 og havde en markedsværdi på 50 mia. dollars (eller 5% af nuværende værdi.).Men jeg skal først kunne se, at selskabet har potentialet til at skubbe til teknologiens udvikling. Og denne type selskaber hænger desværre ikke på træerne.

Samtidig er der også opstået en meget høj indgangsbarriere for førende teknologi-selskaber med AI’s indtog. Det kræver milliardstore pengeressourcer at deltage i AI-kapløbet og endnu flere for at holde sig i førerfeltet.Generelt kalder jeg min investeringsfilosofi technology-first. Jeg vil i løbet af mine porteføljeopdateringer løbende dele nogle af mine teknikker, kæpheste og investeringstips.

Sådan vurderer jeg selskaberne

For tech-aktier gælder det, at det er produktet og teknologien, der skubber regnskabstallene. Produktet og teknologien er motoren i selskabet – det bedste pejlemærke for fremtidig performance. Mange investorer læner sig dog udelukkende op af regnskabstallene – det svarer lidt til en ejendomsmægler, der udelukkende bedømmer et hus værdi ved at kigge på plantegningerne.

Med andre ord får man et éndimensionelt og forvrænget billede. Jeg mener, at vi er NØDT til at forstå tech-selskabet fra et ingeniørmæssgt perspektiv i langt højere grad. Derfor vil du også opleve, at mine porteføljeopdateringer fokuserer meget mere på selskabernes produkt, teknologi og ledelse end på regnskabstal.

Her er min portefølje

Tesla

En af de næste bølger som kunstig intelligens vil medføre er “real-world AI” – AI-systemer, der interagerer med vores verden. Det omfatter bl.a. selvkørende transport og humanoide robotter. Efter min mening er Tesla suverænt bedst positioneret til at ridde med på denne bølge.

Hvis Tesla formår at udvikle fuldt selvkørende teknologi, så forventer jeg, at det vil blive en stor katalysator for aktien, der vil åbne nye og store indtjeningskilder. Bl.a. ser jeg en stor sandsynlighed for, at andre konkurrenter vil begynde at licensere Teslas teknologi.

Desuden kan der skabes stærke synergi-effekter mellem Tesla og Elon Musks andre selskaber. Fx mellem Tesla og xAI, som udvikler Grok – der er en af verdens førende AI-sprogmodeller.

Nvidia

Nvidia sidder på et af historiens stærkeste monopoler. De ejer 90% af hele AI-chipindustrien, og ingen konkurrenter ser ud til at kunne stjæle mærkbare markedsandele fra dem i de kommende år. Nvidia har et udviklingstempo og en innovations-evne, der er meget svær at matche for konkurrenterne. Samtidig har de skabt et stærkt økosystem med deres CUDA-platform, så det er svært at for kunderne at skifte til konkurrenter.

Jeg er desuden meget “person-drevet” i mine investeringer, og en dygtig og visionær CEO er for mig altafgørende. Nvidias CEO, Jensen Huang, er en exceptionelt dygtig CEO, og han er især god til at forudse fremtidens teknologi-bølger.

Google

Google startede sløvt ud i AI-kapløbet, men de er siden kommet op i fart, og ligger nu helt fremme i førerfeltet. Jeg ser et stort langsigtet potentiale i Google, da de besidder ressourcerne, økonomien, talenterne og økosystemet til at vinde AI-kapløbet. Det står i kontrast til fx OpenAI, som er i stor penge- og chip-mangel.

Samtidig begynder deres Pixel-smartphone langsomt men sikkert at blive en stærkere og stærkere konkurrent mod iPhone. Generelt står Google i større og større kontrast til Apple. Hvor Apple tidligere var kendt som den store teknologi-innovatør, er det nu Google som har overtaget denne rolle.

AMD

AMD kan anses som Nvidias lidt mere ukendte lillebror. De sidder på en beskeden markedsandel i AI-industrien, og de skal ikke gøre sig forhåbninger om at stjæle tronen fra Nvidia. Men selv en 2. plads i AI-chipindustrien kan vise sig at blive meget indbringende i de kommende år.

Apple

Apple er en outlier i porteføljen. De har haft store udfordringer med at udvikle et in-house AI-system, og de er derfor afhængige af AI-modeller fra OpenAI og måske også snart Google. Dette kan vise sig at være en trojansk hest: Apples produkter bliver mere og mere afhængig af ekstern teknologi.

Det var i øvrigt af samme grund at IBM tabte til Microsoft i 80’erne. IBM sad solidt på tronen, men begyndte at bruge Windows som styresystem hvilket langsomt flyttede magtbalancen fra IBM til Microsoft. Det samme kan ske for Apple.

Så hvorfor har jeg så investeret i Apple?

Deres svaghed kan også blive deres styrke: Hvis vi i værste fald står i en AI-boble, så vil Apple være godt beskyttet mod større fald, da intet af deres omsætning indtil videre beror på AI-teknologi.

TSMC

TSMC har indtaget en tung monopol-position på verdens chip-produktion. Selvom der er store geopolitiske risici ved aktien (såfremt Kina gør alvor af at angribe Taiwan), så forventer jeg, at TSMC vil beholde deres føreposition i de kommende år.

ASML

ASML sidder på et meget stærkt monopol inden for litografi-maskiner – som er essentielle i udvikling af computer- og AI-chips. Deres førerposition er kommet gennem årtiers forfindelse af litografi-teknikken, og selv de tætteste konkurrenter (Nikon og Canon) er langt bagefter ASML.

ASML er eneste fabrikant i verden, der kan producere EUV-maskiner, som er nødvendige for at producere de bedste chips. Jeg forventer, at ASML vil beholde sit monopol i flere år endnu.

Jeg glæder mig til at opdatere porteføljen løbende, og jeg håber, at du vil læse med.

Disclaimer: Anders Bæk ejer aktier i alle de nævnte selskaber, da der er tale om en rigtig portefølje tilhørende forfatteren personligt. Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Der sker meget på den geopolitiske scene i disse dage, og man skal holde tungen lige i munden for at følge med. Flere af de store tech-profiler er også begyndt at engagere sig i den politiske scene – bl.a. Elon Musk, der har dannet en tæt alliance med Donald Trump.

I denne artikel vil vi dog se bort fra de politiske nyheder og i stedet fokusere på de teknologiske nyheder, hvor det ikke er gået stille for sig den seneste tid.

1) Microsoft gør stort gennembrud inden for kvantecomputere.

Microsoft har for nylig annonceret et stort gennembrud inden for kvantecomputing med udviklingen af kvanteprocessoren Majorana 1.

Hvad gør dette gennembrud specielt?

Majorana 1 er resultatet af 17 års forskning hos Microsoft. I modsætning til traditionelle computere, der bruger bits, som enten kan have tilstandene 0 eller 1, opererer kvantecomputing med kvantebits, der – meget forsimplet sagt – kan have et uendeligt antal tilstande. Udfordringen ved kvantecomputing ligger i at opretholde kvantebitsen stabil tilstand, da de er ekstremt følsomme over for ydre påvirkninger som varme, støj og stråling.

Majorana 1-chippen bringer teknologien tættere på dette mål ved at bruge såkaldte topologiske kvantebits, som er mere robuste og kræver mindre fejlkorrigering. Chippen indeholder i øjeblikket 8 kvantebits, men Microsoft hævder, at deres nye arkitektur kan skaleres op til at rumme op til en million kvantebitspå en enkelt chip.

Microsoft påstår, at dette gennembrud har en forkortet tidsrammen for praktisk anvendelige kvantecomputere med over 10 år.

2) Grok 3 slår ChatGPT som verdens førende AI.

AI-kapløbet har fået en ny frontløber. Elon Musks selskab xAI har for nyligt udgivet Grok 3, der i flere benchmark-tests kåres som verdens førende AI. Den ligger bl.a. på førstepladsen på “Chatbot Arena”, som er en platform, hvor brugere blindtester AI-systemer og vælger den bedste.

Grok 3 har også en voice-mode, der gør det muligt at kommunikere med AI’en via naturlig tale. Denne funktion har ChatGPT også haft længe, men det specielle for Grok er, at man kan vælge personlighed. Det er således muligt at vælge fx “Romantisk”, “Professor”, “Historiefortæller” mfl.

Det er ikke muligt at investere i xAI, så det tætteste man kan komme, det er at investere i Tesla. Det er højst sandsynligt, at Tesla inden længe vil benytte Grok som Tesla bilers indbyggede AI.

3) Apple offentliggør ny prisvenlig iPhone… med 3 år gammelt design.

Apple har netop lanceret en ny prisvenlig iPhone, iPhone 16e. Den har en A18-chip, der understøtter Apple Intelligence, den har 8 GB RAM, forbedret batterilevetid og en robust ydeevne, der gør, at den næsten kan måle sig med sine dyrere søskende.

Men så stopper rosen også der. iPhone 16e kommer ikke med nyt design, men låner derimod et 3 år gammelt design fra iphone 14. Jeg er selv investor i Apple, men jeg er begyndt at se en innovations-træthed snige sig ind flere steder i selskabet. At genanvende et gammelt iphone-design er endnu et tydeligt eksempel på dette.

4) Nvidia slår alle forventninger – og aktiekursen falder.

Nvidias seneste regnskab er netop offentliggjort. Nvidia kunne præsentere en flot og stabil vækst, især drevet af AI-chips. Investorene var især spændt på at høre om salget af Nvidias nye AI-chip Blackwell. Her skuffede Nvidia heller ikke, og 28% af Nvidias omsætning i kvartalet kom fra Blackwell-salget.

Trods de positive nyheder faldt aktien dagen derpå. Markedet har så tårnhøje forventninger til selskabet, at selv når de indfrier forventningerne, kan de risikere at skuffe – det var tilfældet denne gang.

Reaktionen fra markedet afspejler formentlig også, at man stadig er i tvivl om, hvordan den nye kinesiske AI DeepSeek vil indfluere efterspørgslen efter Nvidias chips. DeepSeek tog for nyligt AI-industrien med storm, da den kan måle sig med ChatGPT, men kun har kostet en brøkdel så meget computerkraft at træne.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Materialet har ikke været forelagt de omtalte selskaber. Anders Bæk ejer aktier i alle de nævnte selskaber.

Der er blevet sagt meget om Teslas salgstal og regnskaber gennem tiden. Men lad os slå det fast med det samme – de faktiske tal tegner et billede af en forretning, der hviler på et meget stærkt fundament.

Tesla sælger alle de biler, de kan producere. En gennemgang af Teslas salgstal over de seneste ti år viser, at virksomheden har opnået en imponerende CAGR (gennemsnitlig årlig vækst) på 55 %.

Omsætningen er fulgt med i samme tempo – fra 2,1 mia. dollars i 2013 til 96,7 mia. dollars i 2023. Selvom bundlinjen i mange år var negativ, har Tesla siden 2020 formået at øge sit overskud år for år.

Selvom bundlinjen i mange år var negativ, har Tesla siden 2020 formået at øge sit overskud år for år.

Hvordan vil Teslas salgstal udvikle sig fremadrettet?

Året er ikke forbi endnu, og vi har derfor endnu ikke modtaget Teslas endelige salgstal for 2024. Men meget tyder på, at de vil lande på omtrent samme niveau som i 2023.

Tesla varslede allerede fra årets begyndelse, at 2024 vil være et overgangsår mellem to vækstbølger. Planen er at introducere en ny revolutionerende produktionsteknologi i 2025. Denne teknologi vil efter sigende gøre det muligt for Tesla at producere biler både billigere og hurtigere.

Den første bilmodel, der vil blive produceret med den nye teknologi, er Teslas Cybercab. Cybercab blev præsenteret i oktober, og det er en selvkørende robotaxi helt uden rat. Målet er, at Cybercab skal indgå i Teslas fremtidige robotaxi-service – en tjeneste, hvor man kan bestille en førerløs taxa til en brøkdel af prisen for en Uber eller en traditionel taxa.

Udover Cybercab florerer der i øjeblikket vedholdende rygter om, at Tesla i begyndelsen af næste år vil præsentere Model Q. Ifølge rygterne bliver Model Q Teslas længeventede budgetmodel, der skal konkurrere direkte med elbiler som VW ID.3 og BYD Dolphin.

Tesla forventer en vækst på 20-30 % næste år, og det anser jeg som meget realistisk. Disse væksttal står desuden i stor kontrast til stort set alle andre konkurrerende elbil-fabrikanter. Størstedelen, med undtagelse af de kinesiske, har været nødt til at skalere ned på deres produktion, fordi efterspørgslen har været for lav. Eksempelvis har VW varslet, at de snart må lukke flere fabrikker som følge af dalende salgstal. Deres problemer drejer sig dog ikke kun om faldende salgstal: Størstedelen af alle traditionelle bilfabrikanter taber penge på hver en elbil, de sælger. Eksempelvis viser tal fra Fords seneste regnskab, at koncernen tabte 50.000$ pr. elbil, de solgte.

Til sammenligning har Tesla en af branchens højeste driftsmarginer på 10,8%. Det giver samtidig Tesla en fleksibilitet til at kunne presse konkurrenterne med aggressive prisnedsættelser. Denne strategi har vi også set flere gange i Danmark.

Vil Elon Musks kontroversielle udtalelser og politiske indblanding skade Tesla?

Elon Musk har som bekendt allieret sig tæt med Donald Trump. Så tæt, at Elon Musk formentlig er blevet Trumps tætteste rådgiver. Samtidig er Elon Musk aldrig bleg for at komme med politiske udtalelser, der kan være både stødende, dumme og ofte meget kontroversielle. På det seneste er jeg derfor ofte blevet spurgt, om disse faktorer kan skade Teslas salgstal.

Mit svar: Nej, det vil det højst sandsynligt ikke komme til at gøre.

Vi forbrugere er slet ikke så principfaste og moralske, når det kommer til stykket. Det ses blandt andet også i det stigende antal flyrejser, og den øgede efterspørgsel på billige varer fra kinesiske platforme som Temu og Shein. I sidste ende vælger vi stort set altid det bedste produkt til den bedste pris. Her står Tesla meget stærkt.

En bromance mellem Musk og Trump kan blive en stor fordel for Tesla

I stedet for at betragte Elon Musks tætte relation til Trump som en svaghed, bør vi snarere se det som en stor styrke. Som nævnt tyder meget på, at Elon Musk er blevet en af Trumps nærmeste politiske rådgivere, hvilket med stor sandsynlighed kan give ham betydelig politisk indflydelse i de kommende år. Allerede nu florerer der rygter om, at Donald Trump planlægger at ændre lovgivningen for selvkørende biler, så reguleringen flyttes fra statsniveau til føderalt niveau. Skulle det ske, vil det være en stor fordel for Tesla – og det er næppe svært at gætte, hvor idéen til det lovforslag kommer fra.

Anders Bæk

Anders Bæk er forfatter, foredragsholder og investor med speciale i tech og AI. Han har desuden en baggrund som civilingeniør i software og teknologibaseret forretningsudvikling.

Kritikere har påpeget, at der opstår en stor interessekonflikt, når verdens rigeste mand potentielt får massiv politisk magt. Og den kritik er selvfølgelig fuldt ud berettiget. Etisk set er det formentlig dybt problematisk – men er det en svimlende stor konkurrencefordel for Tesla? I den grad!

Med politisk indflydelse vil Elon Musk få mulighed for at fjerne enhver regulering, der måtte stå i vejen for Tesla og hans andre virksomheder. Og der er god grund til at tro, at det præcis er det, der vil ske.

Selvkørende AI kan åbne store indtjeningskilder for Tesla

Som nævnt vil vi med stor sandsynlighed se, at lovgivningen for selvkørende biler bliver ændret til at gavne Teslas position.

Det kan få stor betydning for Tesla, da de er kommet langt i udviklingen af teknologien. Jeg vurderer, at Tesla med stor sandsynlighed vil nå et punkt til næste år, hvor en selvkørende Tesla konsekvent kan køre mere sikkert end et menneske. Tesla har selv udtalt, at deres mål er at blive godkendt til at operere deres netværk af selvkørende taxaer i flere amerikanske stater til næste år.

Hvis det lykkes Tesla at knække koden til teknologien, vil det omgående åbne op for tre store indtjeningskilder:

Konklusion

Jeg forventer, at Teslas position vil blive stærkere og stærkere fremadrettet. Samtidig ser jeg en stor risiko for, at flere traditionelle bilproducenter kan ende med at lide samme skæbne som Nokia i de kommende år. Mit skriv her dækker kun en lille del af min nye dybdegående Tesla-analyse. Du kan læse hele analysen og se mit kursmål for Tesla til januar 2027 på min hjemmeside her.

Bemærk: Jeg ejer aktier i Tesla og det er den største position i min portefølje. Følgende skal ikke ses som en aktieanbefaling. Teksten repræsenterer udelukkende min egen analyse og research. Man skal altid lave sine egne analyser, før man investerer.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

1) Tesla tættere på selvkørende AI-teknologi

Tesla har netop lanceret den længe ventede version 13 af deres selvkørende AI-teknologi. Opdateringen betyder, at en Tesla nu kan navigere i trafikken uden, at chaufføren behøver at røre rattet.

Se teknologien demonstreret af en amerikansk Tesla-ejer i videoen:

Potentialet for denne teknologi er svært at overvurdere. Selvkørende biler repræsenterer en teknologisk revolution, der kan sammenlignes med overgangen fra hestevogne til biler i begyndelsen af 1900-tallet.

Tesla har annonceret, at de forventer at introducere version 13 i EU i starten af næste år. Når teknologien bliver tilgængelig i Danmark, vil Tesla-ejere, der har tilkøbt funktionen, kunne køre mellem fx. Århus og København uden at røre rattet en eneste gang.

2) Bliver Google tvunget til at sælge Chrome?

Google står i øjeblikket over for en af sine største udfordringer. I august fastslog en føderal dommer i USA, at Google har overtrådt landets antitrust law ved at opretholde et ulovligt monopol inden for søgemaskineindustrien.

Det store spørgsmål er nu, hvilke konsekvenser det kan få for virksomheden? Det amerikanske justitsministerium har foreslået flere drastiske tiltag, herunder at Google skal sælge både deres Chrome-browser og Android-operativsystem.

Den endelige retssag er planlagt til april næste år, og hvis en dommer skulle acceptere justitsministeriets krav, kan Google blive tvunget til at sælge Chrome og Android inden for seks måneder. Bliver det en realitet, er det noget, som vil have omfattende og potentielt ødelæggende konsekvenser for Googles forretningsmodel.

Mange analytikere tvivler dog på, at det vil komme så vidt. Google har mulighed for at appellere, hvilket kan forsinke en eventuel beslutning. Derudover viser historien, at lignende antitrust-sager sjældent har haft vidtrækkende konsekvenser.

Eksempelvis tabte Microsoft en lignende sag i begyndelsen af 00’erne, men det havde kun begrænset effekt på deres forretning.

Mange mener, at det mest sandsynlige scenarie er, at Google vil blive tvunget til at opsige deres aftale med Apple om at være standardsøgemaskine på iPhone-enheder.

Uanset udfaldet vil retssagen ikke kun få stor betydning for Google, men for hele teknologisektoren, især de øvrige virksomheder i gruppen af Magnificent 7.

3) Har udviklingen af AI-systemer ramt et loft?

Noget af det vigtigste at holde øje med som investor i AI-aktier er, hvorvidt vi kan nærme os en AI-boble. Et af de klareste tegn på en boble er, hvis teknologien rammer et plateau og ikke bliver bedre.

Et sådant plateau mener mange AI-udviklere, at vi har nået. Hidtil har AI-udviklere skaleret og forbedret deres AI-systemer ved at træne modellerne med mere data. Men ifølge flere kilder fra bl.a. OpenAI og Anthropic giver det ikke bedre resultater mere.

Betyder det så, at AI-euforien er ved at være forbi? Højst sandsynligt ikke. AI-udviklere er i stedet begyndt at kigge på nye metoder til at forbedre AI-systemerne. En af disse metoder kaldes “Test-time-compute”, og det er en måde at lade AI-modellerne tænke og rationalisere over et svar, før den svarer.

Den nye O1-model fra OpenAI benytter fx. denne teknik, og det har givet flotte resultater til både matematiske og researchbaseret spørgsmål.

Mange AI-udviklere mener derfor, at AI’s udvikling vil fortsætte i samme tempo fremadrettet.

Jeg følger selv udviklingen tæt, og jeg vurderer heller ikke, at der på nuværende tidspunkt er grund til at frygte en AI-boble.

4) Intels bestyrelse fyrer direktør

Der er netop faldet en bombe i tech-industrien. Intels direktør, Pat Gelsinger, er blevet fyret af bestyrelsen efter fire år på posten.

Gelsinger blev oprindeligt ansat i håbet om at genvinde Intels førerposition i chip-industrien. Det er ikke lykkedes, og under hans ledelse har Intel mistet over 60% af sin markedsværdi.

Flere af virksomhedens vigtigste forretningsområder har haft store problemer. Intel har eksempelvis kæmpet for at konkurrere med TSMC inden for chipproduktion via sin Intel Foundry-forretning, men har ikke formået at vinde betydelige markedsandele.

Samtidig har Intel under Gelsinger misset AI-bølgen. Det er stadig ikke lykkedes virksomheden at udvikle en AI-træningscomputer, der kan måle sig med produkter fra konkurrenter som Nvidia og AMD.

For at imødegå disse udfordringer lancerede Gelsinger en omstruktureringsplan, som blandt andet indebar afskedigelse af 15.000 medarbejdere. Det har dog ikke været nok til at afhjælpe Intels problemer.

Markedet reagerede positivt på nyheden om fyringen, og Intels aktiekurs steg med 4%. Bestyrelsen er nu på udkig efter en efterfølger, der kan rette op på virksomhedens udfordringer. De er nødt til at finde en særdeles kompetent direktør, hvis det skal lykkedes at genetablere Intels position som en af de førende aktører i microchip industrien.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Materialet har ikke været forelagt de omtalte selskaber. Anders Bæk ejer aktier iTesla og Google.

Velkommen til min nye tech-klumme på Nordnets blog. Her vil jeg en gang om måneden skrive om de største nyheder, begivenheder og fremtidsudsigter for tech- og AI-selskaberne og dermed også deres aktier. Den seneste måned har i den grad budt på spændende tech-nyheder. Lad os gå lige til sagen.

1) Microsoft, Google og Amazon vil snart benytte atomkraft

Det er ingen hemmelighed, at AI-teknologi er en historisk stor klimasynder. Nogle undersøgelser har vurderet, at blot én prompt på ChatGPT bruger samme mængde energi som at oplade en iPhone 20-40 gange (!).

AI’s fremkomst har sat flere af de store tech-giganter i en vanskelig situation. Mange tech-virksomheder har nemlig givet løfter om at blive CO2-neutrale inden 2030. Men disse løfter blev afgivet flere år før AI’s gennembrud. De står derfor nu i en udfordrende situation, da deres energiforbrug nu stiger og i stedet for at dale.

Skal atomkraft drive AI-revolutionen?

Derfor har flere af de store tech-giganter som Microsoft, Google og Amazon valgt at søge mod atomkraft. Microsoft har indgået en aftale med et energiselskab om at drive atomkraftværket Three Mile Island i Pennsylvania. Amazon og Google planlægger også at bruge atomenergi, men begge har annonceret, at de vil benytte mindre atomreaktorer frem for hele atomkraftværker.

At kunstig intelligens udleder meget CO2, er selvsagt negativt. Men jeg forventer, at en positiv afledt effekt ved AI vil være, at verden tvinges til at skifte til bæredygtige energikilder hurtigere. Dette kan meget vel være de første skridt i den retning.

2) Meta er i gang med at udvikle en Google-konkurrent

Flere kilder beretter, at Meta er i fuld gang med at udvikle en AI-søgemaskine, der skal implementeres i deres ChatGPT-konkurrent, Llama. Formålet er, at man kan foretage søgninger direkte i Llama i et naturligt sprog. Dette står i kontrast til søgemaskiner som Google, hvor man søger på stikord (Fx “Skjorte mand” eller “mobilabonnement billig”).

Meta følger i sporene på OpenAI, der ligeledes netop har implementeret AI-søgefunktioner direkte i ChatGPT. Ambitionen er at tage kampen op mod Google og overtage markedsandele fra dem.

Er søgemaskiner snart et levn fra fortiden?

Det kan vise sig at være en klog strategi. For der er ikke meget smart ved at bruge Google i dag. Man kan ikke kommunikere med den i et naturligt sprog, og den forstår ikke konteksten i ens søgninger (man kan fx ikke søge på “Restauranter København” for derefter blot at skrive “Italiensk”). Nutidens søgemaskiner er faktisk så lidt smarte, at vi måske snart kategoriserer dem som “dumb searching”, og AI-søgninger som “smart searching”.

Google har i lang tid ikke haft behov for at innovere mærkbart på søgemaskineoplevelsen, da de har siddet på en magtfuld monopolposition. Men med indtoget af “smart seaching” er Google nu også nødt til at implementere AI-funktionaliteter. Om Meta, OpenAI og andre AI-udviklere kan true Googles position, vil vi blive klogere på over de kommende år.

3) Super Micro Computer rammes af skandale

Super Micro Computer producerer servere og computerløsninger til datahåndtering, der bl.a. bruges i cloud- og AI-løsninger. Nogle analytikere har derfor ment, at aktien ville have et stort vækstpotentiale som følge af AI-bølgen. Selskabet er dog blevet ramt af flere nylige skandaler, og det har fået markedet til at se på aktien med mere negative briller.

Det begyndte med, at analysefirmaet Hindenburg Research anklagede selskabet for regnskabsmanipulation. Super Micro Computer afviste anklagen, men senest har revisionsfirmaet EY opsagt samarbejdet med omgående virkning. EY udtalte i forbindelse med sagen: “Vi vil ikke associeres med de regnskaber, der er udarbejdet af ledelsen.”

Det er en yderst alvorlig situation for Super Micro Computer, og det store spørgsmål er, om de kan formå at vinde aktionærernes tillid tilbage.

4) Tesla præsenterer Cybercab – en selvkørende taxa

Tesla offentliggjorde tidligere i oktober Cybercab. Cybercab er en førerløs taxa, som hverken har rat eller pedaler. Brugsscenariet er følgende: brugeren tilgår en app og vælger “Hent mig”. Få minutter senere ankommer en førerløs Cybercab, og brugeren stiger ind i bilen og bringes til sin destination.

Tesla er meget seriøse med deres selvkørende AI-teknologi, og ambitionen er, at alle Teslaer snart skal være i stand til at køre selv. Planen er, ifølge Tesla, at når selvkørende AI realiseres, så vil eksisterende Tesla-ejere kunne tilkøbe teknologien gennem en software-opdatering.

Elon Musk har fortalt, at han forventer, at Teslas selvkørende AI-teknologi vil blive godkendt af de amerikanske myndigheder til at styre bilen (mens ejeren fx sover) til næste år. Man skal som bekendt ofte tage Elon Musks tidsestimater med et gran (eller ton!) salt. Men jeg ser en reel sandsynlighed for, at hans tidsestimat kan realiseres.

Udover Cybercab præsenterede Tesla også andre produkter og teknologier. Bl.a. fremviste de Cybervan, en selvkørende mini-bus, samt Optimus, en humanoid husrobot, der kan har til formål at tage de huslige pligter.

Se Teslas egen opsummering af eventet herunder.

5) Reddits aktie stiger som følge af nye AI-features

Reddit er et stort socialt medie, som bruges af over 97 millioner daglige brugere. Reddit blev børsnoteret tidligere på året og havde en svær begyndelse med en flakkende aktiekurs. Efter seneste kvartalsregnskab har aktien dog fået luft under vingerne og nydt en stor stigning på 50%.

AI kan tilskrives en stor del af Reddits seneste aktiestigning. Reddit har nemlig formået at integrere AI i deres interface, således at opslag nemt kan oversættes mellem engelsk, spansk, fransk, portugisisk og tysk. Det har åbnet platformen op til nye store internationale markeder.

Samtidig har Reddit indgået lukrative aftaler med Google og OpenAI, som betaler store summer for at få adgang til at træne deres AI-systemer på Reddits data.

6) Microsoft tager et stort skridt ind i AI-revolutionen med “AI-agenter”

Microsoft har netop lanceret “AI-agenter” til Copilot og dermed taget et nyt stort skridt med AI-teknologi. Formålet med AI-agenter er, at de skal kunne udføre opgaver, der kræver flere steps og foregår over længere perioder. En begrænsning ved nuværende AI-systemer er at de ofte kun kan udføre “1-steps” opgaver som eksempelvis “Skriv en tekst” eller “lav et billede”.

Med Microsofts AI-agenter kan man nu lade AI udføre opgaver autonomt. AI-agenterne vil altid være aktive, og eksempelvis kan man oprette en agent, der læser alle kundemails og kategoriserer dem efter, hvor købsparat afsenderen er.

Forholdet mellem OpenAI og Microsoft kan være i problemer

Microsoft betragtes i dag som en af de førende AI-aktører på grund af deres tætte relation til- og 49%-ejerskab af OpenAI, som er selskabet bag ChatGPT. Alle Microsofts AI-produkter bygger på ovenpå ChatGPT, og de er derfor dybt afhængige af OpenAIs teknologi.

Dette kan dog blive en akilleshæl. For flere sprækker er begyndt at vise sig i relationen mellem de to tech-selskaber. Rygter siger bl.a., at chefen for Microsofts AI-afdeling for nyligt har råbt ad en OpenAI-udvikler for ikke at levere teknologi hurtigt nok til Microsoft. Samtidig konkurrerer selskaberne ofte om de samme kunder, hvilket også har ledt til gnidninger i relationen.

Microsoft er i fuld gang med at udvikle et in-house AI-system, så de kan blive mindre afhængige af OpenAI. Men indtil videre har deres arbejde ikke båret frugt.

Det var månedens overblik i denne første udgave. Jeg håber, du fandt noget interessant i den. Jeg er meget åben for input, så hvis du har tips eller forslag til nye tendenser inden for AI og tech, som du mener jeg bør se nærmere på, er du velkommen til at skrive en kommentar herunder.

Bedste hilsner, Anders Bæk.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Interessen for AI er vokset blandt investorer, og i dag forsøger mange at investere i fremtidens AI-vindere. Den stigende efterspørgsel har fået AI-aktier som bl.a. Nvidia til at stige højt i værdi, hvorfor flere investorer er begyndt at stille sig selv det vigtige spørgsmål: Er vi ved at blæse en AI-boble op på aktiemarkedet, som snart vil sprænge med et brag?

En gentagelse af dotcom-boblen?

AI-manien har sendt flere af de store tech-aktier i vejret i år:

• Nvidia: + 116% ÅTD
• Meta: + 46% ÅTD
• Alphabet: + 17% ÅTD
• TSMC: + 51% ÅTD

Mange har, med rette, trukket en parallel fra den nuværende AI-eufori tilbage til dotcom-boblen, der sprang i starten af 00’erne.

Boblen sprang som følge af store overinvesteringer i de dengang hippe internet-aktier. Allerede i midten af 1990’erne begyndte internettet at blive mainstream, da teknologien hurtigt vandt indpas i vores dagligdag.

Det medførte en bølge af interesse i nye internet-aktier, og det sendte priserne i vejret. Det hele kulminerede, da boblen sprang i marts år 2000. Det betød blandt andet, at Nasdaq-indekset faldt med 77% i de følgende måneder.

NASDAQ composite index udvikling fra 1994 til 2005. Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Dot-com_bubble. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Masse-eufori for en ny teknologi er altså fællesnævneren mellem i dag og dengang. For at forstå, hvorvidt vi står overfor et lignende scenarie i dag, er vi nødt til at se på de faresignaler, som der var, før dotcom-boblen sprang.

De tre faresignaler for bobler

Der var primært tre faresignaler, der indikerede, at aktiemarkedet i slutningen af 90’erne var blevet pustet op til et uholdbart niveau:

Når vi betragter de tre ovenstående faresignaler, kan vi hurtigt se, at punkt 1 også gør sig gældende i dag: AI-aktier har over den seneste tid nydt godt af den store hype.

AI-akiterne adskiller sig dog markant fra dotcom-boblen på den absolut vigtigste metrik: Price-to-earnings (P/E).

P/E-multiplen er den altafgørende nøgle til at belyse, om vi står over for en AI-boble eller ej. P/E er også kendt som kiloprisen, og den fortæller, hvor høj en pris aktiemarkedet vil betale pr. dollar på bundlinjen.

Sagt på en anden måde, kan vi se P/E som kanariefuglen i kulminen, der fortæller os, om aktiekurserne er afkoblet fra de underliggende fundamentaler: Jo højere P/E, desto mere afkoblet er aktiekurserne fra den underliggende indtjening på bundlinjen.

Det betyder også, at store aktiestigninger i sig selv ikke er et faresignal. Store stigninger på relativt kort tid er kun et faresignal, hvis ikke selskabernes top- og bundlinje følger med op. Det gjorde de ikke op til dotcom-boblen sprang, men det har de gjort i dag.

Historisk udvikling for Nasdaq composite indeks. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Som nævnt lå P/E for Nasdaq-indekset på +200. Til sammenligning har indexet i dag en P/E på ca. 30. Nvidia – en af de dyreste AI-aktier – har en P/E på 61.

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Under de nuværende forhold tyder meget på, at vi ikke står over for en truende AI-boble: Nok er mange tech-aktier steget, men deres regnskabstal har fulgt trop. Dette kan selvfølgelig ændre sig, og hvis euforien fortsætter, kan P/E-værdien på markedsniveau hurtigt blive blæst op i uholdbare niveauer. Det er slet ikke et umuligt scenarie, da AI-industrien lige nu står overfor et stort problem.

AI befinder sig lige nu i et indtjenings-dødvande

I hele AI-industrien er der lige nu en stor elefant i rummet. AI-teknologi er på nuværende tidspunkt en meget dårlig forretning. De store tech-mastodonter som Microsoft, Alphabet, Apple, Tesla, Amazon og Meta kaster mange milliarder af dollars efter udviklingen af de førende AI-systemer.

Problemet er, at disse AI-systemer fortsat ikke generer nogen nævneværdig indtjening: Microsoft forsøger at sælge deres Co-pilot service, men har indtil nu ikke haft det store held med det. Alphabet tjener stort set ingen penge på deres AI, Gemini, selvom de har prøvet at sælge en AI-drevet Google-service. Det samme billede tegner sig også for de andre tech-aktører.

Man bruger ofte guldfeber-analogien til at beskrive, hvad vi i dag ser udspille sig i AI-industrien. Vi har en række selskaber, der sælger hakker og skovle (Bl.a. Nvidia, TSMC, ASML), og vi har en række selskaber, der febrilsk graver efter guld.

Som sagt tjener guldgraverne på nuværende tidspunkt ingen penge, men det gør dem, der sælger hakkerne og skovlene derimod. Nvidia er den suverænt største leverandør af “hakker” og “skovle”, da de sidder på 90% af markedet for AI-træningscomputere (Datacenter GPUs).

Det stiller dog Nvidia i en sårbar situation, for hvis de store tech-giganter beslutter sig for at reducere indkøbet af AI-træningscomputere, så vil det have en stærkt negativ effekt på Nvidias omsætning.

En korrektion er ikke umulig

Det stiller os derfor med det væsentlige spørgsmål: Hvis AI-euforien daler, vil det så få selskaber som Microsoft, Alphabet og Meta til at reducere deres indkøb af AI-træningscomputere fra Nvidia?

Det er usandsynligt, for på den lange bane vil AI højst sandsynligt blive en guldrandet forretning. I fremtiden vil AI-assistenter begynde at dukke op overalt i vores hverdag, bl.a. i form af selvkørende biler og humanoide husrobotter, der vil tage de huslige pligter.

Dette er de store tech-giganter meget opmærksomme på. Derfor er de gået ind i et kapløb, som de ikke kan trække sig ud af igen. Risikoen for at give konkurrenterne en kolossal stor langsigtet konkurrencefordel er simpelthen for stor.

Men denne situation kan måske skabe grobund for en kommende korrektion af industrien: Markedet bliver bestemt ikke glad for at se, at tech-selskaberne kaster flere og atter flere milliarder af dollars efter en teknologi, der først vil give en mærkbar omsætning flere år ude i fremtiden.

Denne utilfredshed kan medføre en korrektion af AI-industrien, og i et sådant scenarie vil det gå hårdest ud over “hakke”- og “skovle”-aktierne som Nvidia, TSMC, AMD, ASML, fordi det primært er deres omsætning, der er i fare for at blive reduceret.

AI-teknologi er kommet for at blive, og det vil over de kommende år forandre store dele af vores hverdag. I dag kan vi ikke gå én dag uden at gå på internettet, og snart vil ikke kunne gå én dag uden at få hjælp fra vores AI-assistenter.

Det store spørgsmål er, hvor lang tid det tager for tech-giganterne at grave ind til AI-guldet? Jo længere tid der går, desto større sandsynlighed er der for en korrektion af AI-industrien. Så på nuværende tidspunkt mener jeg, at det er usandsynligt, at vi står over for en decideret AI-boble.

Jeg ejer aktier i Nvidia, Apple, Tesla, Microsoft, Alphabet, TSMC og Meta.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Derfor vil jeg her gennemgå mine fem “must-knows” for investorer, der overvejer at investere i AI-aktier. Jeg vil igennem artiklen forsøge at give dig forståelse af AI-industrien og de bedste forudsætninger for at identificere fremtidens AI-titaner. Overskrifterne for de fem must-knows er:

1. Hvordan vil AI forandre verden?
2. Pas på de falske AI-selskaber
3. Invester i både guldgraveren og dem, der sælger skovlene
4. Open source vs. closed source AI
5. Står vi overfor en AI-boble?

På tærsklen til en ny epoke?

Vil du læse endnu mere om, hvordan AI kommer til at forandre vores samfund og hverdag, kan du dykke ned i Anders Bæks nye bog, “AI Epoken”, som udkom 4. juni 2024.

1: Hvordan vil AI forandre verden?

Lad os starte med det absolut mest essentielle spørgsmål: hvordan vil AI-teknologi konkret forandre vores samfund? Det havde været yderst gavnligt for en investor at kunne besvare spørgsmålet “Hvordan vil internettet revolutionere verden” for at finde de store internet-vindere i start 00’erne. Hvis vi dengang vidste, at onlinesalg ville eksplodere, at vi snart ville se film direkte på nettet, og at vi snart ville flytte vores sociale liv online, så havde det været lettere at spotte tech-vindere som fx Amazon, Netflix og Facebook.

På tilsvarende vis bør investorer have en grundlæggende idé om, hvordan AI vil forme og forandre verden herfra. Her er der særligt tre paradigmer, man som investor skal holde øje med:

• Paradigme A: Generative AI
• Paradigme B: En eksplosion af AI-assistenter (AI-of-things)
• Paradigme C: Real-world AI

Paradigme A: Generative AI

Generative AI dækker over AI-systemer, der kan producere indhold som tekst, billeder, musik, 3D-grafik etc. En stor misforståelse, jeg ofte ser i AI-industrien, er, at folk sætter lighedstegn mellem generative AI og AI som helhed. Det er en misforståelse, og det ville svare til, at man i 90’erne havde kaldt “internet-teknologi” for “GPS-teknologi”. GPS’en var blot én ud af mange ting, som internettet muliggjorde. På samme måde er generative AI blot en ud af flere ting, som kunstig intelligens har medført. Fx vil vi ikke kalde den AI, der snart muliggør selvkørende biler, for generative AI. Generative AI-værktøjer som ChatGPT er allerede i dag meget kraftfulde. Men dette er kun begyndelsen. Snart kan man med blot en prompt få lavet alt fra en hjemmeside, en iPhone-app, en film eller et helt computerspil.

Generative AI-værktøjer vil snart give os produktive superkræfter. Projekter, der i dag kræver flere måneder eller år at lave, kan i en nær fremtid laves med en enkelt prompt på få sekunder.

Interessante AI-aktier inden for dette paradigme: Microsoft, Alphabet, Amazon.

Paradigme B: En eksplosion af AI-assistenter (AI-of-things)

I en meget nær fremtid vil der dukke AI-assistenter op overalt i vores hverdag. Der vil være AI-assistenter i ens smartphone og på ens computer, men også mange andre steder, som fx i radioen i form af AI-radioværter, i McDriven når man bestiller en menu på fx McDonald’s, i legetøj som børn kan snakke med, i computerspil så man kan føre en dyb samtale med en hvilken som helst figur i spillet og mange flere steder. Man kan fx forestille sig et kommende GTA-spil, hvor du kan stoppe en tilfældig person på gaden, som derefter kan fortælle dig sin livshistorie.

Disse AI-assistenter vil menneskeliggøres og besidde deres egen personlighed. OpenAI har netop lanceret denne video af deres kommende “real-time voice assistent” i ChatGPT 4o, som kan ses i videoen her:

Jeg synes personligt, det lyder bizart med en AI, der har så meget personlighed. Men som OpenAI også påpeger, så kan man bare sige “Skru ned for din personlighed” eller “Sænk dit humorniveau!”. Præcis som personerne også gør i science-fiction filmen Interstellar af Christopher Nolan fra 2014. Dengang var det dog ren science-fiction – nu er det allerede virkelighed!

Denne udvikling vil også muliggøre, at det snart kan blive meget normalt at have AI-bekendtskaber som AI-venner eller endda AI-kærester.

Interessante AI-aktier inden for dette paradigme: Apple, Microsoft, Meta Platforms, Alphabet.

Paradigme C: Real-world AI

De nuværende sprogmodeller kan kommunikere som et menneske. Snart vil der dukke real-world AI-systemer op, som kan interagere med og færdes i verden sammen med menneskene. Det gælder eksempelvis selvkørende biler og fremtidens humanoide husrobotter. Selvkørende biler vil snart transportere os rundt overalt i trafikken. Størstedelen af børn, der fødes fra i dag, vil højst sandsynligt ikke tage et kørekort.

Måske den største industri, som AI-revolutionen vil medføre, er industrien for humanoide robotter. Vi ser sandsynligvis ind i en fremtid, hvor husrobotter vil lave de huslige pligter, hvor fabriksrobotter vil arbejde på fabrikker, hvor tjenerrobotter servicerer på caféer etc. Om 15-20 år tror jeg på, at dette vil være en af verdens største industrier.

Interessante AI-aktier inden for dette paradigme: Tesla.

Se et eksempel på, hvordan en husrobot fra netop Tesla fungerer her:

2: Pas på de “falske” AI-aktier!

Når der opstår en eufori om en ny teknologi som AI, vil mange selskaber forsøge at ride med på bølgen – også selvom de reelt ikke har noget AI-surfbræt så at sige. Man bør derfor som investor være ekstra kritisk og varsom, når man ser et selskab, der reklamerer med AI-features. Meget ofte er det blot en måde at få andel i AI-hypen på. En af mine tommelfingerregler er, at de “ægte” AI-selskaber skal findes blandt de store tech-giganter. Indgangsbarrieren til AI-industrien er svimlende høj. Det kræver store milliardbeløb at træne og køre AI-systemer. Derfor er det kun de store tech-giganter, der kan være med blandt frontløberne indenfor AI-teknologi.

Hvad med OpenAI?

Du kan selvfølgelig stoppe mig her og sige: “Det er jo noget værre sludder, Anders! Har du hørt om det lille startup OpenAI, som lige nu er førende i AI-industrien?” God pointe, kære læser! Men OpenAI er et singulært tilfælde. Lad mig uddybe: Den måde, som OpenAI lancerede ChatGPT i november 2022, bør gå ned i historien som en af de største forretningsmæssige genistreger. Tænk lige over det. Hvorfor tog ChatGPT verden med storm? Fordi de ud af det blå udgav en science-fiction-teknologi. De ventede altså med at udgive ChatGPT, indtil det var milevidt foran enhver konkurrent. Det ville svare til, hvis Apple udgav iPhone 16 som deres første iPhone. Denne sene lancering af ChatGPT er grunden til, at OpenAI stadig er den førende AI-udvikler i dag. En anden fordel ved denne lanceringsstrategi var, at OpenAI fik Microsoft til at betale alle sine regninger. Microsoft investerede store milliardbeløb i OpenAI, og det betød, at OpenAI i praksis kunne agere som en tech-gigant. Microsoft ejer i dag 49% af OpenAI, så trods store milliardinvesteringer har de i praksis ingen kontrol med selskabet. Meget kan siges om Sam Altman (OpenAIs direktør), men han er en meget snu forretningsmand. Der er i dag en sandsynligved for, at OpenAI kan blive en af fremtidens store tech-giganter.

Microsoft er i øvrigt meget bevidst om ovenstående udvikling. Rygterne siger, at Micosofts CEO, Satya Nadella, ikke er glad for situationen, idet de i praksis har finansieret et selskab, der kan blive en af deres egne største konkurrenter. Om samarbejdet med OpenAI er Satya Nadella gået fra at gnide sig i hænderne til at rive sig i håret – ja måske er det derfor. han ikke har noget tilbage…

3: Invester både i guldgraverne og dem, der sælger skovlene

Man siger, at vi befinder os i den store AI-guldfeber. Et selskab som Nvidia sælger skovlene og hakkerne, som bl.a. Microsoft, Tesla og Alphabet benytter til at grave efter AI-guldet. Nvidia er lige nu aktiemarkedets store AI-darling. Men hvis man vil investere sig diversificeret ind i AI-industrien, skal man dog også kigge andre steder. Groft sagt kan vi inddele AI-selskaber i to grupper:

• Infrastruktur-udviklere (bl.a. Nvidia, TSMC, ASML)
• AI-udviklere (bl.a. Microsoft, Tesla, Alphabet, Meta). Denne gruppe kan yderligere deles op i to. Mere om det i næste afsnit.

En selskab som Nvidia bygger ikke selv AI-systemer. Sammen med bl.a. TSMC og ASML bygger de AI-træningscomputere (datacenter GPUs), som AI-udviklerne benytter til at træne og køre AI-systemer på. Læs min tidligere Nordnet-guide her for at forstå værdikæden for AI-træningscomputere. Derfor synes jeg, at det kan være en god ide, at investere sig ind i de selskaber, der rent faktisk udvikler de førende AI-systemer. Disse selskaber tæller bl.a. Microsoft, Tesla, Meta og Alphabet.

4: Open source vs. closed source AI

Moderne AI-sprogmodeller kan inddeles i “closed source” og “open source”.Open source AI betyder, at alle har adgang til at “gå ind i maskinrummet” og se, hvordan AI-systemet fungerer. Closed source AI tillader omvendt ikke, at man kan se, hvordan systemet fungerer. Der er fordele og ulemper ved begge principper. Der er stor debat om hvilket princip, der vil vinde AI-krigen i sidste ende, og derfor bør man overveje at investere sig ind i begge former.Pt. er Meta Platforms det største selskab, der udvikler open source AI, mens de største spillere indenfor closed source AI er Microsoft (OpenAI), Alphabet og Tesla.

Open source AI

Den store ulempe ved open source AI er, at alle kan kopiere systemet, og derfor giver man i praksis sine konkurrencefordele væk. Fordelen er derimod, at alle kan hjælpe med at udvikle på det, og derfor sammenligner nogle open source AI med Wikipedia (som også kun er så stort, fordi alle kan bidrage). Flere AI-eksperter mener, at open source AI kan være direkte farligt, fordi alle – selv ondsindede aktører – kan kopiere teknologien. Nogle eksperter mener derfor, at det vil svare til at sende opskriften fx atomvåben til verdens terrororganisationer.

Closed source AI

Fordelen ved closed source AI er, at man let kan tjene penge på systemet (som vi fx ser med OpenAIs abonnements-model). Samtidig kan systemet ikke let kopieres. Nogle AI-eksperter ser en stor risiko ved closed source AI, da en masse rigdom i så fald kan blive akkumuleret hos den eller de vindende AI-selskaber.

5: Står vi over for en AI-boble?

AI-teknologi er kommet for at blive, og det vil revolutionere alle dele af vores samfund. På trods af dette, er der fortsat en mulighed for, at vi vil opleve en AI-boble. En parallel kan trækkes tilbage til dot com-boblen i 00’erne. Selvom internettet også var en samfundsændrende teknologi, var euforien så stor, at aktiemarkedet blev blæst for meget op på den korte bane. Det samme kan potentielt ske med AI. Når vi i dag kigger tilbage på dot com-boblen, var der primært tre indikatorer, der pegede i retning af, at noget var galt:

• Høje multipler for internet-aktier: På sit højeste lå den gennemsnitlige P/E på +100 for Nasdaq-indexet.
• Stor offentlig interesse: Der herskede en euforistemning på markedet for alt, der havde med internet at gøre.
• Nye metrikker for værdiansættelse: For at retfærdiggøre de høje værdiansættelser begyndte mange investorer at kigge på antal besøgende for et givent internet-startup i stedet for at hæfte sig ved regnskabstallene.

De fleste vil nok være enige i, at vi på nuværende tidspunkt kan ane nogle af de samme indikatorer i AI-industrien. Man er derfor nødt til at være kritisk, når man investerer sig ind i AI-aktier. Jeg kan anbefale at læse min tidligere Nordnet-artikel om fire krav til AI-aktier. Kunstig intelligens er en banebrydende teknologi, og hvis vi formår at investere os ind i fremtidens AI-vindere, tror jeg, der vil være store aktiestigninger i vente.

Jeg håber, at artiklen har givet dig en bedre forståelse for AI-industrien.

Dettematerialeer udarbejdet afAnders Bækog indeholder information, der kan anses for at være en investeringsanbefaling i henhold til Markedsmisbrugsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 596/2014), dvs. information som anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi. Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige (Nordnet), har ikke deltaget i udarbejdelsen, gennemgået eller foretaget ændringer imaterialet.Anders Bækhar ansvaret formaterialetsindhold,og at det lever op til gældende lovgivning og regler.

Materialet har ikke været forelagt de omtalte selskaber.Anders Bæk ejer aktier i Microsoft, Apple, Tesla, Nvidia, Amazon og Meta.

Dette materiale blev offentliggjort første gang den12. juni 2024 kl 14.45.

Indholdet i dette materialeudgør ikke personlig investeringsrådgivning. Det er vigtigt, at du som investor træffer dine investeringsbeslutninger ud fra din egen vurdering af information fra forskellige kilder. Nordnet påtager sigintet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af brug af information fra dettemateriale. Materialet må ikke gengives uden Nordnets udtrykkelige samtykke.

Det kan forekomme, at Nordnet har positioner i værdipapirer, der omtales imaterialet. En sådan beholdning er da alene af administrative hensyn og uden fortjeneste for Nordnet.

Nordnet er under tilsyn af Finansinspektionen i Sverige og det danske Finanstilsyn.

Der er altid en risiko forbundet med at investere. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast.Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Microchips får bogstavelig talt verden til at køre rundt i den digitale tidsalder, og med den store AI-revolution er efterspørgslen på microchips blevet endnu større.

Men hvad er op og ned i microchip-industrien, hvem konkurrerer egentlig med hvem, hvilke selskaber er førende, og hvorfor er Nvidia vokset så meget ovenpå det seneste regnskab? Det vil jeg ridse op i artiklen her, og stille fokus på de tre store microchip-selskaber TSMC, Nvidia og ASML.

Anders Bæk er blogger med fokus på AI- og tech-aktier.

Op og ned i microchip-industrien

At producere microchips er en enormt kompliceret proces. Det kræver årtiers researcharbejde og teknologi, der kan operere på nanoniveau. Værdikæden for en microchip består derfor af flere led, og der er grundlæggende tre segmenter indenfor microchip-industrien:

• Microchip-producenter (Foundry-selskaber): De selskaber, der producerer microchippene. Indbefatter selskaber som TSMC, Globalfoundries, UMC etc.
• Microchip-designere (Fabless-selskaber): De selskaber, der designer microchippene. Indbefatter selskaber som Nvidia, Apple, Qualcomm, Broadcom, AMD etc.
• Udstyrsleverandører: De selskaber, der producerer udstyret til de to foregående segmenter. Indbefatter selskaber som ASML, Applied materials og Cadence.

Figur 1: De tre grundlæggende segmenter indenfor microchip-værdikæden.

Hvem konkurrerer med hvem?

Generelt gælder det, at selskaberne kun konkurrerer med andre selskaber indenfor samme forretningssegment. TSMC konkurrerer derfor ikke med Nvidia. Nvidia er derimod en af TSMC’s største kunder. Ligeledes konkurrerer ASML ikke med TSMC. ASML leverer derimod udstyr til TSMC.

TSMC – verdens største microchip-producent

Når man snakker om microchip-producenterne (foundries), er der især et selskab, jeg synes er vigtigt at fremhæve: TSMC. TSMC står for Taiwan Semiconductor Manufacture Company, og størstedelen af selskabets fabrikker ligger i Taiwan.

TSMC spiller i dag en nøglerolle i hele microchip-industrien. Som nævnt ovenfor designer TSMC ikke selv microchips, men de producerer dem for deres kunder. TSMC’s største kunder tæller bl.a. Apple (som står for over 20% af TSMC’s samlede omsætning), Nvidia, AMD, Qualcomm og Broadcom.

TSMC er i dag verdens suverænt største producent af microchips, og de sidder på mere end 50% af den samlede industri. Samtidig er de også blandt de dygtigste i industrien, og sammen med Samsung er de to selskaber, de eneste producenter, der kan producere de avancerede 5 nanometer og 3 nanometer microchips. Tallet repræsenterer størrelsen på microchippens transistorer. En længde på 5 nm er ca 20.000 gange mindre end tykkelsen af et hår.

TSMC’s monopollignende position i microchip-industrien har medført, at TSMC i dag er det største børsnoterede selskab i hele Asien.

Figur 2: Globale markedsandel for microchip-producenter Q3 2023. Kilde: macrotrends.net

TSMC har dog én stor udfordring: Taiwans forhold til Kina. Kina har længe truet med, at man vil optage Taiwan i det større kinesiske rige. Flere eksperter vurderer, at man bør tage denne invasionstrussel fra Kina alvorligt. Hvis Kina gør alvor af de trusler, vil det i værste fald kunne medføre, at TSMC tages helt af aktiemarkedet.

Hvordan havnede Nvidia på AI-tronen?

ChatGPT har skubbet gang i den store AI-bølge, verden oplever lige nu, og mange selskaber er som følge deraf gået i gang med at udvikle deres egne sprogmodeller og AI-systemer. Dette har medført, at efterspørgslen efter microchips er blevet større end nogensinde før, eftersom det kræver komplekse AI-træningscomputere, der kan træne og udvikle AI-systemerne.

Nvidia sidder i dag på ca. 90% af disse AI-træningscomputere (AMD og Intel deles om de resterende 10%). Nvidias største kunder tæller bl.a. Microsoft, OpenAI, Tesla, Alphabet, Amazon og Meta.

Men hvorfor er det Nvidia, der i dag sidder så tungt på denne hurtigt-voksende industri? Mange vil kende Nvidia for deres GPUs (graphic processing unit), som findes i grafikkort, der især bliver brugt til computerspil. Det har dog vist sig, at GPUs ligeledes er optimale at benytte i AI-træningscomputere. Det er den primære grund til, at Nvidias salg er steget så markant over de seneste kvartaler, hvor selskabets omsætning er steget med 225% fra 2022 til 2023.

Figur 3: Nvidias årlige omsætning fra 2016 til 2023. Kilde: Macrotrends.net

Vi står i dag midt i en moderne guldfeber med AI-teknologi som guldet, og Nvidia sælger i dag størstedelen af “skovlene”. Det har gavnet Nvidias forretning i så stor en grad, at Nvidia i dag er mere værd end både Alphabet og Amazon.

Kan Nvidia holde fast?

Det store spørgsmål som mange Nvidia-investorer derfor stiller sig er: har Nvidia moat (moat = langsigtede konkurrencefordele)? Vil Nvidia kunne beholde sin monopol-position over de kommende år, eller vil andre aktører formå at spise sig ind på Nvidias markedsandele indenfor AI-træningscomputere?

Det er meget svært at sige på nuværende tidspunkt. Flere store tech-giganter som bl.a. Microsoft, Alphabet og OpenAI har udtalt eller antydet, at de vil forsøge at udvikle deres egne AI-træningscomputere over de kommende år. Men selvom dette lykkes for dem, så vil der formentligt gå flere år, før de i så fald kan skære Nvidia helt ud af deres værdikæde.

Det er dog ikke umuligt, at Nvidia på længere sigt kan blive skåret helt ud af værdikæden. Lignende tilfælde er tidligere set, eksempelvis da Apple for nogle år siden meddelte, at de selv ville begynde at designe deres egne CPUs til Macbooks og iPhones. Dermed droppede de Intel, som indtil da havde leveret alle Apples CPUs. Hvis et lignende scenarie i fremtiden udspiller sig i AI-industrien, vil det udgøre en stor trussel mod Nvidias dominans.

ASML og de andre udstyrsleverandører

Udover microchip-producenterne og -designerne består værdikæden som nævnt også af et tredje segment: de selskaber, der leverer udstyr til at designe og producere microchippene.

I dette segment finder man bl.a. selskaber som ASML, Applied Materials, Lam Research, Cadence og Synopsys.

Hollandske ASML er en af de vigtigste selskaber indenfor dette segment, og de sidder i dag på et monopol indenfor fotolitografisystemer. Disse systemer bruger fokuserede lysstråler til lave aflejringer i microchip-materialet på nanoniveau. Det er nogle meget avanceret systemer, og en enkelt maskine har samme størrelse som en hel bus.

ASML er det eneste selskab i verden, der producerer disse EUV-litografisystemer (EUV står for “extreme ultraviolet litography”). EUV-litografisystemer er påkrævet for at udvikle de hurtigste og mest avancerede microchips i dag.

En industri i høj vækst

Microchip-industrien har historisk haft en stor vækst, og over de seneste 20 år er industrien steget med en CAGR (gennemsnitlig annualiseret vækst) på 13%. Det er ikke umiddelbart til at se noget, der tyder på, at denne vækstrate vil stagnere over de kommende år, og tværtimod spår mange analytikere, at AI-boomet vil få væksten til at skyde endnu højere i vejret.

Bl.a. har Jensen Huang, Nvidias CEO, udtalt at markedet for AI-træningscomputere med stor sandsynlighed vil stige med omkring 1 billion dollars (1000 milliarder dollars) over de næste 4-5 år. Hvis han får ret, vil det være en vækst som løfter ikke kun Nvidia, men hele microchip-produktionskæden.

Dettematerialeer udarbejdet af Anders Bækog indeholder information, der kan anses for at være en investeringsanbefaling i henhold til Markedsmisbrugsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 596/2014), dvs. information som anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi. Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige (Nordnet), har ikke deltaget i udarbejdelsen, gennemgået eller foretaget ændringer imaterialet. Anders Bækhar ansvaret formaterialetsindhold,og at det lever op til gældende lovgivning og regler.

Materialet har ikke været forelagt de omtalte selskaber. Anders Bæk ejer aktier i Nvidia, TSMC, ASML, Microsoft, Alphabet og Meta.

Dette materiale blev offentliggjort første gang den 27. februar 2024 kl. 10.30

Indholdet i dette materiale udgør ikke personlig investeringsrådgivning. Det er vigtigt, at du som investor træffer dine investeringsbeslutninger ud fra din egen vurdering af information fra forskellige kilder. Nordnet påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af brug af information fra dette materiale. Materialet må ikke gengives uden Nordnets udtrykkelige samtykke.

Det kan forekomme, at Nordnet har positioner i værdipapirer, der omtales imaterialet. En sådan beholdning er da alene af administrative hensyn og uden fortjeneste for Nordnet.Nordnet er under tilsyn af Finansinspektionen i Sverige og det danske Finanstilsyn.

Der er altid en risiko forbundet med at investere. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Den store AI-bølge skyller i ind over os. Det er svært at overvurdere, hvor meget denne teknologi vil revolutionere vores liv de kommende år. Kunstig intelligens vil forandre vores dagligdag, arbejdsplads, sundhedssektor og uddannelsesinstitutioner radikalt.

AI er kommet for at blive

Lad os få slået det fast med det samme; Kunstig intelligens er kommet for at blive. Over de kommende år vil vi opleve en regulær AI-eksplosion. ChatGPT og lignende AI-systemer vil dukke op i vores mobiltelefoner, i McDrive på McDonalds og i receptionen hos tandlægen. AI vil samtidig muliggøre nye, banebrydende teknologier som selvkørende biler og sågar husrobotter, der inden for dette årti formentligt vil være i stand til at varetage mange af de huslige pligter.

Vi skal nok ikke mange generationer frem i tiden, før børn vil stå med store spørgsmålstegn i øjnene og spørge deres forældre: “a’hva? Skulle I selv gøre rent og rydde op?”.

Og vi har endda slet ikke snakket om, hvor omfattende en forskel det vil gøre på arbejdspladsen. Allerede nu kan vi se, at AI-systemer har mangedoblet produktivitetsniveauet på tværs af flere professioner. Og AI er endda stadigvæk blot en teknologi, der befinder sig i sin spæde begyndelse.

Hvis man er i tvivl om, hvor stort AI er og bliver, så kan man bruge en simpel metrik som forbruger-antal. Fælles for alle de ’ægte’ teknologiske revolutioner er, at de aldrig skal tvinges ned i favnen på forbrugerne. Vi tager dem til os helt naturligt, fordi de gør vores dagligdag lettere, sjovere, sikrere etc..

ChatGPT har slået alle rekorder for brugertilstrøming:

• 1 million faste brugere en uge efter lancering.
• 100 millioner faste brugere en måned efter lancering.

AI er kommet for at blive.

Hvem er Anders Bæk?

Anders er Nordnets nye AI- og tech-blogger.
Han er uddannet civilingeniør i software-udvikling samt økonomi og forretningsudvikling. Han er vært på podcasten AI Revolutionen. Og så er han investor og analytiker med speciale i netop AI- og tech-aktier.

Store AI-aktievindere og lige så store tabere.

Der skal selvfølgelig nogen selskaber til at udvikle og levere denne banebrydende teknologi. AI-revolutionen vil derfor over de kommende år medføre store aktievindere – men også store aktietabere. De selskaber, der formår at ride med på AI-bølgen, vil blive rigeligt belønnet med hurtigt-voksende top- og bundlinjer over den kommende tid, mens de virksomheder, der misser bølgen vil blive knust under dens vægt. De vil med stor sandsynlighed ende op som dette årtis Nokia, Blockbuster eller Kodak.

Det store spørgsmål er derfor; hvordan bevæger vi os som investorer i en stor bue udenom taberne og hen til vinderne?

4 krav til at finde de stærkeste AI-aktier

I den kommende tid vil vi se en inflation af spirende, nye AI-aktier, som kæmper om din opmærksomhed og dine investeringspenge. Der vil gå mode i at kalde sig selv et AI selskab – også selvom man reelt ikke har noget med AI at gøre.

Man skal derfor være ekstra skarp på, hvordan man spotter de AI-selskaber, der reelt ligger i front i AI-kapløbet.

Herunder er de fire krav, som jeg vil anbefale, at man benytter til at filtrere sig frem til de ’ægte’ AI-aktier. Det er ikke mange selskaber, der opfylder disse krav, og man bør som investor hele tiden minde sig selv på, at det derfor lige nu er en meget lille klike af selskaber, der reelt udvikler transformerende og stærk AI teknologi.

1: Udvikler de deres egen teknologi?

Udvikler selskabet deres egen AI-teknologi, eller har de blot licenseret deres AI-model fra en anden udvikler? En betragtelig del af alle ’AI’- selskaber kan kategoriseres herunder. Fx udvikler firmaet Snap (selskabet bag besked-tjenesten Snapchat) ikke selv deres egen AI, men licenserer derimod blot ChatGPT og klæder den ud i et ’Snapchat’-kostume.

De største AI-vindere over de kommende år udvikler med al sandsynlighed deres egen teknologi in-house.

2: Har de adgang til store datamængder?

Data er vor tids guld eller olie. Sandsynligvis vil vi opleve, at de selskaber, der over de kommende år vinder AI-krigen, er de aktører, der har adgang til den største pulje af data.

Data er grundstenen i ethvert AI-system. AI trænes på store mængder af data således, at systemet er i stand til at forstå vores verden og vores måde at kommunikere på. Det fungerer lidt på samme måde, som en menneskebaby, der lærer at kommunikere ved at høre ord og sætninger fra sine forældre.

Eksempelvis er ChatGPT trænet på store mængder af tekstdata fra avisartikler, bøger, hjemmesider, sociale medier etc.. Derigennem har den lært at forstå, hvordan vi kommunikere. Ligeledes er fx Teslas selvkørende AI trænet på store mængder videodata fra trafikken.

3: Har du mulighed for at afprøve deres teknologi?

ChatGPT har sat standarden for, hvad AI anno 2023 er i stand til. Ethvert selskab, der forsøger at konkurrere indenfor dette domæne, er nødt til at lancerer produkter eller services, der kan overgå, eller i det mindste matche, ChatGPTs kapabiliteter. Et lavpraktisk – men vigtigt – råd er derfor at afprøve selskabets AI-system, så du selv kan vurdere, hvor konkurrencedygtig AI-teknologien er.

Selskabet kan pynte sig med mange flotte ord og gloser, men alt afhænger i sidste ende altid af, hvordan de står placeret i forhold til frontløberne.

4: Har de adgang til den nødvendige kapital?

Fælles for alle AI-systemer er som nævnt, at de skal trænes på enormt store mængder data. Denne datatræning foregår på avancerede og dyre supercomputere. Prislejet for at opnå den nødvendige computerkraft løber ofte op i flere milliarder dollars.

Denne pris er dog kun for at træne AI-systemet. Det kræver lige så store computerkræfter at servicere brugerne – og derfor løberne den endelige pris hurtigt op i niveauer, som kun de færreste AI-aktører kan være med på.

Konklusionen er, at der er høje adgangskrav for at deltage i AI-kapløbet. Og skønt man kunne foranlediges til at tro, at det flyder over med stærke AI-aktier med bundløst potentiale, så er sandheden for nu, at det er relativt få aktører, der dominerer industrien.

Lad os prøve at tage et nærmere kig på disse aktører.

De stærkeste AI-aktier lige nu

Lad os tage et nærmere kig på de aktier, der efter min mening står stærkest i AI-industrien lige nu. Alle selskaber opfylder de fire krav fra sidste afsnit.

Microsoft

Microsoft står stærkt i AI-industrien takket være deres investering i selskabet OpenAI. OpenAI er udvikleren bag ChatGPT, og Microsoft har siden 2019 investeret over 10 milliarder dollars i selskabet. Microsoft ejer i dag omkring 49% af OpenAI, og de kan dermed frit implementere ChatGPT i deres egne produkter.

Microsoft har generelt været gode til at fokusere alle deres kræfter på AI-teknologi, og de har arbejdet hurtigt og effektivt på at implementere ChatGPT i deres services og produkter. ChatGPT er fx blevet implementeret i deres søgemaskine Bing – og det har på ganske kort tid transformeret Bing til en seriøs aktør i søgemaskine-industrien. I dag har Bing over 100 millioner daglige brugere.

Microsoft arbejder ligeledes på at implementere ChatGPT i Windows og i Office-pakken.

Microsoft har også den fordel, at de har en diversificeret indtjening, der består af flere solide indtægtskilder fra bl.a. deres Windows-division, Office-division, Cloud-division, Xbox-division etc.. Det betyder, at de kan tage nogle chancer og risici med deres forretningsmodeller, da de ikke er afhængige af én indtægtskilder. Det står i stor kontrast til fx Google.

Ulemper:

Microsoft ejer kun en andel af OpenAI, og det kan på længere sigt give problemer. Rygter fortæller, at dette forhold allerede har ført til gnidninger i samarbejdet. Problemet er, at OpenAI eftersigende ikke vil give Microsoft fuld adgang til ChatGPTs “maskinrum”. Hvis Microsoft kendte til alle ChatGPTs hemmeligheder, ville de i princippet kunne stoppe samarbejdet og fortsætte udviklingen af deres egen chat-AI.

Alphabet

Google, der ejes af Alphabet, har også en stærk brik på AI-spillepladen. Googles store trumfkort er, at de gennem de seneste år har håndplukket mange dygtige AI-udviklere. Derfor har de i dag et team bestående af nogle af verdens førende specialister indenfor området.

Google udvikler lige nu på deres modsvar til ChatGPT, der hedder Bard. Bard er på nuværende stadie ikke lige så god som ChatGPT, men Google arbejder næsten i døgndrift på at få Bard op på samme niveau. Bard er som følge deraf blevet væsentligt opgraderet over de seneste måneder, og det har mindsket afstanden til ChatGPT.

Det store spørgsmål er derfor, hvorvidt Bard kan indhente og måske overhale ChatGPT. Det er for tidligt at spå om endnu, og det efterlader lige nu Alphabet på en placering, der ligger bag i Microsoft. Men det man bør huske på er, at en 2. eller 3. placering i dette kapløb stadig er en meget stærk position.

Ulemper:

ChatGPT har transformeret måden, som vi søger efter information på: ChatGPT kan ofte servere den efterspurgte information direkte for brugeren. Derved fjernes nødvendigheden af at besøge en hjemmeside. Dette kan derfor medføre, at vi besøger betragteligt færre hjemmesider i fremtiden.

Det kan vise sig at blive problematisk for Google, for det er netop reklameomsætningen fra hjemmesider, der udgør den største del af Googles indtjening. I regnskabsåret for 2022 udgjorde reklameomsætningen 80% af den samlede toplinje.

Hvis Google vil forblive konkurrencedygtig mod ChatGPT og Bing, så er de nødsaget til at implementere Bard direkte i Google-søgemaskinen i fremtiden. Men hvis brugerne derved besøger færre hjemmesider, vil det kunne skade Googles reklameomsætning.

Nvidia

Nvidia er brancheførende indenfor produktion af GPUer (Graphic processing units). GPUer bruges i Nvidias grafikkort til at afvikle computergrafik, men i de seneste år har det også vist sig, at GPUer er effektive til at træne AI-applikationer med. Nvidia sælger og licenserer deres GPUer i kraftfulde supercomputere, som i dag benyttes af mange af verdens førende AI-selskaber. Eksempelvis er OpenAI en stor kunde hos Nvidia, da de skal bruge enorme mængder computerkraft til at træne ChatGPT.

Dette har sendt Nvidia i front i AI-industrien, da de er verdens førende leverandør af GPU-drevne supercomputere. Nvidia har i dag en global markedsandel indenfor GPU datacentre på 90% (AMD og Intel deles om størstedelen af de andre 10%).

Nvidia kan man kalde en ’infrastruktur’-aktie. De udvikler altså ikke selv AI-applikationer, men de ’lægger togskinnerne’, som de andre selskaber benytter. Hvis vi fortsætter i denne tog-analogi, står Nvidia ekstra stærkt, fordi mange AI-selskaber er begyndt at udvikle deres teknologi, så den passer til netop Nvidias togskinner. Det gør det altså sværere for konkurrenter at få et solidt fodfæste i markedet.

Ulemper:

Nvidia kan potentielt set have en stor akilleshæl. Nvidia har igennem de seneste måneder været en eftertragtet aktie for mange investorer, som har ønsket at investere sig ind i AI-boomet. Det har medført, at Nvidia lige nu sælges til nogle meget høje multipler – og fx ligger Nvidias P/E værdi i skrivende stund på +200. Det er en særdeles høj ’kilopris’, og det betyder, at markedet lige nu har meget store forventninger til Nvidias fremtidige eksekvering og vækst på top- og bundlinje.

Problemet opstår derfor, hvis Nvidia skulle ramme under disse forventninger i fremtidige regnskaber. Så vil der potentielt være dybt at falde. Dette scenarie er ikke utænkeligt, da flere stærke konkurrenter har meldt ud, at de snart vil begynde at tilbyde deres egne AI-træningscomputere, bl.a. Microsoft og Tesla.

Tesla

Nogle investorer er måske ikke bekendt med det, men fra et ingeniørmæssigt perspektiv er Tesla en af de førende AI-selskaber.

Tesla ligger i front indenfor AI i selvkørende biler. Tesla benytter den samme underlæggende teknologi som ChatGPT: de neurale netværk. Ligesom ChatGPT skal selvkørende AI-teknologi også trænes på store mængder af data. Selvkørende biler trænes på store mængder af videodata fra den virkelige verden for at den kan forstå og færdes i trafikken.

Hver en Tesla der kører rundt i trafikken indsamler data til Teslas AI-algoritme, og det har bragt Tesla i front. Teslas nærmeste konkurrenter er Waymo fra Google og Cruise fra GM. Men udfordringen for dem er, at de er taxi-services. De opererer derfor kun et par hundrede selvkørende taxier. Derfor går dataindsamlingen meget langsommere sammenlignet med Tesla, der indsamler data fra flere millioner biler.

Jeg vurderer, at Tesla er meget langt i front indenfor selvkørende AI. Jeg forventer, at de vil kunne udgive teknologien indenfor få år, og hvis det sker, så vil det åbne op for store nye indtjeningskilder for Tesla. Det vil bl.a. resultere i, at Tesla får en markant højere margin på deres biler (som i forvejen er blandt de højeste i branchen), da Teslas selvkørende teknologi sælges til over 100.000 kroner og kan implementeres i bilen med en software-opdatering. Samtidig vil det sandsynligvis muliggøre Teslas robottaxi-service. Det kan beskrives som en førerløs Uber-service, der vil gøre det muligt at lade sin Tesla-bil køre førerløst rundt og agere taxi.

Det kan potentielt set også åbne en anden stor indtjeningskilde – nemlig licensering af Teslas selvkørende AI til konkurrenterne. Jeg ser en stor sandsynlighed for, at Tesla indenfor få år vil licensere sit Tesla-styresystem til andre bilfabrikanter. Det vil betyde, at Tesla i så fald får samme forretningsmodel som Microsoft har med Windows og Google med Android. Tesla har faktisk allerede meldt ud, at de er i indledende forhandlinger om en licenseringsaftale med en større bilfabrikant.

Ulemper:

Tesla har flere gange måtte udskyde lanceringen af deres selvkørende teknologi, og derfor er det også svært at vurdere, hvornår vi kan forvente at teknologien er fuldt færdigudviklet.

Regulering kan potentielt blive en bremseklods for Tesla. Ét tragisk uheld, der involverer en selvkørende Tesla, kan potentielt få politikerne til at bremse udrulningen af teknologien.

Meta

Meta, ejeren af bl.a. Facebook, er også en af frontløberne indenfor AI-teknologi. Meta ejer Facebook, Instagram, Whatsapp og har netop lanceret Threads, der er en konkurrent til X (tidligere Twitter). Det betyder, at Meta har adgang til en stor og dyb brønd af data fra disse sociale medier – og det er en stor hjælp i udviklingen af deres AI-applikationer.

Meta udvikler deres egen konkurrent til ChatGPT, som de kalder Llama. Meta har valgt at gøre Llama ’open-source’, og det betyder, at alle har mulighed for at ’gå ind i maskinrummet’ og se, hvordan tandhjulene drejer rundt. Det står i stor kontrast til OpenAI og Google, som udvikler deres AI-modeller ’closed-source’. Det er derfor ikke muligt at se, hvordan disse fungerer.

Meta har begrundet denne beslutning med, at flere selskaber og researchere derved kan deltage i udviklingen af AI-applikationer, da de får mulighed for gratis at implementere og sælge teknologien i deres egne produkter. Samtidig siger Meta, at de forsøger at øge og forbedre sikkerheden og give mere transparens.

Meta har selv udtalt, at Llama på nogen punkter ikke er lige så god som ChatGPT. Metas ambition er dog at forbedre Llama, så den kan blive lige så god – og måske bedre end ChatGPT i fremtiden.

Ulemper:

Eftersom Meta har gjort Llama gratis at benytte for andre virksomheder, er det svært at få øje på en stor indtjeningskilde i fremtiden. Derudover er det fortsat svært at vurdere, om Llama med Metas åbne udviklingstilgang har mulighed for, at blive lige så god som fx ChatGPT på længere sigt.

Konklusion

Konklusionen er, at AI er en teknologi, der er kommet for at blive, og det vil transformere store dele af vores liv herfra. De førende AI-selskaber har derfor meget at vinde over de kommende år.

Der er dog gået inflation i AI-aktier, og mange selskaber vil skruppelløst sætte et AI-mærkat på sig selv, selvom de reelt ikke udvikler nogen form for konkurrencedygtig AI-teknologi.

Derfor skal vi, som investorer, være ekstra skarpe, når vi forsøger at investere os ind i AI-bølgen. Jeg anbefaler, at man forholder sig kritisk og som minimum stiller de 4 nævnte krav til enhver AI-aktie, som man overvejer at investere i.

På nuværende tidspunkt er der ganske få aktører, som reelt udvikler stærke og transformerende AI-applikationer. Hvis man formår at identificere disse aktier, vil man med høj sandsynlighed opleve store aktiestigninger over de kommende år.

Dettemateriale er udarbejdet af Anders Bæk og indeholder information, der kan anses for at være en investeringsanbefaling i henhold til Markedsmisbrugsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 596/2014), dvs. information som anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi. Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige (Nordnet), har ikke deltaget i udarbejdelsen, gennemgået eller foretaget ændringer imaterialet. Anders Bæk har ansvaret formaterialets indhold,og at det lever op til gældende lovgivning og regler.

Materialet har ikke været forelagt de omtalte selskaber.

Anders Bæk ejer aktier i de omtalte selskaber.

Dette materiale blev offentliggjort første gang den 25/08-2023 kl. 14.00.

Indholdet i dette materiale udgør ikke personlig investeringsrådgivning. Det er vigtigt, at du som investor træffer dine investeringsbeslutninger ud fra din egen vurdering af information fra forskellige kilder. Nordnet påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af brug af information fra dette materiale. Materialet må ikke gengives uden Nordnets udtrykkelige samtykke.

Det kan forekomme, at Nordnet har positioner i værdipapirer, der omtales imaterialet. En sådan beholdning er da alene af administrative hensyn og uden fortjeneste for Nordnet.

Nordnet er under tilsyn af Finansinspektionen i Sverige og det danske Finanstilsyn.

Der er altid en risiko forbundet med at investere. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast.Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.