INVESTERING I AI: De fem stærkeste AI-aktier lige nu

Hvad er de stærkeste AI-aktier lige nu? I dette indlæg kigger jeg på de 5 selskaber, der har indtaget førerpositionerne i AI-industrien lige nu. Derudover vil jeg også fortælle om 4 konkrete regler, du kan bruge til at identificere de bedste AI-aktier.

Den store AI-bølge skyller i ind over os. Det er svært at overvurdere, hvor meget denne teknologi vil revolutionere vores liv de kommende år. Kunstig intelligens vil forandre vores dagligdag, arbejdsplads, sundhedssektor og uddannelsesinstitutioner radikalt.

AI er kommet for at blive

Lad os få slået det fast med det samme; Kunstig intelligens er kommet for at blive. Over de kommende år vil vi opleve en regulær AI-eksplosion. ChatGPT og lignende AI-systemer vil dukke op i vores mobiltelefoner, i McDrive på McDonalds og i receptionen hos tandlægen. AI vil samtidig muliggøre nye, banebrydende teknologier som selvkørende biler og sågar husrobotter, der inden for dette årti formentligt vil være i stand til at varetage mange af de huslige pligter.

Vi skal nok ikke mange generationer frem i tiden, før børn vil stå med store spørgsmålstegn i øjnene og spørge deres forældre: “a’hva? Skulle I selv gøre rent og rydde op?”.

Og vi har endda slet ikke snakket om, hvor omfattende en forskel det vil gøre på arbejdspladsen. Allerede nu kan vi se, at AI-systemer har mangedoblet produktivitetsniveauet på tværs af flere professioner. Og AI er endda stadigvæk blot en teknologi, der befinder sig i sin spæde begyndelse.

Hvis man er i tvivl om, hvor stort AI er og bliver, så kan man bruge en simpel metrik som forbruger-antal. Fælles for alle de ’ægte’ teknologiske revolutioner er, at de aldrig skal tvinges ned i favnen på forbrugerne. Vi tager dem til os helt naturligt, fordi de gør vores dagligdag lettere, sjovere, sikrere etc..

ChatGPT har slået alle rekorder for brugertilstrøming:

• 1 million faste brugere en uge efter lancering.
• 100 millioner faste brugere en måned efter lancering.

AI er kommet for at blive.

Store AI-aktievindere og lige så store tabere.

Der skal selvfølgelig nogen selskaber til at udvikle og levere denne banebrydende teknologi. AI-revolutionen vil derfor over de kommende år medføre store aktievindere – men også store aktietabere. De selskaber, der formår at ride med på AI-bølgen, vil blive rigeligt belønnet med hurtigt-voksende top- og bundlinjer over den kommende tid, mens de virksomheder, der misser bølgen vil blive knust under dens vægt. De vil med stor sandsynlighed ende op som dette årtis Nokia, Blockbuster eller Kodak.

Det store spørgsmål er derfor; hvordan bevæger vi os som investorer i en stor bue udenom taberne og hen til vinderne?

4 krav til at finde de stærkeste AI-aktier

I den kommende tid vil vi se en inflation af spirende, nye AI-aktier, som kæmper om din opmærksomhed og dine investeringspenge. Der vil gå mode i at kalde sig selv et AI selskab – også selvom man reelt ikke har noget med AI at gøre.

Man skal derfor være ekstra skarp på, hvordan man spotter de AI-selskaber, der reelt ligger i front i AI-kapløbet.

Herunder er de fire krav, som jeg vil anbefale, at man benytter til at filtrere sig frem til de ’ægte’ AI-aktier. Det er ikke mange selskaber, der opfylder disse krav, og man bør som investor hele tiden minde sig selv på, at det derfor lige nu er en meget lille klike af selskaber, der reelt udvikler transformerende og stærk AI teknologi.

1: Udvikler de deres egen teknologi?

Udvikler selskabet deres egen AI-teknologi, eller har de blot licenseret deres AI-model fra en anden udvikler? En betragtelig del af alle ’AI’- selskaber kan kategoriseres herunder. Fx udvikler firmaet Snap (selskabet bag besked-tjenesten Snapchat) ikke selv deres egen AI, men licenserer derimod blot ChatGPT og klæder den ud i et ’Snapchat’-kostume.

De største AI-vindere over de kommende år udvikler med al sandsynlighed deres egen teknologi in-house.

2: Har de adgang til store datamængder?

Data er vor tids guld eller olie. Sandsynligvis vil vi opleve, at de selskaber, der over de kommende år vinder AI-krigen, er de aktører, der har adgang til den største pulje af data.

Data er grundstenen i ethvert AI-system. AI trænes på store mængder af data således, at systemet er i stand til at forstå vores verden og vores måde at kommunikere på. Det fungerer lidt på samme måde, som en menneskebaby, der lærer at kommunikere ved at høre ord og sætninger fra sine forældre.

Eksempelvis er ChatGPT trænet på store mængder af tekstdata fra avisartikler, bøger, hjemmesider, sociale medier etc.. Derigennem har den lært at forstå, hvordan vi kommunikere. Ligeledes er fx Teslas selvkørende AI trænet på store mængder videodata fra trafikken.

3: Har du mulighed for at afprøve deres teknologi?

ChatGPT har sat standarden for, hvad AI anno 2023 er i stand til. Ethvert selskab, der forsøger at konkurrere indenfor dette domæne, er nødt til at lancerer produkter eller services, der kan overgå, eller i det mindste matche, ChatGPTs kapabiliteter. Et lavpraktisk – men vigtigt – råd er derfor at afprøve selskabets AI-system, så du selv kan vurdere, hvor konkurrencedygtig AI-teknologien er.

Selskabet kan pynte sig med mange flotte ord og gloser, men alt afhænger i sidste ende altid af, hvordan de står placeret i forhold til frontløberne.

4: Har de adgang til den nødvendige kapital?

Fælles for alle AI-systemer er som nævnt, at de skal trænes på enormt store mængder data. Denne datatræning foregår på avancerede og dyre supercomputere. Prislejet for at opnå den nødvendige computerkraft løber ofte op i flere milliarder dollars.

Denne pris er dog kun for at træne AI-systemet. Det kræver lige så store computerkræfter at servicere brugerne – og derfor løberne den endelige pris hurtigt op i niveauer, som kun de færreste AI-aktører kan være med på.

Konklusionen er, at der er høje adgangskrav for at deltage i AI-kapløbet. Og skønt man kunne foranlediges til at tro, at det flyder over med stærke AI-aktier med bundløst potentiale, så er sandheden for nu, at det er relativt få aktører, der dominerer industrien.

Lad os prøve at tage et nærmere kig på disse aktører.

De stærkeste AI-aktier lige nu

Lad os tage et nærmere kig på de aktier, der efter min mening står stærkest i AI-industrien lige nu. Alle selskaber opfylder de fire krav fra sidste afsnit.

Microsoft

Microsoft står stærkt i AI-industrien takket være deres investering i selskabet OpenAI. OpenAI er udvikleren bag ChatGPT, og Microsoft har siden 2019 investeret over 10 milliarder dollars i selskabet. Microsoft ejer i dag omkring 49% af OpenAI, og de kan dermed frit implementere ChatGPT i deres egne produkter.

Microsoft har generelt været gode til at fokusere alle deres kræfter på AI-teknologi, og de har arbejdet hurtigt og effektivt på at implementere ChatGPT i deres services og produkter. ChatGPT er fx blevet implementeret i deres søgemaskine Bing – og det har på ganske kort tid transformeret Bing til en seriøs aktør i søgemaskine-industrien. I dag har Bing over 100 millioner daglige brugere.

Microsoft arbejder ligeledes på at implementere ChatGPT i Windows og i Office-pakken.

Microsoft har også den fordel, at de har en diversificeret indtjening, der består af flere solide indtægtskilder fra bl.a. deres Windows-division, Office-division, Cloud-division, Xbox-division etc.. Det betyder, at de kan tage nogle chancer og risici med deres forretningsmodeller, da de ikke er afhængige af én indtægtskilder. Det står i stor kontrast til fx Google.

Ulemper:

Microsoft ejer kun en andel af OpenAI, og det kan på længere sigt give problemer. Rygter fortæller, at dette forhold allerede har ført til gnidninger i samarbejdet. Problemet er, at OpenAI eftersigende ikke vil give Microsoft fuld adgang til ChatGPTs “maskinrum”. Hvis Microsoft kendte til alle ChatGPTs hemmeligheder, ville de i princippet kunne stoppe samarbejdet og fortsætte udviklingen af deres egen chat-AI.

Alphabet

Google, der ejes af Alphabet, har også en stærk brik på AI-spillepladen. Googles store trumfkort er, at de gennem de seneste år har håndplukket mange dygtige AI-udviklere. Derfor har de i dag et team bestående af nogle af verdens førende specialister indenfor området.

Google udvikler lige nu på deres modsvar til ChatGPT, der hedder Bard. Bard er på nuværende stadie ikke lige så god som ChatGPT, men Google arbejder næsten i døgndrift på at få Bard op på samme niveau. Bard er som følge deraf blevet væsentligt opgraderet over de seneste måneder, og det har mindsket afstanden til ChatGPT.

Det store spørgsmål er derfor, hvorvidt Bard kan indhente og måske overhale ChatGPT. Det er for tidligt at spå om endnu, og det efterlader lige nu Alphabet på en placering, der ligger bag i Microsoft. Men det man bør huske på er, at en 2. eller 3. placering i dette kapløb stadig er en meget stærk position.

Ulemper:

ChatGPT har transformeret måden, som vi søger efter information på: ChatGPT kan ofte servere den efterspurgte information direkte for brugeren. Derved fjernes nødvendigheden af at besøge en hjemmeside. Dette kan derfor medføre, at vi besøger betragteligt færre hjemmesider i fremtiden.

Det kan vise sig at blive problematisk for Google, for det er netop reklameomsætningen fra hjemmesider, der udgør den største del af Googles indtjening. I regnskabsåret for 2022 udgjorde reklameomsætningen 80% af den samlede toplinje.

Hvis Google vil forblive konkurrencedygtig mod ChatGPT og Bing, så er de nødsaget til at implementere Bard direkte i Google-søgemaskinen i fremtiden. Men hvis brugerne derved besøger færre hjemmesider, vil det kunne skade Googles reklameomsætning.

Nvidia

Nvidia er brancheførende indenfor produktion af GPUer (Graphic processing units). GPUer bruges i Nvidias grafikkort til at afvikle computergrafik, men i de seneste år har det også vist sig, at GPUer er effektive til at træne AI-applikationer med. Nvidia sælger og licenserer deres GPUer i kraftfulde supercomputere, som i dag benyttes af mange af verdens førende AI-selskaber. Eksempelvis er OpenAI en stor kunde hos Nvidia, da de skal bruge enorme mængder computerkraft til at træne ChatGPT.

Dette har sendt Nvidia i front i AI-industrien, da de er verdens førende leverandør af GPU-drevne supercomputere. Nvidia har i dag en global markedsandel indenfor GPU datacentre på 90% (AMD og Intel deles om størstedelen af de andre 10%).

Nvidia kan man kalde en ’infrastruktur’-aktie. De udvikler altså ikke selv AI-applikationer, men de ’lægger togskinnerne’, som de andre selskaber benytter. Hvis vi fortsætter i denne tog-analogi, står Nvidia ekstra stærkt, fordi mange AI-selskaber er begyndt at udvikle deres teknologi, så den passer til netop Nvidias togskinner. Det gør det altså sværere for konkurrenter at få et solidt fodfæste i markedet.

Ulemper:

Nvidia kan potentielt set have en stor akilleshæl. Nvidia har igennem de seneste måneder været en eftertragtet aktie for mange investorer, som har ønsket at investere sig ind i AI-boomet. Det har medført, at Nvidia lige nu sælges til nogle meget høje multipler – og fx ligger Nvidias P/E værdi i skrivende stund på +200. Det er en særdeles høj ’kilopris’, og det betyder, at markedet lige nu har meget store forventninger til Nvidias fremtidige eksekvering og vækst på top- og bundlinje.

Problemet opstår derfor, hvis Nvidia skulle ramme under disse forventninger i fremtidige regnskaber. Så vil der potentielt være dybt at falde. Dette scenarie er ikke utænkeligt, da flere stærke konkurrenter har meldt ud, at de snart vil begynde at tilbyde deres egne AI-træningscomputere, bl.a. Microsoft og Tesla.

Tesla

Nogle investorer er måske ikke bekendt med det, men fra et ingeniørmæssigt perspektiv er Tesla en af de førende AI-selskaber.

Tesla ligger i front indenfor AI i selvkørende biler. Tesla benytter den samme underlæggende teknologi som ChatGPT: de neurale netværk. Ligesom ChatGPT skal selvkørende AI-teknologi også trænes på store mængder af data. Selvkørende biler trænes på store mængder af videodata fra den virkelige verden for at den kan forstå og færdes i trafikken.

Hver en Tesla der kører rundt i trafikken indsamler data til Teslas AI-algoritme, og det har bragt Tesla i front. Teslas nærmeste konkurrenter er Waymo fra Google og Cruise fra GM. Men udfordringen for dem er, at de er taxi-services. De opererer derfor kun et par hundrede selvkørende taxier. Derfor går dataindsamlingen meget langsommere sammenlignet med Tesla, der indsamler data fra flere millioner biler.

Jeg vurderer, at Tesla er meget langt i front indenfor selvkørende AI. Jeg forventer, at de vil kunne udgive teknologien indenfor få år, og hvis det sker, så vil det åbne op for store nye indtjeningskilder for Tesla. Det vil bl.a. resultere i, at Tesla får en markant højere margin på deres biler (som i forvejen er blandt de højeste i branchen), da Teslas selvkørende teknologi sælges til over 100.000 kroner og kan implementeres i bilen med en software-opdatering. Samtidig vil det sandsynligvis muliggøre Teslas robottaxi-service. Det kan beskrives som en førerløs Uber-service, der vil gøre det muligt at lade sin Tesla-bil køre førerløst rundt og agere taxi.

Det kan potentielt set også åbne en anden stor indtjeningskilde – nemlig licensering af Teslas selvkørende AI til konkurrenterne. Jeg ser en stor sandsynlighed for, at Tesla indenfor få år vil licensere sit Tesla-styresystem til andre bilfabrikanter. Det vil betyde, at Tesla i så fald får samme forretningsmodel som Microsoft har med Windows og Google med Android. Tesla har faktisk allerede meldt ud, at de er i indledende forhandlinger om en licenseringsaftale med en større bilfabrikant.

Ulemper:

Tesla har flere gange måtte udskyde lanceringen af deres selvkørende teknologi, og derfor er det også svært at vurdere, hvornår vi kan forvente at teknologien er fuldt færdigudviklet.

Regulering kan potentielt blive en bremseklods for Tesla. Ét tragisk uheld, der involverer en selvkørende Tesla, kan potentielt få politikerne til at bremse udrulningen af teknologien.

Meta

Meta, ejeren af bl.a. Facebook, er også en af frontløberne indenfor AI-teknologi. Meta ejer Facebook, Instagram, Whatsapp og har netop lanceret Threads, der er en konkurrent til X (tidligere Twitter). Det betyder, at Meta har adgang til en stor og dyb brønd af data fra disse sociale medier – og det er en stor hjælp i udviklingen af deres AI-applikationer.

Meta udvikler deres egen konkurrent til ChatGPT, som de kalder Llama. Meta har valgt at gøre Llama ’open-source’, og det betyder, at alle har mulighed for at ’gå ind i maskinrummet’ og se, hvordan tandhjulene drejer rundt. Det står i stor kontrast til OpenAI og Google, som udvikler deres AI-modeller ’closed-source’. Det er derfor ikke muligt at se, hvordan disse fungerer.

Meta har begrundet denne beslutning med, at flere selskaber og researchere derved kan deltage i udviklingen af AI-applikationer, da de får mulighed for gratis at implementere og sælge teknologien i deres egne produkter. Samtidig siger Meta, at de forsøger at øge og forbedre sikkerheden og give mere transparens.

Meta har selv udtalt, at Llama på nogen punkter ikke er lige så god som ChatGPT. Metas ambition er dog at forbedre Llama, så den kan blive lige så god – og måske bedre end ChatGPT i fremtiden.

Ulemper:

Eftersom Meta har gjort Llama gratis at benytte for andre virksomheder, er det svært at få øje på en stor indtjeningskilde i fremtiden. Derudover er det fortsat svært at vurdere, om Llama med Metas åbne udviklingstilgang har mulighed for, at blive lige så god som fx ChatGPT på længere sigt.

Konklusion

Konklusionen er, at AI er en teknologi, der er kommet for at blive, og det vil transformere store dele af vores liv herfra. De førende AI-selskaber har derfor meget at vinde over de kommende år.

Der er dog gået inflation i AI-aktier, og mange selskaber vil skruppelløst sætte et AI-mærkat på sig selv, selvom de reelt ikke udvikler nogen form for konkurrencedygtig AI-teknologi.

Derfor skal vi, som investorer, være ekstra skarpe, når vi forsøger at investere os ind i AI-bølgen. Jeg anbefaler, at man forholder sig kritisk og som minimum stiller de 4 nævnte krav til enhver AI-aktie, som man overvejer at investere i.

På nuværende tidspunkt er der ganske få aktører, som reelt udvikler stærke og transformerende AI-applikationer. Hvis man formår at identificere disse aktier, vil man med høj sandsynlighed opleve store aktiestigninger over de kommende år.

Dettemateriale er udarbejdet af Anders Bæk og indeholder information, der kan anses for at være en investeringsanbefaling i henhold til Markedsmisbrugsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 596/2014), dvs. information som anbefaler eller foreslår en investeringsstrategi. Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige (Nordnet), har ikke deltaget i udarbejdelsen, gennemgået eller foretaget ændringer imaterialet. Anders Bæk har ansvaret formaterialets indhold,og at det lever op til gældende lovgivning og regler.

Materialet har ikke været forelagt de omtalte selskaber.

Anders Bæk ejer aktier i de omtalte selskaber.

Dette materiale blev offentliggjort første gang den 25/08-2023 kl. 14.00.

Indholdet i dette materiale udgør ikke personlig investeringsrådgivning. Det er vigtigt, at du som investor træffer dine investeringsbeslutninger ud fra din egen vurdering af information fra forskellige kilder. Nordnet påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af brug af information fra dette materiale. Materialet må ikke gengives uden Nordnets udtrykkelige samtykke.

Det kan forekomme, at Nordnet har positioner i værdipapirer, der omtales imaterialet. En sådan beholdning er da alene af administrative hensyn og uden fortjeneste for Nordnet.

Nordnet er under tilsyn af Finansinspektionen i Sverige og det danske Finanstilsyn.

Der er altid en risiko forbundet med at investere. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast.Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.