Det kan lyde kompliceret at sætte sig ind i sin pension, men oftest er det faktisk mere simpelt, end de fleste tror.

Jeg har samlet fem råd, som kan give dig et bedre overblik over din pension, og måske giver det dig også lysten til at tage kontrollen over din pension.

1. Skab overblik

Før du kan tage kontrol over din pension, er det vigtigt, at du har et overblik over den. Det kan du få via pensionsinfo.dk

Her kan du se alle de pensioner, som du har andre steder end i Nordnet. Uagtet om de er private eller offentlige. Du vil også kunne få overblik over de livs- og pensionsforsikringer, som du har gennem dine pensionsordninger. Derudover vil du også kunne se, hvor meget du vil få udbetalt som pensionist, hvis du fastholder de ordninger, som du har nu.

2. Sørg for at samle dine pensioner

Mange har prøvet at skifte job. Og for de fleste vil et jobskifte også betyde, at man får oprettet en ny pension. Det betyder, at mange har det, som kaldes for “klatpensioner”. Det er kort fortalt små pensionsopsparinger, der ikke længere er aktive. 

Derfor kan du med fordel undersøge, om du kan samle alle dine pensioner ét sted. Det giver dig ikke kun et bedre overblik, men sparer dig også for at betale administrationsgebyrer flere steder.

Om Pernille Oldgaard

Pernille Oldgaard, også kendt som Moneymum, er tidligere bankrådgiver og filialdirektør. Hun arbejder nu med at gøre privatøkonomi letforståeligt og har rådgivet og hjulpet mange danskere med økonomi og investering.

Se Pernilles andre artikler

3. Tjek dine omkostninger

Pension er forbundet med omkostninger. Derfor er det vigtigt, at du skaber dig et overblik over, hvad du betaler for dine pensionsordninger. På den måde sikrer du dig, at du får mest muligt ud af dine investeringer.

Undersøg dine årsopgørelser

Hvert år sender pensionsselskaber og banker en årsopgørelse, som du måske bør læse en ekstra gang. Årsopgørelsen viser nemlig, hvilke omkostninger du har betalt i løbet af året. Så er du i tvivl om, hvad du har betalt i administrationsomkostninger og investeringsomkostninger, kan du finde det i din årsopgørelse. 

Derudover kan du med fordel holde øje med ÅOP, som er dine årlige omkostninger i procent. På den måde kan du få et procentuelt billede af, hvad omkostningerne udgør i forhold til din samlede opsparing.

Gennemgå dine vilkår

Det er altid en god idé at kende sine vilkår. På pensionsselskabets hjemmeside eller i dine pensionsoversigter kan du finde oplysninger om de omkostninger, der knytter sig til din ordning.

Nogle selskaber tilbyder også beregningsværktøjer, der kan hjælpe dig med at estimere de samlede omkostninger på sigt.

Sammenlign dine ordninger

Hvornår ved man, om noget er dyrt? Den mest simple måde at finde ud af det på er at sammenligne dine ordninger med andre.

Hvis omkostningerne virker høje, kan det være en god idé at sammenligne med andre udbydere. Lave omkostninger betyder ikke nødvendigvis højere afkast, men over tid kan det have en positiv indflydelse på din samlede opsparing.

Du kan også prøve Nordnets pensionsberegner her:

4. Overvej din risiko

Kvinder har en tendens til at investere med lavere risiko end mænd. Lavere risiko kan dog også betyde lavere afkast. Derfor er det vigtigt, at du overvejer, om du har valgt den rigtige risiko for din pension.

Selvom flere undersøgelser viser, at kvinder generelt er mere konservative med deres investeringer end mænd, kan der også være andre forhold, som spiller ind.

Mange pensionsselskaber tilbyder blandt andet rådgivning baseret på køn, alder og andre demografiske forhold, som kan have indflydelse på den samlede risikoprofil. Kvinder lever typisk længere end mænd, hvilket også kan være noget, som et pensionsselskab lægger vægt på, når de anbefaler risikoprofil. Herudover har kvinder ofte et mindre sammenhængende karriereforløb grundet eksempelvis barsel eller perioder med deltidsarbejde, mens de har små børn. Det kan have indflydelse på pensionsformuens størrelse både grundet færre og lavere indbetalinger samt en risikoavers investeringsstrategi for at minimere tab.

5. Opret en ægtepagt om pension 

Det er nok de færreste, der ved, at pensionen ikke indgår i den almindelige deling af formue, når man bliver gift. Det betyder, at hvis man bliver skilt, så er der ikke krav om, at man skal dele sine pensioner, selvom man deler formuen. Men det findes der en løsning på.

Det er nemlig muligt at lave en ægtepagt. Det vil sige, at man aftaler, at værdien af de forskellige pensionsordninger, man måtte have, skal indgå lige i delingen ved en eventuel skilsmisse eller separation.

Så har I pensionsordninger, som I ønsker ligeligt fordelt, skal I derfor oprette en ægtepagt om deling af pensioner, da det ikke sker automatisk.

Dine valg betyder noget

Pension kan være en svær størrelse for mange og måske især for dem, som stadig har mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Men selvom pensionen måske er mange år ude i fremtiden, så har de valg, du træffer i dag, stor indflydelse på, hvordan dit liv som pensionist kan se ud. 

Det er nemlig nu, at du lægger fundamentet for det liv, du ønsker, når du ikke længere er på arbejdsmarkedet.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

En konto og en handelsrobot

Aktiesparekontoen og månedsopsparingen bliver oftere sat overfor hinanden, da begge investeringsformer er blevet populære. Og det er med god grund. Personligt er jeg tilhænger af begge investeringsformer – de behøver nemlig ikke at udelukke hinanden. Jeg mener, at de komplimenterer hinanden godt, da de har hver sine fordele og ulemper. Men faktisk er de også forskellige. En aktiesparekonto er nemlig en kontotype, hvor en månedsopsparing er en handelsrobot.

Hvordan du skal fordele dine investerede penge, kan kun dig og din pengepung afsløre. Her kommer nogle fordele og ting, du skal være opmærksom på, før du beslutter dig for, om det er en aktiesparekonto eller en månedsopsparing, du vil investere med – hvis altså ikke du ender med at gøre som jeg og gøre begge dele.

Kom godt i gang

Hvis du har et større startbeløb på fx +5.000-10.000 kroner, så kan du overveje at investere dem på en aktiesparekonto. Har du ikke et større startbeløb, så er månedsopsparingen derimod et godt sted at starte, for her kan du komme i gang for kun 100 kroner om måneden.

Hvis du fx både har et større startbeløb og et fast månedligt beløb at investere for, så kan du overveje at smide startbeløbet på aktiesparekontoen og det månedlige beløb på månedsopsparingen. Jeg vil dog sige, at hvis du nu også har et større månedligt beløb på fx 3-5.000 kroner at investere for, så kan du også selv købe værdipapirer på aktiesparekontoen hver måned, indtil du rammer indbetalingsloftet.

Aktiesparekontoens fordele og ulemper

I 2019 blev aktiesparekontoen indført i Danmark for at styrke den danske investeringskultur. Danskerne tog først rigtig godt imod den i 2021, hvor antallet af danskere med investeringer på en aktiesparekonto voksede med 96.000 ifølge Finans Danmark. I udgangen af 2023 var der omkring 360.000 indehavere af en aktiesparekonto. Tallet er stødt stigende, og fra januar 2024 blev loftet for, hvor meget du må indskyde, endelig hævet til 135.900 kroner. Og fra 2025 må du i alt indskyde 160.000 kroner.

Månedsopsparingens fordele og ulemper

Med en månedsopsparing investerer du et fast beløb i en eller flere fonde, ETF’er eller investeringsforeninger. Du bestemmer selv et fast månedligt beløb, som passer til dig og din økonomi. Det er i min optik den nemmeste måde at investere på, fordi det hele foregår automatisk.

Opsummering

Uanset hvad og hvordan du vælger at investere, så er det altid en god idé at komme i gang. Hvad der er den rette måde at investere på for dig, afhænger meget af din samlede økonomi.
Personligt er jeg glad for at have en månedsopsparing, hvor jeg overfører et fast beløb hver måned, og så satte jeg for år tilbage et større beløb ind på min aktiesparekonto.

Held og lykke med din investeringsrejse!

Men men men! Lad ikke skatten være det, der holder dig tilbage for at få dine egne penge til at arbejde for dig.

Det skal du vide om skat

Som udgangspunkt skal du faktisk kun betale skat, hvis du tjener penge på dine investeringer. Og at tjene penge på sine investeringer er jo en god ting, og det er jo netop formålet med at investere sine penge. Så nu vil jeg tage dig igennem de mest gængse ting, som kan være rart at vide, uanset om du er i gang med at investere, eller du er på vej til at lave din første investering.

Det første, der kan være en god idé at kende forskel på, er realisationsbeskatning og lagerbeskatning. De to skatteformer er nemlig lidt hinandens modsætninger.

1. Realisationsbeskatning

Realisationsbeskatning – også kaldet realisationsprincippet – er, når en gevinst eller et tab på en investering først beskattes, når investeringen sælges eller realiseres. Det betyder, at du ikke betaler skat af en stigning i værdien af dine investeringer, før du faktisk sælger dem og dermed realiserer gevinsten.

Det praktiske

• Realisationstidspunktet: Beskatningen sker først, når investeringen sælges.
• Beregning af gevinst/tab: Gevinsten eller tabet beregnes som forskellen mellem salgsprisen og købsprisen. Har du købt til forskellige priser løbende, beregner man en gennemsnitlig anskaffelsespris.
• Skattesats: Skattesatsen kan variere alt efter hvilken type investering, der er tale om. Men som udgangspunkt kan du forvente en skattesats på 27-42%.
• Fradrag: Når du sælger dine investeringer med tab, kan du få et fradrag, som kan modregnes i dine gevinster.
• Indberetning: Nordnet indberetter som udgangspunkt automatisk dine køb og salg til skat. Så du skal ikke foretage dig noget aktivt selv.

Lav eller høj skat af aktieindkomst

Når aktieindkomst beskattes efter realisationsprincippet, skelnes der mellem lav og høj beskatning. Aktieindkomst beskattes med enten 27% eller 42% afhængig af størrelsen på din aktieindkomst:

• De første 61.000 kr. (2024) beskattes med 27%.
• Beløb over 61.000 kr. (2024) beskattes med 42%.

Hvis du er gift og bor sammen med din ægtefælle, fordobles denne beløbsgrænse. Det betyder, at I sammen kan tjene op til 122.000 kr. på aktier til en beskatning på 27%. Indkomst derover beskattes med 42%.

2. Lagerbeskatning

Lagerbeskatning er, når en gevinst eller et tab på en investering beskattes løbende hvert år, uanset om investeringen er solgt eller ej. Det betyder, at du betaler skat af en stigning i værdien af dine investeringer hvert år, selvom du ikke har realiseret gevinsten ved salg.

Det praktiske

• Lagerbeskatningen: Beskatningen sker årligt, baseret på investeringens markedsværdi ved årets udgang.
• Beregning af gevinst/tab: Gevinsten eller tabet beregnes som forskellen mellem værdien d. 1. januar og d. 31. december hvert år.
• Skattesats: Skattesatsen kan variere alt efter hvilken type investering, der er tale om. Men som udgangspunkt kan du forvente en skattesats på 27-42% ved aktieindkomst og 30-42% ved kapitalindkomst. Beskatningsformen afhænger af, hvad du har investeret i.
• Fradrag: Hvis din investering er faldet i værdi, får du et fradrag.
• Indberetning: Nordnet og andre investeringsplatforme indberetter som udgangspunkt automatisk værdistigninger til skat. Så du skal ikke foretage dig noget aktivt selv.

Lav eller høj skat af lagerskat

For kapitalindkomstafhænger skattesatsen af din øvrige kapitalindkomst (fx renteindtægter og -udgifter). Skatteloftet for kapitalindkomst er 42%, og typisk ligger satsen mellem 30-42%. Taler vi om aktieindkomst ved lagerskat, er satsen den samme som beskrevet ovenfor.

Skat og aktiesparekonto

Beskatningen på en aktiesparekonto fungerer forskelligt fra andre investeringskonti. Her er der nemlig for det første penge at spare, da skattesatsen kun er 17%. Beskatningen på en aktiesparekonto fungerer også efter lagerprincippet, hvorfor man skal betale skat hvert år. Her trækkes skatten direkte på kontoen omkring februar måned efter skatteåret.

Jeg håber, at du har mod på at kaste dig ud i dine første investeringer. Det ene udelukker ikke det andet. Du kan sagtens både investere på en aktiesparekonto og på et aktiedepot, hvor nogle af dine investeringer beskattes efter realisationsprincippet og andre efter lagerprincippet, fx hvis du bruger Nordnet One.

Jeg selv elsker at have en blanding af det hele. God fornøjelse.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Min hemmelige opskrift på, hvordan du kommer i gang

Vi ved alle, hvor frygteligt svært det kan være at holde et nytårsforsæt i et helt år, hvad enten det handler om at spise sundere, dyrke mere motion eller spare flere penge op. Derfor vil jeg gerne dele min hemmelige opskrift på, hvordan du bedst kan lykkes med at få en bedre økonomi i 2024, så du kan spare flere penge op og komme i gang med at investere. For der er jo ingen af os, der ønsker at smide håndklædet i ringen undervejs og trække på kassekreditten i slutningen af måneden.

Det hele starter med et økonomisk overblik. Hvis du gerne vil give dig selv en god økonomisk start på 2024, så er det vigtigt, at du skaber dig et overblik. Et økonomisk overblik starter, hvis du spørger mig, altid med et budget. Når jeg lægger et nyt budget for året, så tager jeg altid udgangspunkt i tallene for det foregående år. Det er et godt udgangspunkt, da nogle af udgifterne fortsætter uændret, nogle forsvinder helt, andre skal tilrettes, fordi de enten stiger eller falder, og så kan det være, at der er kommet helt nye udgifter til som fx medlemskabet til fitness, for det er jo januar.

Den største fejl er, at du ikke følger op løbende på dit budget

Igennem mine seneste 14 år som blandt andet bankrådgiver, filialdirektør og økonomisk mentor har jeg mødt hundredvis af gode budgetter, som er lagt i starten af et nyt år – men som aldrig er blevet kigget på siden da. Det er en stor fejl. For der sker mange ting i løbet af et år, og du bliver derfor nødt til at følge op på dit budget løbende. Det er vigtigt, at du løbende trimmer dit budget, så du kan opsige ting, du ikke bruger (nok), at du opdager fejl (det er helt vildt, hvor mange der betaler til ting, som de ikke ved, hvad er, eller kan huske, at de har tilmeldt sig), men det er også vigtigt, så du kan opdage prisstigninger og tage stilling til, om det er på tide at undersøge markedet på fx telefoni, internet, strøm, forsikringer eller alarmabonnementer – og hvad du ellers betaler til hver eneste måned.

Jeg bruger selv 10 minutter om måneden

Jeg bruger selv ti minutter hver måned på at sammenholde udgifterne i min mobilbank med mit budget, så jeg kan se, om det estimerede budget stemmer overens med virkeligheden. For hvis det ikke gør det, så vil der i værste fald, på et eller andet tidspunkt, mangle penge på budgettet – og i bedste fald vil der stå flere penge, end der skal bruges – uden at man opdager, at man faktisk har penge til gode på sin helt egen budgetkonto, som man i stedet kunne have fået til at vokse ved fx at investere dem eller fx afbetalt mere på sin gæld.

Sæt dig et forbrugsmax og et opsparingsmål

For fem år siden da jeg var gravid med vores første barn, satte jeg mig for, at nu skulle der altså spares nogle penge op, fordi vi brugte hver en krone hver måned. Der blev ikke sparet op, og der blev ikke investeret fast hver måned, og det var jeg ikke tilfreds med. På tre år sparede vi samlet set 1 million kroner op. Det lyder helt vanvittigt, at det kunne lade sig gøre. Men det kunne det – og det kunne det, fordi jeg besluttede mig for at gøre følgende:

1. Lægge et budget
2. Følge op på budgettet hver måned
3. Sætte et forbrugsmax
4. Tracke vores forbrug
5. Lave et ambitiøst opsparingsmål

Disse fem simple steps var årsagen til, at vi pludselig kunne finde ud af at spare penge op – uden at vi havde fået nye lønninger af betydelig størrelse. Men jeg fandt ud af, hvordan jeg kunne snyde min egen hjerne.

Vi vendte vores økonomi på hovedet og sparede 1 million op på 3 år

Måden, vi havde håndteret vores økonomi på tidligere, var, at vi havde en fast overførsel til budgetkontoen, madkontoen og opsparingen, og så var resten tilbage, og dem kunne vi bare bruge – og det skal jeg lige love jer for, at vi gjorde. Vi havde et rådighedsbeløb på 30-35.000 kroner hver måned, og de penge forsvandt imellem vores hænder – og vi følte på ingen måder, at vi levede ekstravagant, for vi købte ikke dyrt tøj, dyre tasker eller andre luksusgoder. Vi levede bare fra dag til dag og handlede ofte, smed meget mad ud, lavede ikke madplaner og tog ud og spiste, og så tænkte vi ikke så meget over vores daglige forbrug. Pengene forsvandt helt uden, vi opdagede det.

Billede af budgetskabelon, der er udarbejdet af Nordnet og Pernille Oldgaard (moneymum)

Men så vendte jeg vores økonomi på hovedet og snød min hjerne. Jeg fandt ud af, at hvis vi slog vores budgetkonto og lønkonto sammen, så kunne alle regninger bare blive trukket direkte, og derfra overførte jeg et forbrugsmax til os på samlet set 12.000 kroner. Det er senere blevet til 15.000 kroner, efter vi har fået et barn mere, og inflationen har været stigende de sidste år. Jeg overførte derfor 12.000 kroner til forbrugskontoen, lod alle regningerne blive betalt, og det tal der stod tilbage, flyttede jeg manuelt over på opsparingskontoen, og her kunne jeg pludselig se, at vores opsparing kunne vokse betydelig meget hver måned.

Nogle måneder kunne vi overføre 10.000 kroner og nogle måneder 40.000 kroner – og så blev det pludselig sjovt, og vi blev motiverede. Og på den måde sparede vi 1 million kroner op på tre år og brugte dem til en udbetaling på vores nybyggede hus og solgte vores gamle hus. Jeg vil gerne afsløre, at når man skifter et billigt hus ud med et dyrt hus, så kan man ikke fortsætte med at spare så mange penge op – og derfor skal man udnytte de perioder i livet, hvor man kan spare mere op, for det er her, man virkelig kan booste sin opsparing.

De 5 hovedingredienser til at forbedre din økonomi

Hvis du også vil tage styring over din økonomi, skal du altså gøre følgende:

1. Skab overblik og læg et budget
2. Sæt dig et ambitiøst opsparingsmål, som motiverer dig
3. Giv dig selv et forbrugsmax – et fast månedlig beløb, som du kan leve (godt) for
4. Track dit forbrug, så du kan se, hvad du præcis bruger dine penge på – det er en kæmpe øjenåbner og kan hjælpe dig med at ændre de vaner, du ønsker
5. Følg op – hver måned. På både dit forbrug, din opsparing og dine udgifter i dit budget.

Det er nøglen til at lykkes og holde gryden i kog. Vil du gerne i gang med at lægge dit budget for 2024? Så find min skabelon her. Held og lykke og godt nytår!