Storebrand
Debatten om investeringer i kontroversielle våben er atter blusset op. Nordiske fonde har af etiske grunde ekskluderet producenter af kernevåben, klyngebomber og landminer. Men med krig og geopolitisk uro spørger mange nu: Kan man holde fast i disse idealer – uden at tabe økonomisk?
Diskussionen om investeringer i kontroversielle våben er igen kommet i offentlighedens søgelys. I lang tid har nordiske fonde valgt at ekskludere selskaber, der producerer kernevåben, klyngebomber og landminer. Historisk set har konsensus været, at våben som disse er uforenelige med etiske investeringsprincipper, men flere mener nu, at dette syn ikke passer til den geopolitiske virkelighed.
Kontroversielle våben er defineret som våbensystemer, der ikke skelner mellem civile og militære mål. Der er bred enighed om, at flere af disse våben bryder med international humanitær ret. Derfor har selskaberne, der producerer dem – såsom Boeing og Safran – været sortlistet af Storebrand og andre nordiske kapitalforvaltere.
Men nu udfordres denne praksis. For nyligt er flere våbenfonde blevet lanceret, hvilket har skabet debat i flere medier med stærke og modstridende holdninger. I Dagens Næringsliv kritiserede Oslos tidligere borgmester, Raymond Johansen, DNB for lanceringen af en våbenfond, derefter hans udsagn indeholder selskaber, der er designet til ”massedrab på civile”. Andre medier har omtalt lanceringen af våbenfonden og påpeger, at Norges Oliefond og DNB investerer i selskaber, der er sortlistet af andre aktører.
Afkast versus etik.
Debatten er ikke blot politisk og etisk, men har også en finansiel dimension. Finansforskeren fra Norges Handelshøjskole, Espen Henriksen, påpeger, at enhver eksklusion i en indeksnær fond medfører dårligere diversificering og dermed et dårligere forventet forhold mellem afkast og risiko. Dette teoretiske argument er fremsat som en forventning, så det bliver interessant at se, hvad der rent faktisk har materialiseret sig, siden spændingen i verden øgedes betragteligt med Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.
I en ny akademisk artikel af Bernt Arne Ødegaard fremgår det, at de selskaber, Oliefonden har ekskluderet, har haft et højere afkast end de resterende aktier i referenceindekset. Dermed skulle man måske tro, at en fond, der ikke investerer i kontroversielle våben, har tabt på denne beslutning. Det er imidlertid ikke nødvendigvis tilfældet. Kan kontroversielle våben ekskluderes uden at miste afkast?
Når man ekskluderer selskaber, skal man erstatte dem med andre. En enkel, men mindre hensigtsmæssigt måde ville være at øge vægtningen af de tilbageværende selskaber proportionelt, sådan at totalen bliver 100 procent. For en indeksnær fond vil denne metode øge investeringerne mest i verdens største selskaber, typisk ”Magnificient Seven” fra USA.
Disse aktier kan imidlertid have en afkastprofil, der adskiller sig betydeligt fra selskaber involveret i kontroversielle våben. J.D. Vances tale i februar 2025 i München markerede for mange et vendepunkt: Europa skal opruste, og våbenindustrien fik dermed et endnu kraftigere momentum. Våbenproducenters høje afkast ville man ikke have fået med ved blot at justere de ikke-ekskluderede selskaber forholdsmæssigt op.
Alternativer til selskaber, der producerer kontroversielle våben.
Findes der så et bedre alternativ som får bidraget i afkast med samtidig med, at man undgår at investere i atomkraft og landminer? Svaret er ja: Man kan investere i selskaber, der ligner dem, man ikke har lov at investere i mest muligt. Det betyder, at man køber aktier i selskaber, der tilhører samme industri, samme land, har tilsvarende pris i forhold til indtjening, lignende gældsniveau, profitabilitet og lignende. Målet er, at man investerer i selskaber som giver et lignende afkast og risiko som de ekskluderede, men som ikke er involveret i kontroversielle våben.
Boeing, et af de største selskaber, der er ekskluderet på grund af kontroversielle våben, er mest kendt for produktion af passagerfly, men leverer også interkontinentale ballistiske raketsystemer, som kan bære atomsprænghoveder. Produktionen af udstyr som bruges til atomvåben, udgør imidlertid en lille andel af Boeings virksomhed. Det er derfor muligt at sammensætte en kombination af andre aktier, så man ender med en virksomhed, der ligner Boeings. Den største vægt i sådan en ”klon” er Transdigm, der producerer flykomponenter til blandt andet Boeing. De to selskabers indtægter samvarierer, og det samme gør aktiekursen, hvilket gør selskabet til en god erstatning. Transdigm har faktisk haft et højere afkast end Boeing siden begyndelsen af Ukraine-krigen i 2022 (Figur 1). Man har altså ikke tabt noget på at investere i dette alternativ til Boeing, snarere tværtimod.
Afkast er i lokal valuta. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast.
Afkast er i lokal valuta. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast.
Figur 2 viser, at det samme gør sig gældende for europæiske selskaber, som er ekskluderet for kontroversielle våben, såsom Safran og Thales (stiplede linjer). Disse kan delvist erstattes af investeringer i Rheinmetall og Kongsberggruppen (heltrukne linjer), som faktisk har haft et højere afkast.
Vi har også lavet en portefølje af alle selskaber, der er ekskluderet på kriteriet kontroversielle våben og fundet den portefølje, der ligner mest, men som ikke investerer i kontroversielle våben. På dette niveau ser vi også, at man siden starten på Ukraine-krigen ikke har tabt afkast på at erstatte selskaber, der producerer kernevåben, klyngebomber og lignende med selskaber, som producerer konventionelle våben samt andre aktier, der ligner. Grunden til, at dette fungerer er, at kontroversielle våben ofte kun udgør en mindre del af selskabets samlede virksomhed. Det er derfor muligt at finde andre selskaber med hovedsageligt samme forretningsmodel.
Henriksens teoretiske argument er imidlertid ikke forkert, og uden gode alternative investeringsmuligheder vil eksklusioner kunne svække bytteforholdet mellem afkast og risiko – det har bare ikke været tilfældet siden 2022 for kontroversielle våben.
Etiske principper uden at ofre afkast
Om det er etisk forkert eller rigtigt at investere i våben givet dagens geopolitiske situation, er et spørgsmål, der fremkalder forskellige synspunkter og præferencer. Hos Storebrand forsvarer vi en stats ret til at forsvare egen grænse og befolkning, og dette er våben et legitimt virkemiddel til. På samme tid mener vi, at der er en grænse mellem konventionelle og kontroversielle våben, og vi undlader at investere i våben, der bryder med international lov eller principperne i international humanitær ret. Vi kan stå ved vores etiske principper uden at ofre afkast – hvis vi gør det på en smart måde.
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation, som du finder i ordreafgivelsesvinduet samt på fondens produktside på nordnet.dk. Nordnet modtager provision fra salg af fonde. Se alle satser her.
