Har du 200, 1.000 eller 5.000 kr. at investere hver måned? Sådan kan du gribe det an

Hvordan du kan investere, hænger i høj grad sammen med, hvor mange penge du kan investere. I den her artikel vil jeg prøve at give dig et par tommelfingerregler – og så deler jeg årets mest populære investeringer.
Har du styr på, hvor meget du betaler i kurtage? Og ved du egentlig, hvor meget kurtagen udgør af det beløb, du investerer? Hvis du investerer for mindre beløb er det noget, du bør være særligt opmærksom på.
Derfor er det første spørgsmål, du skal stille dig selv ikke nødvendigvis, hvad du skal investere i. Det er, hvor meget du har at investere. Dit beløbs størrelse afgør nemlig, hvor stor en bid omkostningerne æder. Og det kan også hjælpe dig med at finde ud af, hvilken måde at investere, der giver mest mening for dig.
I den her artikel har jeg delt det op i tre scenarier: under 500 kr., mellem 500 og 3.000 kr. og 3.000 kr. eller derover. Og så har jeg kigget i vores data for at se, hvad I har købt i år. Lad os komme i gang!
Derfor betyder beløbet så meget
Når du køber en aktie, en ETF eller en investeringsforening, betaler du kurtage. Hos os koster en handel i danske aktier og investeringsforeninger 0,10% af beløbet, og altid mindst 25 kr.
Det betyder, at du betaler 25 kr., uanset om du køber for 500 eller 25.000 kr. Det er først, når du handler for mere end 25.000 kr. på én gang, at kurtagen bliver højere end de 25 kr.. Lad mig prøve at vise det på en lidt anden måde.
Eksemplet gælder køb af danske aktier og investeringsforeninger i kurtageklassen Standard. Køber du værdipapirer i udenlandsk valuta, betaler du typisk også 0,25% for at veksle pengene.
Sagt på en anden måde: Køber du en aktie for 500 kr., skal din aktie stige mere end 5%, for at du har tjent kurtagen hjem. Derfor ville jeg gøre følgende.
Under 500 kr.: Lad månedsopsparingen gøre arbejdet
Har du et mindre beløb at investere hver måned, kan en månedsopsparing være et godt sted at starte. Her betaler du ingen kurtage, når der bliver købt.
Det er vigtigt at understrege, at månedsopsparingen ikke er en konto, men en måde at investere på. Den fungerer lidt ligesom Betalingsservice: Du vælger et beløb og en eller flere investeringer, og så bliver der automatisk investeret for dig hver måned.
Investerer du i fonde, kan du investere fra 100 kr. om måneden.
Vil du hellere investere i ETF'er eller investeringsforeninger, er minimumsbeløbet 500 kr. Her betaler du først kurtage den dag, du sælger igen.
Månedsopsparingen kan kobles på et aktiedepot, et pensionsdepot eller et depot for mindreårige - men ikke en aktiesparekonto.
Top 10: Det mest populære på månedsopsparingen i år
Flere end 170.000 af jer har investeret via en månedsopsparing i år. Her er de ti mest populære investeringer:
Øverst ligger Nordnet One Offensiv, som er vores egen fondsløsning. Den investerer cirka 80% i aktier og 20% i obligationer fra hele verden. Nordnet One Balance på ottendepladsen fordeler pengene med cirka 60% i aktier og 40% i obligationer.
Mellem 500 og 3.000 kr: Velkommen til gråzonen
Her bliver det straks værre at skulle give dig ét svar. Men du kan glæde dig over, at du er i godt selskab. Da jeg kiggede på, hvor meget de af jer med en månedsopsparing investerer for hver måned, viste det sig, at halvdelen ligger i 'gråzonen' mellem 500 og 3.000 kr.
Kilde: Egne data. Samlet beløb pr. kunde pr. måned, januar–september 2026.
I det her interval vil jeg sige, at du groft sagt har tre muligheder:
Invester i ETF'er eller investeringsforeninger. Ligger du i den højere ende, kan du godt forsvare at investere i én ETF eller investeringsforening om måneden. Men vær opmærksom på dine omkostninger. Du kan også gøre det via en månedsopsparing, hvis du har fra 500 kr. og opefter. Her sparer du nemlig købskurtage, som jeg tidligere har nævnt.
Spar op, indtil du når din egen grænse. Ligger du et sted i midten, kan det give mening at lave en regel med dig selv, der hedder, at du først vil investere i noget, når du har f.eks. 3.000 kr. Her vil kurtagen udgøre mindre end én procent af dit beløb.
Kombinér de to. Synes du, det virker for omstændigt at skulle sætte penge til side i flere måneder, inden du endelig kan få trykket køb, behøver du ikke vente. Du kan oprette en månedsopsparing, der investerer et mindre beløb hver måned, og så kan du spare resten op, indtil du når den grænse, du har sat for, hvornår du føler dig okay med at trykke 'køb'.
3.000 kr. eller derover: Slip tøjlerne!
Har du 3.000 kr. eller mere at investere ad gangen, udgør minimumskurtagen under 1% af beløbet. Og så synes jeg personligt, at det bliver lettere at købe f.eks. enkeltaktier eller ETF'er. Også selvom du skal betale kurtage, hver gang du køber. Med andre ord, slip bare tøjlerne!
Vil du samtidig spare lidt på skattebetalingen, kan du kigge mod aktiesparekontoen. Her betaler du 17% i skat af dit afkast, mens du på et almindeligt aktiedepot betaler 27% af de første 79.400 kr. i aktieindkomst (158.800 kr. hvis du er gift) og 42% af resten.
Aktiesparekontoen har dog et indskudsloft på 174.200 kr. i år, men Regeringen har i sit finanslovsforslag foreslået at hæve loftet til 500.000 kr. ved årsskiftet. Og selvom forslaget ikke er vedtaget, har vi da lov at krydse fingre.
Top 10: Det køber I, når I investerer for mindst 3.000 kr. ad gangen
Novo Nordisk ligger suverænt øverst. Mere end hver fjerde af jer, der har handlet for mindst 3.000 kr. i én handel, har købt aktien i år. Resten af listen er en blanding af brede, globale ETF'er og enkeltaktier. På listen var jeg selv lidt overrasket over at finde SpaceX, som først blev børsnoteret i juni.
I sidste ende er valget dit
Nu har jeg prøvet at komme med mit bud på, hvor du kan se hen, alt efter hvilket beløb du har at investere.
Skal jeg komme med et lommefilosofisk råd, vil det være: Start med at finde det beløb, du med god ro i maven kan undvære hver måned. Start hellere småt i stedet for at investere over evne. Bagefter kan du finde den måde at investere på, som passer til både dig og det beløb, du har. Og så til sidst! Hold dig til din plan – også når markedet driller. Det ville jeg ønske, jeg selv var bedre til.
Vil du vide mere, synes jeg, du skal læse artiklen Myter om månedsopsparingen: Forstå den én gang for alle.
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation, som du finder i ordreafgivelsesvinduet samt på fondens produktside på nordnet.dk. Nordnet modtager provision fra salg af fonde. Se alle satser her.













