2026 Q2-regnskab
20 dage siden
‧51 min
6,14 DKK/aktie
Seneste udbytte
4,48%Direkte afkast
Ordredybde
Ingen data fundet
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| - | - | - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q3-regnskab 29. okt. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q2-regnskab 17. jul. | ||
2026 Q1-regnskab 30. apr. | ||
2025 Q4-regnskab 5. feb. | ||
2025 Q3-regnskab 31. okt. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 18. jul. 2025 |
Andre har kigget på
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
8 timer sidenFRA OVERLEVELSE OVER FUSIONER TIL AKTIONÆRPLEJE Normalt strækker hukommelsen sig ikke langt tilbage for finansmarkedets operatører. Men er der én begivenhed de fleste af os husker, så er det finanskrisen fra 2008. Personligt var jeg selv blevet husejer et par år før. Jeg tror faktisk, at det lykkedes os at købe nøjagtigt på toppen i 2006 – og jeg husker, at jeg sad med mine nyfødte tvillinger på armen, da aktiemarkederne brød sammen ovenpå Lehman Brothers konkurs d. 15. september 2008. Selv om vi havde købt huset dyrt, så havde min hustru og jeg fortsat over en million kroner i aktier. Det havde vi ikke, da aktiemarkedet bundede ud i februar/marts 2009. Reelt var faldene begyndt inden 15. september 2008, men den panik, der opstod i disse dage, satte sig hårdt i mange af os. Det er min påstand, at netop bankerne i Danmark først nu i disse år for alvor har lagt finanskrisen bag sig. Perioden på snart 20 år (!) har nemlig været en lang Tour de Force i overlevelse. Ikke alene har bankerne skulle bygge egenkapitalerne op igen, have ryddet ud i lån og låntagere – de har også skulle kæmpet med lovgivning, compliance-krav og politikere, der mildest talt ikke har været bankerne gunstige. Og så har de skullet overbevise såvel professionelle investorer som amatørinvestorer om, at fortidens synder ikke vil blive gentaget. Det har kostet nogle banker livet på vejen, men vi står nu med 17 børsnoterede banker, der ud fra en objektiv vurdering af soliditeten aldrig har stået stærkere. Kapitalkravene er opfyldte, kvaliteten af udlån synes fornuftig, og der venter muligheder for yderligere effektiviseringer via AI. Fusionsbølgen har rullet i alle årene siden finanskrisen. I nogle tilfælde har fusionerne været frivillige – i andre tilfælde har det været nødtvungent. Alle i branchen er enige om, at fusionsbølgen fortsætter – men ingen forventer at blive overtaget. Jeg er personligt af den overbevisning, at nogle af de mindste banker (mest oplagt Lollands Bank og Møns Bank) har svært ved at overleve selvstændigt på sigt. Toplinjerne stagnerer og omkostninger fortsætter med at stige. Dvs. de kommer til at stå i en relativt svagere og svagere forhandlingssituation, jo længere de venter. Det vil også overraske mig, hvis ikke en eller flere af følgende aktører er del af en fusion over de kommende år: Jyske Bank, AL Sydbank, Ringkjøbing Landbobank og SJF Bank. Det samme gælder Danske Bank og Nordea – det mest sandsynlige vil dog være, at de kigger mod Sverige og Norge. Men kurserne på bankaktierne er de seneste par år løbet så hurtigt, at det er svært at se, at der opstår en situation, hvor der bydes 40%-50%-60% over de aktuelle kurser, som vi har set tidligere. Er der så ikke mere at komme efter blandt de danske bankaktier? Jo, det er jeg overbevist om er tilfældet – men ikke alt er naturligvis rosenrødt. Jeg er meget bevidst om, at der på et tidspunkt igen vil komme tab på bankernes udlån – nogle gætter på, at den nuværende krise blandt svinebønder kunne være udløsende. Personligt er jeg mere bekymret for USA's gældssituation, da den har potentialet til at kunne rykke nogle tektoniske plader under os. Som aktieinvestor er det dog vigtigt ikke at lade sig skræmme af alle de forskellige potentielle risici derude – og bankerne er som tidligere nævnt mere solide end nogensinde. Vi har over de seneste 5 år været igennem en pandemi, krig i Ukraine og toldkrig – og ingen af disse har udløst andre væsentlige tab, end dem som bankerne skønsmæssigt har hensat til – men som endnu ikke er realiseret… Det giver en vis forhåbning om, at der vil skulle mere til, før der realiseres væsentlige tab i regnskaberne. Og det leder over til det scenario, der i mine øjne er mest sandsynligt ovenpå (1) Finanskrise (2) Overlevelse og regelstramninger og (3) Fusioner. Jeg tror og håber, at AKTIONÆRPLEJE blive et væsentligt element de kommende år. Hullerne er fyldte efter finanskriserne, og kapitalkravene er mødt. Der er ikke længere forbud mod udlodninger. Overskud og overskudslikviditet kan nu derfor komme aktionærerne til gode. De større banker har de senere år udloddet hele (eller næsten hele) overskuddet. Jeg forventer, at dette bliver en tendens, der kommer til at fortsætte. Og jeg forventer, at aktietilbagekøb bliver en endnu mere udbredt disciplin, end det har været. Hvis jeg får ret i ovenstående, så bør sektoren endeligt (efter næsten 20 år) være ude af skammekrogen blandt investorerne. Så kan de nuværende kursniveauer også vise sig at være for lave, når vi kigger ind i investeringer, hvor overskuddene er gennemskuelige og næsten fuldstændigt bliver udbetalt til aktionærerne.
- 1. aug.KUN EN TÅBE IGNORERER ET AKTIETILBAGEKØBSPROGRAM Inden regnskabssæsonen for de danske børsnoterede banker for alvor starter – og inden sommerferien rinder helt ud – har jeg brugt lidt tid på at kigge nærmere på, hvilken indflydelse de initierede aktietilbagekøbsprogrammer har haft på aktiekurserne relativt til den generelle kursudvikling for bankerne. Og inden, der er nogen, der kommer efter mig med anklager om videnskabelig uredelighed, så vil jeg blotlægge de helt simple forudsætninger: Jeg har kigget på syv banker med tilbagekøbsprogrammer: AL Sydbank Danske Bank Djurslands Bank Jyske Bank Ringkjøbing Landbobank SJF Bank Skjern Bank Jeg har kigget på aktiekursudviklingen for perioden 01-03-2026 – 31-07-2026. Og ja, jeg ved godt, at SJF Bank og Ringkjøbing Landbobank igangsatte deres programmer senere – og Djurslands Banks program rækker tilbage til efteråret 2025. Så det er en kort periode – og hvis jeg havde mere tid, så havde jeg udvidet min lille undersøgelse til også at undersøge tidligere år. ”Finans-indekset” er i perioden fra 1. marts til i dag steget med 8,5% - og OMX-indekset er steget 6,4%. De syv nævnte banker i snit steget med 15,1% over periodens fem måneder. Dvs. et væsentligt merafkast – også når der sammenlignes med peers. Hvis man i stedet alene kigger på aktietilbagekøbsprogrammers aktuelle perioder og annualiserer afkastene, så viser de syv banker et årligt afkast på mellem 24% og 146% - med et gennemsnit på 61%. Dette har været i en periode, hvor bankerne generelt har klaret sig godt, så dette skal også ihukommes, inden der overanalyseres på de simple konklusioner. Ikke desto mindre, så underbygger resultaterne de formodninger, som jeg selv har haft. Det fremgår samtidigt – heller ikke overraskende – at effekterne af aktietilbagekøbene er størst blandt bankerne, hvor aktieomsætningen er mindst – også når der reguleres for aktietilbagekøbsprogrammets relative størrelse til egenkapitalen. I simplificeringens navn, så efterlader det interessenterne med nogle overvejelser: Hvis du er investor: Så vil jeg i mine analyser overveje at tillægge aktietilbagekøbsprogrammerne meget stor værdi Hvis du er en del af en bankledelse: Jeg har tidligere argumenteret for, at det bedste værn mod overtagelsesforsøg er en høj aktiekurs. Hvis I har været i tvivl, så har jeg ovenfor givet jer opskriften på et bedre værn. Nu glæder jeg mig bare til de kommende regnskabsaflæggelser.
28. jul.Fra MW"Danske Bank (+2,4%, 365) har efter sin opjustering ved regnskabet for andet kvartal fået løftet sit kursmål hos amerikanske Jefferies. Kursmålet er nu 395 kr. mod tidligere 380 kr., mens anbefalingen "hold" fastholdes. "- 27. jul.Fra MW "Danske Bank (-0,5%, 356,50) har fået løftet sit kursmål hos amerikanske Morgan Stanley til 400 kr. fra 375 kr., og samtidig gentages den positive anbefaling "overvægt". Også Mediobanca har løftet sit kursmål til 377 kr. fra 360 kr. Her er anbefalingen "neutral". "
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
2026 Q2-regnskab
20 dage siden
‧51 min
6,14 DKK/aktie
Seneste udbytte
4,48%Direkte afkast
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
- 8 timer sidenFRA OVERLEVELSE OVER FUSIONER TIL AKTIONÆRPLEJE Normalt strækker hukommelsen sig ikke langt tilbage for finansmarkedets operatører. Men er der én begivenhed de fleste af os husker, så er det finanskrisen fra 2008. Personligt var jeg selv blevet husejer et par år før. Jeg tror faktisk, at det lykkedes os at købe nøjagtigt på toppen i 2006 – og jeg husker, at jeg sad med mine nyfødte tvillinger på armen, da aktiemarkederne brød sammen ovenpå Lehman Brothers konkurs d. 15. september 2008. Selv om vi havde købt huset dyrt, så havde min hustru og jeg fortsat over en million kroner i aktier. Det havde vi ikke, da aktiemarkedet bundede ud i februar/marts 2009. Reelt var faldene begyndt inden 15. september 2008, men den panik, der opstod i disse dage, satte sig hårdt i mange af os. Det er min påstand, at netop bankerne i Danmark først nu i disse år for alvor har lagt finanskrisen bag sig. Perioden på snart 20 år (!) har nemlig været en lang Tour de Force i overlevelse. Ikke alene har bankerne skulle bygge egenkapitalerne op igen, have ryddet ud i lån og låntagere – de har også skulle kæmpet med lovgivning, compliance-krav og politikere, der mildest talt ikke har været bankerne gunstige. Og så har de skullet overbevise såvel professionelle investorer som amatørinvestorer om, at fortidens synder ikke vil blive gentaget. Det har kostet nogle banker livet på vejen, men vi står nu med 17 børsnoterede banker, der ud fra en objektiv vurdering af soliditeten aldrig har stået stærkere. Kapitalkravene er opfyldte, kvaliteten af udlån synes fornuftig, og der venter muligheder for yderligere effektiviseringer via AI. Fusionsbølgen har rullet i alle årene siden finanskrisen. I nogle tilfælde har fusionerne været frivillige – i andre tilfælde har det været nødtvungent. Alle i branchen er enige om, at fusionsbølgen fortsætter – men ingen forventer at blive overtaget. Jeg er personligt af den overbevisning, at nogle af de mindste banker (mest oplagt Lollands Bank og Møns Bank) har svært ved at overleve selvstændigt på sigt. Toplinjerne stagnerer og omkostninger fortsætter med at stige. Dvs. de kommer til at stå i en relativt svagere og svagere forhandlingssituation, jo længere de venter. Det vil også overraske mig, hvis ikke en eller flere af følgende aktører er del af en fusion over de kommende år: Jyske Bank, AL Sydbank, Ringkjøbing Landbobank og SJF Bank. Det samme gælder Danske Bank og Nordea – det mest sandsynlige vil dog være, at de kigger mod Sverige og Norge. Men kurserne på bankaktierne er de seneste par år løbet så hurtigt, at det er svært at se, at der opstår en situation, hvor der bydes 40%-50%-60% over de aktuelle kurser, som vi har set tidligere. Er der så ikke mere at komme efter blandt de danske bankaktier? Jo, det er jeg overbevist om er tilfældet – men ikke alt er naturligvis rosenrødt. Jeg er meget bevidst om, at der på et tidspunkt igen vil komme tab på bankernes udlån – nogle gætter på, at den nuværende krise blandt svinebønder kunne være udløsende. Personligt er jeg mere bekymret for USA's gældssituation, da den har potentialet til at kunne rykke nogle tektoniske plader under os. Som aktieinvestor er det dog vigtigt ikke at lade sig skræmme af alle de forskellige potentielle risici derude – og bankerne er som tidligere nævnt mere solide end nogensinde. Vi har over de seneste 5 år været igennem en pandemi, krig i Ukraine og toldkrig – og ingen af disse har udløst andre væsentlige tab, end dem som bankerne skønsmæssigt har hensat til – men som endnu ikke er realiseret… Det giver en vis forhåbning om, at der vil skulle mere til, før der realiseres væsentlige tab i regnskaberne. Og det leder over til det scenario, der i mine øjne er mest sandsynligt ovenpå (1) Finanskrise (2) Overlevelse og regelstramninger og (3) Fusioner. Jeg tror og håber, at AKTIONÆRPLEJE blive et væsentligt element de kommende år. Hullerne er fyldte efter finanskriserne, og kapitalkravene er mødt. Der er ikke længere forbud mod udlodninger. Overskud og overskudslikviditet kan nu derfor komme aktionærerne til gode. De større banker har de senere år udloddet hele (eller næsten hele) overskuddet. Jeg forventer, at dette bliver en tendens, der kommer til at fortsætte. Og jeg forventer, at aktietilbagekøb bliver en endnu mere udbredt disciplin, end det har været. Hvis jeg får ret i ovenstående, så bør sektoren endeligt (efter næsten 20 år) være ude af skammekrogen blandt investorerne. Så kan de nuværende kursniveauer også vise sig at være for lave, når vi kigger ind i investeringer, hvor overskuddene er gennemskuelige og næsten fuldstændigt bliver udbetalt til aktionærerne.
- 1. aug.KUN EN TÅBE IGNORERER ET AKTIETILBAGEKØBSPROGRAM Inden regnskabssæsonen for de danske børsnoterede banker for alvor starter – og inden sommerferien rinder helt ud – har jeg brugt lidt tid på at kigge nærmere på, hvilken indflydelse de initierede aktietilbagekøbsprogrammer har haft på aktiekurserne relativt til den generelle kursudvikling for bankerne. Og inden, der er nogen, der kommer efter mig med anklager om videnskabelig uredelighed, så vil jeg blotlægge de helt simple forudsætninger: Jeg har kigget på syv banker med tilbagekøbsprogrammer: AL Sydbank Danske Bank Djurslands Bank Jyske Bank Ringkjøbing Landbobank SJF Bank Skjern Bank Jeg har kigget på aktiekursudviklingen for perioden 01-03-2026 – 31-07-2026. Og ja, jeg ved godt, at SJF Bank og Ringkjøbing Landbobank igangsatte deres programmer senere – og Djurslands Banks program rækker tilbage til efteråret 2025. Så det er en kort periode – og hvis jeg havde mere tid, så havde jeg udvidet min lille undersøgelse til også at undersøge tidligere år. ”Finans-indekset” er i perioden fra 1. marts til i dag steget med 8,5% - og OMX-indekset er steget 6,4%. De syv nævnte banker i snit steget med 15,1% over periodens fem måneder. Dvs. et væsentligt merafkast – også når der sammenlignes med peers. Hvis man i stedet alene kigger på aktietilbagekøbsprogrammers aktuelle perioder og annualiserer afkastene, så viser de syv banker et årligt afkast på mellem 24% og 146% - med et gennemsnit på 61%. Dette har været i en periode, hvor bankerne generelt har klaret sig godt, så dette skal også ihukommes, inden der overanalyseres på de simple konklusioner. Ikke desto mindre, så underbygger resultaterne de formodninger, som jeg selv har haft. Det fremgår samtidigt – heller ikke overraskende – at effekterne af aktietilbagekøbene er størst blandt bankerne, hvor aktieomsætningen er mindst – også når der reguleres for aktietilbagekøbsprogrammets relative størrelse til egenkapitalen. I simplificeringens navn, så efterlader det interessenterne med nogle overvejelser: Hvis du er investor: Så vil jeg i mine analyser overveje at tillægge aktietilbagekøbsprogrammerne meget stor værdi Hvis du er en del af en bankledelse: Jeg har tidligere argumenteret for, at det bedste værn mod overtagelsesforsøg er en høj aktiekurs. Hvis I har været i tvivl, så har jeg ovenfor givet jer opskriften på et bedre værn. Nu glæder jeg mig bare til de kommende regnskabsaflæggelser.
- 28. jul.Fra MW"Danske Bank (+2,4%, 365) har efter sin opjustering ved regnskabet for andet kvartal fået løftet sit kursmål hos amerikanske Jefferies. Kursmålet er nu 395 kr. mod tidligere 380 kr., mens anbefalingen "hold" fastholdes. "
- 27. jul.Fra MW "Danske Bank (-0,5%, 356,50) har fået løftet sit kursmål hos amerikanske Morgan Stanley til 400 kr. fra 375 kr., og samtidig gentages den positive anbefaling "overvægt". Også Mediobanca har løftet sit kursmål til 377 kr. fra 360 kr. Her er anbefalingen "neutral". "
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Ingen data fundet
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| - | - | - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Andre har kigget på
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q3-regnskab 29. okt. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q2-regnskab 17. jul. | ||
2026 Q1-regnskab 30. apr. | ||
2025 Q4-regnskab 5. feb. | ||
2025 Q3-regnskab 31. okt. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 18. jul. 2025 |
2026 Q2-regnskab
20 dage siden
‧51 min
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q3-regnskab 29. okt. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q2-regnskab 17. jul. | ||
2026 Q1-regnskab 30. apr. | ||
2025 Q4-regnskab 5. feb. | ||
2025 Q3-regnskab 31. okt. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 18. jul. 2025 |
6,14 DKK/aktie
Seneste udbytte
4,48%Direkte afkast
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
- 8 timer sidenFRA OVERLEVELSE OVER FUSIONER TIL AKTIONÆRPLEJE Normalt strækker hukommelsen sig ikke langt tilbage for finansmarkedets operatører. Men er der én begivenhed de fleste af os husker, så er det finanskrisen fra 2008. Personligt var jeg selv blevet husejer et par år før. Jeg tror faktisk, at det lykkedes os at købe nøjagtigt på toppen i 2006 – og jeg husker, at jeg sad med mine nyfødte tvillinger på armen, da aktiemarkederne brød sammen ovenpå Lehman Brothers konkurs d. 15. september 2008. Selv om vi havde købt huset dyrt, så havde min hustru og jeg fortsat over en million kroner i aktier. Det havde vi ikke, da aktiemarkedet bundede ud i februar/marts 2009. Reelt var faldene begyndt inden 15. september 2008, men den panik, der opstod i disse dage, satte sig hårdt i mange af os. Det er min påstand, at netop bankerne i Danmark først nu i disse år for alvor har lagt finanskrisen bag sig. Perioden på snart 20 år (!) har nemlig været en lang Tour de Force i overlevelse. Ikke alene har bankerne skulle bygge egenkapitalerne op igen, have ryddet ud i lån og låntagere – de har også skulle kæmpet med lovgivning, compliance-krav og politikere, der mildest talt ikke har været bankerne gunstige. Og så har de skullet overbevise såvel professionelle investorer som amatørinvestorer om, at fortidens synder ikke vil blive gentaget. Det har kostet nogle banker livet på vejen, men vi står nu med 17 børsnoterede banker, der ud fra en objektiv vurdering af soliditeten aldrig har stået stærkere. Kapitalkravene er opfyldte, kvaliteten af udlån synes fornuftig, og der venter muligheder for yderligere effektiviseringer via AI. Fusionsbølgen har rullet i alle årene siden finanskrisen. I nogle tilfælde har fusionerne været frivillige – i andre tilfælde har det været nødtvungent. Alle i branchen er enige om, at fusionsbølgen fortsætter – men ingen forventer at blive overtaget. Jeg er personligt af den overbevisning, at nogle af de mindste banker (mest oplagt Lollands Bank og Møns Bank) har svært ved at overleve selvstændigt på sigt. Toplinjerne stagnerer og omkostninger fortsætter med at stige. Dvs. de kommer til at stå i en relativt svagere og svagere forhandlingssituation, jo længere de venter. Det vil også overraske mig, hvis ikke en eller flere af følgende aktører er del af en fusion over de kommende år: Jyske Bank, AL Sydbank, Ringkjøbing Landbobank og SJF Bank. Det samme gælder Danske Bank og Nordea – det mest sandsynlige vil dog være, at de kigger mod Sverige og Norge. Men kurserne på bankaktierne er de seneste par år løbet så hurtigt, at det er svært at se, at der opstår en situation, hvor der bydes 40%-50%-60% over de aktuelle kurser, som vi har set tidligere. Er der så ikke mere at komme efter blandt de danske bankaktier? Jo, det er jeg overbevist om er tilfældet – men ikke alt er naturligvis rosenrødt. Jeg er meget bevidst om, at der på et tidspunkt igen vil komme tab på bankernes udlån – nogle gætter på, at den nuværende krise blandt svinebønder kunne være udløsende. Personligt er jeg mere bekymret for USA's gældssituation, da den har potentialet til at kunne rykke nogle tektoniske plader under os. Som aktieinvestor er det dog vigtigt ikke at lade sig skræmme af alle de forskellige potentielle risici derude – og bankerne er som tidligere nævnt mere solide end nogensinde. Vi har over de seneste 5 år været igennem en pandemi, krig i Ukraine og toldkrig – og ingen af disse har udløst andre væsentlige tab, end dem som bankerne skønsmæssigt har hensat til – men som endnu ikke er realiseret… Det giver en vis forhåbning om, at der vil skulle mere til, før der realiseres væsentlige tab i regnskaberne. Og det leder over til det scenario, der i mine øjne er mest sandsynligt ovenpå (1) Finanskrise (2) Overlevelse og regelstramninger og (3) Fusioner. Jeg tror og håber, at AKTIONÆRPLEJE blive et væsentligt element de kommende år. Hullerne er fyldte efter finanskriserne, og kapitalkravene er mødt. Der er ikke længere forbud mod udlodninger. Overskud og overskudslikviditet kan nu derfor komme aktionærerne til gode. De større banker har de senere år udloddet hele (eller næsten hele) overskuddet. Jeg forventer, at dette bliver en tendens, der kommer til at fortsætte. Og jeg forventer, at aktietilbagekøb bliver en endnu mere udbredt disciplin, end det har været. Hvis jeg får ret i ovenstående, så bør sektoren endeligt (efter næsten 20 år) være ude af skammekrogen blandt investorerne. Så kan de nuværende kursniveauer også vise sig at være for lave, når vi kigger ind i investeringer, hvor overskuddene er gennemskuelige og næsten fuldstændigt bliver udbetalt til aktionærerne.
- 1. aug.KUN EN TÅBE IGNORERER ET AKTIETILBAGEKØBSPROGRAM Inden regnskabssæsonen for de danske børsnoterede banker for alvor starter – og inden sommerferien rinder helt ud – har jeg brugt lidt tid på at kigge nærmere på, hvilken indflydelse de initierede aktietilbagekøbsprogrammer har haft på aktiekurserne relativt til den generelle kursudvikling for bankerne. Og inden, der er nogen, der kommer efter mig med anklager om videnskabelig uredelighed, så vil jeg blotlægge de helt simple forudsætninger: Jeg har kigget på syv banker med tilbagekøbsprogrammer: AL Sydbank Danske Bank Djurslands Bank Jyske Bank Ringkjøbing Landbobank SJF Bank Skjern Bank Jeg har kigget på aktiekursudviklingen for perioden 01-03-2026 – 31-07-2026. Og ja, jeg ved godt, at SJF Bank og Ringkjøbing Landbobank igangsatte deres programmer senere – og Djurslands Banks program rækker tilbage til efteråret 2025. Så det er en kort periode – og hvis jeg havde mere tid, så havde jeg udvidet min lille undersøgelse til også at undersøge tidligere år. ”Finans-indekset” er i perioden fra 1. marts til i dag steget med 8,5% - og OMX-indekset er steget 6,4%. De syv nævnte banker i snit steget med 15,1% over periodens fem måneder. Dvs. et væsentligt merafkast – også når der sammenlignes med peers. Hvis man i stedet alene kigger på aktietilbagekøbsprogrammers aktuelle perioder og annualiserer afkastene, så viser de syv banker et årligt afkast på mellem 24% og 146% - med et gennemsnit på 61%. Dette har været i en periode, hvor bankerne generelt har klaret sig godt, så dette skal også ihukommes, inden der overanalyseres på de simple konklusioner. Ikke desto mindre, så underbygger resultaterne de formodninger, som jeg selv har haft. Det fremgår samtidigt – heller ikke overraskende – at effekterne af aktietilbagekøbene er størst blandt bankerne, hvor aktieomsætningen er mindst – også når der reguleres for aktietilbagekøbsprogrammets relative størrelse til egenkapitalen. I simplificeringens navn, så efterlader det interessenterne med nogle overvejelser: Hvis du er investor: Så vil jeg i mine analyser overveje at tillægge aktietilbagekøbsprogrammerne meget stor værdi Hvis du er en del af en bankledelse: Jeg har tidligere argumenteret for, at det bedste værn mod overtagelsesforsøg er en høj aktiekurs. Hvis I har været i tvivl, så har jeg ovenfor givet jer opskriften på et bedre værn. Nu glæder jeg mig bare til de kommende regnskabsaflæggelser.
- 28. jul.Fra MW"Danske Bank (+2,4%, 365) har efter sin opjustering ved regnskabet for andet kvartal fået løftet sit kursmål hos amerikanske Jefferies. Kursmålet er nu 395 kr. mod tidligere 380 kr., mens anbefalingen "hold" fastholdes. "
- 27. jul.Fra MW "Danske Bank (-0,5%, 356,50) har fået løftet sit kursmål hos amerikanske Morgan Stanley til 400 kr. fra 375 kr., og samtidig gentages den positive anbefaling "overvægt". Også Mediobanca har løftet sit kursmål til 377 kr. fra 360 kr. Her er anbefalingen "neutral". "
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Ingen data fundet
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| - | - | - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Mæglerstatistik
Ingen data fundet