Spring til hovedindhold
Den browser, du anvender, understøttes ikke længere. Klik her for at se, hvilke browsere vi understøtter og anbefaler.

Igrene

2026 Q2-regnskab

Kun PDF-version

76 dage siden

Ordredybde

Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-

Seneste handel

TidPrisAntalKøbereSælgere
15.093AVAAVA
4.907AVAAVA
740AVASSWM
1.250AVAAVA
2.443NONSSWM

Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Mæglerstatistik

Største købere

Største købere
MæglerKøbtSolgtNettoInternt
Avanza Bank AB250.832173.691+77.141159.114
SSW Market Making GmbH45.66224.154+21.5080
Nordea Bank Abp11.03745+10.9920
Skandinaviska Enskilda Banken AB3.2710+3.2710
Swedbank AB10.10620.000-9.8940
Nordnet Bank AB119.281222.299-103.018116.838

Største sælgere

Største sælgere
MæglerKøbtSolgtNettoInternt
Nordnet Bank AB119.281222.299-103.018116.838
Swedbank AB10.10620.000-9.8940
Skandinaviska Enskilda Banken AB3.2710+3.2710
Nordea Bank Abp11.03745+10.9920
SSW Market Making GmbH45.66224.154+21.5080
Avanza Bank AB250.832173.691+77.141159.114

Corporate Actions

Data hentes fra Quartr
Næste begivenhed
2026 Q3-regnskab
17. jul.
Tidligere begivenheder
2026 Q2-regnskab
8. apr.
2026 Q1-regnskab
16. jan.
2025 Q4-regnskab
17. okt. 2025
2025 Q3-regnskab
18. jul. 2025
2025 Q2-regnskab
15. apr. 2025

Debat

Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
  • 6 timer siden
    ·
    NÅR BESTYRELSEN FORTÆLLER MERE END PRESSEMEDDELELSERNE Dagens meddelelse fra valgkomitéen er efter min mening et af de mest interessante signaler fra Igrene i meget lang tid. Henrik Badin foreslås som ny bestyrelsesformand. For den, der ikke kender navnet, er det værd at se nærmere på baggrunden. Badin ledte Scanship gennem børsnoteringen i 2014 og videre til Oslo Børs. Under hans ledelse udviklede selskabet sig til en international miljøteknologikoncern og det, der i dag er Vow ASA. Han har 30 års erfaring med miljøteknologi, industriel opskalering, kapitalfremskaffelse og international forretningsudvikling. Det seneste år har han desuden været bestyrelsesmedlem og interim CEO i SEID AS – selskabet bag ColdSpark-teknologien. Samtidig foreslås Ragnar Krefting at vende tilbage til bestyrelsen. Ragnar har været engageret i Igrene i cirka 20 år og er en af selskabets største private aktionærer. Hans lange engagement betyder, at han besidder en dyb viden om selskabets historik, gennemførte boreprogrammer og de gasforekomster, der er identificeret i Siljansringen. Det er også værd at sætte dette i relation til, at Robert Tingvall for nylig blev valgt ind i bestyrelsen. Tingvall er i dag CEO for Söderenergi, et af Sveriges større energiselskaber inden for kraftvarme og energiinfrastruktur. Han har desuden erfaring fra Fortum, Södertälje Hamn og ledende stillinger inden for energisektoren. Når man ser helheden, fremtræder et interessant mønster: - Tingvall bidrager med tung erfaring fra energisystemer og energiinfrastruktur. - Badin bidrager med erfaring fra industrialisering, kapitalmarked og kommercialisering af miljøteknologi. - Krefting bidrager med lang historisk viden om selskabet, gasforekomsterne og et tydeligt ejerperspektiv. I juni har markedet samtidig fået besked om: - ColdSpark går ind i næste udviklingsfase. - Fokus flyttes mod industrielle partnerskaber og finansiering. - MJU24 er besluttet. - Ekstraordinær generalforsamling afholdes den 13. juli. - Og nu foreslås Henrik Badin som ny bestyrelsesformand. Da selskabet for nylig kommunikerede, at man går ind i en "ny fase", var det let at fokusere på selve formuleringen. Dagens bestyrelsesforslag giver derimod yderligere kontekst til, hvad den formulering kan indebære. Kompetenceprofilen peger tydeligt mod energi, industrialisering, kapitalmarked, kommercialisering og internationale partnerskaber – områder, der normalt forbindes med næste skridt i et selskabs udvikling snarere end med prospektering. Det er svært at bortse fra, at kompetenceprofilen i den bestyrelse, der nu vokser frem, adskiller sig tydeligt fra den, der har præget selskabet under den tidligere fase. Jeg ved ikke præcis, hvordan næste skridt kommer til at se ud. Men bestyrelser sammensættes normalt for de udfordringer og muligheder, et selskab ser foran sig – ikke for de faser, der allerede er passeret. Det er måske det tydeligste signal i dagens meddelelse.
  • 16. jun.
    ·
    REGERINGENS NYE VÆRKTØJER OG COLDSPARK: TO PROCESSER, DER NU BEVÆGER SIG FREMAD Riksdagens beslutning om MJU24 betyder, at ombygningen af Sveriges miljøprøvningssystem nu er gået fra udredning til faktisk beslutning. Samme dag meddeler Igrene, at ColdSpark går ind i næste udviklingsfase med fokus på industrielle partnerskaber, finansiering og forberedelser til demonstrationsskala. Det er to separate processer. Men begge har taget tydelige skridt fremad i juni måned. For den, der forsøger at forstå den langsigtede spilleplan, er der nogle faktorer, der er svære at se bort fra. 1. DET NYE MYNDIGHEDSMANDAT Den nye Miljøprøvningsmyndighed skal skabe mere effektive, mere ensartede og mere forudsigelige tilladelsesprocesser. I regeringens direktiver fremhæves også klimaomstilling, konkurrenceevne og totalforsvar som vigtige perspektiver i den fremtidige miljøprøvning. Det er en anden tone end den, der prægede debatten for blot nogle år siden. 2. FORSLAGET OM SILJANSGASEN Mange synes stadig at tolke afslaget på forslag 2025/26:3058 som, at spørgsmålet om Siljansgasen dermed skulle være afsluttet. Men det var ikke det, der blev angivet som grund. Erhvervsudvalget henviste til, at arbejdet med forsyningsberedskab allerede behandles videre i Regeringskansliet, og at udvalget ikke så nogen grund til at foregribe det arbejde. Forslaget blev altså ikke afvist, fordi spørgsmålet blev bedømt uinteressant eller afsluttet, men fordi regeringen allerede arbejder videre med nærliggende spørgsmål inden for sit eget forberedelsesspor. 3. COLDSPARKS NÆSTE FASE Samtidig flytter dagens pressemeddelelse fokus fra forskning til kommercialisering. • STEP Seal er allerede på plads. • Grøn Plattform-finansieringen er allerede på plads. • Projektet ledes af NORCE. Næste skridt handler nu om industrielle partnerskaber og privat medfinansiering for at føre teknologien videre mod demonstrationsskala. Det er en naturlig udvikling for et projekt, der forlader den rene udviklingsfase bag sig. RESUMÉ • NU16 er afsluttet. • Forslaget om Siljansgasen (2025/26:3058) er afsluttet. • MJU24 er besluttet. • ColdSpark går videre mod næste udviklingsfase. Det betyder ikke, at alle hindringer er væk. Det betyder ikke, at Siljansgasen pludselig er klar. Men det betyder, at både den regulatoriske og den industrielle side er fortsat med at bevæge sig fremad i juni måned. For mig er det den mest interessante observation lige nu.
  • 12. jun. · Redigeret
    ·
    RIGSDAGSMYTEN ER DØD: STATENS SPILLEREGLER FOR NATIONAL SIKKERHED ER ET FAKTUM Det er lærerigt at læse de seneste dages kommentarer på foraene. Selvom den geopolitiske spilleplade radikalt er blevet tegnet om, sidder debatten fast i gamle spor omkring "afstemninger i Rigsdagen" og en almindelig opgivenhed omkring indenrigspolitiske langbænke. Denne frustration bygger på en fundamental misforståelse af, hvordan svensk statsforvaltning faktisk fungerer i krisetider. For at bedømme Igrenes' fremtid – og forstå hvorfor selskabet agerer med sådan hast lige nu – må man forstå forskellen på normal fredstidsbureaukrati og eksekutiv sikkerhedspolitik. - Regeringen vs. Rigsdagen: Når det gælder strategisk infrastruktur og totalforsvarets umiddelbare behov for forsyningssikkerhed, er det ikke Rigsdagen, der håndterer individuelle tilladelser. Kritiske anlæg stemmes ikke igennem af 349 medlemmer i plenarsalen. Det er Regeringen (den udøvende magt), der styrer riget og som ejer de eksekutive værktøjer. - Retsgrundlaget eksisterer allerede: Mange skribenter synes at tro, at love skal skrives om fra grunden, hvilket ville tage flere år. Det er ukorrekt. Værktøjerne til at tvinge beslutninger igennem findes allerede i nuværende lovgivning (eksempelvis Miljøbalkens 17. kapitel). Hvis regeringen anser, at en indenlandsk energiresource er nødvendig for at opfylde Natos og USA's krav til beredskab, løftes spørgsmålet over hovedet på lokale instanser og afgøres direkte på regeringsbordet. - Det rygende friske bevis (Dødsstødet for rigsdagsmyten): For den, der tvivler på statens eksekutive vilje til at omgå lokal bureaukrati, leverede Klima- og Erhvervsministeriet en krystalklar besked så sent som i går. Regeringen meddelte, at man skyndsamt undersøger at afskaffe det kommunale veto ved udvinding af alunskifer. Begrundelsen? Aktiverne er "centrale for blandt andet totalforsvaret." Dette beviser sort på hvidt, hvordan staten fungerer i realtid: når en indenlandsk ressource klassificeres som kritisk for rigets sikkerhed, sletter regeringen skånselsløst lokale hindringer. De venter ikke på rigsdagens langbænke. - Det strategiske forspring og norsk gaskompetence: At selskabet tidligt etablerede samarbejdet omkring ColdSpark-teknologien med norske Seid fremstår i dagens lys som afgørende. Med Norges årtier lange position som Europas ubestridte stormagt inden for olie og gas, tilfører Seid en uhyre tung, industriel kompetence omkring præcis hvordan storskala gasressourcer håndteres og kommercialiseres. Nu hvor sikkerhedspolitikken er blevet tegnet om – manifesteret gennem Sveriges bilaterale aftale med USA ("Technology Prosperity Deal") og Natos Artikel 3 – har den storpolitiske agenda indhentet. Internationale aktører kigger ikke på svensk indenrigspolitisk sandkassedebat. De ser, at et industrielt forankret samarbejde for at fremstille fysisk energi off-grid i det svenske indland netop har fået en massiv strategisk premiumværdi. At sidde og vente på en opdigtet "køreplan for afstemning i Rigsdagen" er at helt misforstå, hvordan national sikkerhed eksekveres under en skærpet geopolitisk situation. Når selskabet indkalder til generalforsamling i juli og taler om en "ny fase", fremstår det som om, de i dette nu positionerer sig mod netop Regeringens umiddelbarhed og eksekutive magt, inden det politiske vindue lukker før efterårets valgkamp. Den, der udelukkende analyserer selskabet ud fra gamle miljøretlige rigsdagsprocesser, prissætter en helt inaktuell spilleplade.
    12. jun.
    ·
    Trods det: marts 2022, "Riksdagen vedtager regeringens forslag til lov om ændring i mineralloven (1991:45)". Vi må vel håbe, at den "procedure dengang" går lige så smidigt nu. Derimod når C og MP har talt sammen med S om, at vi skal samarbejde ved valgsejr i september, og med 'vildmændene' i ryggen, vil en afstemning måske blive krævet. Krigen mod Ukraine var allerede dengang påbegyndt uden en tanke på følgerne og forløbet af begivenhederne. Med det sagt har krigen medført, at alle inden for EU skal anstrenge sig for let tilgængelighed af råvarer til kommende krisesituationer i krig. Ligeledes, hvis krigen mod Iran ophører, bliver argumenterne om køb af gas ude på Nordsøen og omkring Golfstaterne måske et attraktivt alternativ, for ikke på den måde at øge bekymringen om Sveriges klimamål. Hvilket var en årsag til forbuddet mod indenlandsk fossilafhængighed.
  • 11. jun.
    ·
    Mange venter naturligvis på klarhed omkring de regulatoriske forudsætninger i Sverige og muligheden for fremtidig produktion fra Siljansringen. Samtidig tror jeg, at det er risikabelt at basere hele investeringscasen på, at et fremtidigt folketing skal ophæve dagens forbud. Det er netop derfor, den planlagte investering i SEID/ColdSpark var så interessant. For mange investorer var dette en vigtig del af historien bag emissionen: ikke kun værdien af gassen i jorden, men muligheden for at skabe betydeligt større værdier gennem videreforædling til brint og fast kulstof. Hvis regulatoriske ændringer kommer på plads, ville det naturligvis være meget positivt. Men hvis processen trækker ud, eller hvis udfaldet bliver mindre omfattende, end mange håber, kan brintsporet stadig udgøre et attraktivt og selvstændigt værdiskabende alternativ. I en verden hvor energisikkerhed, industriel konkurrenceevne og emissionsreduktioner bliver stadig vigtigere, fremstår vejen fra metan til brint som mindst lige så strategisk interessant som selve spørgsmålet om øget gasudvinding. Derfor håber jeg, at den nye bestyrelse også giver markedet en opdatering omkring status for den forventede investering i SEID/ColdSpark. Den investering blev fremhævet som en vigtig del af selskabets fremtidige udvikling og potentielle værdiskabelse. For mange aktionærer handler dette ikke om enten eller. Det handler om at bygge flere ben at stå på og mindske risikoen ved at være helt afhængig af en enkelt politisk beslutning.
    12. jun.
    ·
    Hvad er det, der gør Igrene så succesfuld, hvis virksomheden ikke får tilladelse til at udvinde gassen og derefter sælge den. Hvor ligger succesen med SAID, hvis ingen gas kan/må ikke udnyttes. Ingen ønsker at være pessimist, men succeshistorien om Igrenes virksomhed står og falder med gassen .... eller? Lige nu betyder " ny fase " ingenting. Igrene og SAIDs bestyrelser skal kommunikere sammen nyheder om noget positivt .... hvad end det måtte være.
  • 11. jun.
    ·
    TOTALFORSVARET OG DEN NYE FASE: NÅR GEOPOLITIK TRUMFER BUREAUKRATI Det er interessant og oplysende at følge diskussionerne på foraene efter meddelelsen om ekstraordinær generalforsamling. Mange fokuserer på kortsigtede kursbevægelser, individuelle bestyrelsesmedlemmer eller udtrykker frustration over fraværet af en "køreplan for beslutninger i Folketinget". Samtidig skriver selskabet selv, i forbindelse med den gennemførte emission, at man går ind i en "ny fase". For at forstå hvad den fase indebærer, må man analysere de konkrete realiteter, som netop nu omtegner svensk energi- og sikkerhedspolitik. Vi befinder os i en sikkerhedspolitisk situation, hvor Sverige udsættes for daglige hybridangreb. Ruslands udtalte strategiske interesse for Østersøen og Gotland er ingen teoretisk øvelse – det er en dimensionerende faktor for vores nationale sikkerhed. Denne udvikling defineres af tre faktorer, som markedet helt synes at overse: - Sikkerhedsarkitekturen og kravene fra USA: Energiforsyning er ikke længere et traditionelt indenrigspolitisk miljøspørgsmål. Gennem NATO-medlemskabet (især Artikel 3 om national resiliens) og den nyligt indgåede strategiske bilaterale aftale med USA ("Technology Prosperity Deal"), stilles der nu benhårde krav til svensk infrastruktur. Den amerikanske doktrin tolererer ikke allierede, der er afhængige af sårbare importkæder. Washingtons krav er kontant og tydeligt: Hver nation i alliancen skal kunne sikre sin egen basisforsyning og uafhængighed. Fysisk, indenlandsk forsyningsberedskab er nu et operationelt alliancekrav. - Elektroner vs. Molekyler: Et helt elektrificeret net og kystnære importknudepunkter er primære sårbarheder ved hybridscenarier. Civil beredskab og totalforsvarets logistik kræver fysisk lagringsbar energi – molekyler, eksempelvis i form af indenlandsk gas – som kan lagres sikkert i klippehuler eller depoter og bruges til at drive tunge processer helt uafhængigt af et centralt elnet (off-grid). Det giver en beviselig energiresource, beskyttet dybt inde i landet, en helt ny strategisk betydning. - Kapitel 17 trumfer Folketingets langbænk: Den store misforståelse på foraene er idéen om, at udvindingen kræver langvarige lovændringer eller nye afstemninger i Folketinget, som risikerer at blive blokeret. Det er forkert. Lovgivningen indeholder allerede statens "bypass". Ifølge Miljøbalkens 17. kapitel har regeringen et eksisterende og fuldt mandat til at løfte tilladelighedsprøvelser, der vedrører kritiske nationale interesser, direkte til regeringsbordet for en hurtig afgørelse, helt uden om regionale instanser eller parlamentariske låsninger. I dette landskab kan Igrene og Siljansgasen ikke længere betragtes som et traditionelt efterforskningsprojekt. Gassen er allerede bekræftet, og de kraftige strømme er konstateret. Det handler ikke om at søge efter en ressource, men om hvordan denne beviste indenlandske aktiv skal integreres i den nationale forsyningsberedskab. Når selskabet nu udtrykkeligt omkalibrerer til en "ny fase", er det interessante spørgsmål, hvorfor denne ompositionering sker præcis nu. Hvis regeringen har den juridiske opbakning og de tvingende incitamenter, må man også kalkulere med den indenrigspolitiske tidsplan. I august starter partiernes valgturnéer for alvor op inden folketingsvalget i september. Vinduet for beslutningstagere til at demonstrere eksekutiv handlekraft i den absolut højest prioriterede beredskabsspørgsmål er i praksis koncentreret til juni og juli. Det er ud fra denne komprimerede politiske kalender, man skal forstå, hvorfor selskabet indleder sin nye fase netop nu.
    11. jun.
    ·
    To ting jeg kan konstatere er: 1/ Trods at der findes samarbejdsplaner mellem Igrene og SAID, ser vi ingen tydelige udmeldinger om, hvordan samarbejdet skal udvikle sig, hverken nu eller fremadrettet, hvilket ville være ret "passende" for os, der er medejere i virksomheden, at få at vide. Noget burde vel komme frem efter den ekstraordinære generalforsamling i juli. 2/ Jeg vil tydeligt understrege, at forekomsterne omkring Siljan ikke skal undervurderes, men vi må kunne se det som en realitet, at gassen skal komme nationens bedste til gode, og tilladelsesprocessen skal realiseres så hurtigt som muligt, hvor Folketinget og myndighederne giver grønt lys for virksomheden til at videreforædle gassen og starte en mindre depotanlæg, som tidligere er fremkommet gennem virksomheden, med skitser.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.

Nyheder

AI
Seneste
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.

Relaterede Produkter

2026 Q2-regnskab

Kun PDF-version

76 dage siden

Nyheder

AI
Seneste
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.

Debat

Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
  • 6 timer siden
    ·
    NÅR BESTYRELSEN FORTÆLLER MERE END PRESSEMEDDELELSERNE Dagens meddelelse fra valgkomitéen er efter min mening et af de mest interessante signaler fra Igrene i meget lang tid. Henrik Badin foreslås som ny bestyrelsesformand. For den, der ikke kender navnet, er det værd at se nærmere på baggrunden. Badin ledte Scanship gennem børsnoteringen i 2014 og videre til Oslo Børs. Under hans ledelse udviklede selskabet sig til en international miljøteknologikoncern og det, der i dag er Vow ASA. Han har 30 års erfaring med miljøteknologi, industriel opskalering, kapitalfremskaffelse og international forretningsudvikling. Det seneste år har han desuden været bestyrelsesmedlem og interim CEO i SEID AS – selskabet bag ColdSpark-teknologien. Samtidig foreslås Ragnar Krefting at vende tilbage til bestyrelsen. Ragnar har været engageret i Igrene i cirka 20 år og er en af selskabets største private aktionærer. Hans lange engagement betyder, at han besidder en dyb viden om selskabets historik, gennemførte boreprogrammer og de gasforekomster, der er identificeret i Siljansringen. Det er også værd at sætte dette i relation til, at Robert Tingvall for nylig blev valgt ind i bestyrelsen. Tingvall er i dag CEO for Söderenergi, et af Sveriges større energiselskaber inden for kraftvarme og energiinfrastruktur. Han har desuden erfaring fra Fortum, Södertälje Hamn og ledende stillinger inden for energisektoren. Når man ser helheden, fremtræder et interessant mønster: - Tingvall bidrager med tung erfaring fra energisystemer og energiinfrastruktur. - Badin bidrager med erfaring fra industrialisering, kapitalmarked og kommercialisering af miljøteknologi. - Krefting bidrager med lang historisk viden om selskabet, gasforekomsterne og et tydeligt ejerperspektiv. I juni har markedet samtidig fået besked om: - ColdSpark går ind i næste udviklingsfase. - Fokus flyttes mod industrielle partnerskaber og finansiering. - MJU24 er besluttet. - Ekstraordinær generalforsamling afholdes den 13. juli. - Og nu foreslås Henrik Badin som ny bestyrelsesformand. Da selskabet for nylig kommunikerede, at man går ind i en "ny fase", var det let at fokusere på selve formuleringen. Dagens bestyrelsesforslag giver derimod yderligere kontekst til, hvad den formulering kan indebære. Kompetenceprofilen peger tydeligt mod energi, industrialisering, kapitalmarked, kommercialisering og internationale partnerskaber – områder, der normalt forbindes med næste skridt i et selskabs udvikling snarere end med prospektering. Det er svært at bortse fra, at kompetenceprofilen i den bestyrelse, der nu vokser frem, adskiller sig tydeligt fra den, der har præget selskabet under den tidligere fase. Jeg ved ikke præcis, hvordan næste skridt kommer til at se ud. Men bestyrelser sammensættes normalt for de udfordringer og muligheder, et selskab ser foran sig – ikke for de faser, der allerede er passeret. Det er måske det tydeligste signal i dagens meddelelse.
  • 16. jun.
    ·
    REGERINGENS NYE VÆRKTØJER OG COLDSPARK: TO PROCESSER, DER NU BEVÆGER SIG FREMAD Riksdagens beslutning om MJU24 betyder, at ombygningen af Sveriges miljøprøvningssystem nu er gået fra udredning til faktisk beslutning. Samme dag meddeler Igrene, at ColdSpark går ind i næste udviklingsfase med fokus på industrielle partnerskaber, finansiering og forberedelser til demonstrationsskala. Det er to separate processer. Men begge har taget tydelige skridt fremad i juni måned. For den, der forsøger at forstå den langsigtede spilleplan, er der nogle faktorer, der er svære at se bort fra. 1. DET NYE MYNDIGHEDSMANDAT Den nye Miljøprøvningsmyndighed skal skabe mere effektive, mere ensartede og mere forudsigelige tilladelsesprocesser. I regeringens direktiver fremhæves også klimaomstilling, konkurrenceevne og totalforsvar som vigtige perspektiver i den fremtidige miljøprøvning. Det er en anden tone end den, der prægede debatten for blot nogle år siden. 2. FORSLAGET OM SILJANSGASEN Mange synes stadig at tolke afslaget på forslag 2025/26:3058 som, at spørgsmålet om Siljansgasen dermed skulle være afsluttet. Men det var ikke det, der blev angivet som grund. Erhvervsudvalget henviste til, at arbejdet med forsyningsberedskab allerede behandles videre i Regeringskansliet, og at udvalget ikke så nogen grund til at foregribe det arbejde. Forslaget blev altså ikke afvist, fordi spørgsmålet blev bedømt uinteressant eller afsluttet, men fordi regeringen allerede arbejder videre med nærliggende spørgsmål inden for sit eget forberedelsesspor. 3. COLDSPARKS NÆSTE FASE Samtidig flytter dagens pressemeddelelse fokus fra forskning til kommercialisering. • STEP Seal er allerede på plads. • Grøn Plattform-finansieringen er allerede på plads. • Projektet ledes af NORCE. Næste skridt handler nu om industrielle partnerskaber og privat medfinansiering for at føre teknologien videre mod demonstrationsskala. Det er en naturlig udvikling for et projekt, der forlader den rene udviklingsfase bag sig. RESUMÉ • NU16 er afsluttet. • Forslaget om Siljansgasen (2025/26:3058) er afsluttet. • MJU24 er besluttet. • ColdSpark går videre mod næste udviklingsfase. Det betyder ikke, at alle hindringer er væk. Det betyder ikke, at Siljansgasen pludselig er klar. Men det betyder, at både den regulatoriske og den industrielle side er fortsat med at bevæge sig fremad i juni måned. For mig er det den mest interessante observation lige nu.
  • 12. jun. · Redigeret
    ·
    RIGSDAGSMYTEN ER DØD: STATENS SPILLEREGLER FOR NATIONAL SIKKERHED ER ET FAKTUM Det er lærerigt at læse de seneste dages kommentarer på foraene. Selvom den geopolitiske spilleplade radikalt er blevet tegnet om, sidder debatten fast i gamle spor omkring "afstemninger i Rigsdagen" og en almindelig opgivenhed omkring indenrigspolitiske langbænke. Denne frustration bygger på en fundamental misforståelse af, hvordan svensk statsforvaltning faktisk fungerer i krisetider. For at bedømme Igrenes' fremtid – og forstå hvorfor selskabet agerer med sådan hast lige nu – må man forstå forskellen på normal fredstidsbureaukrati og eksekutiv sikkerhedspolitik. - Regeringen vs. Rigsdagen: Når det gælder strategisk infrastruktur og totalforsvarets umiddelbare behov for forsyningssikkerhed, er det ikke Rigsdagen, der håndterer individuelle tilladelser. Kritiske anlæg stemmes ikke igennem af 349 medlemmer i plenarsalen. Det er Regeringen (den udøvende magt), der styrer riget og som ejer de eksekutive værktøjer. - Retsgrundlaget eksisterer allerede: Mange skribenter synes at tro, at love skal skrives om fra grunden, hvilket ville tage flere år. Det er ukorrekt. Værktøjerne til at tvinge beslutninger igennem findes allerede i nuværende lovgivning (eksempelvis Miljøbalkens 17. kapitel). Hvis regeringen anser, at en indenlandsk energiresource er nødvendig for at opfylde Natos og USA's krav til beredskab, løftes spørgsmålet over hovedet på lokale instanser og afgøres direkte på regeringsbordet. - Det rygende friske bevis (Dødsstødet for rigsdagsmyten): For den, der tvivler på statens eksekutive vilje til at omgå lokal bureaukrati, leverede Klima- og Erhvervsministeriet en krystalklar besked så sent som i går. Regeringen meddelte, at man skyndsamt undersøger at afskaffe det kommunale veto ved udvinding af alunskifer. Begrundelsen? Aktiverne er "centrale for blandt andet totalforsvaret." Dette beviser sort på hvidt, hvordan staten fungerer i realtid: når en indenlandsk ressource klassificeres som kritisk for rigets sikkerhed, sletter regeringen skånselsløst lokale hindringer. De venter ikke på rigsdagens langbænke. - Det strategiske forspring og norsk gaskompetence: At selskabet tidligt etablerede samarbejdet omkring ColdSpark-teknologien med norske Seid fremstår i dagens lys som afgørende. Med Norges årtier lange position som Europas ubestridte stormagt inden for olie og gas, tilfører Seid en uhyre tung, industriel kompetence omkring præcis hvordan storskala gasressourcer håndteres og kommercialiseres. Nu hvor sikkerhedspolitikken er blevet tegnet om – manifesteret gennem Sveriges bilaterale aftale med USA ("Technology Prosperity Deal") og Natos Artikel 3 – har den storpolitiske agenda indhentet. Internationale aktører kigger ikke på svensk indenrigspolitisk sandkassedebat. De ser, at et industrielt forankret samarbejde for at fremstille fysisk energi off-grid i det svenske indland netop har fået en massiv strategisk premiumværdi. At sidde og vente på en opdigtet "køreplan for afstemning i Rigsdagen" er at helt misforstå, hvordan national sikkerhed eksekveres under en skærpet geopolitisk situation. Når selskabet indkalder til generalforsamling i juli og taler om en "ny fase", fremstår det som om, de i dette nu positionerer sig mod netop Regeringens umiddelbarhed og eksekutive magt, inden det politiske vindue lukker før efterårets valgkamp. Den, der udelukkende analyserer selskabet ud fra gamle miljøretlige rigsdagsprocesser, prissætter en helt inaktuell spilleplade.
    12. jun.
    ·
    Trods det: marts 2022, "Riksdagen vedtager regeringens forslag til lov om ændring i mineralloven (1991:45)". Vi må vel håbe, at den "procedure dengang" går lige så smidigt nu. Derimod når C og MP har talt sammen med S om, at vi skal samarbejde ved valgsejr i september, og med 'vildmændene' i ryggen, vil en afstemning måske blive krævet. Krigen mod Ukraine var allerede dengang påbegyndt uden en tanke på følgerne og forløbet af begivenhederne. Med det sagt har krigen medført, at alle inden for EU skal anstrenge sig for let tilgængelighed af råvarer til kommende krisesituationer i krig. Ligeledes, hvis krigen mod Iran ophører, bliver argumenterne om køb af gas ude på Nordsøen og omkring Golfstaterne måske et attraktivt alternativ, for ikke på den måde at øge bekymringen om Sveriges klimamål. Hvilket var en årsag til forbuddet mod indenlandsk fossilafhængighed.
  • 11. jun.
    ·
    Mange venter naturligvis på klarhed omkring de regulatoriske forudsætninger i Sverige og muligheden for fremtidig produktion fra Siljansringen. Samtidig tror jeg, at det er risikabelt at basere hele investeringscasen på, at et fremtidigt folketing skal ophæve dagens forbud. Det er netop derfor, den planlagte investering i SEID/ColdSpark var så interessant. For mange investorer var dette en vigtig del af historien bag emissionen: ikke kun værdien af gassen i jorden, men muligheden for at skabe betydeligt større værdier gennem videreforædling til brint og fast kulstof. Hvis regulatoriske ændringer kommer på plads, ville det naturligvis være meget positivt. Men hvis processen trækker ud, eller hvis udfaldet bliver mindre omfattende, end mange håber, kan brintsporet stadig udgøre et attraktivt og selvstændigt værdiskabende alternativ. I en verden hvor energisikkerhed, industriel konkurrenceevne og emissionsreduktioner bliver stadig vigtigere, fremstår vejen fra metan til brint som mindst lige så strategisk interessant som selve spørgsmålet om øget gasudvinding. Derfor håber jeg, at den nye bestyrelse også giver markedet en opdatering omkring status for den forventede investering i SEID/ColdSpark. Den investering blev fremhævet som en vigtig del af selskabets fremtidige udvikling og potentielle værdiskabelse. For mange aktionærer handler dette ikke om enten eller. Det handler om at bygge flere ben at stå på og mindske risikoen ved at være helt afhængig af en enkelt politisk beslutning.
    12. jun.
    ·
    Hvad er det, der gør Igrene så succesfuld, hvis virksomheden ikke får tilladelse til at udvinde gassen og derefter sælge den. Hvor ligger succesen med SAID, hvis ingen gas kan/må ikke udnyttes. Ingen ønsker at være pessimist, men succeshistorien om Igrenes virksomhed står og falder med gassen .... eller? Lige nu betyder " ny fase " ingenting. Igrene og SAIDs bestyrelser skal kommunikere sammen nyheder om noget positivt .... hvad end det måtte være.
  • 11. jun.
    ·
    TOTALFORSVARET OG DEN NYE FASE: NÅR GEOPOLITIK TRUMFER BUREAUKRATI Det er interessant og oplysende at følge diskussionerne på foraene efter meddelelsen om ekstraordinær generalforsamling. Mange fokuserer på kortsigtede kursbevægelser, individuelle bestyrelsesmedlemmer eller udtrykker frustration over fraværet af en "køreplan for beslutninger i Folketinget". Samtidig skriver selskabet selv, i forbindelse med den gennemførte emission, at man går ind i en "ny fase". For at forstå hvad den fase indebærer, må man analysere de konkrete realiteter, som netop nu omtegner svensk energi- og sikkerhedspolitik. Vi befinder os i en sikkerhedspolitisk situation, hvor Sverige udsættes for daglige hybridangreb. Ruslands udtalte strategiske interesse for Østersøen og Gotland er ingen teoretisk øvelse – det er en dimensionerende faktor for vores nationale sikkerhed. Denne udvikling defineres af tre faktorer, som markedet helt synes at overse: - Sikkerhedsarkitekturen og kravene fra USA: Energiforsyning er ikke længere et traditionelt indenrigspolitisk miljøspørgsmål. Gennem NATO-medlemskabet (især Artikel 3 om national resiliens) og den nyligt indgåede strategiske bilaterale aftale med USA ("Technology Prosperity Deal"), stilles der nu benhårde krav til svensk infrastruktur. Den amerikanske doktrin tolererer ikke allierede, der er afhængige af sårbare importkæder. Washingtons krav er kontant og tydeligt: Hver nation i alliancen skal kunne sikre sin egen basisforsyning og uafhængighed. Fysisk, indenlandsk forsyningsberedskab er nu et operationelt alliancekrav. - Elektroner vs. Molekyler: Et helt elektrificeret net og kystnære importknudepunkter er primære sårbarheder ved hybridscenarier. Civil beredskab og totalforsvarets logistik kræver fysisk lagringsbar energi – molekyler, eksempelvis i form af indenlandsk gas – som kan lagres sikkert i klippehuler eller depoter og bruges til at drive tunge processer helt uafhængigt af et centralt elnet (off-grid). Det giver en beviselig energiresource, beskyttet dybt inde i landet, en helt ny strategisk betydning. - Kapitel 17 trumfer Folketingets langbænk: Den store misforståelse på foraene er idéen om, at udvindingen kræver langvarige lovændringer eller nye afstemninger i Folketinget, som risikerer at blive blokeret. Det er forkert. Lovgivningen indeholder allerede statens "bypass". Ifølge Miljøbalkens 17. kapitel har regeringen et eksisterende og fuldt mandat til at løfte tilladelighedsprøvelser, der vedrører kritiske nationale interesser, direkte til regeringsbordet for en hurtig afgørelse, helt uden om regionale instanser eller parlamentariske låsninger. I dette landskab kan Igrene og Siljansgasen ikke længere betragtes som et traditionelt efterforskningsprojekt. Gassen er allerede bekræftet, og de kraftige strømme er konstateret. Det handler ikke om at søge efter en ressource, men om hvordan denne beviste indenlandske aktiv skal integreres i den nationale forsyningsberedskab. Når selskabet nu udtrykkeligt omkalibrerer til en "ny fase", er det interessante spørgsmål, hvorfor denne ompositionering sker præcis nu. Hvis regeringen har den juridiske opbakning og de tvingende incitamenter, må man også kalkulere med den indenrigspolitiske tidsplan. I august starter partiernes valgturnéer for alvor op inden folketingsvalget i september. Vinduet for beslutningstagere til at demonstrere eksekutiv handlekraft i den absolut højest prioriterede beredskabsspørgsmål er i praksis koncentreret til juni og juli. Det er ud fra denne komprimerede politiske kalender, man skal forstå, hvorfor selskabet indleder sin nye fase netop nu.
    11. jun.
    ·
    To ting jeg kan konstatere er: 1/ Trods at der findes samarbejdsplaner mellem Igrene og SAID, ser vi ingen tydelige udmeldinger om, hvordan samarbejdet skal udvikle sig, hverken nu eller fremadrettet, hvilket ville være ret "passende" for os, der er medejere i virksomheden, at få at vide. Noget burde vel komme frem efter den ekstraordinære generalforsamling i juli. 2/ Jeg vil tydeligt understrege, at forekomsterne omkring Siljan ikke skal undervurderes, men vi må kunne se det som en realitet, at gassen skal komme nationens bedste til gode, og tilladelsesprocessen skal realiseres så hurtigt som muligt, hvor Folketinget og myndighederne giver grønt lys for virksomheden til at videreforædle gassen og starte en mindre depotanlæg, som tidligere er fremkommet gennem virksomheden, med skitser.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.

Ordredybde

Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-

Seneste handel

TidPrisAntalKøbereSælgere
15.093AVAAVA
4.907AVAAVA
740AVASSWM
1.250AVAAVA
2.443NONSSWM

Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Mæglerstatistik

Største købere

Største købere
MæglerKøbtSolgtNettoInternt
Avanza Bank AB250.832173.691+77.141159.114
SSW Market Making GmbH45.66224.154+21.5080
Nordea Bank Abp11.03745+10.9920
Skandinaviska Enskilda Banken AB3.2710+3.2710
Swedbank AB10.10620.000-9.8940
Nordnet Bank AB119.281222.299-103.018116.838

Største sælgere

Største sælgere
MæglerKøbtSolgtNettoInternt
Nordnet Bank AB119.281222.299-103.018116.838
Swedbank AB10.10620.000-9.8940
Skandinaviska Enskilda Banken AB3.2710+3.2710
Nordea Bank Abp11.03745+10.9920
SSW Market Making GmbH45.66224.154+21.5080
Avanza Bank AB250.832173.691+77.141159.114

Corporate Actions

Data hentes fra Quartr
Næste begivenhed
2026 Q3-regnskab
17. jul.
Tidligere begivenheder
2026 Q2-regnskab
8. apr.
2026 Q1-regnskab
16. jan.
2025 Q4-regnskab
17. okt. 2025
2025 Q3-regnskab
18. jul. 2025
2025 Q2-regnskab
15. apr. 2025

Relaterede Produkter

2026 Q2-regnskab

Kun PDF-version

76 dage siden

Nyheder

AI
Seneste
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.

Corporate Actions

Data hentes fra Quartr
Næste begivenhed
2026 Q3-regnskab
17. jul.
Tidligere begivenheder
2026 Q2-regnskab
8. apr.
2026 Q1-regnskab
16. jan.
2025 Q4-regnskab
17. okt. 2025
2025 Q3-regnskab
18. jul. 2025
2025 Q2-regnskab
15. apr. 2025

Relaterede Produkter

Debat

Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
  • 6 timer siden
    ·
    NÅR BESTYRELSEN FORTÆLLER MERE END PRESSEMEDDELELSERNE Dagens meddelelse fra valgkomitéen er efter min mening et af de mest interessante signaler fra Igrene i meget lang tid. Henrik Badin foreslås som ny bestyrelsesformand. For den, der ikke kender navnet, er det værd at se nærmere på baggrunden. Badin ledte Scanship gennem børsnoteringen i 2014 og videre til Oslo Børs. Under hans ledelse udviklede selskabet sig til en international miljøteknologikoncern og det, der i dag er Vow ASA. Han har 30 års erfaring med miljøteknologi, industriel opskalering, kapitalfremskaffelse og international forretningsudvikling. Det seneste år har han desuden været bestyrelsesmedlem og interim CEO i SEID AS – selskabet bag ColdSpark-teknologien. Samtidig foreslås Ragnar Krefting at vende tilbage til bestyrelsen. Ragnar har været engageret i Igrene i cirka 20 år og er en af selskabets største private aktionærer. Hans lange engagement betyder, at han besidder en dyb viden om selskabets historik, gennemførte boreprogrammer og de gasforekomster, der er identificeret i Siljansringen. Det er også værd at sætte dette i relation til, at Robert Tingvall for nylig blev valgt ind i bestyrelsen. Tingvall er i dag CEO for Söderenergi, et af Sveriges større energiselskaber inden for kraftvarme og energiinfrastruktur. Han har desuden erfaring fra Fortum, Södertälje Hamn og ledende stillinger inden for energisektoren. Når man ser helheden, fremtræder et interessant mønster: - Tingvall bidrager med tung erfaring fra energisystemer og energiinfrastruktur. - Badin bidrager med erfaring fra industrialisering, kapitalmarked og kommercialisering af miljøteknologi. - Krefting bidrager med lang historisk viden om selskabet, gasforekomsterne og et tydeligt ejerperspektiv. I juni har markedet samtidig fået besked om: - ColdSpark går ind i næste udviklingsfase. - Fokus flyttes mod industrielle partnerskaber og finansiering. - MJU24 er besluttet. - Ekstraordinær generalforsamling afholdes den 13. juli. - Og nu foreslås Henrik Badin som ny bestyrelsesformand. Da selskabet for nylig kommunikerede, at man går ind i en "ny fase", var det let at fokusere på selve formuleringen. Dagens bestyrelsesforslag giver derimod yderligere kontekst til, hvad den formulering kan indebære. Kompetenceprofilen peger tydeligt mod energi, industrialisering, kapitalmarked, kommercialisering og internationale partnerskaber – områder, der normalt forbindes med næste skridt i et selskabs udvikling snarere end med prospektering. Det er svært at bortse fra, at kompetenceprofilen i den bestyrelse, der nu vokser frem, adskiller sig tydeligt fra den, der har præget selskabet under den tidligere fase. Jeg ved ikke præcis, hvordan næste skridt kommer til at se ud. Men bestyrelser sammensættes normalt for de udfordringer og muligheder, et selskab ser foran sig – ikke for de faser, der allerede er passeret. Det er måske det tydeligste signal i dagens meddelelse.
  • 16. jun.
    ·
    REGERINGENS NYE VÆRKTØJER OG COLDSPARK: TO PROCESSER, DER NU BEVÆGER SIG FREMAD Riksdagens beslutning om MJU24 betyder, at ombygningen af Sveriges miljøprøvningssystem nu er gået fra udredning til faktisk beslutning. Samme dag meddeler Igrene, at ColdSpark går ind i næste udviklingsfase med fokus på industrielle partnerskaber, finansiering og forberedelser til demonstrationsskala. Det er to separate processer. Men begge har taget tydelige skridt fremad i juni måned. For den, der forsøger at forstå den langsigtede spilleplan, er der nogle faktorer, der er svære at se bort fra. 1. DET NYE MYNDIGHEDSMANDAT Den nye Miljøprøvningsmyndighed skal skabe mere effektive, mere ensartede og mere forudsigelige tilladelsesprocesser. I regeringens direktiver fremhæves også klimaomstilling, konkurrenceevne og totalforsvar som vigtige perspektiver i den fremtidige miljøprøvning. Det er en anden tone end den, der prægede debatten for blot nogle år siden. 2. FORSLAGET OM SILJANSGASEN Mange synes stadig at tolke afslaget på forslag 2025/26:3058 som, at spørgsmålet om Siljansgasen dermed skulle være afsluttet. Men det var ikke det, der blev angivet som grund. Erhvervsudvalget henviste til, at arbejdet med forsyningsberedskab allerede behandles videre i Regeringskansliet, og at udvalget ikke så nogen grund til at foregribe det arbejde. Forslaget blev altså ikke afvist, fordi spørgsmålet blev bedømt uinteressant eller afsluttet, men fordi regeringen allerede arbejder videre med nærliggende spørgsmål inden for sit eget forberedelsesspor. 3. COLDSPARKS NÆSTE FASE Samtidig flytter dagens pressemeddelelse fokus fra forskning til kommercialisering. • STEP Seal er allerede på plads. • Grøn Plattform-finansieringen er allerede på plads. • Projektet ledes af NORCE. Næste skridt handler nu om industrielle partnerskaber og privat medfinansiering for at føre teknologien videre mod demonstrationsskala. Det er en naturlig udvikling for et projekt, der forlader den rene udviklingsfase bag sig. RESUMÉ • NU16 er afsluttet. • Forslaget om Siljansgasen (2025/26:3058) er afsluttet. • MJU24 er besluttet. • ColdSpark går videre mod næste udviklingsfase. Det betyder ikke, at alle hindringer er væk. Det betyder ikke, at Siljansgasen pludselig er klar. Men det betyder, at både den regulatoriske og den industrielle side er fortsat med at bevæge sig fremad i juni måned. For mig er det den mest interessante observation lige nu.
  • 12. jun. · Redigeret
    ·
    RIGSDAGSMYTEN ER DØD: STATENS SPILLEREGLER FOR NATIONAL SIKKERHED ER ET FAKTUM Det er lærerigt at læse de seneste dages kommentarer på foraene. Selvom den geopolitiske spilleplade radikalt er blevet tegnet om, sidder debatten fast i gamle spor omkring "afstemninger i Rigsdagen" og en almindelig opgivenhed omkring indenrigspolitiske langbænke. Denne frustration bygger på en fundamental misforståelse af, hvordan svensk statsforvaltning faktisk fungerer i krisetider. For at bedømme Igrenes' fremtid – og forstå hvorfor selskabet agerer med sådan hast lige nu – må man forstå forskellen på normal fredstidsbureaukrati og eksekutiv sikkerhedspolitik. - Regeringen vs. Rigsdagen: Når det gælder strategisk infrastruktur og totalforsvarets umiddelbare behov for forsyningssikkerhed, er det ikke Rigsdagen, der håndterer individuelle tilladelser. Kritiske anlæg stemmes ikke igennem af 349 medlemmer i plenarsalen. Det er Regeringen (den udøvende magt), der styrer riget og som ejer de eksekutive værktøjer. - Retsgrundlaget eksisterer allerede: Mange skribenter synes at tro, at love skal skrives om fra grunden, hvilket ville tage flere år. Det er ukorrekt. Værktøjerne til at tvinge beslutninger igennem findes allerede i nuværende lovgivning (eksempelvis Miljøbalkens 17. kapitel). Hvis regeringen anser, at en indenlandsk energiresource er nødvendig for at opfylde Natos og USA's krav til beredskab, løftes spørgsmålet over hovedet på lokale instanser og afgøres direkte på regeringsbordet. - Det rygende friske bevis (Dødsstødet for rigsdagsmyten): For den, der tvivler på statens eksekutive vilje til at omgå lokal bureaukrati, leverede Klima- og Erhvervsministeriet en krystalklar besked så sent som i går. Regeringen meddelte, at man skyndsamt undersøger at afskaffe det kommunale veto ved udvinding af alunskifer. Begrundelsen? Aktiverne er "centrale for blandt andet totalforsvaret." Dette beviser sort på hvidt, hvordan staten fungerer i realtid: når en indenlandsk ressource klassificeres som kritisk for rigets sikkerhed, sletter regeringen skånselsløst lokale hindringer. De venter ikke på rigsdagens langbænke. - Det strategiske forspring og norsk gaskompetence: At selskabet tidligt etablerede samarbejdet omkring ColdSpark-teknologien med norske Seid fremstår i dagens lys som afgørende. Med Norges årtier lange position som Europas ubestridte stormagt inden for olie og gas, tilfører Seid en uhyre tung, industriel kompetence omkring præcis hvordan storskala gasressourcer håndteres og kommercialiseres. Nu hvor sikkerhedspolitikken er blevet tegnet om – manifesteret gennem Sveriges bilaterale aftale med USA ("Technology Prosperity Deal") og Natos Artikel 3 – har den storpolitiske agenda indhentet. Internationale aktører kigger ikke på svensk indenrigspolitisk sandkassedebat. De ser, at et industrielt forankret samarbejde for at fremstille fysisk energi off-grid i det svenske indland netop har fået en massiv strategisk premiumværdi. At sidde og vente på en opdigtet "køreplan for afstemning i Rigsdagen" er at helt misforstå, hvordan national sikkerhed eksekveres under en skærpet geopolitisk situation. Når selskabet indkalder til generalforsamling i juli og taler om en "ny fase", fremstår det som om, de i dette nu positionerer sig mod netop Regeringens umiddelbarhed og eksekutive magt, inden det politiske vindue lukker før efterårets valgkamp. Den, der udelukkende analyserer selskabet ud fra gamle miljøretlige rigsdagsprocesser, prissætter en helt inaktuell spilleplade.
    12. jun.
    ·
    Trods det: marts 2022, "Riksdagen vedtager regeringens forslag til lov om ændring i mineralloven (1991:45)". Vi må vel håbe, at den "procedure dengang" går lige så smidigt nu. Derimod når C og MP har talt sammen med S om, at vi skal samarbejde ved valgsejr i september, og med 'vildmændene' i ryggen, vil en afstemning måske blive krævet. Krigen mod Ukraine var allerede dengang påbegyndt uden en tanke på følgerne og forløbet af begivenhederne. Med det sagt har krigen medført, at alle inden for EU skal anstrenge sig for let tilgængelighed af råvarer til kommende krisesituationer i krig. Ligeledes, hvis krigen mod Iran ophører, bliver argumenterne om køb af gas ude på Nordsøen og omkring Golfstaterne måske et attraktivt alternativ, for ikke på den måde at øge bekymringen om Sveriges klimamål. Hvilket var en årsag til forbuddet mod indenlandsk fossilafhængighed.
  • 11. jun.
    ·
    Mange venter naturligvis på klarhed omkring de regulatoriske forudsætninger i Sverige og muligheden for fremtidig produktion fra Siljansringen. Samtidig tror jeg, at det er risikabelt at basere hele investeringscasen på, at et fremtidigt folketing skal ophæve dagens forbud. Det er netop derfor, den planlagte investering i SEID/ColdSpark var så interessant. For mange investorer var dette en vigtig del af historien bag emissionen: ikke kun værdien af gassen i jorden, men muligheden for at skabe betydeligt større værdier gennem videreforædling til brint og fast kulstof. Hvis regulatoriske ændringer kommer på plads, ville det naturligvis være meget positivt. Men hvis processen trækker ud, eller hvis udfaldet bliver mindre omfattende, end mange håber, kan brintsporet stadig udgøre et attraktivt og selvstændigt værdiskabende alternativ. I en verden hvor energisikkerhed, industriel konkurrenceevne og emissionsreduktioner bliver stadig vigtigere, fremstår vejen fra metan til brint som mindst lige så strategisk interessant som selve spørgsmålet om øget gasudvinding. Derfor håber jeg, at den nye bestyrelse også giver markedet en opdatering omkring status for den forventede investering i SEID/ColdSpark. Den investering blev fremhævet som en vigtig del af selskabets fremtidige udvikling og potentielle værdiskabelse. For mange aktionærer handler dette ikke om enten eller. Det handler om at bygge flere ben at stå på og mindske risikoen ved at være helt afhængig af en enkelt politisk beslutning.
    12. jun.
    ·
    Hvad er det, der gør Igrene så succesfuld, hvis virksomheden ikke får tilladelse til at udvinde gassen og derefter sælge den. Hvor ligger succesen med SAID, hvis ingen gas kan/må ikke udnyttes. Ingen ønsker at være pessimist, men succeshistorien om Igrenes virksomhed står og falder med gassen .... eller? Lige nu betyder " ny fase " ingenting. Igrene og SAIDs bestyrelser skal kommunikere sammen nyheder om noget positivt .... hvad end det måtte være.
  • 11. jun.
    ·
    TOTALFORSVARET OG DEN NYE FASE: NÅR GEOPOLITIK TRUMFER BUREAUKRATI Det er interessant og oplysende at følge diskussionerne på foraene efter meddelelsen om ekstraordinær generalforsamling. Mange fokuserer på kortsigtede kursbevægelser, individuelle bestyrelsesmedlemmer eller udtrykker frustration over fraværet af en "køreplan for beslutninger i Folketinget". Samtidig skriver selskabet selv, i forbindelse med den gennemførte emission, at man går ind i en "ny fase". For at forstå hvad den fase indebærer, må man analysere de konkrete realiteter, som netop nu omtegner svensk energi- og sikkerhedspolitik. Vi befinder os i en sikkerhedspolitisk situation, hvor Sverige udsættes for daglige hybridangreb. Ruslands udtalte strategiske interesse for Østersøen og Gotland er ingen teoretisk øvelse – det er en dimensionerende faktor for vores nationale sikkerhed. Denne udvikling defineres af tre faktorer, som markedet helt synes at overse: - Sikkerhedsarkitekturen og kravene fra USA: Energiforsyning er ikke længere et traditionelt indenrigspolitisk miljøspørgsmål. Gennem NATO-medlemskabet (især Artikel 3 om national resiliens) og den nyligt indgåede strategiske bilaterale aftale med USA ("Technology Prosperity Deal"), stilles der nu benhårde krav til svensk infrastruktur. Den amerikanske doktrin tolererer ikke allierede, der er afhængige af sårbare importkæder. Washingtons krav er kontant og tydeligt: Hver nation i alliancen skal kunne sikre sin egen basisforsyning og uafhængighed. Fysisk, indenlandsk forsyningsberedskab er nu et operationelt alliancekrav. - Elektroner vs. Molekyler: Et helt elektrificeret net og kystnære importknudepunkter er primære sårbarheder ved hybridscenarier. Civil beredskab og totalforsvarets logistik kræver fysisk lagringsbar energi – molekyler, eksempelvis i form af indenlandsk gas – som kan lagres sikkert i klippehuler eller depoter og bruges til at drive tunge processer helt uafhængigt af et centralt elnet (off-grid). Det giver en beviselig energiresource, beskyttet dybt inde i landet, en helt ny strategisk betydning. - Kapitel 17 trumfer Folketingets langbænk: Den store misforståelse på foraene er idéen om, at udvindingen kræver langvarige lovændringer eller nye afstemninger i Folketinget, som risikerer at blive blokeret. Det er forkert. Lovgivningen indeholder allerede statens "bypass". Ifølge Miljøbalkens 17. kapitel har regeringen et eksisterende og fuldt mandat til at løfte tilladelighedsprøvelser, der vedrører kritiske nationale interesser, direkte til regeringsbordet for en hurtig afgørelse, helt uden om regionale instanser eller parlamentariske låsninger. I dette landskab kan Igrene og Siljansgasen ikke længere betragtes som et traditionelt efterforskningsprojekt. Gassen er allerede bekræftet, og de kraftige strømme er konstateret. Det handler ikke om at søge efter en ressource, men om hvordan denne beviste indenlandske aktiv skal integreres i den nationale forsyningsberedskab. Når selskabet nu udtrykkeligt omkalibrerer til en "ny fase", er det interessante spørgsmål, hvorfor denne ompositionering sker præcis nu. Hvis regeringen har den juridiske opbakning og de tvingende incitamenter, må man også kalkulere med den indenrigspolitiske tidsplan. I august starter partiernes valgturnéer for alvor op inden folketingsvalget i september. Vinduet for beslutningstagere til at demonstrere eksekutiv handlekraft i den absolut højest prioriterede beredskabsspørgsmål er i praksis koncentreret til juni og juli. Det er ud fra denne komprimerede politiske kalender, man skal forstå, hvorfor selskabet indleder sin nye fase netop nu.
    11. jun.
    ·
    To ting jeg kan konstatere er: 1/ Trods at der findes samarbejdsplaner mellem Igrene og SAID, ser vi ingen tydelige udmeldinger om, hvordan samarbejdet skal udvikle sig, hverken nu eller fremadrettet, hvilket ville være ret "passende" for os, der er medejere i virksomheden, at få at vide. Noget burde vel komme frem efter den ekstraordinære generalforsamling i juli. 2/ Jeg vil tydeligt understrege, at forekomsterne omkring Siljan ikke skal undervurderes, men vi må kunne se det som en realitet, at gassen skal komme nationens bedste til gode, og tilladelsesprocessen skal realiseres så hurtigt som muligt, hvor Folketinget og myndighederne giver grønt lys for virksomheden til at videreforædle gassen og starte en mindre depotanlæg, som tidligere er fremkommet gennem virksomheden, med skitser.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.

Ordredybde

Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-

Seneste handel

TidPrisAntalKøbereSælgere
15.093AVAAVA
4.907AVAAVA
740AVASSWM
1.250AVAAVA
2.443NONSSWM

Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Mæglerstatistik

Største købere

Største købere
MæglerKøbtSolgtNettoInternt
Avanza Bank AB250.832173.691+77.141159.114
SSW Market Making GmbH45.66224.154+21.5080
Nordea Bank Abp11.03745+10.9920
Skandinaviska Enskilda Banken AB3.2710+3.2710
Swedbank AB10.10620.000-9.8940
Nordnet Bank AB119.281222.299-103.018116.838

Største sælgere

Største sælgere
MæglerKøbtSolgtNettoInternt
Nordnet Bank AB119.281222.299-103.018116.838
Swedbank AB10.10620.000-9.8940
Skandinaviska Enskilda Banken AB3.2710+3.2710
Nordea Bank Abp11.03745+10.9920
SSW Market Making GmbH45.66224.154+21.5080
Avanza Bank AB250.832173.691+77.141159.114