2026 Q1-regnskab
Kun PDF-version
69 dage siden
Ordredybde
Spotlight Stock Market SE
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 1.500 | AVA | SSWM | ||
| 992 | AVA | SSWM | ||
| 47 | AVA | NON | ||
| 50 | NON | ENS | ||
| 450 | SSWM | AVA |
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q2-regnskab 23. apr. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q1-regnskab 16. jan. | ||
2025 Q4-regnskab 17. okt. 2025 | ||
2025 Q3-regnskab 18. jul. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 15. apr. 2025 | ||
2025 Q1-regnskab 17. jan. 2025 |
Andre har kigget på
Shareville
Deltag i samtalen med SharevilleBliv en del af vores forum for investorer. Følg andre, og diskuter aktier og fonde.
Log ind
·for 1 dag sidenNår teknologi og jura begynder at bevæge sig i samme retning Det har været relativt stille et stykke tid, men for den, der følger udviklingen på et mere strukturelt niveau, tegner der sig nu et tydeligt billede. Vi ser, hvordan to parallelle processer – en regulatorisk og en teknologisk – begynder at bevæge sig i samme retning omkring 2026–2027. Det er i denne overlapning, at meget af det langsigtede værdibillede formes. 1. Den legale proces (Sverige)I Sverige pågår et omfattende arbejde med at ændre miljøgodkendelsessystemet. Lagrådsremissen, som blev overleveret i marts 2026, viser, at regeringen ønsker at skabe et mere samlet, effektivt og retssikkert system. Reformen kobles tydeligt til spørgsmål som forsyningsberedskab og totalforsvar. Samtidig fremgår det i NU16, at spørgsmålene omkring indenlandske ressourcer forberedes yderligere inden for Regeringskansliet. Dette indebærer, at: • fokus ligger på det igangværende lovgivningsspor • snarere end på individuelle beslutningsforslag samlet set peger det på, at regelværket er under forandring, med ambition om at blive mere forudsigeligt over tid. 2. Den teknologiske udvikling (Norge)Parallelt hermed sker der teknologisk udvikling i Norge, hvor projekter som HyCarbon sigter mod at opskalere ColdSpark-teknologi mod industriel anvendelse. Projektet involverer aktører som: • SEID • NORCE • Lyse • Universitetet i Stavanger og er blevet tildelt betydelig finansiering. Formålet er at: • videreudvikle processer for at omdanne gas til brint og fast kul • samt undersøge industrielle anvendelser. Dette betyder, at teknologien bevæger sig fra testmiljø mod praktisk anvendelse, selvom kommerciel implementering stadig mangler at blive fuldt ud bevist. Konklusion: Det interessante er ikke hver enkelt del, men hvordan de samvirker i tid. • I Sverige: et regelværk i forandring • I Norge: teknologi i udvikling Hvis disse to udviklingsspor fortsætter i samme retning, kan det betyde, at: • forudsætningerne for indenlandske ressourcer ændres • samtidig med at tekniske løsninger for forædling modnes Dette er ikke noget, der afgøres i forumtråde fra dag til dag. Det er en proces, der drives af: • statslige prioriteringer • industrielle investeringer • og ændrede geopolitiske forudsætninger Den, der ønsker at forstå udviklingen, skal derfor se på helheden – ikke individuelle datapunkter.- ·20. mar.Blodrød børs, geopolitisk krise og regeringens hurtigspor Børsen ser ud til at farves blodrød i dag, helt drevet af den voksende uro i omverdenen. Men for den, der kan læse spillet, er den globale krise præcis det brændstof, der nu sætter fart på regeringens arbejde herhjemme. Lad os se på helhedsbilledet med helt lige rør: 1. Den globale krise: Europas sårbarhed er total lige nu. At Iran nu åbent retter sig mod vigtig gasinfrastruktur i Mellemøsten er ikke kun udenrigsnyheder – det er den direkte årsag til, at Sveriges regering nu har så ekstremt travlt. Når den globale energi trues, bliver svensk udvinding et spørgsmål om øjeblikkelig national sikkerhed. 2. Regeringens hurtigspor: Dette forklarer, hvorfor regeringen under debatten i forgårs hele tiden talte om vores "forsyningsberedskab", og hvorfor de allerede i går fremlagde deres skarpe forslag (lagrådsremissen) for at forkorte miljøprøvelserne. Tidsplanen er stenhårdt presset frem mod maj. Staten er i gang med at ombygge hele systemet for hurtigt at sikre præcis den type indenlandsk energi, som verden skriger efter. 3. Oppositionens tavshed: I denne alvorlige sikkerhedssituation er det umuligt for Miljøpartiet at drive opinion mod en indenlandsk, fossilfri og fornybar gastilgang. De mangler helt politiske argumenter for at stoppe den, hvilket debatten i tirsdags tydeligt beviste. Den fornybare gas i Siljan ligger dermed helt uden for den politiske hede luft. Når skærmene lyser rødt, og uroen stiger, plejer mange at lede efter hurtige udveje. Den, der i stedet værdsætter selskabet ud fra, hvordan staten nu aktivt rydder hindringerne for svensk energi, kigger på de rigtige ting. Processen er skarp, det nye lovforslag er et faktum, og tidsplanen mod maj ligger fast. Jeg følger statens kalender. Resten er bare kortsigtet støj.
- ·19. mar.ANALYS: Den geopolitiske virkelighed bag regeringens hurtigspor Gårsdagens kraftige bevægelser i aktien beviser, hvor farligt det er at stirre sig blind på kortsigtet bureaukrati og overse den globale makroøkonomi. For at forstå, hvorfor regeringen nu agerer med en sådan exceptionel hastighed, må vi løfte blikket. Europas sårbarhed er total. At Iran nu åbent positionerer sig mod kritisk gasinfrastruktur i Mellemøsten er ikke blot en udenrigsnotits – det er selve brændstoffet i Sveriges nye indenrigspolitik. Det er præcis denne geopolitiske krise, der tvinger regeringen til at forcere den lovrådsremisse, vi så lande på bordet i går. Når den globale forsyningskæde trues, bliver indenlandsk udvinding et spørgsmål om øjeblikkelig national sikkerhed. Dette forklarer den kæde af begivenheder, vi har været vidne til de seneste 48 timer: • Beredskabet: Regeringen begrunder udtrykkeligt omskrivningen af miljøbalken med totalforsvar og forsyningsberedskab. Man tegner spillepladen om for hurtigt at kunne sikre præcis den type indenlandsk energi, som verden skriger efter. • Tidslinjen: Som vi hørte fra regeringskredse under debatten i forgårs, er tidsvinduet kritisk. Man arbejder under ekstremt pres frem mod beslutningen i maj for at få de nye, hurtigere tilladelsesprocesser på plads. • Oppositionens tavshed: I denne sikkerhedspolitiske situation er det umuligt for Miljøpartiet at drive opinion mod en indenlandsk, fossilfri og fornybar gastilgang. De mangler helt politiske argumenter, hvilket tirsdagens rigsdagsdebat tydeligt beviste. Tilgangen i Siljansringen ligger dermed helt uden for den politiske hede luft. Den, der vurderer tilgangen ud fra dagens rigide miljøprøvningssystem, regner på et forkert verdensbillede. Vi går ind i en æra, hvor staten aktivt vil rydde flaskehalsene af vejen for strategisk vigtige og fossilfri ressourcer. Processen er skarp, lovrådsremissen er et faktum, og tidslinjen mod maj ligger fast. Jeg navigerer udelukkende efter makrodynamikken. Resten er støj.
- ·18. mar.BREAKING: Regeringen trykker på startknappen – lovrådsudtalelse bekræfter hurtigsporet Morgenens volatilitet fremstår nu som et skoleeksempel på markedspsykologi kontra faktiske lovgivningsprocesser. Mens store dele af markedet har stirret blindt på gårsdagens forkastede forslag, er regeringen allerede rullet videre med den tungere proces. Nu er beviset på bordet. Lovrådsudtalelsen om en ny miljøprøvelsesmyndighed og reformeret miljølov er fremlagt. Dette er ikke længere et fortolkningsspørgsmål eller en forumdiskussion. Det er et formelt skridt i lovgivningskæden. Lad os være analytisk nøgterne. Dette er ikke en direkte tilladelse til udvinding i dag. Og det ophæver ikke 2022-forbuddet mod naturgas over en nat. At tro det er at misforstå juraen. Men udtalelsen bekræfter noget betydeligt større: Staten er nu i gang med at ombygge hele det svenske tilladelsessystem. Regeringen river ikke et tungt miljøprøvelsessystem op uden grund. Man gør det, fordi strategisk vigtige projekter, knyttet til forsyningsberedskab, totalforsvar, energi og industriel omstilling, skal kunne prøves hurtigere, mere ensartet og med større forudsigelighed. Kæden af begivenheder er dermed logisk: • Gårsdagens afslag: hvorfor skal Riksdagen godkende et enkelt forslag, når regeringen allerede driver en bredere og tungere omlægning af hele systemet? • Dagens lovrådsudtalelse: bekræfter, at ombygningen nu befinder sig i en skarp lovgivningsfase. • Næste politiske skridt: MJU24 ligger i maj 2026 og bliver et centralt holdepunkt i processen fremad. Den store fejl mange begår nu er, at de isoleret set kigger på dagens hindringer i stedet for på morgendagens omtegnede spilleplade. Det er præcis sådan markedet plejer at misse systemskifter: ved at fokusere på den forkerte detalje, når staten flytter frem positionerne. Det afgørende er ikke kun, hvad der er muligt under gårsdagens regler. Det afgørende er, hvad aktiver og projekter kan være værd, når flaskehalsene i systemet begynder at åbnes. Jeg navigerer efter den overordnede proces frem mod maj. Resten er kortsigtet støj.
·18. mar.Jeg troede i min enfoldighed, at noget mere konkret ville være på plads, og en afstemning om udvinding af gas ville blive følgen af, hvad der tidligere er blevet skrevet her i tråden. Kan man se noget om, hvad der sker nu i den nærmeste fremtid angående Siljans muligheder for at gå videre med ambitioner om gasudvinding, eller er det en proces, der trækker ud længere end efter valget i september? Hvad mere kan vi udlede om oplysninger efter datoen 26. maj? - ·18. mar.Processanalyse: Det institutionelle hurtigspor er allerede bekræftet Morgenens volatilitet bekræfter en fundamental misforståelse af, hvordan den parlamentariske lovgivningsproces faktisk fungerer. At dele af markedet agerer refleksmæssigt på ordet "afslag" vedrørende de enkelte forslag i NU16 viser, at man misser den afgørende makrodynamik. For at forstå tidslinjen korrekt er det analytisk nødvendigt at adskille de to parlamentariske spor: 1. Forslagssporet (det som blev afslået) Et folketingsforslag er i grunden et politisk initiativ. Selvom udvalget havde bifaldet forslagene, ville den proces – fra udredning til høring og endelig lovgivning – i praksis have taget 2–4 år. 2. Regeringssporet (hvor sagens kerne de facto befinder sig) Udvalget indstillede til afslag af en udtrykkelig årsag: spørgsmålet behandles allerede i Regeringen. Vi har nu den tydelige indikation på præcis hvad dette regeringsspor indebærer i praksis. Regeringen ruller i dette nu frem betydelige ændringer i Miljöbalken's tilladelsesproces. Følgende institutionelle fundamenter tegnes lige nu om, hvilket direkte gavner indenlandsk ressourceudvinding: • Centraliseret magt: Tilladelsesprøvelsen flyttes fra dagens 21 statsforvaltninger til en central myndighed. En af de største praktiske flaskehalse i systemet adresseres dermed. • Kortere domstolskæde: Et helt trin i anke-/klageprocessen skæres væk for at spare tid. • Juridisk smørebane: Projekter af vigtighed for "grøn omstilling" eller "totalforsvaret" skal formelt gives fortrinsret i køen. Klinisk konklusion: At forslagene blev afslået i går er ikke et tilbageslag. Tværtimod. Hvorfor skal Folketinget stemme igennem lokale forslag, når regeringen allerede har fremlagt et systemkritisk hurtigspor? Det enkelt vigtigste for vores overvågning er tidslinjen. Folketinget planlægges at debattere og træffe beslutning om lovændringerne i Miljöbalken allerede i maj 2026, for at de skal træde i kraft den 1. juli 2026. Den potentielle politiske trigger ligger dermed kun uger væk, præcis ifølge det konstitutionelle vindue frem til sommerpausen, som tidligere er kommunikeret. De som solgte i morges på grund af en misforstået udvalgsbeslutning solgte dermed samme dag, som tidslinjen for regeringens juridiske hurtigspor blev tydeliggjort. Vi navigerer udelukkende efter denne proceduremæssige virkelighed, helt uberørte af kortsigtet støj i ordrebogen.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Shareville og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
2026 Q1-regnskab
Kun PDF-version
69 dage siden
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Shareville
Deltag i samtalen med SharevilleBliv en del af vores forum for investorer. Følg andre, og diskuter aktier og fonde.
Log ind
- ·for 1 dag sidenNår teknologi og jura begynder at bevæge sig i samme retning Det har været relativt stille et stykke tid, men for den, der følger udviklingen på et mere strukturelt niveau, tegner der sig nu et tydeligt billede. Vi ser, hvordan to parallelle processer – en regulatorisk og en teknologisk – begynder at bevæge sig i samme retning omkring 2026–2027. Det er i denne overlapning, at meget af det langsigtede værdibillede formes. 1. Den legale proces (Sverige)I Sverige pågår et omfattende arbejde med at ændre miljøgodkendelsessystemet. Lagrådsremissen, som blev overleveret i marts 2026, viser, at regeringen ønsker at skabe et mere samlet, effektivt og retssikkert system. Reformen kobles tydeligt til spørgsmål som forsyningsberedskab og totalforsvar. Samtidig fremgår det i NU16, at spørgsmålene omkring indenlandske ressourcer forberedes yderligere inden for Regeringskansliet. Dette indebærer, at: • fokus ligger på det igangværende lovgivningsspor • snarere end på individuelle beslutningsforslag samlet set peger det på, at regelværket er under forandring, med ambition om at blive mere forudsigeligt over tid. 2. Den teknologiske udvikling (Norge)Parallelt hermed sker der teknologisk udvikling i Norge, hvor projekter som HyCarbon sigter mod at opskalere ColdSpark-teknologi mod industriel anvendelse. Projektet involverer aktører som: • SEID • NORCE • Lyse • Universitetet i Stavanger og er blevet tildelt betydelig finansiering. Formålet er at: • videreudvikle processer for at omdanne gas til brint og fast kul • samt undersøge industrielle anvendelser. Dette betyder, at teknologien bevæger sig fra testmiljø mod praktisk anvendelse, selvom kommerciel implementering stadig mangler at blive fuldt ud bevist. Konklusion: Det interessante er ikke hver enkelt del, men hvordan de samvirker i tid. • I Sverige: et regelværk i forandring • I Norge: teknologi i udvikling Hvis disse to udviklingsspor fortsætter i samme retning, kan det betyde, at: • forudsætningerne for indenlandske ressourcer ændres • samtidig med at tekniske løsninger for forædling modnes Dette er ikke noget, der afgøres i forumtråde fra dag til dag. Det er en proces, der drives af: • statslige prioriteringer • industrielle investeringer • og ændrede geopolitiske forudsætninger Den, der ønsker at forstå udviklingen, skal derfor se på helheden – ikke individuelle datapunkter.
- ·20. mar.Blodrød børs, geopolitisk krise og regeringens hurtigspor Børsen ser ud til at farves blodrød i dag, helt drevet af den voksende uro i omverdenen. Men for den, der kan læse spillet, er den globale krise præcis det brændstof, der nu sætter fart på regeringens arbejde herhjemme. Lad os se på helhedsbilledet med helt lige rør: 1. Den globale krise: Europas sårbarhed er total lige nu. At Iran nu åbent retter sig mod vigtig gasinfrastruktur i Mellemøsten er ikke kun udenrigsnyheder – det er den direkte årsag til, at Sveriges regering nu har så ekstremt travlt. Når den globale energi trues, bliver svensk udvinding et spørgsmål om øjeblikkelig national sikkerhed. 2. Regeringens hurtigspor: Dette forklarer, hvorfor regeringen under debatten i forgårs hele tiden talte om vores "forsyningsberedskab", og hvorfor de allerede i går fremlagde deres skarpe forslag (lagrådsremissen) for at forkorte miljøprøvelserne. Tidsplanen er stenhårdt presset frem mod maj. Staten er i gang med at ombygge hele systemet for hurtigt at sikre præcis den type indenlandsk energi, som verden skriger efter. 3. Oppositionens tavshed: I denne alvorlige sikkerhedssituation er det umuligt for Miljøpartiet at drive opinion mod en indenlandsk, fossilfri og fornybar gastilgang. De mangler helt politiske argumenter for at stoppe den, hvilket debatten i tirsdags tydeligt beviste. Den fornybare gas i Siljan ligger dermed helt uden for den politiske hede luft. Når skærmene lyser rødt, og uroen stiger, plejer mange at lede efter hurtige udveje. Den, der i stedet værdsætter selskabet ud fra, hvordan staten nu aktivt rydder hindringerne for svensk energi, kigger på de rigtige ting. Processen er skarp, det nye lovforslag er et faktum, og tidsplanen mod maj ligger fast. Jeg følger statens kalender. Resten er bare kortsigtet støj.
- ·19. mar.ANALYS: Den geopolitiske virkelighed bag regeringens hurtigspor Gårsdagens kraftige bevægelser i aktien beviser, hvor farligt det er at stirre sig blind på kortsigtet bureaukrati og overse den globale makroøkonomi. For at forstå, hvorfor regeringen nu agerer med en sådan exceptionel hastighed, må vi løfte blikket. Europas sårbarhed er total. At Iran nu åbent positionerer sig mod kritisk gasinfrastruktur i Mellemøsten er ikke blot en udenrigsnotits – det er selve brændstoffet i Sveriges nye indenrigspolitik. Det er præcis denne geopolitiske krise, der tvinger regeringen til at forcere den lovrådsremisse, vi så lande på bordet i går. Når den globale forsyningskæde trues, bliver indenlandsk udvinding et spørgsmål om øjeblikkelig national sikkerhed. Dette forklarer den kæde af begivenheder, vi har været vidne til de seneste 48 timer: • Beredskabet: Regeringen begrunder udtrykkeligt omskrivningen af miljøbalken med totalforsvar og forsyningsberedskab. Man tegner spillepladen om for hurtigt at kunne sikre præcis den type indenlandsk energi, som verden skriger efter. • Tidslinjen: Som vi hørte fra regeringskredse under debatten i forgårs, er tidsvinduet kritisk. Man arbejder under ekstremt pres frem mod beslutningen i maj for at få de nye, hurtigere tilladelsesprocesser på plads. • Oppositionens tavshed: I denne sikkerhedspolitiske situation er det umuligt for Miljøpartiet at drive opinion mod en indenlandsk, fossilfri og fornybar gastilgang. De mangler helt politiske argumenter, hvilket tirsdagens rigsdagsdebat tydeligt beviste. Tilgangen i Siljansringen ligger dermed helt uden for den politiske hede luft. Den, der vurderer tilgangen ud fra dagens rigide miljøprøvningssystem, regner på et forkert verdensbillede. Vi går ind i en æra, hvor staten aktivt vil rydde flaskehalsene af vejen for strategisk vigtige og fossilfri ressourcer. Processen er skarp, lovrådsremissen er et faktum, og tidslinjen mod maj ligger fast. Jeg navigerer udelukkende efter makrodynamikken. Resten er støj.
- ·18. mar.BREAKING: Regeringen trykker på startknappen – lovrådsudtalelse bekræfter hurtigsporet Morgenens volatilitet fremstår nu som et skoleeksempel på markedspsykologi kontra faktiske lovgivningsprocesser. Mens store dele af markedet har stirret blindt på gårsdagens forkastede forslag, er regeringen allerede rullet videre med den tungere proces. Nu er beviset på bordet. Lovrådsudtalelsen om en ny miljøprøvelsesmyndighed og reformeret miljølov er fremlagt. Dette er ikke længere et fortolkningsspørgsmål eller en forumdiskussion. Det er et formelt skridt i lovgivningskæden. Lad os være analytisk nøgterne. Dette er ikke en direkte tilladelse til udvinding i dag. Og det ophæver ikke 2022-forbuddet mod naturgas over en nat. At tro det er at misforstå juraen. Men udtalelsen bekræfter noget betydeligt større: Staten er nu i gang med at ombygge hele det svenske tilladelsessystem. Regeringen river ikke et tungt miljøprøvelsessystem op uden grund. Man gør det, fordi strategisk vigtige projekter, knyttet til forsyningsberedskab, totalforsvar, energi og industriel omstilling, skal kunne prøves hurtigere, mere ensartet og med større forudsigelighed. Kæden af begivenheder er dermed logisk: • Gårsdagens afslag: hvorfor skal Riksdagen godkende et enkelt forslag, når regeringen allerede driver en bredere og tungere omlægning af hele systemet? • Dagens lovrådsudtalelse: bekræfter, at ombygningen nu befinder sig i en skarp lovgivningsfase. • Næste politiske skridt: MJU24 ligger i maj 2026 og bliver et centralt holdepunkt i processen fremad. Den store fejl mange begår nu er, at de isoleret set kigger på dagens hindringer i stedet for på morgendagens omtegnede spilleplade. Det er præcis sådan markedet plejer at misse systemskifter: ved at fokusere på den forkerte detalje, når staten flytter frem positionerne. Det afgørende er ikke kun, hvad der er muligt under gårsdagens regler. Det afgørende er, hvad aktiver og projekter kan være værd, når flaskehalsene i systemet begynder at åbnes. Jeg navigerer efter den overordnede proces frem mod maj. Resten er kortsigtet støj.·18. mar.Jeg troede i min enfoldighed, at noget mere konkret ville være på plads, og en afstemning om udvinding af gas ville blive følgen af, hvad der tidligere er blevet skrevet her i tråden. Kan man se noget om, hvad der sker nu i den nærmeste fremtid angående Siljans muligheder for at gå videre med ambitioner om gasudvinding, eller er det en proces, der trækker ud længere end efter valget i september? Hvad mere kan vi udlede om oplysninger efter datoen 26. maj?
- ·18. mar.Processanalyse: Det institutionelle hurtigspor er allerede bekræftet Morgenens volatilitet bekræfter en fundamental misforståelse af, hvordan den parlamentariske lovgivningsproces faktisk fungerer. At dele af markedet agerer refleksmæssigt på ordet "afslag" vedrørende de enkelte forslag i NU16 viser, at man misser den afgørende makrodynamik. For at forstå tidslinjen korrekt er det analytisk nødvendigt at adskille de to parlamentariske spor: 1. Forslagssporet (det som blev afslået) Et folketingsforslag er i grunden et politisk initiativ. Selvom udvalget havde bifaldet forslagene, ville den proces – fra udredning til høring og endelig lovgivning – i praksis have taget 2–4 år. 2. Regeringssporet (hvor sagens kerne de facto befinder sig) Udvalget indstillede til afslag af en udtrykkelig årsag: spørgsmålet behandles allerede i Regeringen. Vi har nu den tydelige indikation på præcis hvad dette regeringsspor indebærer i praksis. Regeringen ruller i dette nu frem betydelige ændringer i Miljöbalken's tilladelsesproces. Følgende institutionelle fundamenter tegnes lige nu om, hvilket direkte gavner indenlandsk ressourceudvinding: • Centraliseret magt: Tilladelsesprøvelsen flyttes fra dagens 21 statsforvaltninger til en central myndighed. En af de største praktiske flaskehalse i systemet adresseres dermed. • Kortere domstolskæde: Et helt trin i anke-/klageprocessen skæres væk for at spare tid. • Juridisk smørebane: Projekter af vigtighed for "grøn omstilling" eller "totalforsvaret" skal formelt gives fortrinsret i køen. Klinisk konklusion: At forslagene blev afslået i går er ikke et tilbageslag. Tværtimod. Hvorfor skal Folketinget stemme igennem lokale forslag, når regeringen allerede har fremlagt et systemkritisk hurtigspor? Det enkelt vigtigste for vores overvågning er tidslinjen. Folketinget planlægges at debattere og træffe beslutning om lovændringerne i Miljöbalken allerede i maj 2026, for at de skal træde i kraft den 1. juli 2026. Den potentielle politiske trigger ligger dermed kun uger væk, præcis ifølge det konstitutionelle vindue frem til sommerpausen, som tidligere er kommunikeret. De som solgte i morges på grund af en misforstået udvalgsbeslutning solgte dermed samme dag, som tidslinjen for regeringens juridiske hurtigspor blev tydeliggjort. Vi navigerer udelukkende efter denne proceduremæssige virkelighed, helt uberørte af kortsigtet støj i ordrebogen.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Shareville og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Spotlight Stock Market SE
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 1.500 | AVA | SSWM | ||
| 992 | AVA | SSWM | ||
| 47 | AVA | NON | ||
| 50 | NON | ENS | ||
| 450 | SSWM | AVA |
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Andre har kigget på
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q2-regnskab 23. apr. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q1-regnskab 16. jan. | ||
2025 Q4-regnskab 17. okt. 2025 | ||
2025 Q3-regnskab 18. jul. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 15. apr. 2025 | ||
2025 Q1-regnskab 17. jan. 2025 |
2026 Q1-regnskab
Kun PDF-version
69 dage siden
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q2-regnskab 23. apr. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q1-regnskab 16. jan. | ||
2025 Q4-regnskab 17. okt. 2025 | ||
2025 Q3-regnskab 18. jul. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 15. apr. 2025 | ||
2025 Q1-regnskab 17. jan. 2025 |
Shareville
Deltag i samtalen med SharevilleBliv en del af vores forum for investorer. Følg andre, og diskuter aktier og fonde.
Log ind
- ·for 1 dag sidenNår teknologi og jura begynder at bevæge sig i samme retning Det har været relativt stille et stykke tid, men for den, der følger udviklingen på et mere strukturelt niveau, tegner der sig nu et tydeligt billede. Vi ser, hvordan to parallelle processer – en regulatorisk og en teknologisk – begynder at bevæge sig i samme retning omkring 2026–2027. Det er i denne overlapning, at meget af det langsigtede værdibillede formes. 1. Den legale proces (Sverige)I Sverige pågår et omfattende arbejde med at ændre miljøgodkendelsessystemet. Lagrådsremissen, som blev overleveret i marts 2026, viser, at regeringen ønsker at skabe et mere samlet, effektivt og retssikkert system. Reformen kobles tydeligt til spørgsmål som forsyningsberedskab og totalforsvar. Samtidig fremgår det i NU16, at spørgsmålene omkring indenlandske ressourcer forberedes yderligere inden for Regeringskansliet. Dette indebærer, at: • fokus ligger på det igangværende lovgivningsspor • snarere end på individuelle beslutningsforslag samlet set peger det på, at regelværket er under forandring, med ambition om at blive mere forudsigeligt over tid. 2. Den teknologiske udvikling (Norge)Parallelt hermed sker der teknologisk udvikling i Norge, hvor projekter som HyCarbon sigter mod at opskalere ColdSpark-teknologi mod industriel anvendelse. Projektet involverer aktører som: • SEID • NORCE • Lyse • Universitetet i Stavanger og er blevet tildelt betydelig finansiering. Formålet er at: • videreudvikle processer for at omdanne gas til brint og fast kul • samt undersøge industrielle anvendelser. Dette betyder, at teknologien bevæger sig fra testmiljø mod praktisk anvendelse, selvom kommerciel implementering stadig mangler at blive fuldt ud bevist. Konklusion: Det interessante er ikke hver enkelt del, men hvordan de samvirker i tid. • I Sverige: et regelværk i forandring • I Norge: teknologi i udvikling Hvis disse to udviklingsspor fortsætter i samme retning, kan det betyde, at: • forudsætningerne for indenlandske ressourcer ændres • samtidig med at tekniske løsninger for forædling modnes Dette er ikke noget, der afgøres i forumtråde fra dag til dag. Det er en proces, der drives af: • statslige prioriteringer • industrielle investeringer • og ændrede geopolitiske forudsætninger Den, der ønsker at forstå udviklingen, skal derfor se på helheden – ikke individuelle datapunkter.
- ·20. mar.Blodrød børs, geopolitisk krise og regeringens hurtigspor Børsen ser ud til at farves blodrød i dag, helt drevet af den voksende uro i omverdenen. Men for den, der kan læse spillet, er den globale krise præcis det brændstof, der nu sætter fart på regeringens arbejde herhjemme. Lad os se på helhedsbilledet med helt lige rør: 1. Den globale krise: Europas sårbarhed er total lige nu. At Iran nu åbent retter sig mod vigtig gasinfrastruktur i Mellemøsten er ikke kun udenrigsnyheder – det er den direkte årsag til, at Sveriges regering nu har så ekstremt travlt. Når den globale energi trues, bliver svensk udvinding et spørgsmål om øjeblikkelig national sikkerhed. 2. Regeringens hurtigspor: Dette forklarer, hvorfor regeringen under debatten i forgårs hele tiden talte om vores "forsyningsberedskab", og hvorfor de allerede i går fremlagde deres skarpe forslag (lagrådsremissen) for at forkorte miljøprøvelserne. Tidsplanen er stenhårdt presset frem mod maj. Staten er i gang med at ombygge hele systemet for hurtigt at sikre præcis den type indenlandsk energi, som verden skriger efter. 3. Oppositionens tavshed: I denne alvorlige sikkerhedssituation er det umuligt for Miljøpartiet at drive opinion mod en indenlandsk, fossilfri og fornybar gastilgang. De mangler helt politiske argumenter for at stoppe den, hvilket debatten i tirsdags tydeligt beviste. Den fornybare gas i Siljan ligger dermed helt uden for den politiske hede luft. Når skærmene lyser rødt, og uroen stiger, plejer mange at lede efter hurtige udveje. Den, der i stedet værdsætter selskabet ud fra, hvordan staten nu aktivt rydder hindringerne for svensk energi, kigger på de rigtige ting. Processen er skarp, det nye lovforslag er et faktum, og tidsplanen mod maj ligger fast. Jeg følger statens kalender. Resten er bare kortsigtet støj.
- ·19. mar.ANALYS: Den geopolitiske virkelighed bag regeringens hurtigspor Gårsdagens kraftige bevægelser i aktien beviser, hvor farligt det er at stirre sig blind på kortsigtet bureaukrati og overse den globale makroøkonomi. For at forstå, hvorfor regeringen nu agerer med en sådan exceptionel hastighed, må vi løfte blikket. Europas sårbarhed er total. At Iran nu åbent positionerer sig mod kritisk gasinfrastruktur i Mellemøsten er ikke blot en udenrigsnotits – det er selve brændstoffet i Sveriges nye indenrigspolitik. Det er præcis denne geopolitiske krise, der tvinger regeringen til at forcere den lovrådsremisse, vi så lande på bordet i går. Når den globale forsyningskæde trues, bliver indenlandsk udvinding et spørgsmål om øjeblikkelig national sikkerhed. Dette forklarer den kæde af begivenheder, vi har været vidne til de seneste 48 timer: • Beredskabet: Regeringen begrunder udtrykkeligt omskrivningen af miljøbalken med totalforsvar og forsyningsberedskab. Man tegner spillepladen om for hurtigt at kunne sikre præcis den type indenlandsk energi, som verden skriger efter. • Tidslinjen: Som vi hørte fra regeringskredse under debatten i forgårs, er tidsvinduet kritisk. Man arbejder under ekstremt pres frem mod beslutningen i maj for at få de nye, hurtigere tilladelsesprocesser på plads. • Oppositionens tavshed: I denne sikkerhedspolitiske situation er det umuligt for Miljøpartiet at drive opinion mod en indenlandsk, fossilfri og fornybar gastilgang. De mangler helt politiske argumenter, hvilket tirsdagens rigsdagsdebat tydeligt beviste. Tilgangen i Siljansringen ligger dermed helt uden for den politiske hede luft. Den, der vurderer tilgangen ud fra dagens rigide miljøprøvningssystem, regner på et forkert verdensbillede. Vi går ind i en æra, hvor staten aktivt vil rydde flaskehalsene af vejen for strategisk vigtige og fossilfri ressourcer. Processen er skarp, lovrådsremissen er et faktum, og tidslinjen mod maj ligger fast. Jeg navigerer udelukkende efter makrodynamikken. Resten er støj.
- ·18. mar.BREAKING: Regeringen trykker på startknappen – lovrådsudtalelse bekræfter hurtigsporet Morgenens volatilitet fremstår nu som et skoleeksempel på markedspsykologi kontra faktiske lovgivningsprocesser. Mens store dele af markedet har stirret blindt på gårsdagens forkastede forslag, er regeringen allerede rullet videre med den tungere proces. Nu er beviset på bordet. Lovrådsudtalelsen om en ny miljøprøvelsesmyndighed og reformeret miljølov er fremlagt. Dette er ikke længere et fortolkningsspørgsmål eller en forumdiskussion. Det er et formelt skridt i lovgivningskæden. Lad os være analytisk nøgterne. Dette er ikke en direkte tilladelse til udvinding i dag. Og det ophæver ikke 2022-forbuddet mod naturgas over en nat. At tro det er at misforstå juraen. Men udtalelsen bekræfter noget betydeligt større: Staten er nu i gang med at ombygge hele det svenske tilladelsessystem. Regeringen river ikke et tungt miljøprøvelsessystem op uden grund. Man gør det, fordi strategisk vigtige projekter, knyttet til forsyningsberedskab, totalforsvar, energi og industriel omstilling, skal kunne prøves hurtigere, mere ensartet og med større forudsigelighed. Kæden af begivenheder er dermed logisk: • Gårsdagens afslag: hvorfor skal Riksdagen godkende et enkelt forslag, når regeringen allerede driver en bredere og tungere omlægning af hele systemet? • Dagens lovrådsudtalelse: bekræfter, at ombygningen nu befinder sig i en skarp lovgivningsfase. • Næste politiske skridt: MJU24 ligger i maj 2026 og bliver et centralt holdepunkt i processen fremad. Den store fejl mange begår nu er, at de isoleret set kigger på dagens hindringer i stedet for på morgendagens omtegnede spilleplade. Det er præcis sådan markedet plejer at misse systemskifter: ved at fokusere på den forkerte detalje, når staten flytter frem positionerne. Det afgørende er ikke kun, hvad der er muligt under gårsdagens regler. Det afgørende er, hvad aktiver og projekter kan være værd, når flaskehalsene i systemet begynder at åbnes. Jeg navigerer efter den overordnede proces frem mod maj. Resten er kortsigtet støj.·18. mar.Jeg troede i min enfoldighed, at noget mere konkret ville være på plads, og en afstemning om udvinding af gas ville blive følgen af, hvad der tidligere er blevet skrevet her i tråden. Kan man se noget om, hvad der sker nu i den nærmeste fremtid angående Siljans muligheder for at gå videre med ambitioner om gasudvinding, eller er det en proces, der trækker ud længere end efter valget i september? Hvad mere kan vi udlede om oplysninger efter datoen 26. maj?
- ·18. mar.Processanalyse: Det institutionelle hurtigspor er allerede bekræftet Morgenens volatilitet bekræfter en fundamental misforståelse af, hvordan den parlamentariske lovgivningsproces faktisk fungerer. At dele af markedet agerer refleksmæssigt på ordet "afslag" vedrørende de enkelte forslag i NU16 viser, at man misser den afgørende makrodynamik. For at forstå tidslinjen korrekt er det analytisk nødvendigt at adskille de to parlamentariske spor: 1. Forslagssporet (det som blev afslået) Et folketingsforslag er i grunden et politisk initiativ. Selvom udvalget havde bifaldet forslagene, ville den proces – fra udredning til høring og endelig lovgivning – i praksis have taget 2–4 år. 2. Regeringssporet (hvor sagens kerne de facto befinder sig) Udvalget indstillede til afslag af en udtrykkelig årsag: spørgsmålet behandles allerede i Regeringen. Vi har nu den tydelige indikation på præcis hvad dette regeringsspor indebærer i praksis. Regeringen ruller i dette nu frem betydelige ændringer i Miljöbalken's tilladelsesproces. Følgende institutionelle fundamenter tegnes lige nu om, hvilket direkte gavner indenlandsk ressourceudvinding: • Centraliseret magt: Tilladelsesprøvelsen flyttes fra dagens 21 statsforvaltninger til en central myndighed. En af de største praktiske flaskehalse i systemet adresseres dermed. • Kortere domstolskæde: Et helt trin i anke-/klageprocessen skæres væk for at spare tid. • Juridisk smørebane: Projekter af vigtighed for "grøn omstilling" eller "totalforsvaret" skal formelt gives fortrinsret i køen. Klinisk konklusion: At forslagene blev afslået i går er ikke et tilbageslag. Tværtimod. Hvorfor skal Folketinget stemme igennem lokale forslag, når regeringen allerede har fremlagt et systemkritisk hurtigspor? Det enkelt vigtigste for vores overvågning er tidslinjen. Folketinget planlægges at debattere og træffe beslutning om lovændringerne i Miljöbalken allerede i maj 2026, for at de skal træde i kraft den 1. juli 2026. Den potentielle politiske trigger ligger dermed kun uger væk, præcis ifølge det konstitutionelle vindue frem til sommerpausen, som tidligere er kommunikeret. De som solgte i morges på grund af en misforstået udvalgsbeslutning solgte dermed samme dag, som tidslinjen for regeringens juridiske hurtigspor blev tydeliggjort. Vi navigerer udelukkende efter denne proceduremæssige virkelighed, helt uberørte af kortsigtet støj i ordrebogen.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Shareville og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Spotlight Stock Market SE
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 1.500 | AVA | SSWM | ||
| 992 | AVA | SSWM | ||
| 47 | AVA | NON | ||
| 50 | NON | ENS | ||
| 450 | SSWM | AVA |
Mæglerstatistik
Ingen data fundet