2026 Q3-regnskab
Kun PDF-version
56 dage siden
Ordredybde
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 10.002 | NON | NON | ||
| 17.060 | NON | NON | ||
| 200 | AVA | NON | ||
| 10.000 | SWB | AVA | ||
| 7.350 | NON | ENS |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Fonde og ETF'er med aktien
Ingen fonde rapporterer aktien blandt deres ti største beholdninger.
Andre har kigget på
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q4-regnskab 16. okt. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q3-regnskab 17. jul. | ||
2026 Q2-regnskab 8. apr. | ||
2026 Q1-regnskab 16. jan. | ||
2025 Q4-regnskab 17. okt. 2025 | ||
2025 Q3-regnskab 18. jul. 2025 |
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
·12 timer sidenGEOPOLITISK VIRKELIGHED - DERFOR BYGGER SVERIGE NY FYSISK GASBEREDSKAB I forgårs, den 9. september, skiftede Energimyndigheden fokus i sin situationsrapport for svensk energiberedskab. Myndigheden kobler nu udtrykkeligt svensk forsyningssikkerhed til den militære eskalering i Mellemøsten og de stryptede transportstrømme gennem Hormuzstrædet. Den geopolitiske risiko for svensk energisikkerhed og de internationale forsyningskæder er ikke længere teoretisk; den overvåges i realtid af svenske myndigheder. Denne advarsel skal læses i direkte kontekst af den ekstremt komprimerede statslige aktivitet i løbet af de seneste otte dage. Sverige bygger lige nu i hurtigt tempo en strukturel modforanstaltning: - 2. september: Sverige og de øvrige nordiske lande underskriver en deklaration, der fastslår, at fungerende produktion, logistik og distribution skal sikres under krig. - 3. september: Energimyndigheden åbner udkald for fysisk gasberedskab. Det står nu udtrykkeligt klart, at gasproducenter kan søge statslig støtte til at investere i reservekraft og kritisk infrastruktur for forsyningsberedskabet. - 10. september (Gårsdagens beslutning): Regeringen nedsætter en udredning for at analysere, om miljøbalken giver tilstrækkelig plads til forsvarets behov, med det formål at skabe en mere hensigtsmæssig afvejning mellem miljø- og forsvarsinteresser. Beredskab bygges ikke for normaltilstanden: Staten udruller en ny beredskabsarkitektur ud fra præmissen om, at internationale transportruter kan blokeres. Beredskab finansieres ikke for de dage, hvor importstrømmene fungerer, men for de situationer, hvor markederne svigter. Hér bliver gårsdagens regeringsbeslutning om miljøbalken principielt afgørende. Det handler ikke specifikt om gasforbuddet, men det etablerer et statsligt præcedens: Når totalforsvarets behov og den sikkerhedspolitiske virkelighed ændres, er staten parat til at genoverveje miljøregler og tilladelsesprocesser, der ellers begrænser opbygningen af nødvendig kapacitet. Det er i dette præcise skæringspunkt, at spørgsmålet om svensk naturgas får sin institutionelle tyngde. SOU 2025:68 har allerede redegjort for naturgasressourcen i Siljansringen og kategorisk fastslået, at udvindingskapacitet ikke kan skabes først, når krisen er en realitet. Den industrielle kapacitet skal forberedes i fredstid. Opsummering: Når staten i samme uge advarer om sårbarheden i globale energitransportruter, lader gasproducenter søge statslig støtte til fysisk kriseberedskab og aktivt ser over, hvordan miljølovgivningen kan tilpasses totalforsvaret, så strammes den sikkerhedspolitiske logik. Jo mere Sverige tvinges til at bygge sit energiberedskab ud fra forstyrrede internationale strømme, desto mere central bliver spørgsmålet om, hvilken rolle indenlandsk produktionskapacitet skal spille. Det handler ikke længere om lokal miljøpolitik, men om hvordan Sverige skal håndtere realiteterne af en isoleret importafhængighed i en krigsøkonomi.
Vi får vel vente og se, hvordan naturgasspørgsmålet løser sig mere konkret. Så vidt jeg ved, har udvinding af svenske gasforekomster ikke været til debat hverken i faktatidsskrifter eller mediale kanaler, hvilket får en til at undre sig over, at selvom behovet er stort for evt. kommende tider med uro i verdenssituationen om krig, og problemer med olietransporter rundt om arabiske stater, så findes forbeholdet om rød/grøn sejr i valget, som måske kan udskyde vigtige beslutninger for gasforsyning her i Sverige. Selvom det, der står skrevet her ovenfor, kan virke forberedt og koordineret, skal politiske beslutninger træffes om det statslige præcedens for at genoverveje miljøregler og tilladelsesprocesserne .... jo før jo bedre.- ·4. sep.STATEN BEGYNDER AT FINANSIERE GASBEREDSKAB – OG PRODUCENTLEDDET INTEGRERES Døgnet efter gennemgangen af høringssvarene til SOU 2025:68 tager staten det næste logiske skridt. Strategien er nu overgået til konkret kapitalallokering, og produktionsleddet inkluderes udtrykkeligt. Energimyndigheten har åbnet Energiberedskapsklivet 2026. Af de 790 millioner svenske kroner, der afsættes til energiberedskab, er mindst 60 millioner svenske kroner øremærket specifikt til gasområdet. Det centrale i udlysningen er formuleringen omkring hvem der omfattes: Energimyndigheten angiver eksplicit, at udover gasnetoperatører kan også gasproducenter søge støtte til reservekraft, der kræves for gasforsyningen ved strømafbrydelser under fredstidskriser og forhøjet beredskab. Et nyt princip for systemet Forskydningen i statens planlægning er fundamental. Staten bygger ikke længere udelukkende beredskab omkring distribution og import, men gør nu selve produktionskapaciteten til en direkte del af beredskabsarkitekturen. Når vi stiller de statslige dokumenter ved siden af hinanden, fremstår en uundgåelig struktur: - Beredskabsfinansiering: Staten identificerer gasforsyningen som kritisk og finansierer fysisk beredskab, hvor gasproducenter nu udtrykkeligt indgår. - Krav om fredstidskapacitet: SOU 2025:68 fastslår, at udvinding af beredskabsmæssige årsager ikke kan initieres først, når krisen er en realitet. Den skal forberedes industrielt i fredstid. - Totalforsvarets logistik: Sverige og det øvrige Norden har gennem en ny deklaration (2. september) fastslået, at forsyningsberedskabet skal sikre fungerende produktion og logistik også under sikkerhedspolitiske kriser og krig. Den strukturelle konsekvens for svensk naturgas Betydningen af denne udlysning ligger i det nye statslige princip. Staten behandler nu de facto gasproduktion som en funktion, hvis udholdenhed er så kritisk for nationens forsyningsberedskab, at offentlig kapital allokeres for at sikre den. Hvis regeringen, i overensstemmelse med kravene fra SGU og Svenskt Näringsliv, ophæver 2022-gasforbuddet for at sikre forsyningsberedskabet, lander spørgsmålet altså ikke i et vakuum. Sverige bygger allerede nu den struktur, hvor gasproducenter, gasinfrastruktur og fysisk forsyningskapacitet udgør en integreret del af energiberedskabet. Dette bekræfter, at den industrielle logik bag Siljansgasen nu afspejles direkte i statens egen beredskabsarkitektur.
- ·3. sep.SVERIGES NYE BEREDSKABSMODEL BYGGES I FREDSTID - OG GASFORBUDDET KOMMER STADIG MERE I CENTRUM Høringssvarene til SOU 2025:68 synliggør en tydelig logik for svensk forsyningsberedskab: Strategisk kapacitet skal bygges, inden krisen indtræffer. Produktion, infrastruktur, kompetence, lagre og forsyningskæder skal udvikles allerede i fredstid, hvis de skal kunne anvendes under øget beredskab og krig. Det er også udgangspunktet for de nye forsyningsberedskabsaftaler, F-aftalerne. Svenskt Näringsliv tiltræder systemet og beskriver det private erhvervsliv som rygraden i totalforsvaret og helt afgørende for forsyningsberedskabet. F-aftalerne vedrører virksomhed og leverancer, der er nødvendige for befolkningen, samfundsvigtige funktioner og det militære forsvar - inklusive allierede styrker. GASFORBUDDET KOMMER I CENTRUM - SOU 2025:68 konstaterer, at det ikke fremstår som realistisk eller omkostningseffektivt at bygge et beredskab, hvor udvinding af kul, olie eller naturgas først skal påbegyndes ved fredstidskrise, øget beredskab eller krig. Hvis indenlandske ressourcer skal opnå en faktisk beredskabsværdi, skal lange ledetider for investeringer, tilladelser, kompetence og infrastruktur derfor håndteres på forhånd. Høringsmaterialet forstærker billedet: - Svenskt Näringsliv: Hvis regeringen af beredskabsårsager ønsker at muliggøre udvinding, er den mest logiske konklusion, at forbuddet fra 2022 afskaffes, da kommercielle aktører da kan gennemføre nødvendige investeringer. - Installatörsföretagen: Tilslutter sig udtrykkeligt Svenskt Näringslivs høringssvar i kapitel 5 om kul, olie og naturgas. - SGU: Deler vurderingen, at forbuddet skal ophæves, hvis udvinding skal kunne muliggøres for forsyningsberedskabet. Det betyder ikke, at alle høringsinstanser går ind for svensk naturgasudvinding. Men princippet fremstår tydeligt: Beredskabskapacitet, der skal fungere i krig, skal forberedes i fred. SILJANSRINGEN - ET ÅRTIELANGT FUNDAMENT SOU 2025:68 redegør for Siljansringen med en potentiel naturgasressource på 200–1 000 millioner m³, samtidig med at kun en mindre del bedømmes sandsynligvis at være teknisk udvindbar. Bag tallet findes et omfattende historisk grundlag: - 2015: Forskere fra Gubkin Russian State University of Oil and Gas og KTH estimerede alene Morafeltets gasvolumen på cirka 250–700 meters dybde til 0,5–1,0 milliard m³, med potentiale på større dybde. - 2016–2017: Produktionstests overgik tidligere forventninger til gasmængden i produceret vand. Igrene vurderede derefter, at volumenerne kunne være væsentligt større og beskrev senere potentialet som ”milliarder kubikmeter med stor upside”. - 2018–2019: En gasstrøm på omkring 1 000 Nm³/h blev verificeret fra et produktionshul under den afsluttende del af en produktionstest. Igrene vurderede året efter, at et første LNG-anlæg på 50 000 ton/år ville kræve 3–5 produktionsbrønde. Dette var selskabets daværende industrielle planlægning og skal ikke sidestilles med en verificeret udvindbar reserve. TO PROCESSER BEGYNDER NU AT MØDES Sverige bygger et forsyningsberedskabssystem, hvor industriel kapacitet og private investeringer skal forberedes i fredstid for totalforsvaret og støtten til allierede. Samtidig er forbuddet fra 2022 mod udvinding af kul, olie og naturgas stadig gældende. SOU 2025:68 har formuleret problemet. SGU deler vurderingen, at forbuddet skal ophæves, hvis udvinding skal muliggøres for forsyningsberedskabet. Svenskt Näringsliv peger på et afskaffet forbud som den logiske vej, hvis regeringen ønsker at skabe denne beredskabsmulighed. Og Siljansringen findes allerede i statens ressourcegrundlag. Den springende punkt er dermed ikke længere udelukkende geologisk. Sverige skal tage stilling til, om den indenlandske naturgasressource, som staten selv har identificeret, skal kunne udvikles og evalueres i fredstid - når hele det nye forsyningsberedskab samtidig bygges efter princippet om, at al strategisk kapacitet skal forberedes, inden krisen indtræffer.Hvad sker der, når den nuværende regerings embedsperiode udløber, og en rød/grøn regering skal afgøre, hvad der bliver en definitiv beslutning for håndteringen af gassen i Siljan-ringen. Kan MP - gennem kohandel - endnu en gang blive brikken i det politiske spil, som giver et NEJ til udvinding af gas for virksomheden Igrene. Kan Ebba Bosch "i grevens tid" blive den reddende engel i den indenlandske beredskabsplan for gasreserver i Sverige.
- ·25. aug.SILJANGASSEN I TOTALFORSVARETS ENERGILIGNING - NÅR SVERIGE BLIVER NATOS LOGISTISKE NAV Den svenske sikkerheds- og energipolitiske retning er i løbet af de seneste tolv dage materialiseret i et exceptionelt tempo. Gennem formelle beslutninger og myndighedsudtalelser knyttes nu Natos operative planlægning direkte til det svenske energisystems fysiske formåen. Tidslinjen fra den seneste godt en uge taler for sig selv: 13. august: Forsvars- og udenrigsudvalgene informeres af regeringen og Forsvarsmakten om Sveriges Nato-bidrag, hvorefter mødet umiddelbart overgår til formel tavshedspligt vedrørende "planlagte indsatser". 19. august: Energimyndigheden understreger i sit høringssvar, at Sveriges energimål skal harmonisere med Natos opdaterede formåenskrav. Myndigheden betoner kravet om robust produktion, distribution og lagring af energi, og tilføjer udtrykkeligt, at dette skal omfatte "totalforsvaret, inklusive værtslandsstøtte". 20. august: Forsvarsmakten fastslår i sit høringssvar, at en fungerende og tryg energiforsyning er direkte afgørende for evnen til udholdende at bedrive militære operationer og opfylde Sveriges forpligtelser inden for Natos kollektive forsvar. 24. august: Høringsfristen lukker. Regeringskansliet går nu videre med beredningen med myndighedernes høringssvar som del af beslutningsgrundlaget. Dette er ikke længere en abstrakt forsvarsdebat. Som Myndigheten för totalförsvarsanalys konstaterer, indebærer Sveriges geografiske beliggenhed, at landet udgør et bagområde i Natos nordvestlige operationsområde, og dermed et vigtigt baserings- og transitområde. Opbygningen af et fælles logistikhovedkvarter i Enköping bekræfter Sveriges nye rolle som logistisk nav. At muliggøre denne omfattende transit af allierede tropper og materiel kræver en logistisk udholdenhed, som hverken militært eller civilt kan drives udelukkende på elektricitet. Den statslige ressourcekortlægning I denne skarpe, dagsaktuelle kontekst falder de eksisterende dokumenter fra statens udredning om øget forsyningsberedskab (SOU 2025:68) i et uundgåeligt lys. Statens egne ekspertmyndigheder har allerede formuleret flere af de beredskabspolitiske forudsætninger, som nu gør den indenlandske gasressource højaktuel: SGU: Anser, at gasforbuddet skal ophæves for at muliggøre udvinding i forsyningsberedskabsøjemed. MSB: Fremhæver, at totalforsvaret vil være afhængigt af fossile brændstoffer i lang tid, og at det ud fra et forsyningsberedskabssynspunkt er "bedst, hvis der findes en indenlandsk udvinding". Forsvarsmakten: Anslog, at forbuddet mod udvinding af kul, olie og gas ikke bør gælde ved forhøjet beredskab eller krig. I samme statslige udredning findes Sveriges indenlandske naturgasressourcer kortlagt. I udredningens tabel angives Siljansringen med en potentiel ressource på 200–1 000 millioner kubikmeter naturgas. SOU'en vurderer småskalig produktion som sandsynligvis mulig, selvom kun en mindre del sandsynligvis er teknisk udvindbar. En analyse af ressourcen og udvindingsomkostningerne foreslås hensigtsmæssigt håndteret gennem en fælles regeringsopgave til SGU og Energimyndigheden. Tidsfaktoren og Igrenes industrielle forspring Statens udredning drager dertil en afgørende konklusion: vejen fra undersøgelse til produktion kan være meget lang, hvorfor udvinding, der skal komme hurtigt ved krise, skal forberedes i fredstid. Det er urealistisk at vente, indtil en krise allerede er en kendsgerning, og handelsstrømmene er blevet forstyrret, med at starte svensk gasudvinding. Det er præcis her, Siljangassen overgår til operativ virkelighed. AB Igrene besidder efter to årtiers prospektering allerede den infrastruktur, de færdige produktionsbrønde og den geologiske historik, som staten ellers tvinges til at initiere fra nul. Det industrielle potentiale understreges af, at et af selskabets produktionshuller ved produktionstest målte omkring 1 000 kubikmeter gas per time. Forsvarsmakten fastslår, at tryg energiforsyning er afgørende for udholdende militære operationer. Energimyndigheden kræver, at energimålet harmoniseres med Natos formåenskrav og udtrykkeligt omfatter totalforsvaret og værtslandsstøtten. SGU anser, at gasforbuddet skal ophæves for at muliggøre udvinding i forsyningsberedskabsøjemed. Og i statens egen ressourcekortlægning findes Siljansringen allerede angivet med 200–1 000 millioner kubikmeter naturgas. Staten har altså defineret energibehovet, identificeret behovet for indenlandsk handlefrihed, konstateret, at forberedelser skal ske i fredstid – og allerede kortlagt gasressourcen i Siljansringen. Næste skridt er ressourceanalysen. Og når den analyse først initieres, er spørgsmålet, som nu bliver stadig sværere at komme udenom: hvilken svensk naturgasressource er mere forberedt for en sådan prøvelse end Siljangassen?
Den svenske undersøgelse angiver en potentiel naturgasressource på 0,2–1,0 milliarder m³ og understreger samtidig, at kun en MINDRE del sandsynligvis er teknisk udvindbar. Norge producerede til sammenligning 121,8 milliarder Sm³ salgbar gas i 2025. Det betyder, at hele den svenske "potentielle ressource" svarer til cirka: 0,2 milliarder m³ = cirka 0,6 dages norsk gasproduktion 1,0 milliard m³ = cirka 3 dages norsk gasproduktion - ·14. aug.Jeg synes, at mxrobban er usædvanligt velinformeret og opdateret omkring Igrene, men han har samtidig en tendens til at tolke udviklingen fra den positive side. Der er stadig flere usikkerheder end sikkerheder. Vi ved for lidt om langsigtede produktionsprofiler, udvindbare volumener og kommerciel økonomi til at tale alt for sikkert om ”milliardressourcer”. Og så har vi dagens politiske realitet: udvinding af naturgas er forbudt i svensk lov siden 1. juli 2022, og jeg har ikke set nogen offentlig beslutning eller konkret signal om en særlig undtagelse for Igrene. Med rigsdagsvalget allerede den 13. september 2026 er den politiske risiko desuden betydelig. Forbuddet blev indført under den daværende S-ledede regering, og det er svært at se, hvorfor Socialdemokraterne sammen med miljøbevægelsen nu skulle prioritere at åbne for svensk naturgasudvinding. Potentialet findes, absolut. Men vejen fra gas i bjerget til tilladelser, stabil produktion og kommerciel lønsomhed er stadig lang og usikker.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Mæglerstatistik
Største købere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| Avanza Bank AB | 65.438 | 20.301 | 45.137 | 10.000 |
| Nordnet Bank AB | 54.713 | 42.775 | 11.938 | 27.062 |
| Swedbank AB | 10.000 | 0 | 10.000 | 0 |
| Skandinaviska Enskilda Banken AB | 750 | 7.350 | -6.600 | 0 |
| Svenska Handelsbanken AB | 0 | 20.000 | -20.000 | 0 |
| SSW Market Making GmbH | 0 | 40.475 | -40.475 | 0 |
Største sælgere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| SSW Market Making GmbH | 0 | 40.475 | -40.475 | 0 |
| Svenska Handelsbanken AB | 0 | 20.000 | -20.000 | 0 |
| Skandinaviska Enskilda Banken AB | 750 | 7.350 | -6.600 | 0 |
| Swedbank AB | 10.000 | 0 | 10.000 | 0 |
| Nordnet Bank AB | 54.713 | 42.775 | 11.938 | 27.062 |
| Avanza Bank AB | 65.438 | 20.301 | 45.137 | 10.000 |
2026 Q3-regnskab
Kun PDF-version
56 dage siden
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
- ·12 timer sidenGEOPOLITISK VIRKELIGHED - DERFOR BYGGER SVERIGE NY FYSISK GASBEREDSKAB I forgårs, den 9. september, skiftede Energimyndigheden fokus i sin situationsrapport for svensk energiberedskab. Myndigheden kobler nu udtrykkeligt svensk forsyningssikkerhed til den militære eskalering i Mellemøsten og de stryptede transportstrømme gennem Hormuzstrædet. Den geopolitiske risiko for svensk energisikkerhed og de internationale forsyningskæder er ikke længere teoretisk; den overvåges i realtid af svenske myndigheder. Denne advarsel skal læses i direkte kontekst af den ekstremt komprimerede statslige aktivitet i løbet af de seneste otte dage. Sverige bygger lige nu i hurtigt tempo en strukturel modforanstaltning: - 2. september: Sverige og de øvrige nordiske lande underskriver en deklaration, der fastslår, at fungerende produktion, logistik og distribution skal sikres under krig. - 3. september: Energimyndigheden åbner udkald for fysisk gasberedskab. Det står nu udtrykkeligt klart, at gasproducenter kan søge statslig støtte til at investere i reservekraft og kritisk infrastruktur for forsyningsberedskabet. - 10. september (Gårsdagens beslutning): Regeringen nedsætter en udredning for at analysere, om miljøbalken giver tilstrækkelig plads til forsvarets behov, med det formål at skabe en mere hensigtsmæssig afvejning mellem miljø- og forsvarsinteresser. Beredskab bygges ikke for normaltilstanden: Staten udruller en ny beredskabsarkitektur ud fra præmissen om, at internationale transportruter kan blokeres. Beredskab finansieres ikke for de dage, hvor importstrømmene fungerer, men for de situationer, hvor markederne svigter. Hér bliver gårsdagens regeringsbeslutning om miljøbalken principielt afgørende. Det handler ikke specifikt om gasforbuddet, men det etablerer et statsligt præcedens: Når totalforsvarets behov og den sikkerhedspolitiske virkelighed ændres, er staten parat til at genoverveje miljøregler og tilladelsesprocesser, der ellers begrænser opbygningen af nødvendig kapacitet. Det er i dette præcise skæringspunkt, at spørgsmålet om svensk naturgas får sin institutionelle tyngde. SOU 2025:68 har allerede redegjort for naturgasressourcen i Siljansringen og kategorisk fastslået, at udvindingskapacitet ikke kan skabes først, når krisen er en realitet. Den industrielle kapacitet skal forberedes i fredstid. Opsummering: Når staten i samme uge advarer om sårbarheden i globale energitransportruter, lader gasproducenter søge statslig støtte til fysisk kriseberedskab og aktivt ser over, hvordan miljølovgivningen kan tilpasses totalforsvaret, så strammes den sikkerhedspolitiske logik. Jo mere Sverige tvinges til at bygge sit energiberedskab ud fra forstyrrede internationale strømme, desto mere central bliver spørgsmålet om, hvilken rolle indenlandsk produktionskapacitet skal spille. Det handler ikke længere om lokal miljøpolitik, men om hvordan Sverige skal håndtere realiteterne af en isoleret importafhængighed i en krigsøkonomi.Vi får vel vente og se, hvordan naturgasspørgsmålet løser sig mere konkret. Så vidt jeg ved, har udvinding af svenske gasforekomster ikke været til debat hverken i faktatidsskrifter eller mediale kanaler, hvilket får en til at undre sig over, at selvom behovet er stort for evt. kommende tider med uro i verdenssituationen om krig, og problemer med olietransporter rundt om arabiske stater, så findes forbeholdet om rød/grøn sejr i valget, som måske kan udskyde vigtige beslutninger for gasforsyning her i Sverige. Selvom det, der står skrevet her ovenfor, kan virke forberedt og koordineret, skal politiske beslutninger træffes om det statslige præcedens for at genoverveje miljøregler og tilladelsesprocesserne .... jo før jo bedre.
- ·4. sep.STATEN BEGYNDER AT FINANSIERE GASBEREDSKAB – OG PRODUCENTLEDDET INTEGRERES Døgnet efter gennemgangen af høringssvarene til SOU 2025:68 tager staten det næste logiske skridt. Strategien er nu overgået til konkret kapitalallokering, og produktionsleddet inkluderes udtrykkeligt. Energimyndigheten har åbnet Energiberedskapsklivet 2026. Af de 790 millioner svenske kroner, der afsættes til energiberedskab, er mindst 60 millioner svenske kroner øremærket specifikt til gasområdet. Det centrale i udlysningen er formuleringen omkring hvem der omfattes: Energimyndigheten angiver eksplicit, at udover gasnetoperatører kan også gasproducenter søge støtte til reservekraft, der kræves for gasforsyningen ved strømafbrydelser under fredstidskriser og forhøjet beredskab. Et nyt princip for systemet Forskydningen i statens planlægning er fundamental. Staten bygger ikke længere udelukkende beredskab omkring distribution og import, men gør nu selve produktionskapaciteten til en direkte del af beredskabsarkitekturen. Når vi stiller de statslige dokumenter ved siden af hinanden, fremstår en uundgåelig struktur: - Beredskabsfinansiering: Staten identificerer gasforsyningen som kritisk og finansierer fysisk beredskab, hvor gasproducenter nu udtrykkeligt indgår. - Krav om fredstidskapacitet: SOU 2025:68 fastslår, at udvinding af beredskabsmæssige årsager ikke kan initieres først, når krisen er en realitet. Den skal forberedes industrielt i fredstid. - Totalforsvarets logistik: Sverige og det øvrige Norden har gennem en ny deklaration (2. september) fastslået, at forsyningsberedskabet skal sikre fungerende produktion og logistik også under sikkerhedspolitiske kriser og krig. Den strukturelle konsekvens for svensk naturgas Betydningen af denne udlysning ligger i det nye statslige princip. Staten behandler nu de facto gasproduktion som en funktion, hvis udholdenhed er så kritisk for nationens forsyningsberedskab, at offentlig kapital allokeres for at sikre den. Hvis regeringen, i overensstemmelse med kravene fra SGU og Svenskt Näringsliv, ophæver 2022-gasforbuddet for at sikre forsyningsberedskabet, lander spørgsmålet altså ikke i et vakuum. Sverige bygger allerede nu den struktur, hvor gasproducenter, gasinfrastruktur og fysisk forsyningskapacitet udgør en integreret del af energiberedskabet. Dette bekræfter, at den industrielle logik bag Siljansgasen nu afspejles direkte i statens egen beredskabsarkitektur.
- ·3. sep.SVERIGES NYE BEREDSKABSMODEL BYGGES I FREDSTID - OG GASFORBUDDET KOMMER STADIG MERE I CENTRUM Høringssvarene til SOU 2025:68 synliggør en tydelig logik for svensk forsyningsberedskab: Strategisk kapacitet skal bygges, inden krisen indtræffer. Produktion, infrastruktur, kompetence, lagre og forsyningskæder skal udvikles allerede i fredstid, hvis de skal kunne anvendes under øget beredskab og krig. Det er også udgangspunktet for de nye forsyningsberedskabsaftaler, F-aftalerne. Svenskt Näringsliv tiltræder systemet og beskriver det private erhvervsliv som rygraden i totalforsvaret og helt afgørende for forsyningsberedskabet. F-aftalerne vedrører virksomhed og leverancer, der er nødvendige for befolkningen, samfundsvigtige funktioner og det militære forsvar - inklusive allierede styrker. GASFORBUDDET KOMMER I CENTRUM - SOU 2025:68 konstaterer, at det ikke fremstår som realistisk eller omkostningseffektivt at bygge et beredskab, hvor udvinding af kul, olie eller naturgas først skal påbegyndes ved fredstidskrise, øget beredskab eller krig. Hvis indenlandske ressourcer skal opnå en faktisk beredskabsværdi, skal lange ledetider for investeringer, tilladelser, kompetence og infrastruktur derfor håndteres på forhånd. Høringsmaterialet forstærker billedet: - Svenskt Näringsliv: Hvis regeringen af beredskabsårsager ønsker at muliggøre udvinding, er den mest logiske konklusion, at forbuddet fra 2022 afskaffes, da kommercielle aktører da kan gennemføre nødvendige investeringer. - Installatörsföretagen: Tilslutter sig udtrykkeligt Svenskt Näringslivs høringssvar i kapitel 5 om kul, olie og naturgas. - SGU: Deler vurderingen, at forbuddet skal ophæves, hvis udvinding skal kunne muliggøres for forsyningsberedskabet. Det betyder ikke, at alle høringsinstanser går ind for svensk naturgasudvinding. Men princippet fremstår tydeligt: Beredskabskapacitet, der skal fungere i krig, skal forberedes i fred. SILJANSRINGEN - ET ÅRTIELANGT FUNDAMENT SOU 2025:68 redegør for Siljansringen med en potentiel naturgasressource på 200–1 000 millioner m³, samtidig med at kun en mindre del bedømmes sandsynligvis at være teknisk udvindbar. Bag tallet findes et omfattende historisk grundlag: - 2015: Forskere fra Gubkin Russian State University of Oil and Gas og KTH estimerede alene Morafeltets gasvolumen på cirka 250–700 meters dybde til 0,5–1,0 milliard m³, med potentiale på større dybde. - 2016–2017: Produktionstests overgik tidligere forventninger til gasmængden i produceret vand. Igrene vurderede derefter, at volumenerne kunne være væsentligt større og beskrev senere potentialet som ”milliarder kubikmeter med stor upside”. - 2018–2019: En gasstrøm på omkring 1 000 Nm³/h blev verificeret fra et produktionshul under den afsluttende del af en produktionstest. Igrene vurderede året efter, at et første LNG-anlæg på 50 000 ton/år ville kræve 3–5 produktionsbrønde. Dette var selskabets daværende industrielle planlægning og skal ikke sidestilles med en verificeret udvindbar reserve. TO PROCESSER BEGYNDER NU AT MØDES Sverige bygger et forsyningsberedskabssystem, hvor industriel kapacitet og private investeringer skal forberedes i fredstid for totalforsvaret og støtten til allierede. Samtidig er forbuddet fra 2022 mod udvinding af kul, olie og naturgas stadig gældende. SOU 2025:68 har formuleret problemet. SGU deler vurderingen, at forbuddet skal ophæves, hvis udvinding skal muliggøres for forsyningsberedskabet. Svenskt Näringsliv peger på et afskaffet forbud som den logiske vej, hvis regeringen ønsker at skabe denne beredskabsmulighed. Og Siljansringen findes allerede i statens ressourcegrundlag. Den springende punkt er dermed ikke længere udelukkende geologisk. Sverige skal tage stilling til, om den indenlandske naturgasressource, som staten selv har identificeret, skal kunne udvikles og evalueres i fredstid - når hele det nye forsyningsberedskab samtidig bygges efter princippet om, at al strategisk kapacitet skal forberedes, inden krisen indtræffer.Hvad sker der, når den nuværende regerings embedsperiode udløber, og en rød/grøn regering skal afgøre, hvad der bliver en definitiv beslutning for håndteringen af gassen i Siljan-ringen. Kan MP - gennem kohandel - endnu en gang blive brikken i det politiske spil, som giver et NEJ til udvinding af gas for virksomheden Igrene. Kan Ebba Bosch "i grevens tid" blive den reddende engel i den indenlandske beredskabsplan for gasreserver i Sverige.
- ·25. aug.SILJANGASSEN I TOTALFORSVARETS ENERGILIGNING - NÅR SVERIGE BLIVER NATOS LOGISTISKE NAV Den svenske sikkerheds- og energipolitiske retning er i løbet af de seneste tolv dage materialiseret i et exceptionelt tempo. Gennem formelle beslutninger og myndighedsudtalelser knyttes nu Natos operative planlægning direkte til det svenske energisystems fysiske formåen. Tidslinjen fra den seneste godt en uge taler for sig selv: 13. august: Forsvars- og udenrigsudvalgene informeres af regeringen og Forsvarsmakten om Sveriges Nato-bidrag, hvorefter mødet umiddelbart overgår til formel tavshedspligt vedrørende "planlagte indsatser". 19. august: Energimyndigheden understreger i sit høringssvar, at Sveriges energimål skal harmonisere med Natos opdaterede formåenskrav. Myndigheden betoner kravet om robust produktion, distribution og lagring af energi, og tilføjer udtrykkeligt, at dette skal omfatte "totalforsvaret, inklusive værtslandsstøtte". 20. august: Forsvarsmakten fastslår i sit høringssvar, at en fungerende og tryg energiforsyning er direkte afgørende for evnen til udholdende at bedrive militære operationer og opfylde Sveriges forpligtelser inden for Natos kollektive forsvar. 24. august: Høringsfristen lukker. Regeringskansliet går nu videre med beredningen med myndighedernes høringssvar som del af beslutningsgrundlaget. Dette er ikke længere en abstrakt forsvarsdebat. Som Myndigheten för totalförsvarsanalys konstaterer, indebærer Sveriges geografiske beliggenhed, at landet udgør et bagområde i Natos nordvestlige operationsområde, og dermed et vigtigt baserings- og transitområde. Opbygningen af et fælles logistikhovedkvarter i Enköping bekræfter Sveriges nye rolle som logistisk nav. At muliggøre denne omfattende transit af allierede tropper og materiel kræver en logistisk udholdenhed, som hverken militært eller civilt kan drives udelukkende på elektricitet. Den statslige ressourcekortlægning I denne skarpe, dagsaktuelle kontekst falder de eksisterende dokumenter fra statens udredning om øget forsyningsberedskab (SOU 2025:68) i et uundgåeligt lys. Statens egne ekspertmyndigheder har allerede formuleret flere af de beredskabspolitiske forudsætninger, som nu gør den indenlandske gasressource højaktuel: SGU: Anser, at gasforbuddet skal ophæves for at muliggøre udvinding i forsyningsberedskabsøjemed. MSB: Fremhæver, at totalforsvaret vil være afhængigt af fossile brændstoffer i lang tid, og at det ud fra et forsyningsberedskabssynspunkt er "bedst, hvis der findes en indenlandsk udvinding". Forsvarsmakten: Anslog, at forbuddet mod udvinding af kul, olie og gas ikke bør gælde ved forhøjet beredskab eller krig. I samme statslige udredning findes Sveriges indenlandske naturgasressourcer kortlagt. I udredningens tabel angives Siljansringen med en potentiel ressource på 200–1 000 millioner kubikmeter naturgas. SOU'en vurderer småskalig produktion som sandsynligvis mulig, selvom kun en mindre del sandsynligvis er teknisk udvindbar. En analyse af ressourcen og udvindingsomkostningerne foreslås hensigtsmæssigt håndteret gennem en fælles regeringsopgave til SGU og Energimyndigheden. Tidsfaktoren og Igrenes industrielle forspring Statens udredning drager dertil en afgørende konklusion: vejen fra undersøgelse til produktion kan være meget lang, hvorfor udvinding, der skal komme hurtigt ved krise, skal forberedes i fredstid. Det er urealistisk at vente, indtil en krise allerede er en kendsgerning, og handelsstrømmene er blevet forstyrret, med at starte svensk gasudvinding. Det er præcis her, Siljangassen overgår til operativ virkelighed. AB Igrene besidder efter to årtiers prospektering allerede den infrastruktur, de færdige produktionsbrønde og den geologiske historik, som staten ellers tvinges til at initiere fra nul. Det industrielle potentiale understreges af, at et af selskabets produktionshuller ved produktionstest målte omkring 1 000 kubikmeter gas per time. Forsvarsmakten fastslår, at tryg energiforsyning er afgørende for udholdende militære operationer. Energimyndigheden kræver, at energimålet harmoniseres med Natos formåenskrav og udtrykkeligt omfatter totalforsvaret og værtslandsstøtten. SGU anser, at gasforbuddet skal ophæves for at muliggøre udvinding i forsyningsberedskabsøjemed. Og i statens egen ressourcekortlægning findes Siljansringen allerede angivet med 200–1 000 millioner kubikmeter naturgas. Staten har altså defineret energibehovet, identificeret behovet for indenlandsk handlefrihed, konstateret, at forberedelser skal ske i fredstid – og allerede kortlagt gasressourcen i Siljansringen. Næste skridt er ressourceanalysen. Og når den analyse først initieres, er spørgsmålet, som nu bliver stadig sværere at komme udenom: hvilken svensk naturgasressource er mere forberedt for en sådan prøvelse end Siljangassen?Den svenske undersøgelse angiver en potentiel naturgasressource på 0,2–1,0 milliarder m³ og understreger samtidig, at kun en MINDRE del sandsynligvis er teknisk udvindbar. Norge producerede til sammenligning 121,8 milliarder Sm³ salgbar gas i 2025. Det betyder, at hele den svenske "potentielle ressource" svarer til cirka: 0,2 milliarder m³ = cirka 0,6 dages norsk gasproduktion 1,0 milliard m³ = cirka 3 dages norsk gasproduktion
- ·14. aug.Jeg synes, at mxrobban er usædvanligt velinformeret og opdateret omkring Igrene, men han har samtidig en tendens til at tolke udviklingen fra den positive side. Der er stadig flere usikkerheder end sikkerheder. Vi ved for lidt om langsigtede produktionsprofiler, udvindbare volumener og kommerciel økonomi til at tale alt for sikkert om ”milliardressourcer”. Og så har vi dagens politiske realitet: udvinding af naturgas er forbudt i svensk lov siden 1. juli 2022, og jeg har ikke set nogen offentlig beslutning eller konkret signal om en særlig undtagelse for Igrene. Med rigsdagsvalget allerede den 13. september 2026 er den politiske risiko desuden betydelig. Forbuddet blev indført under den daværende S-ledede regering, og det er svært at se, hvorfor Socialdemokraterne sammen med miljøbevægelsen nu skulle prioritere at åbne for svensk naturgasudvinding. Potentialet findes, absolut. Men vejen fra gas i bjerget til tilladelser, stabil produktion og kommerciel lønsomhed er stadig lang og usikker.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 10.002 | NON | NON | ||
| 17.060 | NON | NON | ||
| 200 | AVA | NON | ||
| 10.000 | SWB | AVA | ||
| 7.350 | NON | ENS |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Fonde og ETF'er med aktien
Ingen fonde rapporterer aktien blandt deres ti største beholdninger.
Andre har kigget på
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q4-regnskab 16. okt. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q3-regnskab 17. jul. | ||
2026 Q2-regnskab 8. apr. | ||
2026 Q1-regnskab 16. jan. | ||
2025 Q4-regnskab 17. okt. 2025 | ||
2025 Q3-regnskab 18. jul. 2025 |
Mæglerstatistik
Største købere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| Avanza Bank AB | 65.438 | 20.301 | 45.137 | 10.000 |
| Nordnet Bank AB | 54.713 | 42.775 | 11.938 | 27.062 |
| Swedbank AB | 10.000 | 0 | 10.000 | 0 |
| Skandinaviska Enskilda Banken AB | 750 | 7.350 | -6.600 | 0 |
| Svenska Handelsbanken AB | 0 | 20.000 | -20.000 | 0 |
| SSW Market Making GmbH | 0 | 40.475 | -40.475 | 0 |
Største sælgere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| SSW Market Making GmbH | 0 | 40.475 | -40.475 | 0 |
| Svenska Handelsbanken AB | 0 | 20.000 | -20.000 | 0 |
| Skandinaviska Enskilda Banken AB | 750 | 7.350 | -6.600 | 0 |
| Swedbank AB | 10.000 | 0 | 10.000 | 0 |
| Nordnet Bank AB | 54.713 | 42.775 | 11.938 | 27.062 |
| Avanza Bank AB | 65.438 | 20.301 | 45.137 | 10.000 |
2026 Q3-regnskab
Kun PDF-version
56 dage siden
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q4-regnskab 16. okt. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q3-regnskab 17. jul. | ||
2026 Q2-regnskab 8. apr. | ||
2026 Q1-regnskab 16. jan. | ||
2025 Q4-regnskab 17. okt. 2025 | ||
2025 Q3-regnskab 18. jul. 2025 |
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
- ·12 timer sidenGEOPOLITISK VIRKELIGHED - DERFOR BYGGER SVERIGE NY FYSISK GASBEREDSKAB I forgårs, den 9. september, skiftede Energimyndigheden fokus i sin situationsrapport for svensk energiberedskab. Myndigheden kobler nu udtrykkeligt svensk forsyningssikkerhed til den militære eskalering i Mellemøsten og de stryptede transportstrømme gennem Hormuzstrædet. Den geopolitiske risiko for svensk energisikkerhed og de internationale forsyningskæder er ikke længere teoretisk; den overvåges i realtid af svenske myndigheder. Denne advarsel skal læses i direkte kontekst af den ekstremt komprimerede statslige aktivitet i løbet af de seneste otte dage. Sverige bygger lige nu i hurtigt tempo en strukturel modforanstaltning: - 2. september: Sverige og de øvrige nordiske lande underskriver en deklaration, der fastslår, at fungerende produktion, logistik og distribution skal sikres under krig. - 3. september: Energimyndigheden åbner udkald for fysisk gasberedskab. Det står nu udtrykkeligt klart, at gasproducenter kan søge statslig støtte til at investere i reservekraft og kritisk infrastruktur for forsyningsberedskabet. - 10. september (Gårsdagens beslutning): Regeringen nedsætter en udredning for at analysere, om miljøbalken giver tilstrækkelig plads til forsvarets behov, med det formål at skabe en mere hensigtsmæssig afvejning mellem miljø- og forsvarsinteresser. Beredskab bygges ikke for normaltilstanden: Staten udruller en ny beredskabsarkitektur ud fra præmissen om, at internationale transportruter kan blokeres. Beredskab finansieres ikke for de dage, hvor importstrømmene fungerer, men for de situationer, hvor markederne svigter. Hér bliver gårsdagens regeringsbeslutning om miljøbalken principielt afgørende. Det handler ikke specifikt om gasforbuddet, men det etablerer et statsligt præcedens: Når totalforsvarets behov og den sikkerhedspolitiske virkelighed ændres, er staten parat til at genoverveje miljøregler og tilladelsesprocesser, der ellers begrænser opbygningen af nødvendig kapacitet. Det er i dette præcise skæringspunkt, at spørgsmålet om svensk naturgas får sin institutionelle tyngde. SOU 2025:68 har allerede redegjort for naturgasressourcen i Siljansringen og kategorisk fastslået, at udvindingskapacitet ikke kan skabes først, når krisen er en realitet. Den industrielle kapacitet skal forberedes i fredstid. Opsummering: Når staten i samme uge advarer om sårbarheden i globale energitransportruter, lader gasproducenter søge statslig støtte til fysisk kriseberedskab og aktivt ser over, hvordan miljølovgivningen kan tilpasses totalforsvaret, så strammes den sikkerhedspolitiske logik. Jo mere Sverige tvinges til at bygge sit energiberedskab ud fra forstyrrede internationale strømme, desto mere central bliver spørgsmålet om, hvilken rolle indenlandsk produktionskapacitet skal spille. Det handler ikke længere om lokal miljøpolitik, men om hvordan Sverige skal håndtere realiteterne af en isoleret importafhængighed i en krigsøkonomi.Vi får vel vente og se, hvordan naturgasspørgsmålet løser sig mere konkret. Så vidt jeg ved, har udvinding af svenske gasforekomster ikke været til debat hverken i faktatidsskrifter eller mediale kanaler, hvilket får en til at undre sig over, at selvom behovet er stort for evt. kommende tider med uro i verdenssituationen om krig, og problemer med olietransporter rundt om arabiske stater, så findes forbeholdet om rød/grøn sejr i valget, som måske kan udskyde vigtige beslutninger for gasforsyning her i Sverige. Selvom det, der står skrevet her ovenfor, kan virke forberedt og koordineret, skal politiske beslutninger træffes om det statslige præcedens for at genoverveje miljøregler og tilladelsesprocesserne .... jo før jo bedre.
- ·4. sep.STATEN BEGYNDER AT FINANSIERE GASBEREDSKAB – OG PRODUCENTLEDDET INTEGRERES Døgnet efter gennemgangen af høringssvarene til SOU 2025:68 tager staten det næste logiske skridt. Strategien er nu overgået til konkret kapitalallokering, og produktionsleddet inkluderes udtrykkeligt. Energimyndigheten har åbnet Energiberedskapsklivet 2026. Af de 790 millioner svenske kroner, der afsættes til energiberedskab, er mindst 60 millioner svenske kroner øremærket specifikt til gasområdet. Det centrale i udlysningen er formuleringen omkring hvem der omfattes: Energimyndigheten angiver eksplicit, at udover gasnetoperatører kan også gasproducenter søge støtte til reservekraft, der kræves for gasforsyningen ved strømafbrydelser under fredstidskriser og forhøjet beredskab. Et nyt princip for systemet Forskydningen i statens planlægning er fundamental. Staten bygger ikke længere udelukkende beredskab omkring distribution og import, men gør nu selve produktionskapaciteten til en direkte del af beredskabsarkitekturen. Når vi stiller de statslige dokumenter ved siden af hinanden, fremstår en uundgåelig struktur: - Beredskabsfinansiering: Staten identificerer gasforsyningen som kritisk og finansierer fysisk beredskab, hvor gasproducenter nu udtrykkeligt indgår. - Krav om fredstidskapacitet: SOU 2025:68 fastslår, at udvinding af beredskabsmæssige årsager ikke kan initieres først, når krisen er en realitet. Den skal forberedes industrielt i fredstid. - Totalforsvarets logistik: Sverige og det øvrige Norden har gennem en ny deklaration (2. september) fastslået, at forsyningsberedskabet skal sikre fungerende produktion og logistik også under sikkerhedspolitiske kriser og krig. Den strukturelle konsekvens for svensk naturgas Betydningen af denne udlysning ligger i det nye statslige princip. Staten behandler nu de facto gasproduktion som en funktion, hvis udholdenhed er så kritisk for nationens forsyningsberedskab, at offentlig kapital allokeres for at sikre den. Hvis regeringen, i overensstemmelse med kravene fra SGU og Svenskt Näringsliv, ophæver 2022-gasforbuddet for at sikre forsyningsberedskabet, lander spørgsmålet altså ikke i et vakuum. Sverige bygger allerede nu den struktur, hvor gasproducenter, gasinfrastruktur og fysisk forsyningskapacitet udgør en integreret del af energiberedskabet. Dette bekræfter, at den industrielle logik bag Siljansgasen nu afspejles direkte i statens egen beredskabsarkitektur.
- ·3. sep.SVERIGES NYE BEREDSKABSMODEL BYGGES I FREDSTID - OG GASFORBUDDET KOMMER STADIG MERE I CENTRUM Høringssvarene til SOU 2025:68 synliggør en tydelig logik for svensk forsyningsberedskab: Strategisk kapacitet skal bygges, inden krisen indtræffer. Produktion, infrastruktur, kompetence, lagre og forsyningskæder skal udvikles allerede i fredstid, hvis de skal kunne anvendes under øget beredskab og krig. Det er også udgangspunktet for de nye forsyningsberedskabsaftaler, F-aftalerne. Svenskt Näringsliv tiltræder systemet og beskriver det private erhvervsliv som rygraden i totalforsvaret og helt afgørende for forsyningsberedskabet. F-aftalerne vedrører virksomhed og leverancer, der er nødvendige for befolkningen, samfundsvigtige funktioner og det militære forsvar - inklusive allierede styrker. GASFORBUDDET KOMMER I CENTRUM - SOU 2025:68 konstaterer, at det ikke fremstår som realistisk eller omkostningseffektivt at bygge et beredskab, hvor udvinding af kul, olie eller naturgas først skal påbegyndes ved fredstidskrise, øget beredskab eller krig. Hvis indenlandske ressourcer skal opnå en faktisk beredskabsværdi, skal lange ledetider for investeringer, tilladelser, kompetence og infrastruktur derfor håndteres på forhånd. Høringsmaterialet forstærker billedet: - Svenskt Näringsliv: Hvis regeringen af beredskabsårsager ønsker at muliggøre udvinding, er den mest logiske konklusion, at forbuddet fra 2022 afskaffes, da kommercielle aktører da kan gennemføre nødvendige investeringer. - Installatörsföretagen: Tilslutter sig udtrykkeligt Svenskt Näringslivs høringssvar i kapitel 5 om kul, olie og naturgas. - SGU: Deler vurderingen, at forbuddet skal ophæves, hvis udvinding skal kunne muliggøres for forsyningsberedskabet. Det betyder ikke, at alle høringsinstanser går ind for svensk naturgasudvinding. Men princippet fremstår tydeligt: Beredskabskapacitet, der skal fungere i krig, skal forberedes i fred. SILJANSRINGEN - ET ÅRTIELANGT FUNDAMENT SOU 2025:68 redegør for Siljansringen med en potentiel naturgasressource på 200–1 000 millioner m³, samtidig med at kun en mindre del bedømmes sandsynligvis at være teknisk udvindbar. Bag tallet findes et omfattende historisk grundlag: - 2015: Forskere fra Gubkin Russian State University of Oil and Gas og KTH estimerede alene Morafeltets gasvolumen på cirka 250–700 meters dybde til 0,5–1,0 milliard m³, med potentiale på større dybde. - 2016–2017: Produktionstests overgik tidligere forventninger til gasmængden i produceret vand. Igrene vurderede derefter, at volumenerne kunne være væsentligt større og beskrev senere potentialet som ”milliarder kubikmeter med stor upside”. - 2018–2019: En gasstrøm på omkring 1 000 Nm³/h blev verificeret fra et produktionshul under den afsluttende del af en produktionstest. Igrene vurderede året efter, at et første LNG-anlæg på 50 000 ton/år ville kræve 3–5 produktionsbrønde. Dette var selskabets daværende industrielle planlægning og skal ikke sidestilles med en verificeret udvindbar reserve. TO PROCESSER BEGYNDER NU AT MØDES Sverige bygger et forsyningsberedskabssystem, hvor industriel kapacitet og private investeringer skal forberedes i fredstid for totalforsvaret og støtten til allierede. Samtidig er forbuddet fra 2022 mod udvinding af kul, olie og naturgas stadig gældende. SOU 2025:68 har formuleret problemet. SGU deler vurderingen, at forbuddet skal ophæves, hvis udvinding skal muliggøres for forsyningsberedskabet. Svenskt Näringsliv peger på et afskaffet forbud som den logiske vej, hvis regeringen ønsker at skabe denne beredskabsmulighed. Og Siljansringen findes allerede i statens ressourcegrundlag. Den springende punkt er dermed ikke længere udelukkende geologisk. Sverige skal tage stilling til, om den indenlandske naturgasressource, som staten selv har identificeret, skal kunne udvikles og evalueres i fredstid - når hele det nye forsyningsberedskab samtidig bygges efter princippet om, at al strategisk kapacitet skal forberedes, inden krisen indtræffer.Hvad sker der, når den nuværende regerings embedsperiode udløber, og en rød/grøn regering skal afgøre, hvad der bliver en definitiv beslutning for håndteringen af gassen i Siljan-ringen. Kan MP - gennem kohandel - endnu en gang blive brikken i det politiske spil, som giver et NEJ til udvinding af gas for virksomheden Igrene. Kan Ebba Bosch "i grevens tid" blive den reddende engel i den indenlandske beredskabsplan for gasreserver i Sverige.
- ·25. aug.SILJANGASSEN I TOTALFORSVARETS ENERGILIGNING - NÅR SVERIGE BLIVER NATOS LOGISTISKE NAV Den svenske sikkerheds- og energipolitiske retning er i løbet af de seneste tolv dage materialiseret i et exceptionelt tempo. Gennem formelle beslutninger og myndighedsudtalelser knyttes nu Natos operative planlægning direkte til det svenske energisystems fysiske formåen. Tidslinjen fra den seneste godt en uge taler for sig selv: 13. august: Forsvars- og udenrigsudvalgene informeres af regeringen og Forsvarsmakten om Sveriges Nato-bidrag, hvorefter mødet umiddelbart overgår til formel tavshedspligt vedrørende "planlagte indsatser". 19. august: Energimyndigheden understreger i sit høringssvar, at Sveriges energimål skal harmonisere med Natos opdaterede formåenskrav. Myndigheden betoner kravet om robust produktion, distribution og lagring af energi, og tilføjer udtrykkeligt, at dette skal omfatte "totalforsvaret, inklusive værtslandsstøtte". 20. august: Forsvarsmakten fastslår i sit høringssvar, at en fungerende og tryg energiforsyning er direkte afgørende for evnen til udholdende at bedrive militære operationer og opfylde Sveriges forpligtelser inden for Natos kollektive forsvar. 24. august: Høringsfristen lukker. Regeringskansliet går nu videre med beredningen med myndighedernes høringssvar som del af beslutningsgrundlaget. Dette er ikke længere en abstrakt forsvarsdebat. Som Myndigheten för totalförsvarsanalys konstaterer, indebærer Sveriges geografiske beliggenhed, at landet udgør et bagområde i Natos nordvestlige operationsområde, og dermed et vigtigt baserings- og transitområde. Opbygningen af et fælles logistikhovedkvarter i Enköping bekræfter Sveriges nye rolle som logistisk nav. At muliggøre denne omfattende transit af allierede tropper og materiel kræver en logistisk udholdenhed, som hverken militært eller civilt kan drives udelukkende på elektricitet. Den statslige ressourcekortlægning I denne skarpe, dagsaktuelle kontekst falder de eksisterende dokumenter fra statens udredning om øget forsyningsberedskab (SOU 2025:68) i et uundgåeligt lys. Statens egne ekspertmyndigheder har allerede formuleret flere af de beredskabspolitiske forudsætninger, som nu gør den indenlandske gasressource højaktuel: SGU: Anser, at gasforbuddet skal ophæves for at muliggøre udvinding i forsyningsberedskabsøjemed. MSB: Fremhæver, at totalforsvaret vil være afhængigt af fossile brændstoffer i lang tid, og at det ud fra et forsyningsberedskabssynspunkt er "bedst, hvis der findes en indenlandsk udvinding". Forsvarsmakten: Anslog, at forbuddet mod udvinding af kul, olie og gas ikke bør gælde ved forhøjet beredskab eller krig. I samme statslige udredning findes Sveriges indenlandske naturgasressourcer kortlagt. I udredningens tabel angives Siljansringen med en potentiel ressource på 200–1 000 millioner kubikmeter naturgas. SOU'en vurderer småskalig produktion som sandsynligvis mulig, selvom kun en mindre del sandsynligvis er teknisk udvindbar. En analyse af ressourcen og udvindingsomkostningerne foreslås hensigtsmæssigt håndteret gennem en fælles regeringsopgave til SGU og Energimyndigheden. Tidsfaktoren og Igrenes industrielle forspring Statens udredning drager dertil en afgørende konklusion: vejen fra undersøgelse til produktion kan være meget lang, hvorfor udvinding, der skal komme hurtigt ved krise, skal forberedes i fredstid. Det er urealistisk at vente, indtil en krise allerede er en kendsgerning, og handelsstrømmene er blevet forstyrret, med at starte svensk gasudvinding. Det er præcis her, Siljangassen overgår til operativ virkelighed. AB Igrene besidder efter to årtiers prospektering allerede den infrastruktur, de færdige produktionsbrønde og den geologiske historik, som staten ellers tvinges til at initiere fra nul. Det industrielle potentiale understreges af, at et af selskabets produktionshuller ved produktionstest målte omkring 1 000 kubikmeter gas per time. Forsvarsmakten fastslår, at tryg energiforsyning er afgørende for udholdende militære operationer. Energimyndigheden kræver, at energimålet harmoniseres med Natos formåenskrav og udtrykkeligt omfatter totalforsvaret og værtslandsstøtten. SGU anser, at gasforbuddet skal ophæves for at muliggøre udvinding i forsyningsberedskabsøjemed. Og i statens egen ressourcekortlægning findes Siljansringen allerede angivet med 200–1 000 millioner kubikmeter naturgas. Staten har altså defineret energibehovet, identificeret behovet for indenlandsk handlefrihed, konstateret, at forberedelser skal ske i fredstid – og allerede kortlagt gasressourcen i Siljansringen. Næste skridt er ressourceanalysen. Og når den analyse først initieres, er spørgsmålet, som nu bliver stadig sværere at komme udenom: hvilken svensk naturgasressource er mere forberedt for en sådan prøvelse end Siljangassen?Den svenske undersøgelse angiver en potentiel naturgasressource på 0,2–1,0 milliarder m³ og understreger samtidig, at kun en MINDRE del sandsynligvis er teknisk udvindbar. Norge producerede til sammenligning 121,8 milliarder Sm³ salgbar gas i 2025. Det betyder, at hele den svenske "potentielle ressource" svarer til cirka: 0,2 milliarder m³ = cirka 0,6 dages norsk gasproduktion 1,0 milliard m³ = cirka 3 dages norsk gasproduktion
- ·14. aug.Jeg synes, at mxrobban er usædvanligt velinformeret og opdateret omkring Igrene, men han har samtidig en tendens til at tolke udviklingen fra den positive side. Der er stadig flere usikkerheder end sikkerheder. Vi ved for lidt om langsigtede produktionsprofiler, udvindbare volumener og kommerciel økonomi til at tale alt for sikkert om ”milliardressourcer”. Og så har vi dagens politiske realitet: udvinding af naturgas er forbudt i svensk lov siden 1. juli 2022, og jeg har ikke set nogen offentlig beslutning eller konkret signal om en særlig undtagelse for Igrene. Med rigsdagsvalget allerede den 13. september 2026 er den politiske risiko desuden betydelig. Forbuddet blev indført under den daværende S-ledede regering, og det er svært at se, hvorfor Socialdemokraterne sammen med miljøbevægelsen nu skulle prioritere at åbne for svensk naturgasudvinding. Potentialet findes, absolut. Men vejen fra gas i bjerget til tilladelser, stabil produktion og kommerciel lønsomhed er stadig lang og usikker.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 10.002 | NON | NON | ||
| 17.060 | NON | NON | ||
| 200 | AVA | NON | ||
| 10.000 | SWB | AVA | ||
| 7.350 | NON | ENS |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Fonde og ETF'er med aktien
Ingen fonde rapporterer aktien blandt deres ti største beholdninger.
Andre har kigget på
Mæglerstatistik
Største købere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| Avanza Bank AB | 65.438 | 20.301 | 45.137 | 10.000 |
| Nordnet Bank AB | 54.713 | 42.775 | 11.938 | 27.062 |
| Swedbank AB | 10.000 | 0 | 10.000 | 0 |
| Skandinaviska Enskilda Banken AB | 750 | 7.350 | -6.600 | 0 |
| Svenska Handelsbanken AB | 0 | 20.000 | -20.000 | 0 |
| SSW Market Making GmbH | 0 | 40.475 | -40.475 | 0 |
Største sælgere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| SSW Market Making GmbH | 0 | 40.475 | -40.475 | 0 |
| Svenska Handelsbanken AB | 0 | 20.000 | -20.000 | 0 |
| Skandinaviska Enskilda Banken AB | 750 | 7.350 | -6.600 | 0 |
| Swedbank AB | 10.000 | 0 | 10.000 | 0 |
| Nordnet Bank AB | 54.713 | 42.775 | 11.938 | 27.062 |
| Avanza Bank AB | 65.438 | 20.301 | 45.137 | 10.000 |