2026 Q4 - regnskab
14 dage siden
Ordredybde
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal |
|---|---|---|
| - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Fonde og ETF'er med aktien
Ingen fonde rapporterer aktien blandt deres ti største beholdninger.
Andre har kigget på
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2027 Q1 - regnskab 15. jan. 2027 |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q4 - regnskab 16. okt. | ||
2026 Q3 - regnskab 17. jul. | ||
2026 Q2 - regnskab 8. apr. | ||
2026 Q1 - regnskab 16. jan. | ||
2025 Q4 - regnskab 17. okt. 2025 |
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
·21 timer sidenHvis du spørger mig. Alt handler om hvad selskabet faktisk udretter der tæller.Allerede i 2020–2021 præsenterede Igrene planer for et LNG-anlæg i Morafältet med en kapacitet på 50 000 ton om året. Man talede om teknisk projektering, finansiering og produktionsbrønde. Nu, fem–seks år senere, taler man igen om fremtidig LNG-produktion, men hvad er der egentlig sket med de oprindelige planer? Er der færdige konstruktionsgrundlag, indkøbt udstyr, aftaler med leverandører, finansieringsløsninger eller en konkret tidsplan? Eller er vi i praksis på samme stadium som i 2020? Kun spørgsmål og flere spørgsmål tilbage! Jeg forstår, at lovgivningen forhindrer gasudvinding. Men netop derfor er det relevant at spørge, hvad selskabet faktisk gør for at være produktionsklar, hvis forudsætningerne ændrer sig. Nu føles det som bare endnu flere visioner og forhåbninger. Eller?- ·21 timer sidenHvis du spørger mig, er Igrenes grundlæggende problem ikke, hvem der sidder på direktørposten, men at selskabet stadig mangler de juridiske forudsætninger for at udvinde naturgas kommercialielt. Det konstaterer man selv i det seneste regnskab. I mange år har aktionærerne fået at vide om gasforekomsternes unikke egenskaber og enorme potentiale. Da lovgivningen satte en stopper for det, ændrede man retning mod blandt andet ColdSpark, brint og kulstof. Nu er disse planer blevet lagt på is, og fokus ligger igen på gasudvinding – på trods af at den juridiske hindring består. Hvorfor??Hvad er der egentlig blevet opnået? Hvor er den konkrete plan for produktion, finansiering, infrastruktur og salg den dag, lovgivningen eventuelt ændres? Hvilke målbare fremskridt gøres i mellemtiden? En ny adm. direktør kan naturligvis tilføre kompetencer og kontakter, men han kan ikke fjerne lovgivningen. Eller hvad? Desuden har Robert Tingvall allerede siddet i Igrenes bestyrelse siden januar 2026. Det handler altså næppe om, at selskabet pludselig får adgang til helt nye kompetencer? Som aktionær er jeg væsentligt mere interesseret i faktiske resultater end i endnu flere store ord. Efter alle disse år burde vi kunne forvente noget mere end håb om politiske beslutninger og en ny person på direktørstolen. Bevis??? Fremtidige planer?
- ·21 timer sidenmxrobban, en industriel markering? Muligvis. Men hvad ændrer det egentlig?
·22. okt.NI MÅNEDERS INDSIDERVLSIDEN – DERFOR ER IGRENES CEO-SKIFTE EN STÆRK TILLIDSERKLÆRING Når en etableret CEO inden for svensk energiinfrastruktur forlader sin nuværende stilling for at lede AB Igrene, er det ikke et almindeligt lederskifte. Det er en industriel markering. Omstændighederne omkring rekrutteringen er særligt interessante for den, der følger selskabets strategiske udvikling. 1. NI MÅNEDERS BESTYRELSESINDSIGT Robert Tingvall træder ikke ind uden forhåndsviden. Han har været bestyrelsesmedlem i AB Igrene siden januar i år. Det betyder, at han i ni måneder har haft fuld adgang til selskabets geologiske datagrundlag, økonomiske kalkuler, tilladelsesprocesser og kommersielle forudsætninger. Han tager ikke det operative ansvar på en tilfældighed, men efter en langstrakt granskning indefra. 2. DEN SYNKRONISEREDE TIDSPLAN OG KAPITALEN Den 16. oktober udsender Igrene sin regnskabsmeddelelse. Yderligere investeringer i sideprojekter (ColdSpark) afventes, og kassen opgøres til ca. 17 millioner kroner. Men det vigtigste er den strategiske konklusion: selskabet fastslår udtrykkeligt, at hovedretningen er naturgasproduktion i Siljansringen. Selskabet vurderer, at den ændrede geopolitiske situation og fokuseringen på energiesikkerhed nu har forbedret betingelserne for tilladelser. Igrene skriver samtidig, at man ser øgede muligheder for storskalaindustrialisering af Siljansgas – og at rekrutteringen af en permanent CEO er i gang. Seks dage senere, den 22. oktober, præsenteres Robert Tingvall. Faktakæden er perfekt synkroniseret: Først renser selskabet ud i strategien, konstaterer, at den sikkerhedspolitiske situation har åbnet døren for gasudvinding, bekræfter likviditeten og oplyser, at en CEO er på vej. Seks dage senere henter man præcis den tunge infrastruktur-CEO, der kræves for at eksekvere dette. 3. DEN RIGTIGE PROFIL TIL STATENS BEHOV Tingvall er i dag CEO for Söderenergi AB og har tidligere været CEO for Södertälje Havn. Dette er ikke en CEO til prospektering. Dette er en operativ svrvægter inden for energiforsyning og kritisk infrastruktur – præcis de områder, som staten og det totale forsvar netop nu skriger på redundans inden for. Som bestyrelsesformand Henrik Badin præciserer, er denne baggrund afgørende for den fremtidige dialog med myndigheder og svensk industri. Man forlader ikke en sådan magtposition uden en udstukket, verificerbar vej fremad. HVAD BETYDER DET EGENTLIG? Den nøgne markedslogik består: En erfaren leder fra den svenske energisektor har efter ni måneders indre granskning vurderet, at selskabets potentiale berettiger et karriereskift. Det er en ubestridelig tillidserklæring. Det reelt interessante spørgsmål er derfor ikke, hvorfor Igrene valgte Tingvall. Spørgsmålet er, hvad Tingvall – efter ni måneders bestyrelsesindsigt – ved om det kommende marked og myndighedsdialogen, som fik ham til at forlade sin stilling for operativt at lede kommercialiseringen af svensk naturgas.
Nå ja det "tøffer af sted" med det meste, der er sekundørt, med bl.a. ny adm. direktør (Tingvall ) og hans evner til at få sat skub i Igrenes fremtidige muligheder for at lede selskabet til en respektabel produktion af den "dyrebare" og eftertragtede naturgas, og jeg tilføjer "held og lykke". Men indtil videre ikke et ord om, hvad den kommende regeringsdannelse kan medføre - blå eller rød. Trots alt skal tilladelsestildelingen på plads for Siljan-selskabet, så udvindingen af gas kan begynde, og Gud ved hvornår! Under alle omstændigheder forbliver det, det der er mest primært, og ved en rød-grøn valgsejr - efter alle formandsrunder - hvem bliver så energiminister ...... Amanda Lind (MP) måske? Hun ved vi meget vel kan lægge alle mulige hindringer i vejen, der findes for at sige nej til gasudvinding i Sverige, selvom gasen er fossilfri ..... dumt nok. Det politiske spil fortsætter, og Elisabet Tand Ringkvist må ligesom Magdalena kaste håndklædet i ringen uden nogen som helst fornuftig løsning på regeringsdannelsen, skulle det så også betyde et nyvalg på sigt og alt med hvad det indebærer, så kan man spekulere over, hvordan selskabet skal kunne mestre et sådan tilbageslag uden at det får alvorlige konsekvenser for den fortsatte drift, så derfor ..... stem blåt for nyvalg- ·7. okt. · RedigeretET ENESTE RØR FRA DANMARK – STATEN TVINGES TIL AT SØGE INDENLANDSK GASPRODUKTION Den europæiske energikrise tvinger hurtige regulatoriske tilpasninger igennem. EU's energikommissær Dan Jørgensen bekræftede nylig, at unionen agter at udskyde de nye metankrav til importeret olie og gas. Tidsplaner justeres, når den fysiske levering og forsyningssikkerheden trues. DEN SVENSKE FLASKEHALS I Sverige er sårbarheden ekstremt konkret. Energistyrelsen i Sverige har nu sat fingeren på et strategisk havari: det vestsvenske gasnet er i øjeblikket "hovedsageligt afhængigt af tilførsel fra et enkelt indføringspunkt, fra Danmark". Dette net alene forbruger omkring 7–8 TWh gas om året, hvor omkring 90 anlæg står for 80 procent af forbruget. For et land, der i rask tempo opbygger sit samlede forsvar, er afhængigheden af en enkelt importvej for tung, samfundskritisk industri en uacceptabel sårbarhed. Et enkelt afbrud i denne knude lammer systemet. STATENS MODTRÆK OG DEN MATEMATISKE REALITET Denne sårbarhed tvinger nu direkte statslig handling igennem. Gennem regeringsordren RU2026-00039 er Energimyndigheten blevet beordret til at foreslå tiltag for "flere indføringspunkter og øget national produktion" af biogas. Myndigheden skal veje det samlede forsvars behov ind og fremsætte skarpe lovforslag. Informationsmøde holdes allerede nu på fredag den 9. oktober. Men her sætter matematikken en stopper. Sveriges samlede forbrug af naturgas ligger på omkring 10 TWh om året. Samtidig beløb den samlede svenske biogasproduktion sig i 2025 til kun 2,688 TWh, hvoraf knap 1,8 TWh blev opgraderet til biometan, som kan erstatte naturgas i nettet. At erstatte importafhængigheden og sikre det samlede forsvars storskalerede volumenbehov med en kompleks og energiintensiv biogasproduktion er en matematisk og praktisk umulighed. Opgaven blotlægger en brutal sikkerhedspolitisk indsigt: staten skriger efter national gasproduktion og redundans, men volumerne fra biogas slår langtfra til. DEN STRATEGISKE KONTRAST Samtidig med at staten desperat forsøger at bygge sin farlige importafhængighed væk, ligger et andet statsligt udredningsspor fastlåst. Den statslige beredskabsudredning (SOU 2025:68) slår fast, at det ikke er realistisk at vente, til en krise indtræffer, før indenlandsk udvinding etableres – kommercielle aktører skal kunne investere på forhånd. Sveriges geologiske undersøgelse (SGU) deler udtrykkeligt denne vurdering: forbuddet mod indenlandsk udvinding af naturgas behøver at blive ophævet, hvis udvinding skal muliggøres for forsyningsberedskabet. Selvom staten anerkender sårbarheden i et enkelt importrør, og på trods af eksperternes krav, ligger udvindingsforbuddet fra 2022 fast – og blokere dermed for udvindingen af de storskalerede naturgasressourcer i Siljansringen. Når gasnettets flaskehalse klassificeres som en trussel mod det samlede forsvar, er indenlandsk rådighed ikke længere et abstrakt spørgsmål om energityper. Beredskab handler i sidste ende om volumen og fysisk rådighed: hvilke energimolekyler staten faktisk tillades at producere den dag, importkablet klippes.
At beskrive Siljansringen som en løsning på Sveriges storskala gasforsyning er derfor at forveksle en geologisk mulighed med en industrielt bevist energiressource. Det er godt at være optimist, det er der brug for i al industriudvikling. Men man skal også være ærlig med tallene, ikke sandt Robban? 😉 0,5–1 milliard m³ lyder stort. Omregnet handler det om ca. 5–11 TWh i alt, mens alene det vestsvenske gasnet bruger 7–8 TWh hvert år. Og så er vi ikke engang nået til spørgsmålet om, hvor stor en del der faktisk er kommercielt udvindelig. “Storskala naturgasressourcer” er derfor indtil videre en påstand, ikke et dokumenteret faktum.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Relaterede Produkter
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
2026 Q4 - regnskab
14 dage siden
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
- ·21 timer sidenHvis du spørger mig. Alt handler om hvad selskabet faktisk udretter der tæller.Allerede i 2020–2021 præsenterede Igrene planer for et LNG-anlæg i Morafältet med en kapacitet på 50 000 ton om året. Man talede om teknisk projektering, finansiering og produktionsbrønde. Nu, fem–seks år senere, taler man igen om fremtidig LNG-produktion, men hvad er der egentlig sket med de oprindelige planer? Er der færdige konstruktionsgrundlag, indkøbt udstyr, aftaler med leverandører, finansieringsløsninger eller en konkret tidsplan? Eller er vi i praksis på samme stadium som i 2020? Kun spørgsmål og flere spørgsmål tilbage! Jeg forstår, at lovgivningen forhindrer gasudvinding. Men netop derfor er det relevant at spørge, hvad selskabet faktisk gør for at være produktionsklar, hvis forudsætningerne ændrer sig. Nu føles det som bare endnu flere visioner og forhåbninger. Eller?
- ·21 timer sidenHvis du spørger mig, er Igrenes grundlæggende problem ikke, hvem der sidder på direktørposten, men at selskabet stadig mangler de juridiske forudsætninger for at udvinde naturgas kommercialielt. Det konstaterer man selv i det seneste regnskab. I mange år har aktionærerne fået at vide om gasforekomsternes unikke egenskaber og enorme potentiale. Da lovgivningen satte en stopper for det, ændrede man retning mod blandt andet ColdSpark, brint og kulstof. Nu er disse planer blevet lagt på is, og fokus ligger igen på gasudvinding – på trods af at den juridiske hindring består. Hvorfor??Hvad er der egentlig blevet opnået? Hvor er den konkrete plan for produktion, finansiering, infrastruktur og salg den dag, lovgivningen eventuelt ændres? Hvilke målbare fremskridt gøres i mellemtiden? En ny adm. direktør kan naturligvis tilføre kompetencer og kontakter, men han kan ikke fjerne lovgivningen. Eller hvad? Desuden har Robert Tingvall allerede siddet i Igrenes bestyrelse siden januar 2026. Det handler altså næppe om, at selskabet pludselig får adgang til helt nye kompetencer? Som aktionær er jeg væsentligt mere interesseret i faktiske resultater end i endnu flere store ord. Efter alle disse år burde vi kunne forvente noget mere end håb om politiske beslutninger og en ny person på direktørstolen. Bevis??? Fremtidige planer?
- ·21 timer sidenmxrobban, en industriel markering? Muligvis. Men hvad ændrer det egentlig?
- ·22. okt.NI MÅNEDERS INDSIDERVLSIDEN – DERFOR ER IGRENES CEO-SKIFTE EN STÆRK TILLIDSERKLÆRING Når en etableret CEO inden for svensk energiinfrastruktur forlader sin nuværende stilling for at lede AB Igrene, er det ikke et almindeligt lederskifte. Det er en industriel markering. Omstændighederne omkring rekrutteringen er særligt interessante for den, der følger selskabets strategiske udvikling. 1. NI MÅNEDERS BESTYRELSESINDSIGT Robert Tingvall træder ikke ind uden forhåndsviden. Han har været bestyrelsesmedlem i AB Igrene siden januar i år. Det betyder, at han i ni måneder har haft fuld adgang til selskabets geologiske datagrundlag, økonomiske kalkuler, tilladelsesprocesser og kommersielle forudsætninger. Han tager ikke det operative ansvar på en tilfældighed, men efter en langstrakt granskning indefra. 2. DEN SYNKRONISEREDE TIDSPLAN OG KAPITALEN Den 16. oktober udsender Igrene sin regnskabsmeddelelse. Yderligere investeringer i sideprojekter (ColdSpark) afventes, og kassen opgøres til ca. 17 millioner kroner. Men det vigtigste er den strategiske konklusion: selskabet fastslår udtrykkeligt, at hovedretningen er naturgasproduktion i Siljansringen. Selskabet vurderer, at den ændrede geopolitiske situation og fokuseringen på energiesikkerhed nu har forbedret betingelserne for tilladelser. Igrene skriver samtidig, at man ser øgede muligheder for storskalaindustrialisering af Siljansgas – og at rekrutteringen af en permanent CEO er i gang. Seks dage senere, den 22. oktober, præsenteres Robert Tingvall. Faktakæden er perfekt synkroniseret: Først renser selskabet ud i strategien, konstaterer, at den sikkerhedspolitiske situation har åbnet døren for gasudvinding, bekræfter likviditeten og oplyser, at en CEO er på vej. Seks dage senere henter man præcis den tunge infrastruktur-CEO, der kræves for at eksekvere dette. 3. DEN RIGTIGE PROFIL TIL STATENS BEHOV Tingvall er i dag CEO for Söderenergi AB og har tidligere været CEO for Södertälje Havn. Dette er ikke en CEO til prospektering. Dette er en operativ svrvægter inden for energiforsyning og kritisk infrastruktur – præcis de områder, som staten og det totale forsvar netop nu skriger på redundans inden for. Som bestyrelsesformand Henrik Badin præciserer, er denne baggrund afgørende for den fremtidige dialog med myndigheder og svensk industri. Man forlader ikke en sådan magtposition uden en udstukket, verificerbar vej fremad. HVAD BETYDER DET EGENTLIG? Den nøgne markedslogik består: En erfaren leder fra den svenske energisektor har efter ni måneders indre granskning vurderet, at selskabets potentiale berettiger et karriereskift. Det er en ubestridelig tillidserklæring. Det reelt interessante spørgsmål er derfor ikke, hvorfor Igrene valgte Tingvall. Spørgsmålet er, hvad Tingvall – efter ni måneders bestyrelsesindsigt – ved om det kommende marked og myndighedsdialogen, som fik ham til at forlade sin stilling for operativt at lede kommercialiseringen af svensk naturgas.Nå ja det "tøffer af sted" med det meste, der er sekundørt, med bl.a. ny adm. direktør (Tingvall ) og hans evner til at få sat skub i Igrenes fremtidige muligheder for at lede selskabet til en respektabel produktion af den "dyrebare" og eftertragtede naturgas, og jeg tilføjer "held og lykke". Men indtil videre ikke et ord om, hvad den kommende regeringsdannelse kan medføre - blå eller rød. Trots alt skal tilladelsestildelingen på plads for Siljan-selskabet, så udvindingen af gas kan begynde, og Gud ved hvornår! Under alle omstændigheder forbliver det, det der er mest primært, og ved en rød-grøn valgsejr - efter alle formandsrunder - hvem bliver så energiminister ...... Amanda Lind (MP) måske? Hun ved vi meget vel kan lægge alle mulige hindringer i vejen, der findes for at sige nej til gasudvinding i Sverige, selvom gasen er fossilfri ..... dumt nok. Det politiske spil fortsætter, og Elisabet Tand Ringkvist må ligesom Magdalena kaste håndklædet i ringen uden nogen som helst fornuftig løsning på regeringsdannelsen, skulle det så også betyde et nyvalg på sigt og alt med hvad det indebærer, så kan man spekulere over, hvordan selskabet skal kunne mestre et sådan tilbageslag uden at det får alvorlige konsekvenser for den fortsatte drift, så derfor ..... stem blåt for nyvalg
- ·7. okt. · RedigeretET ENESTE RØR FRA DANMARK – STATEN TVINGES TIL AT SØGE INDENLANDSK GASPRODUKTION Den europæiske energikrise tvinger hurtige regulatoriske tilpasninger igennem. EU's energikommissær Dan Jørgensen bekræftede nylig, at unionen agter at udskyde de nye metankrav til importeret olie og gas. Tidsplaner justeres, når den fysiske levering og forsyningssikkerheden trues. DEN SVENSKE FLASKEHALS I Sverige er sårbarheden ekstremt konkret. Energistyrelsen i Sverige har nu sat fingeren på et strategisk havari: det vestsvenske gasnet er i øjeblikket "hovedsageligt afhængigt af tilførsel fra et enkelt indføringspunkt, fra Danmark". Dette net alene forbruger omkring 7–8 TWh gas om året, hvor omkring 90 anlæg står for 80 procent af forbruget. For et land, der i rask tempo opbygger sit samlede forsvar, er afhængigheden af en enkelt importvej for tung, samfundskritisk industri en uacceptabel sårbarhed. Et enkelt afbrud i denne knude lammer systemet. STATENS MODTRÆK OG DEN MATEMATISKE REALITET Denne sårbarhed tvinger nu direkte statslig handling igennem. Gennem regeringsordren RU2026-00039 er Energimyndigheten blevet beordret til at foreslå tiltag for "flere indføringspunkter og øget national produktion" af biogas. Myndigheden skal veje det samlede forsvars behov ind og fremsætte skarpe lovforslag. Informationsmøde holdes allerede nu på fredag den 9. oktober. Men her sætter matematikken en stopper. Sveriges samlede forbrug af naturgas ligger på omkring 10 TWh om året. Samtidig beløb den samlede svenske biogasproduktion sig i 2025 til kun 2,688 TWh, hvoraf knap 1,8 TWh blev opgraderet til biometan, som kan erstatte naturgas i nettet. At erstatte importafhængigheden og sikre det samlede forsvars storskalerede volumenbehov med en kompleks og energiintensiv biogasproduktion er en matematisk og praktisk umulighed. Opgaven blotlægger en brutal sikkerhedspolitisk indsigt: staten skriger efter national gasproduktion og redundans, men volumerne fra biogas slår langtfra til. DEN STRATEGISKE KONTRAST Samtidig med at staten desperat forsøger at bygge sin farlige importafhængighed væk, ligger et andet statsligt udredningsspor fastlåst. Den statslige beredskabsudredning (SOU 2025:68) slår fast, at det ikke er realistisk at vente, til en krise indtræffer, før indenlandsk udvinding etableres – kommercielle aktører skal kunne investere på forhånd. Sveriges geologiske undersøgelse (SGU) deler udtrykkeligt denne vurdering: forbuddet mod indenlandsk udvinding af naturgas behøver at blive ophævet, hvis udvinding skal muliggøres for forsyningsberedskabet. Selvom staten anerkender sårbarheden i et enkelt importrør, og på trods af eksperternes krav, ligger udvindingsforbuddet fra 2022 fast – og blokere dermed for udvindingen af de storskalerede naturgasressourcer i Siljansringen. Når gasnettets flaskehalse klassificeres som en trussel mod det samlede forsvar, er indenlandsk rådighed ikke længere et abstrakt spørgsmål om energityper. Beredskab handler i sidste ende om volumen og fysisk rådighed: hvilke energimolekyler staten faktisk tillades at producere den dag, importkablet klippes.At beskrive Siljansringen som en løsning på Sveriges storskala gasforsyning er derfor at forveksle en geologisk mulighed med en industrielt bevist energiressource. Det er godt at være optimist, det er der brug for i al industriudvikling. Men man skal også være ærlig med tallene, ikke sandt Robban? 😉 0,5–1 milliard m³ lyder stort. Omregnet handler det om ca. 5–11 TWh i alt, mens alene det vestsvenske gasnet bruger 7–8 TWh hvert år. Og så er vi ikke engang nået til spørgsmålet om, hvor stor en del der faktisk er kommercielt udvindelig. “Storskala naturgasressourcer” er derfor indtil videre en påstand, ikke et dokumenteret faktum.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal |
|---|---|---|
| - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Fonde og ETF'er med aktien
Ingen fonde rapporterer aktien blandt deres ti største beholdninger.
Andre har kigget på
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2027 Q1 - regnskab 15. jan. 2027 |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q4 - regnskab 16. okt. | ||
2026 Q3 - regnskab 17. jul. | ||
2026 Q2 - regnskab 8. apr. | ||
2026 Q1 - regnskab 16. jan. | ||
2025 Q4 - regnskab 17. okt. 2025 |
Relaterede Produkter
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
2026 Q4 - regnskab
14 dage siden
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2027 Q1 - regnskab 15. jan. 2027 |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q4 - regnskab 16. okt. | ||
2026 Q3 - regnskab 17. jul. | ||
2026 Q2 - regnskab 8. apr. | ||
2026 Q1 - regnskab 16. jan. | ||
2025 Q4 - regnskab 17. okt. 2025 |
Relaterede Produkter
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
- ·21 timer sidenHvis du spørger mig. Alt handler om hvad selskabet faktisk udretter der tæller.Allerede i 2020–2021 præsenterede Igrene planer for et LNG-anlæg i Morafältet med en kapacitet på 50 000 ton om året. Man talede om teknisk projektering, finansiering og produktionsbrønde. Nu, fem–seks år senere, taler man igen om fremtidig LNG-produktion, men hvad er der egentlig sket med de oprindelige planer? Er der færdige konstruktionsgrundlag, indkøbt udstyr, aftaler med leverandører, finansieringsløsninger eller en konkret tidsplan? Eller er vi i praksis på samme stadium som i 2020? Kun spørgsmål og flere spørgsmål tilbage! Jeg forstår, at lovgivningen forhindrer gasudvinding. Men netop derfor er det relevant at spørge, hvad selskabet faktisk gør for at være produktionsklar, hvis forudsætningerne ændrer sig. Nu føles det som bare endnu flere visioner og forhåbninger. Eller?
- ·21 timer sidenHvis du spørger mig, er Igrenes grundlæggende problem ikke, hvem der sidder på direktørposten, men at selskabet stadig mangler de juridiske forudsætninger for at udvinde naturgas kommercialielt. Det konstaterer man selv i det seneste regnskab. I mange år har aktionærerne fået at vide om gasforekomsternes unikke egenskaber og enorme potentiale. Da lovgivningen satte en stopper for det, ændrede man retning mod blandt andet ColdSpark, brint og kulstof. Nu er disse planer blevet lagt på is, og fokus ligger igen på gasudvinding – på trods af at den juridiske hindring består. Hvorfor??Hvad er der egentlig blevet opnået? Hvor er den konkrete plan for produktion, finansiering, infrastruktur og salg den dag, lovgivningen eventuelt ændres? Hvilke målbare fremskridt gøres i mellemtiden? En ny adm. direktør kan naturligvis tilføre kompetencer og kontakter, men han kan ikke fjerne lovgivningen. Eller hvad? Desuden har Robert Tingvall allerede siddet i Igrenes bestyrelse siden januar 2026. Det handler altså næppe om, at selskabet pludselig får adgang til helt nye kompetencer? Som aktionær er jeg væsentligt mere interesseret i faktiske resultater end i endnu flere store ord. Efter alle disse år burde vi kunne forvente noget mere end håb om politiske beslutninger og en ny person på direktørstolen. Bevis??? Fremtidige planer?
- ·21 timer sidenmxrobban, en industriel markering? Muligvis. Men hvad ændrer det egentlig?
- ·22. okt.NI MÅNEDERS INDSIDERVLSIDEN – DERFOR ER IGRENES CEO-SKIFTE EN STÆRK TILLIDSERKLÆRING Når en etableret CEO inden for svensk energiinfrastruktur forlader sin nuværende stilling for at lede AB Igrene, er det ikke et almindeligt lederskifte. Det er en industriel markering. Omstændighederne omkring rekrutteringen er særligt interessante for den, der følger selskabets strategiske udvikling. 1. NI MÅNEDERS BESTYRELSESINDSIGT Robert Tingvall træder ikke ind uden forhåndsviden. Han har været bestyrelsesmedlem i AB Igrene siden januar i år. Det betyder, at han i ni måneder har haft fuld adgang til selskabets geologiske datagrundlag, økonomiske kalkuler, tilladelsesprocesser og kommersielle forudsætninger. Han tager ikke det operative ansvar på en tilfældighed, men efter en langstrakt granskning indefra. 2. DEN SYNKRONISEREDE TIDSPLAN OG KAPITALEN Den 16. oktober udsender Igrene sin regnskabsmeddelelse. Yderligere investeringer i sideprojekter (ColdSpark) afventes, og kassen opgøres til ca. 17 millioner kroner. Men det vigtigste er den strategiske konklusion: selskabet fastslår udtrykkeligt, at hovedretningen er naturgasproduktion i Siljansringen. Selskabet vurderer, at den ændrede geopolitiske situation og fokuseringen på energiesikkerhed nu har forbedret betingelserne for tilladelser. Igrene skriver samtidig, at man ser øgede muligheder for storskalaindustrialisering af Siljansgas – og at rekrutteringen af en permanent CEO er i gang. Seks dage senere, den 22. oktober, præsenteres Robert Tingvall. Faktakæden er perfekt synkroniseret: Først renser selskabet ud i strategien, konstaterer, at den sikkerhedspolitiske situation har åbnet døren for gasudvinding, bekræfter likviditeten og oplyser, at en CEO er på vej. Seks dage senere henter man præcis den tunge infrastruktur-CEO, der kræves for at eksekvere dette. 3. DEN RIGTIGE PROFIL TIL STATENS BEHOV Tingvall er i dag CEO for Söderenergi AB og har tidligere været CEO for Södertälje Havn. Dette er ikke en CEO til prospektering. Dette er en operativ svrvægter inden for energiforsyning og kritisk infrastruktur – præcis de områder, som staten og det totale forsvar netop nu skriger på redundans inden for. Som bestyrelsesformand Henrik Badin præciserer, er denne baggrund afgørende for den fremtidige dialog med myndigheder og svensk industri. Man forlader ikke en sådan magtposition uden en udstukket, verificerbar vej fremad. HVAD BETYDER DET EGENTLIG? Den nøgne markedslogik består: En erfaren leder fra den svenske energisektor har efter ni måneders indre granskning vurderet, at selskabets potentiale berettiger et karriereskift. Det er en ubestridelig tillidserklæring. Det reelt interessante spørgsmål er derfor ikke, hvorfor Igrene valgte Tingvall. Spørgsmålet er, hvad Tingvall – efter ni måneders bestyrelsesindsigt – ved om det kommende marked og myndighedsdialogen, som fik ham til at forlade sin stilling for operativt at lede kommercialiseringen af svensk naturgas.Nå ja det "tøffer af sted" med det meste, der er sekundørt, med bl.a. ny adm. direktør (Tingvall ) og hans evner til at få sat skub i Igrenes fremtidige muligheder for at lede selskabet til en respektabel produktion af den "dyrebare" og eftertragtede naturgas, og jeg tilføjer "held og lykke". Men indtil videre ikke et ord om, hvad den kommende regeringsdannelse kan medføre - blå eller rød. Trots alt skal tilladelsestildelingen på plads for Siljan-selskabet, så udvindingen af gas kan begynde, og Gud ved hvornår! Under alle omstændigheder forbliver det, det der er mest primært, og ved en rød-grøn valgsejr - efter alle formandsrunder - hvem bliver så energiminister ...... Amanda Lind (MP) måske? Hun ved vi meget vel kan lægge alle mulige hindringer i vejen, der findes for at sige nej til gasudvinding i Sverige, selvom gasen er fossilfri ..... dumt nok. Det politiske spil fortsætter, og Elisabet Tand Ringkvist må ligesom Magdalena kaste håndklædet i ringen uden nogen som helst fornuftig løsning på regeringsdannelsen, skulle det så også betyde et nyvalg på sigt og alt med hvad det indebærer, så kan man spekulere over, hvordan selskabet skal kunne mestre et sådan tilbageslag uden at det får alvorlige konsekvenser for den fortsatte drift, så derfor ..... stem blåt for nyvalg
- ·7. okt. · RedigeretET ENESTE RØR FRA DANMARK – STATEN TVINGES TIL AT SØGE INDENLANDSK GASPRODUKTION Den europæiske energikrise tvinger hurtige regulatoriske tilpasninger igennem. EU's energikommissær Dan Jørgensen bekræftede nylig, at unionen agter at udskyde de nye metankrav til importeret olie og gas. Tidsplaner justeres, når den fysiske levering og forsyningssikkerheden trues. DEN SVENSKE FLASKEHALS I Sverige er sårbarheden ekstremt konkret. Energistyrelsen i Sverige har nu sat fingeren på et strategisk havari: det vestsvenske gasnet er i øjeblikket "hovedsageligt afhængigt af tilførsel fra et enkelt indføringspunkt, fra Danmark". Dette net alene forbruger omkring 7–8 TWh gas om året, hvor omkring 90 anlæg står for 80 procent af forbruget. For et land, der i rask tempo opbygger sit samlede forsvar, er afhængigheden af en enkelt importvej for tung, samfundskritisk industri en uacceptabel sårbarhed. Et enkelt afbrud i denne knude lammer systemet. STATENS MODTRÆK OG DEN MATEMATISKE REALITET Denne sårbarhed tvinger nu direkte statslig handling igennem. Gennem regeringsordren RU2026-00039 er Energimyndigheten blevet beordret til at foreslå tiltag for "flere indføringspunkter og øget national produktion" af biogas. Myndigheden skal veje det samlede forsvars behov ind og fremsætte skarpe lovforslag. Informationsmøde holdes allerede nu på fredag den 9. oktober. Men her sætter matematikken en stopper. Sveriges samlede forbrug af naturgas ligger på omkring 10 TWh om året. Samtidig beløb den samlede svenske biogasproduktion sig i 2025 til kun 2,688 TWh, hvoraf knap 1,8 TWh blev opgraderet til biometan, som kan erstatte naturgas i nettet. At erstatte importafhængigheden og sikre det samlede forsvars storskalerede volumenbehov med en kompleks og energiintensiv biogasproduktion er en matematisk og praktisk umulighed. Opgaven blotlægger en brutal sikkerhedspolitisk indsigt: staten skriger efter national gasproduktion og redundans, men volumerne fra biogas slår langtfra til. DEN STRATEGISKE KONTRAST Samtidig med at staten desperat forsøger at bygge sin farlige importafhængighed væk, ligger et andet statsligt udredningsspor fastlåst. Den statslige beredskabsudredning (SOU 2025:68) slår fast, at det ikke er realistisk at vente, til en krise indtræffer, før indenlandsk udvinding etableres – kommercielle aktører skal kunne investere på forhånd. Sveriges geologiske undersøgelse (SGU) deler udtrykkeligt denne vurdering: forbuddet mod indenlandsk udvinding af naturgas behøver at blive ophævet, hvis udvinding skal muliggøres for forsyningsberedskabet. Selvom staten anerkender sårbarheden i et enkelt importrør, og på trods af eksperternes krav, ligger udvindingsforbuddet fra 2022 fast – og blokere dermed for udvindingen af de storskalerede naturgasressourcer i Siljansringen. Når gasnettets flaskehalse klassificeres som en trussel mod det samlede forsvar, er indenlandsk rådighed ikke længere et abstrakt spørgsmål om energityper. Beredskab handler i sidste ende om volumen og fysisk rådighed: hvilke energimolekyler staten faktisk tillades at producere den dag, importkablet klippes.At beskrive Siljansringen som en løsning på Sveriges storskala gasforsyning er derfor at forveksle en geologisk mulighed med en industrielt bevist energiressource. Det er godt at være optimist, det er der brug for i al industriudvikling. Men man skal også være ærlig med tallene, ikke sandt Robban? 😉 0,5–1 milliard m³ lyder stort. Omregnet handler det om ca. 5–11 TWh i alt, mens alene det vestsvenske gasnet bruger 7–8 TWh hvert år. Og så er vi ikke engang nået til spørgsmålet om, hvor stor en del der faktisk er kommercielt udvindelig. “Storskala naturgasressourcer” er derfor indtil videre en påstand, ikke et dokumenteret faktum.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal |
|---|---|---|
| - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Fonde og ETF'er med aktien
Ingen fonde rapporterer aktien blandt deres ti største beholdninger.
Andre har kigget på
Mæglerstatistik
Ingen data fundet