2026 Q3-regnskab
Kun PDF-version
13 dage siden
Ordredybde
Ingen data fundet
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| - | - | - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q4-regnskab 16. okt. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q3-regnskab 17. jul. | ||
2026 Q2-regnskab 8. apr. | ||
2026 Q1-regnskab 16. jan. | ||
2025 Q4-regnskab 17. okt. 2025 | ||
2025 Q3-regnskab 18. jul. 2025 |
Andre har kigget på
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
·14 timer sidenEBBA BUSCH: ”ALL WARS ARE ENERGY WARS” – VESTVERDENEN MÅ GENTAGE KONTROLLEN OVER RESSOURCERNE UNDER VORES FØDDER OG ENERGIEN, DER FORÆDLER DEM Regeringen eksekverer nu en konsekvent sikkerhedspolitisk ompositionering gældende energi og vestverdenens industrielle selvstændighed. I et interview med CNN den 21. januar pegede energi- og erhvervsminister Ebba Busch ud retningen for NATO: Alliancen kan ikke udelukkende styrkes militært. Vestverdenen må øjeblikkeligt gentage kontrollen over de naturressourcer, den energi og den industrielle kapacitet, som den fælles sikkerhed yderst hviler på. Den 1. juni i år, igen på CNN, blev dette sat på spidsen. Den geopolitiske virkelighed blev opsummeret med fem ord: ”All wars are energy wars.” Det strategiske princip er dermed etableret fra højeste sted: Den, der ikke kontrollerer sin energiforsyning, kontrollerer heller ikke fuldt ud sin industri eller sit totalforsvar. Da regeringen derefter præsenterede Sveriges mineralstrategi, blev næste puslespilsbrik lagt: ”Adgang til metaller er ikke længere erhvervspolitik. Det er sikkerhedspolitik. Vi sidder bogstaveligt talt på løsningen i vores egen grundfjeld. ”Men en mineralressource i grundfjeldet udgør i sig selv hverken en industriel eller militær kapacitet. Malmen skal brydes, transporteres, reduceres, smeltes, varmes og valses, før den transformeres til stål, køretøjer og forsvarsmateriel. Dette kræver fysisk energi. Tung industri kan ikke bygge sin udholdenhed udelukkende på elektroner. Den kræver fysiske, lagringsdygtige energimolekyler til højtemperaturprocesser, tunge transporter, reservekraft og reduktion. Molekylerne kan skifte over tid - det er okay at skride ad helvede til det er roligt jeg kan tage jeg kan jeg er på din side du har sprut Ovako bruger eksempelvis brint til at varme stål - men industriens fundamentale behov for fysiske energibærere forsvinder ikke. Det er præcis her, Siljansgasens industrielle position bliver sikkerhedspolitisk højinteressant. Igrene har identificeret en enorm koncentration af tung industri inden for et afgrænset geografisk område: - SSAB i Borlänge - ca 102 km fra Mora. - Ovako i Hofors - ca 125 km. - Outokumpu i Avesta - ca 155 km. Det handler om en fuldskala prospekteret naturgasressource placeret i direkte tilknytning til Sveriges vigtigste klynge for stål- og metalforædling, med direkte adgang til jernbanenettet. Igrenes primære fokus og eksekutive strategi er nu storskala gasudvinding. Muligheden for at forvæske ressourcen til LNG etablerer en transporterbar energibærer for industrien. Som et strategisk vigtigt komplement har selskabet, gennem SEID og ColdSpark, også udviklet teknologien til at opdele metanen i brint og fast kulstof - præcis de inputvarer industrien efterspørger. Dette fører frem til det sikkerhedspolitiske kerne spørgsmål: Hvilken værdi har det at sikre svenske metaller, hvis Sverige forbliver afhængig af importerede energimolekyler for at forædle dem? En eksekutiv forsyningsstrategi skal omfatte hele kæden: Svenske råvarer, svensk energi og svensk forædling. Det er institutionelt uholdbart at forene regeringens nye sikkerhedspolitiske logik med et forbud mod at ens prøve muligheden for at udnytte Sveriges naturgas. Energi- og erhvervsministeren har selv etableret fundamentet: Vi sidder på strategiske aktiver i vores egen grundfjeld, og alle krige er energikrige. En mineralstrategi uden en molekylstrategi efterlader Sveriges forsyningskæde ubeskyttet. Hvad skal vi med metallerne under vores fødder, hvis vi mangler den indenlandske energi, der kræves for at forædle dem? Maskineriet kræver molekyler.
Det store spørgsmål bliver: hvor skal gassen komme fra. Hvis verdenssituationen fortsætter som den nu ser ud til at blive med krig i Rusland/Ukraine, hvor udviklingen er gået så langt, at Putin selv har nævnt, at enhver eksport af olie og naturgas for øjeblikket er forbudt, fordi den indenlandske oliebehov ikke tillader det p.g.a. at ukrainske droner og missiler uskadeliggør depoter og raffinaderier rundt om i Rusland. Dermed bliver al tænkelig handel med den russiske petroleumindustri helt umulig at etablere i fremtiden. Ligeledes tenderer krigen i Iran til at blive en lang vej at afslutte, da muslimske lande generelt aldrig kompromitterer om noget, ikke med mere end at man får fordele, der overstiger en ren kapitulation af modstanderen USA. Hormuzstrædet kan blive en snublesten i årevis, taget i betragtning at Irans lederskab aldrig må kritiseres, uanset om krigen i sig selv går samme skæbne i møde som i Gaza. Før eller siden vil gas- og olieefterspørgslen sætte sine spor - ikke mindst i vinterhalvåret - med høje energipriser, hvis situationen fortsætter uden at forbedres. Hvor vigtigt bliver det så ikke for Sveriges sikkerhed i spørgsmålet om mulige naturressourcer, tanken om en national mangel i, at vi ikke selv udnytter vores fund, bliver da et stort tilbageslag ikke mindst for vores og andres økonomier for kommende tider. Uanset regering, men helst med den konservative, bør og ikke bare bør, men skal med "frenesi" og bemyndigende lovgive en tilladelse til prospektering og udvinding af gassen herhjemme. Gassen, der ligger rundt om i Siljanbygden, er konstateret tilgængelig for udvinding, og kan med kort varsel igangsættes, hvor virksomheden Igrene står i startblokkene for at muliggøre en indenlandsk petroleumsetablering. Hvis regeringen vil - og intet uforudset politisk sker - kan intet stoppe den målsætning.- ·21 timer sidenPOLITISK GENSTART MIDT I SOMMERPAUSEN - ERHVERVSUDVALGET TILBAGE PÅ KALENDEREN Den politiske kalender går nu ind i en eksekutiv og ekstremt koncentreret fase. Den institutionelle mekanik kræver, at tre datoer fra i foråret sættes i direkte kontekst: 17. marts: Riksdagen debatterer Erhvervsudvalgets betænkning NU16, som omfattede forslaget om Siljansgasen. 18. marts: Kammeret træffer formel beslutning og afviser forslaget med direkte henvisning til igangværende regeringsforberedelse. 19. marts: Dagen efter beslutningen meddeler talmanden, at Riksdagen afbryder sommerpausen. Formålet er, at sent indkomne propositioner skal behandles i udvalgene og derefter afgøres i kammeret. Augustarbejdet er dermed organiseret ud fra følgende nøjagtige arbejdsorden: 11. august: Interpellationsdebatter i kammeret. 12. august kl. 09.00: Kammeret indleder debatten om udvalgenes forslag. 12. august kl. 11.00: Erhvervsudvalget samles. 13. august: Fortsatte debatter og afsluttende beslutninger i kammeret. Placeringen er politisk højinteressant. Samme udvalg, som i foråret behandlede Siljansgasen, samles nu midt under Riksdagens særlige augustarbejde - strengt mellem kammerets indledende debatter og den afsluttende beslutningsdag den 13. august. Kalenderfaktummet står fast: Erhvervsudvalget er tilbage i aktivt arbejde i selve centrum af augustvinduet. Samtidig behandles SOU 2025:68 (Udredningen om erhvervslivets forsyningsberedskab) videre inden for Regeringskansliet. Det var præcis denne igangværende forberedelse, som Erhvervsudvalget henviste til i NU16. Spørgsmålet blev aldrig lukket gennem en sagspolitisk stillingtagen mod svensk gasudvinding - det blev overladt til regeringens bord. Dette skal ses i forhold til kalenderen. Ordinært riksdagsval afholdes den 13. september. Hvis regeringen skal forankre afgørende reformer omkring Sveriges beredskab inden et potentielt magtskifte, er tidsvinduet yderst begrænset. August er næste konkrete politiske kontrolpunkt. Det parlamentariske maskineri er igen i drift. Og mens politikken arbejder mod uret, har Igrene allerede omlagt sin hovedstrategi til storskalig gasudvinding og direkte industrialisering af Siljansgasen. Politikken går nu ind i augustvinduet. Igrene har allerede valgt retning.Gasudvindingen i Siljansringen må ikke "snuble på målstregen", når kammeret skal afgøre en så vigtig sag for fremtiden. Hvis der forventes en intens debat, og hvis grundlaget for at forankre afgørende reformer den 13. august bliver stærkt kritiseret af opinionen, for eventuelle uregelmæssigheder og mangler i grundlaget, hvilket i så fald får forslagene til at blive bordlagt til efter valget. Ville være en stor skade for Igrenes fremtid
- ·24. jul.EBBA BUSCH: ”VI SIDDER BOGSTAVELIGT PÅ LØSNINGEN I VORES EGEN UNDERGRUND” - GÆLDER DET OGSÅ SVERIGES ENERGIMOLEKYLER? I går præsenterede regeringen Sveriges nye mineralstrategi. Energi- og erhvervsminister Ebba Busch opsummerede den nye sikkerhedspolitiske situation med stor tydelighed: ”Adgang til metaller er ikke længere erhvervspolitik. Det er sikkerhedspolitik.” Hun konstaterede dertil: ”Sverige har en unik mulighed. Vi sidder bogstaveligt talt på løsningen i vores egen undergrund.” Regeringens udtrykkelige mål er at styrke Sveriges forsyningssikkerhed, mindske importafhængigheden, forkorte tilladelsesprocesserne og lette investeringer. Adgangen til strategiske råmaterialer behandles nu udtrykkeligt som et spørgsmål om national sikkerhed og modstandsdygtighed. Dette er et nødvendigt og velkomment paradigmeskifte for svensk beredskab. Den logiske følge er, at det samme sikkerhedspolitiske princip også skal afprøves på landets øvrige strategiske ressourcer. Et holdbart totalforsvar kan ikke bygge udelukkende på metaller og elektricitet. Det kræver også adgang til fysiske energimolekyler - gas og flydende brændstoffer, der kan langtidslagres, transporteres og anvendes selv ved alvorlige forstyrrelser i elnettet og de internationale forsyningskæder. Sverige er i dag sårbart på grund af sin store afhængighed af importerede energimolekyler. Samtidig findes landets eneste kendte, omfattende prospekterede geologiske gasressource i vores egen undergrund: Siljansgasen. Det uundgåelige spørgsmål bliver derfor: Hvis adgangen til svenske metaller nu betragtes som sikkerhedspolitik - hvorfor skulle svenske energimolekyler i den samme undergrund så ikke evalueres ud fra de samme sikkerheds- og forsyningspolitiske præmisser? Regeringen har fastslået, at Sverige bogstaveligt talt sidder på løsningen i sin egen undergrund. Det er nu af strategisk betydning at klarlægge, om den indsigt omfatter hele totalforsvarets forsyningsberedskab - eller kun de ressourcer, der falder inden for den nye mineralstrategi. Et komplet totalforsvar har brug for metaller, elektroner og molekyler.Sverige er i dag sårbar på grund af sin store afhængighed af importerede energimolekyler. Samtidig findes landets eneste kendte, omfattende prospekterede geologiske gasressource i vores egen undergrund: Siljansgasen. Det uundgåelige spørgsmål bliver derfor: Hvis adgangen til svenske metaller nu betragtes som sikkerhedspolitik - hvorfor skulle svenske energimolekyler i samme undergrund så ikke vurderes ud fra de samme sikkerheds- og forsyningspolitiske præmisser? " Skal vi tro, at naturgas og evt. brintgas "inden for rimelig tid" kan komme på regeringens bord. Det bliver næste indlæg i debatten.
- ·23. jul.TOTALFORSVARET OG SVERIGES ENESTE MOLEKYLRESURSE: HVORFOR EL IKKE ER NOK I KRIG Det er interessant at følge, hvordan regeringens arbejde udvikler sig i takt med, at omverdenens situation dramatisk er forværret. I løbet af det seneste år har begreber som totalforsvar, forsyningsberedskab, robust energiforsyning og samfundsvigtig virksomhed fået en stadig tydeligere plads i regeringens propositioner, myndighedsopgaver og lovgivningsarbejde. Samtidig reformeres miljøprøvelsessystemet for at effektivisere tilladelsesprocesserne. Men i debatten omkring svensk beredskab overses ofte en afgørende logistisk realitet: et robust totalforsvar kan ikke bygge udelukkende på elektroner. Det er en sikkerhedspolitisk sandhed, at man ikke kan drive en nation i krise, eller en langvarig krig, udelukkende med elektricitet. Samfundet og forsvarsmagten kræver uafbrudt adgang til fysiske energimolekyler – gas og flydende brændstoffer, der kan langtidslagres beskyttet, transporteres helt uafhængigt af et sårbart elnet og bruges øjeblikkeligt, hvor elektricitet ikke længere er et alternativ. Sverige har en stærk elproduktion i grunden. Men når det gælder naturligt forekommende energimolekyler i vores egen undergrund, findes der, så vidt kendt, kun en enkelt prospekteret indenlandsk ressource: Siljansgasen. Som fuldgyldigt medlem af Nato omfattes Sverige nu af alliancens krav om national modstandskraft, hvilket indebærer en streng forpligtelse til at håndtere kriser og opretholde samfundets basisfunktioner på egen hånd. Dertil stiller den bilaterale forsvarsaftale (DCA) med USA vidtrækkende krav til robust værtslandsstøtte, hvor en sikker adgang til brændstof og energi for allierede styrker på svensk jord er helt kritisk. I det igangværende beredskabsarbejde vedrørende totalforsvaret er der dog hidtil ikke præsenteret konkrete initiativer for at sikre adgangen til fysiske energimolekyler. Når energispørgsmålet næsten udelukkende fokuserer på elproduktion, er det så forsvarligt at udelukke Sveriges eneste kendte geologiske gasressource fra den sikkerhedspolitiske dagsorden? Det handler ikke om at foregribe regeringens beslutninger. Det handler om at stille krav om, at Sveriges samlede ressourcer prøves ud fra dagens sikkerhedspolitiske alvor, fri fra de låsninger, der blev skabt af gårsdagens miljødebat.Det du selv skriver om her, er stort set de samme tanker man "boltrer sig med". Kan en S-ledet regering med støtte fra et grønmagts parti, ikke engang tage ordet naturgas i sin mund, så hvad bliver da konsekvensen af et sådant samarbejde? Noget skal ske i den nærmeste fremtid, inden tiden løber ud, og alt det arbejde som Igrene har lagt ned i en lys fremtidsudsigt med udvinding og salg af råvaren, som tilsyneladende burde være helt åbenbart for Sveriges egen husholdning af den dyrebare gas. Hvis man ser det dels hvad der sker i vores omverden og Rusland, men også - om man så vil - en milliard indkomst for svensk tung stålindustri. Håbet er ikke ude endnu, kunne man igangsætte atomkraften i godt tempo, så hvorfor skulle ikke natur- og brintgas på samme måde udvikles i et fordelagtigt og velbegrundet koncept også det
- ·17. jul.TOTALFORSVARET OG PARADIGMESKIFTET: IGRENE VENDER TILBAGE TIL STOR SKALA UDVINDING Dagens kvartalsrapport fra Igrene er utvivlsomt den vigtigste strategiske kommunikation fra selskabet siden lovændringen i 2022. For første gang i flere år erklærer Igrene åbent et strategisk skifte tilbage til selskabets oprindelige kerneidé: storskala udvinding af Siljansgasen. I de seneste år er fokus gradvist flyttet mod ColdSpark, brint og metansplitting. Dagens rapport omkaster den prioritering grundlæggende. SEID og ColdSpark forbliver vigtige aktiver, men hovedfokus er nu igen den direkte industrialisering af gasforekomsterne i Mora. Hvad rapporten faktisk siger: Bestyrelsen begrunder dette skifte med den ændrede geopolitiske situation og et øget fokus på Sveriges energisikkerhed. Man henviser udtrykkeligt til Erhvervsudvalgets betænkning (NU16) og regeringens igangværende arbejde med forsyningsberedskab. Det mest bemærkelsesværdige er dog bestyrelsens konklusion: man vurderer, at betingelserne for at opnå tilladelse til traditionel udvinding er styrket betydeligt. Hvad dette betyder i praksis: Hvorfor formulerer en bestyrelse sig sådan lige nu? For den, der forstår den storpolitiske situation, er den industrielle logik udiskutabel. Gennem den nyligt underskrevne forsvarsaftale med USA (DCA) og NATO's krav om robust værtslandsstøtte er det sikkerhedspolitiske fundament blevet tegnet om. Et fungerende totalforsvar kan ikke forlade sig på sårbar energiimport via kysterne, hvilket gør en beskyttet indlandsressource til en strategisk nødvendighed. Når bestyrelsen nu åbent kobler Siljansgasen til Sveriges nationale forsyningsberedskab, løftes spørgsmålet ud af den lokale miljøbureaukrati. For den indviede er det tydeligt, at dette baner vej for statens eksekutive værktøjer, ikke mindst Miljøbalkens kapitel 17, hvor aktiviteter kan tillades, hvis de er af afgørende betydning for totalforsvaret. Den industrielle opstilling: Når man løfter blikket, bekræftes dette skifte af en aggressiv organisatorisk ombygning: - Nyemissionen har styrket kassen (over 19 MSEK i likvide midler). - En ny, tungt industriel bestyrelse er blevet dannet. Robert Tingvalls dybe energisystemkompetence blev sikret allerede i foråret, og suppleres nu af, at Henrik Badin (industrialisering) træder ind som formand, og Ragnar Krefting vender tilbage. - Den tidligere administrative direktørløsning afsluttes for at give plads til en ny operationel ledelse. Bestyrelser udskifter ikke hele deres kompetenceprofil, rekrutterer ny ledelse og omformulerer selskabets strategiske retning samtidigt ved et tilfælde. Det gøres, når selskabet går ind i en ny fase, der kræver industriel handlekraft. Igrene kommunikerer ikke længere, hvordan gassen skal håndteres, hvis den en dag får lov til at blive udvundet. Man rigger nu organisationen til, hvordan den faktiske virksomhed omkring udvindingen skal bygges i symbiose med statens sikkerhedspolitiske interesser.ColdAsIce, din iagttagelse om at tilladelsesprocesser tager tid er korrekt, men fortolkningen af Erhvervsudvalgets betænkning (NU16) misser den processuelle kontekst. At Folketinget afviste forslagene i marts skyldtes ikke en substantiel politisk modstand mod udvinding. Udvalgets udtrykkelige begrundelse for afvisningen var, at spørgsmålet allerede behandles inden for regeringens igangværende forberedende arbejde (SOU 2025:68), og at man derfor ikke anså sig for at burde foregribe denne eksekutive proces. Sagen befinder sig altså allerede i en mere fremskreden fase på regeringsniveau. Det centrale i sammenhængen er dog ikke udenforståendes fortolkning af lovgivningsprocessen, men selskabets egen. Bestyrelsen kommunikerer udtrykkeligt sin vurdering af, at forudsætningerne for traditionel udvinding er styrket betydeligt i lyset af den ændrede sikkerhedspolitiske situation. Det er strengt ud fra denne vurdering, at selskabet nu gennemfører et totalt strategisk skifte tilbage til kerneforretningen, suppleret med en udskiftning af bestyrelse og ledelse. Dette udgør konkrete industrielle og finansielle beslutninger, ikke teoretiske forhåbninger.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
2026 Q3-regnskab
Kun PDF-version
13 dage siden
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
- ·14 timer sidenEBBA BUSCH: ”ALL WARS ARE ENERGY WARS” – VESTVERDENEN MÅ GENTAGE KONTROLLEN OVER RESSOURCERNE UNDER VORES FØDDER OG ENERGIEN, DER FORÆDLER DEM Regeringen eksekverer nu en konsekvent sikkerhedspolitisk ompositionering gældende energi og vestverdenens industrielle selvstændighed. I et interview med CNN den 21. januar pegede energi- og erhvervsminister Ebba Busch ud retningen for NATO: Alliancen kan ikke udelukkende styrkes militært. Vestverdenen må øjeblikkeligt gentage kontrollen over de naturressourcer, den energi og den industrielle kapacitet, som den fælles sikkerhed yderst hviler på. Den 1. juni i år, igen på CNN, blev dette sat på spidsen. Den geopolitiske virkelighed blev opsummeret med fem ord: ”All wars are energy wars.” Det strategiske princip er dermed etableret fra højeste sted: Den, der ikke kontrollerer sin energiforsyning, kontrollerer heller ikke fuldt ud sin industri eller sit totalforsvar. Da regeringen derefter præsenterede Sveriges mineralstrategi, blev næste puslespilsbrik lagt: ”Adgang til metaller er ikke længere erhvervspolitik. Det er sikkerhedspolitik. Vi sidder bogstaveligt talt på løsningen i vores egen grundfjeld. ”Men en mineralressource i grundfjeldet udgør i sig selv hverken en industriel eller militær kapacitet. Malmen skal brydes, transporteres, reduceres, smeltes, varmes og valses, før den transformeres til stål, køretøjer og forsvarsmateriel. Dette kræver fysisk energi. Tung industri kan ikke bygge sin udholdenhed udelukkende på elektroner. Den kræver fysiske, lagringsdygtige energimolekyler til højtemperaturprocesser, tunge transporter, reservekraft og reduktion. Molekylerne kan skifte over tid - det er okay at skride ad helvede til det er roligt jeg kan tage jeg kan jeg er på din side du har sprut Ovako bruger eksempelvis brint til at varme stål - men industriens fundamentale behov for fysiske energibærere forsvinder ikke. Det er præcis her, Siljansgasens industrielle position bliver sikkerhedspolitisk højinteressant. Igrene har identificeret en enorm koncentration af tung industri inden for et afgrænset geografisk område: - SSAB i Borlänge - ca 102 km fra Mora. - Ovako i Hofors - ca 125 km. - Outokumpu i Avesta - ca 155 km. Det handler om en fuldskala prospekteret naturgasressource placeret i direkte tilknytning til Sveriges vigtigste klynge for stål- og metalforædling, med direkte adgang til jernbanenettet. Igrenes primære fokus og eksekutive strategi er nu storskala gasudvinding. Muligheden for at forvæske ressourcen til LNG etablerer en transporterbar energibærer for industrien. Som et strategisk vigtigt komplement har selskabet, gennem SEID og ColdSpark, også udviklet teknologien til at opdele metanen i brint og fast kulstof - præcis de inputvarer industrien efterspørger. Dette fører frem til det sikkerhedspolitiske kerne spørgsmål: Hvilken værdi har det at sikre svenske metaller, hvis Sverige forbliver afhængig af importerede energimolekyler for at forædle dem? En eksekutiv forsyningsstrategi skal omfatte hele kæden: Svenske råvarer, svensk energi og svensk forædling. Det er institutionelt uholdbart at forene regeringens nye sikkerhedspolitiske logik med et forbud mod at ens prøve muligheden for at udnytte Sveriges naturgas. Energi- og erhvervsministeren har selv etableret fundamentet: Vi sidder på strategiske aktiver i vores egen grundfjeld, og alle krige er energikrige. En mineralstrategi uden en molekylstrategi efterlader Sveriges forsyningskæde ubeskyttet. Hvad skal vi med metallerne under vores fødder, hvis vi mangler den indenlandske energi, der kræves for at forædle dem? Maskineriet kræver molekyler.Det store spørgsmål bliver: hvor skal gassen komme fra. Hvis verdenssituationen fortsætter som den nu ser ud til at blive med krig i Rusland/Ukraine, hvor udviklingen er gået så langt, at Putin selv har nævnt, at enhver eksport af olie og naturgas for øjeblikket er forbudt, fordi den indenlandske oliebehov ikke tillader det p.g.a. at ukrainske droner og missiler uskadeliggør depoter og raffinaderier rundt om i Rusland. Dermed bliver al tænkelig handel med den russiske petroleumindustri helt umulig at etablere i fremtiden. Ligeledes tenderer krigen i Iran til at blive en lang vej at afslutte, da muslimske lande generelt aldrig kompromitterer om noget, ikke med mere end at man får fordele, der overstiger en ren kapitulation af modstanderen USA. Hormuzstrædet kan blive en snublesten i årevis, taget i betragtning at Irans lederskab aldrig må kritiseres, uanset om krigen i sig selv går samme skæbne i møde som i Gaza. Før eller siden vil gas- og olieefterspørgslen sætte sine spor - ikke mindst i vinterhalvåret - med høje energipriser, hvis situationen fortsætter uden at forbedres. Hvor vigtigt bliver det så ikke for Sveriges sikkerhed i spørgsmålet om mulige naturressourcer, tanken om en national mangel i, at vi ikke selv udnytter vores fund, bliver da et stort tilbageslag ikke mindst for vores og andres økonomier for kommende tider. Uanset regering, men helst med den konservative, bør og ikke bare bør, men skal med "frenesi" og bemyndigende lovgive en tilladelse til prospektering og udvinding af gassen herhjemme. Gassen, der ligger rundt om i Siljanbygden, er konstateret tilgængelig for udvinding, og kan med kort varsel igangsættes, hvor virksomheden Igrene står i startblokkene for at muliggøre en indenlandsk petroleumsetablering. Hvis regeringen vil - og intet uforudset politisk sker - kan intet stoppe den målsætning.
- ·21 timer sidenPOLITISK GENSTART MIDT I SOMMERPAUSEN - ERHVERVSUDVALGET TILBAGE PÅ KALENDEREN Den politiske kalender går nu ind i en eksekutiv og ekstremt koncentreret fase. Den institutionelle mekanik kræver, at tre datoer fra i foråret sættes i direkte kontekst: 17. marts: Riksdagen debatterer Erhvervsudvalgets betænkning NU16, som omfattede forslaget om Siljansgasen. 18. marts: Kammeret træffer formel beslutning og afviser forslaget med direkte henvisning til igangværende regeringsforberedelse. 19. marts: Dagen efter beslutningen meddeler talmanden, at Riksdagen afbryder sommerpausen. Formålet er, at sent indkomne propositioner skal behandles i udvalgene og derefter afgøres i kammeret. Augustarbejdet er dermed organiseret ud fra følgende nøjagtige arbejdsorden: 11. august: Interpellationsdebatter i kammeret. 12. august kl. 09.00: Kammeret indleder debatten om udvalgenes forslag. 12. august kl. 11.00: Erhvervsudvalget samles. 13. august: Fortsatte debatter og afsluttende beslutninger i kammeret. Placeringen er politisk højinteressant. Samme udvalg, som i foråret behandlede Siljansgasen, samles nu midt under Riksdagens særlige augustarbejde - strengt mellem kammerets indledende debatter og den afsluttende beslutningsdag den 13. august. Kalenderfaktummet står fast: Erhvervsudvalget er tilbage i aktivt arbejde i selve centrum af augustvinduet. Samtidig behandles SOU 2025:68 (Udredningen om erhvervslivets forsyningsberedskab) videre inden for Regeringskansliet. Det var præcis denne igangværende forberedelse, som Erhvervsudvalget henviste til i NU16. Spørgsmålet blev aldrig lukket gennem en sagspolitisk stillingtagen mod svensk gasudvinding - det blev overladt til regeringens bord. Dette skal ses i forhold til kalenderen. Ordinært riksdagsval afholdes den 13. september. Hvis regeringen skal forankre afgørende reformer omkring Sveriges beredskab inden et potentielt magtskifte, er tidsvinduet yderst begrænset. August er næste konkrete politiske kontrolpunkt. Det parlamentariske maskineri er igen i drift. Og mens politikken arbejder mod uret, har Igrene allerede omlagt sin hovedstrategi til storskalig gasudvinding og direkte industrialisering af Siljansgasen. Politikken går nu ind i augustvinduet. Igrene har allerede valgt retning.Gasudvindingen i Siljansringen må ikke "snuble på målstregen", når kammeret skal afgøre en så vigtig sag for fremtiden. Hvis der forventes en intens debat, og hvis grundlaget for at forankre afgørende reformer den 13. august bliver stærkt kritiseret af opinionen, for eventuelle uregelmæssigheder og mangler i grundlaget, hvilket i så fald får forslagene til at blive bordlagt til efter valget. Ville være en stor skade for Igrenes fremtid
- ·24. jul.EBBA BUSCH: ”VI SIDDER BOGSTAVELIGT PÅ LØSNINGEN I VORES EGEN UNDERGRUND” - GÆLDER DET OGSÅ SVERIGES ENERGIMOLEKYLER? I går præsenterede regeringen Sveriges nye mineralstrategi. Energi- og erhvervsminister Ebba Busch opsummerede den nye sikkerhedspolitiske situation med stor tydelighed: ”Adgang til metaller er ikke længere erhvervspolitik. Det er sikkerhedspolitik.” Hun konstaterede dertil: ”Sverige har en unik mulighed. Vi sidder bogstaveligt talt på løsningen i vores egen undergrund.” Regeringens udtrykkelige mål er at styrke Sveriges forsyningssikkerhed, mindske importafhængigheden, forkorte tilladelsesprocesserne og lette investeringer. Adgangen til strategiske råmaterialer behandles nu udtrykkeligt som et spørgsmål om national sikkerhed og modstandsdygtighed. Dette er et nødvendigt og velkomment paradigmeskifte for svensk beredskab. Den logiske følge er, at det samme sikkerhedspolitiske princip også skal afprøves på landets øvrige strategiske ressourcer. Et holdbart totalforsvar kan ikke bygge udelukkende på metaller og elektricitet. Det kræver også adgang til fysiske energimolekyler - gas og flydende brændstoffer, der kan langtidslagres, transporteres og anvendes selv ved alvorlige forstyrrelser i elnettet og de internationale forsyningskæder. Sverige er i dag sårbart på grund af sin store afhængighed af importerede energimolekyler. Samtidig findes landets eneste kendte, omfattende prospekterede geologiske gasressource i vores egen undergrund: Siljansgasen. Det uundgåelige spørgsmål bliver derfor: Hvis adgangen til svenske metaller nu betragtes som sikkerhedspolitik - hvorfor skulle svenske energimolekyler i den samme undergrund så ikke evalueres ud fra de samme sikkerheds- og forsyningspolitiske præmisser? Regeringen har fastslået, at Sverige bogstaveligt talt sidder på løsningen i sin egen undergrund. Det er nu af strategisk betydning at klarlægge, om den indsigt omfatter hele totalforsvarets forsyningsberedskab - eller kun de ressourcer, der falder inden for den nye mineralstrategi. Et komplet totalforsvar har brug for metaller, elektroner og molekyler.Sverige er i dag sårbar på grund af sin store afhængighed af importerede energimolekyler. Samtidig findes landets eneste kendte, omfattende prospekterede geologiske gasressource i vores egen undergrund: Siljansgasen. Det uundgåelige spørgsmål bliver derfor: Hvis adgangen til svenske metaller nu betragtes som sikkerhedspolitik - hvorfor skulle svenske energimolekyler i samme undergrund så ikke vurderes ud fra de samme sikkerheds- og forsyningspolitiske præmisser? " Skal vi tro, at naturgas og evt. brintgas "inden for rimelig tid" kan komme på regeringens bord. Det bliver næste indlæg i debatten.
- ·23. jul.TOTALFORSVARET OG SVERIGES ENESTE MOLEKYLRESURSE: HVORFOR EL IKKE ER NOK I KRIG Det er interessant at følge, hvordan regeringens arbejde udvikler sig i takt med, at omverdenens situation dramatisk er forværret. I løbet af det seneste år har begreber som totalforsvar, forsyningsberedskab, robust energiforsyning og samfundsvigtig virksomhed fået en stadig tydeligere plads i regeringens propositioner, myndighedsopgaver og lovgivningsarbejde. Samtidig reformeres miljøprøvelsessystemet for at effektivisere tilladelsesprocesserne. Men i debatten omkring svensk beredskab overses ofte en afgørende logistisk realitet: et robust totalforsvar kan ikke bygge udelukkende på elektroner. Det er en sikkerhedspolitisk sandhed, at man ikke kan drive en nation i krise, eller en langvarig krig, udelukkende med elektricitet. Samfundet og forsvarsmagten kræver uafbrudt adgang til fysiske energimolekyler – gas og flydende brændstoffer, der kan langtidslagres beskyttet, transporteres helt uafhængigt af et sårbart elnet og bruges øjeblikkeligt, hvor elektricitet ikke længere er et alternativ. Sverige har en stærk elproduktion i grunden. Men når det gælder naturligt forekommende energimolekyler i vores egen undergrund, findes der, så vidt kendt, kun en enkelt prospekteret indenlandsk ressource: Siljansgasen. Som fuldgyldigt medlem af Nato omfattes Sverige nu af alliancens krav om national modstandskraft, hvilket indebærer en streng forpligtelse til at håndtere kriser og opretholde samfundets basisfunktioner på egen hånd. Dertil stiller den bilaterale forsvarsaftale (DCA) med USA vidtrækkende krav til robust værtslandsstøtte, hvor en sikker adgang til brændstof og energi for allierede styrker på svensk jord er helt kritisk. I det igangværende beredskabsarbejde vedrørende totalforsvaret er der dog hidtil ikke præsenteret konkrete initiativer for at sikre adgangen til fysiske energimolekyler. Når energispørgsmålet næsten udelukkende fokuserer på elproduktion, er det så forsvarligt at udelukke Sveriges eneste kendte geologiske gasressource fra den sikkerhedspolitiske dagsorden? Det handler ikke om at foregribe regeringens beslutninger. Det handler om at stille krav om, at Sveriges samlede ressourcer prøves ud fra dagens sikkerhedspolitiske alvor, fri fra de låsninger, der blev skabt af gårsdagens miljødebat.Det du selv skriver om her, er stort set de samme tanker man "boltrer sig med". Kan en S-ledet regering med støtte fra et grønmagts parti, ikke engang tage ordet naturgas i sin mund, så hvad bliver da konsekvensen af et sådant samarbejde? Noget skal ske i den nærmeste fremtid, inden tiden løber ud, og alt det arbejde som Igrene har lagt ned i en lys fremtidsudsigt med udvinding og salg af råvaren, som tilsyneladende burde være helt åbenbart for Sveriges egen husholdning af den dyrebare gas. Hvis man ser det dels hvad der sker i vores omverden og Rusland, men også - om man så vil - en milliard indkomst for svensk tung stålindustri. Håbet er ikke ude endnu, kunne man igangsætte atomkraften i godt tempo, så hvorfor skulle ikke natur- og brintgas på samme måde udvikles i et fordelagtigt og velbegrundet koncept også det
- ·17. jul.TOTALFORSVARET OG PARADIGMESKIFTET: IGRENE VENDER TILBAGE TIL STOR SKALA UDVINDING Dagens kvartalsrapport fra Igrene er utvivlsomt den vigtigste strategiske kommunikation fra selskabet siden lovændringen i 2022. For første gang i flere år erklærer Igrene åbent et strategisk skifte tilbage til selskabets oprindelige kerneidé: storskala udvinding af Siljansgasen. I de seneste år er fokus gradvist flyttet mod ColdSpark, brint og metansplitting. Dagens rapport omkaster den prioritering grundlæggende. SEID og ColdSpark forbliver vigtige aktiver, men hovedfokus er nu igen den direkte industrialisering af gasforekomsterne i Mora. Hvad rapporten faktisk siger: Bestyrelsen begrunder dette skifte med den ændrede geopolitiske situation og et øget fokus på Sveriges energisikkerhed. Man henviser udtrykkeligt til Erhvervsudvalgets betænkning (NU16) og regeringens igangværende arbejde med forsyningsberedskab. Det mest bemærkelsesværdige er dog bestyrelsens konklusion: man vurderer, at betingelserne for at opnå tilladelse til traditionel udvinding er styrket betydeligt. Hvad dette betyder i praksis: Hvorfor formulerer en bestyrelse sig sådan lige nu? For den, der forstår den storpolitiske situation, er den industrielle logik udiskutabel. Gennem den nyligt underskrevne forsvarsaftale med USA (DCA) og NATO's krav om robust værtslandsstøtte er det sikkerhedspolitiske fundament blevet tegnet om. Et fungerende totalforsvar kan ikke forlade sig på sårbar energiimport via kysterne, hvilket gør en beskyttet indlandsressource til en strategisk nødvendighed. Når bestyrelsen nu åbent kobler Siljansgasen til Sveriges nationale forsyningsberedskab, løftes spørgsmålet ud af den lokale miljøbureaukrati. For den indviede er det tydeligt, at dette baner vej for statens eksekutive værktøjer, ikke mindst Miljøbalkens kapitel 17, hvor aktiviteter kan tillades, hvis de er af afgørende betydning for totalforsvaret. Den industrielle opstilling: Når man løfter blikket, bekræftes dette skifte af en aggressiv organisatorisk ombygning: - Nyemissionen har styrket kassen (over 19 MSEK i likvide midler). - En ny, tungt industriel bestyrelse er blevet dannet. Robert Tingvalls dybe energisystemkompetence blev sikret allerede i foråret, og suppleres nu af, at Henrik Badin (industrialisering) træder ind som formand, og Ragnar Krefting vender tilbage. - Den tidligere administrative direktørløsning afsluttes for at give plads til en ny operationel ledelse. Bestyrelser udskifter ikke hele deres kompetenceprofil, rekrutterer ny ledelse og omformulerer selskabets strategiske retning samtidigt ved et tilfælde. Det gøres, når selskabet går ind i en ny fase, der kræver industriel handlekraft. Igrene kommunikerer ikke længere, hvordan gassen skal håndteres, hvis den en dag får lov til at blive udvundet. Man rigger nu organisationen til, hvordan den faktiske virksomhed omkring udvindingen skal bygges i symbiose med statens sikkerhedspolitiske interesser.ColdAsIce, din iagttagelse om at tilladelsesprocesser tager tid er korrekt, men fortolkningen af Erhvervsudvalgets betænkning (NU16) misser den processuelle kontekst. At Folketinget afviste forslagene i marts skyldtes ikke en substantiel politisk modstand mod udvinding. Udvalgets udtrykkelige begrundelse for afvisningen var, at spørgsmålet allerede behandles inden for regeringens igangværende forberedende arbejde (SOU 2025:68), og at man derfor ikke anså sig for at burde foregribe denne eksekutive proces. Sagen befinder sig altså allerede i en mere fremskreden fase på regeringsniveau. Det centrale i sammenhængen er dog ikke udenforståendes fortolkning af lovgivningsprocessen, men selskabets egen. Bestyrelsen kommunikerer udtrykkeligt sin vurdering af, at forudsætningerne for traditionel udvinding er styrket betydeligt i lyset af den ændrede sikkerhedspolitiske situation. Det er strengt ud fra denne vurdering, at selskabet nu gennemfører et totalt strategisk skifte tilbage til kerneforretningen, suppleret med en udskiftning af bestyrelse og ledelse. Dette udgør konkrete industrielle og finansielle beslutninger, ikke teoretiske forhåbninger.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Ingen data fundet
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| - | - | - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Andre har kigget på
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q4-regnskab 16. okt. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q3-regnskab 17. jul. | ||
2026 Q2-regnskab 8. apr. | ||
2026 Q1-regnskab 16. jan. | ||
2025 Q4-regnskab 17. okt. 2025 | ||
2025 Q3-regnskab 18. jul. 2025 |
2026 Q3-regnskab
Kun PDF-version
13 dage siden
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q4-regnskab 16. okt. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q3-regnskab 17. jul. | ||
2026 Q2-regnskab 8. apr. | ||
2026 Q1-regnskab 16. jan. | ||
2025 Q4-regnskab 17. okt. 2025 | ||
2025 Q3-regnskab 18. jul. 2025 |
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
- ·14 timer sidenEBBA BUSCH: ”ALL WARS ARE ENERGY WARS” – VESTVERDENEN MÅ GENTAGE KONTROLLEN OVER RESSOURCERNE UNDER VORES FØDDER OG ENERGIEN, DER FORÆDLER DEM Regeringen eksekverer nu en konsekvent sikkerhedspolitisk ompositionering gældende energi og vestverdenens industrielle selvstændighed. I et interview med CNN den 21. januar pegede energi- og erhvervsminister Ebba Busch ud retningen for NATO: Alliancen kan ikke udelukkende styrkes militært. Vestverdenen må øjeblikkeligt gentage kontrollen over de naturressourcer, den energi og den industrielle kapacitet, som den fælles sikkerhed yderst hviler på. Den 1. juni i år, igen på CNN, blev dette sat på spidsen. Den geopolitiske virkelighed blev opsummeret med fem ord: ”All wars are energy wars.” Det strategiske princip er dermed etableret fra højeste sted: Den, der ikke kontrollerer sin energiforsyning, kontrollerer heller ikke fuldt ud sin industri eller sit totalforsvar. Da regeringen derefter præsenterede Sveriges mineralstrategi, blev næste puslespilsbrik lagt: ”Adgang til metaller er ikke længere erhvervspolitik. Det er sikkerhedspolitik. Vi sidder bogstaveligt talt på løsningen i vores egen grundfjeld. ”Men en mineralressource i grundfjeldet udgør i sig selv hverken en industriel eller militær kapacitet. Malmen skal brydes, transporteres, reduceres, smeltes, varmes og valses, før den transformeres til stål, køretøjer og forsvarsmateriel. Dette kræver fysisk energi. Tung industri kan ikke bygge sin udholdenhed udelukkende på elektroner. Den kræver fysiske, lagringsdygtige energimolekyler til højtemperaturprocesser, tunge transporter, reservekraft og reduktion. Molekylerne kan skifte over tid - det er okay at skride ad helvede til det er roligt jeg kan tage jeg kan jeg er på din side du har sprut Ovako bruger eksempelvis brint til at varme stål - men industriens fundamentale behov for fysiske energibærere forsvinder ikke. Det er præcis her, Siljansgasens industrielle position bliver sikkerhedspolitisk højinteressant. Igrene har identificeret en enorm koncentration af tung industri inden for et afgrænset geografisk område: - SSAB i Borlänge - ca 102 km fra Mora. - Ovako i Hofors - ca 125 km. - Outokumpu i Avesta - ca 155 km. Det handler om en fuldskala prospekteret naturgasressource placeret i direkte tilknytning til Sveriges vigtigste klynge for stål- og metalforædling, med direkte adgang til jernbanenettet. Igrenes primære fokus og eksekutive strategi er nu storskala gasudvinding. Muligheden for at forvæske ressourcen til LNG etablerer en transporterbar energibærer for industrien. Som et strategisk vigtigt komplement har selskabet, gennem SEID og ColdSpark, også udviklet teknologien til at opdele metanen i brint og fast kulstof - præcis de inputvarer industrien efterspørger. Dette fører frem til det sikkerhedspolitiske kerne spørgsmål: Hvilken værdi har det at sikre svenske metaller, hvis Sverige forbliver afhængig af importerede energimolekyler for at forædle dem? En eksekutiv forsyningsstrategi skal omfatte hele kæden: Svenske råvarer, svensk energi og svensk forædling. Det er institutionelt uholdbart at forene regeringens nye sikkerhedspolitiske logik med et forbud mod at ens prøve muligheden for at udnytte Sveriges naturgas. Energi- og erhvervsministeren har selv etableret fundamentet: Vi sidder på strategiske aktiver i vores egen grundfjeld, og alle krige er energikrige. En mineralstrategi uden en molekylstrategi efterlader Sveriges forsyningskæde ubeskyttet. Hvad skal vi med metallerne under vores fødder, hvis vi mangler den indenlandske energi, der kræves for at forædle dem? Maskineriet kræver molekyler.Det store spørgsmål bliver: hvor skal gassen komme fra. Hvis verdenssituationen fortsætter som den nu ser ud til at blive med krig i Rusland/Ukraine, hvor udviklingen er gået så langt, at Putin selv har nævnt, at enhver eksport af olie og naturgas for øjeblikket er forbudt, fordi den indenlandske oliebehov ikke tillader det p.g.a. at ukrainske droner og missiler uskadeliggør depoter og raffinaderier rundt om i Rusland. Dermed bliver al tænkelig handel med den russiske petroleumindustri helt umulig at etablere i fremtiden. Ligeledes tenderer krigen i Iran til at blive en lang vej at afslutte, da muslimske lande generelt aldrig kompromitterer om noget, ikke med mere end at man får fordele, der overstiger en ren kapitulation af modstanderen USA. Hormuzstrædet kan blive en snublesten i årevis, taget i betragtning at Irans lederskab aldrig må kritiseres, uanset om krigen i sig selv går samme skæbne i møde som i Gaza. Før eller siden vil gas- og olieefterspørgslen sætte sine spor - ikke mindst i vinterhalvåret - med høje energipriser, hvis situationen fortsætter uden at forbedres. Hvor vigtigt bliver det så ikke for Sveriges sikkerhed i spørgsmålet om mulige naturressourcer, tanken om en national mangel i, at vi ikke selv udnytter vores fund, bliver da et stort tilbageslag ikke mindst for vores og andres økonomier for kommende tider. Uanset regering, men helst med den konservative, bør og ikke bare bør, men skal med "frenesi" og bemyndigende lovgive en tilladelse til prospektering og udvinding af gassen herhjemme. Gassen, der ligger rundt om i Siljanbygden, er konstateret tilgængelig for udvinding, og kan med kort varsel igangsættes, hvor virksomheden Igrene står i startblokkene for at muliggøre en indenlandsk petroleumsetablering. Hvis regeringen vil - og intet uforudset politisk sker - kan intet stoppe den målsætning.
- ·21 timer sidenPOLITISK GENSTART MIDT I SOMMERPAUSEN - ERHVERVSUDVALGET TILBAGE PÅ KALENDEREN Den politiske kalender går nu ind i en eksekutiv og ekstremt koncentreret fase. Den institutionelle mekanik kræver, at tre datoer fra i foråret sættes i direkte kontekst: 17. marts: Riksdagen debatterer Erhvervsudvalgets betænkning NU16, som omfattede forslaget om Siljansgasen. 18. marts: Kammeret træffer formel beslutning og afviser forslaget med direkte henvisning til igangværende regeringsforberedelse. 19. marts: Dagen efter beslutningen meddeler talmanden, at Riksdagen afbryder sommerpausen. Formålet er, at sent indkomne propositioner skal behandles i udvalgene og derefter afgøres i kammeret. Augustarbejdet er dermed organiseret ud fra følgende nøjagtige arbejdsorden: 11. august: Interpellationsdebatter i kammeret. 12. august kl. 09.00: Kammeret indleder debatten om udvalgenes forslag. 12. august kl. 11.00: Erhvervsudvalget samles. 13. august: Fortsatte debatter og afsluttende beslutninger i kammeret. Placeringen er politisk højinteressant. Samme udvalg, som i foråret behandlede Siljansgasen, samles nu midt under Riksdagens særlige augustarbejde - strengt mellem kammerets indledende debatter og den afsluttende beslutningsdag den 13. august. Kalenderfaktummet står fast: Erhvervsudvalget er tilbage i aktivt arbejde i selve centrum af augustvinduet. Samtidig behandles SOU 2025:68 (Udredningen om erhvervslivets forsyningsberedskab) videre inden for Regeringskansliet. Det var præcis denne igangværende forberedelse, som Erhvervsudvalget henviste til i NU16. Spørgsmålet blev aldrig lukket gennem en sagspolitisk stillingtagen mod svensk gasudvinding - det blev overladt til regeringens bord. Dette skal ses i forhold til kalenderen. Ordinært riksdagsval afholdes den 13. september. Hvis regeringen skal forankre afgørende reformer omkring Sveriges beredskab inden et potentielt magtskifte, er tidsvinduet yderst begrænset. August er næste konkrete politiske kontrolpunkt. Det parlamentariske maskineri er igen i drift. Og mens politikken arbejder mod uret, har Igrene allerede omlagt sin hovedstrategi til storskalig gasudvinding og direkte industrialisering af Siljansgasen. Politikken går nu ind i augustvinduet. Igrene har allerede valgt retning.Gasudvindingen i Siljansringen må ikke "snuble på målstregen", når kammeret skal afgøre en så vigtig sag for fremtiden. Hvis der forventes en intens debat, og hvis grundlaget for at forankre afgørende reformer den 13. august bliver stærkt kritiseret af opinionen, for eventuelle uregelmæssigheder og mangler i grundlaget, hvilket i så fald får forslagene til at blive bordlagt til efter valget. Ville være en stor skade for Igrenes fremtid
- ·24. jul.EBBA BUSCH: ”VI SIDDER BOGSTAVELIGT PÅ LØSNINGEN I VORES EGEN UNDERGRUND” - GÆLDER DET OGSÅ SVERIGES ENERGIMOLEKYLER? I går præsenterede regeringen Sveriges nye mineralstrategi. Energi- og erhvervsminister Ebba Busch opsummerede den nye sikkerhedspolitiske situation med stor tydelighed: ”Adgang til metaller er ikke længere erhvervspolitik. Det er sikkerhedspolitik.” Hun konstaterede dertil: ”Sverige har en unik mulighed. Vi sidder bogstaveligt talt på løsningen i vores egen undergrund.” Regeringens udtrykkelige mål er at styrke Sveriges forsyningssikkerhed, mindske importafhængigheden, forkorte tilladelsesprocesserne og lette investeringer. Adgangen til strategiske råmaterialer behandles nu udtrykkeligt som et spørgsmål om national sikkerhed og modstandsdygtighed. Dette er et nødvendigt og velkomment paradigmeskifte for svensk beredskab. Den logiske følge er, at det samme sikkerhedspolitiske princip også skal afprøves på landets øvrige strategiske ressourcer. Et holdbart totalforsvar kan ikke bygge udelukkende på metaller og elektricitet. Det kræver også adgang til fysiske energimolekyler - gas og flydende brændstoffer, der kan langtidslagres, transporteres og anvendes selv ved alvorlige forstyrrelser i elnettet og de internationale forsyningskæder. Sverige er i dag sårbart på grund af sin store afhængighed af importerede energimolekyler. Samtidig findes landets eneste kendte, omfattende prospekterede geologiske gasressource i vores egen undergrund: Siljansgasen. Det uundgåelige spørgsmål bliver derfor: Hvis adgangen til svenske metaller nu betragtes som sikkerhedspolitik - hvorfor skulle svenske energimolekyler i den samme undergrund så ikke evalueres ud fra de samme sikkerheds- og forsyningspolitiske præmisser? Regeringen har fastslået, at Sverige bogstaveligt talt sidder på løsningen i sin egen undergrund. Det er nu af strategisk betydning at klarlægge, om den indsigt omfatter hele totalforsvarets forsyningsberedskab - eller kun de ressourcer, der falder inden for den nye mineralstrategi. Et komplet totalforsvar har brug for metaller, elektroner og molekyler.Sverige er i dag sårbar på grund af sin store afhængighed af importerede energimolekyler. Samtidig findes landets eneste kendte, omfattende prospekterede geologiske gasressource i vores egen undergrund: Siljansgasen. Det uundgåelige spørgsmål bliver derfor: Hvis adgangen til svenske metaller nu betragtes som sikkerhedspolitik - hvorfor skulle svenske energimolekyler i samme undergrund så ikke vurderes ud fra de samme sikkerheds- og forsyningspolitiske præmisser? " Skal vi tro, at naturgas og evt. brintgas "inden for rimelig tid" kan komme på regeringens bord. Det bliver næste indlæg i debatten.
- ·23. jul.TOTALFORSVARET OG SVERIGES ENESTE MOLEKYLRESURSE: HVORFOR EL IKKE ER NOK I KRIG Det er interessant at følge, hvordan regeringens arbejde udvikler sig i takt med, at omverdenens situation dramatisk er forværret. I løbet af det seneste år har begreber som totalforsvar, forsyningsberedskab, robust energiforsyning og samfundsvigtig virksomhed fået en stadig tydeligere plads i regeringens propositioner, myndighedsopgaver og lovgivningsarbejde. Samtidig reformeres miljøprøvelsessystemet for at effektivisere tilladelsesprocesserne. Men i debatten omkring svensk beredskab overses ofte en afgørende logistisk realitet: et robust totalforsvar kan ikke bygge udelukkende på elektroner. Det er en sikkerhedspolitisk sandhed, at man ikke kan drive en nation i krise, eller en langvarig krig, udelukkende med elektricitet. Samfundet og forsvarsmagten kræver uafbrudt adgang til fysiske energimolekyler – gas og flydende brændstoffer, der kan langtidslagres beskyttet, transporteres helt uafhængigt af et sårbart elnet og bruges øjeblikkeligt, hvor elektricitet ikke længere er et alternativ. Sverige har en stærk elproduktion i grunden. Men når det gælder naturligt forekommende energimolekyler i vores egen undergrund, findes der, så vidt kendt, kun en enkelt prospekteret indenlandsk ressource: Siljansgasen. Som fuldgyldigt medlem af Nato omfattes Sverige nu af alliancens krav om national modstandskraft, hvilket indebærer en streng forpligtelse til at håndtere kriser og opretholde samfundets basisfunktioner på egen hånd. Dertil stiller den bilaterale forsvarsaftale (DCA) med USA vidtrækkende krav til robust værtslandsstøtte, hvor en sikker adgang til brændstof og energi for allierede styrker på svensk jord er helt kritisk. I det igangværende beredskabsarbejde vedrørende totalforsvaret er der dog hidtil ikke præsenteret konkrete initiativer for at sikre adgangen til fysiske energimolekyler. Når energispørgsmålet næsten udelukkende fokuserer på elproduktion, er det så forsvarligt at udelukke Sveriges eneste kendte geologiske gasressource fra den sikkerhedspolitiske dagsorden? Det handler ikke om at foregribe regeringens beslutninger. Det handler om at stille krav om, at Sveriges samlede ressourcer prøves ud fra dagens sikkerhedspolitiske alvor, fri fra de låsninger, der blev skabt af gårsdagens miljødebat.Det du selv skriver om her, er stort set de samme tanker man "boltrer sig med". Kan en S-ledet regering med støtte fra et grønmagts parti, ikke engang tage ordet naturgas i sin mund, så hvad bliver da konsekvensen af et sådant samarbejde? Noget skal ske i den nærmeste fremtid, inden tiden løber ud, og alt det arbejde som Igrene har lagt ned i en lys fremtidsudsigt med udvinding og salg af råvaren, som tilsyneladende burde være helt åbenbart for Sveriges egen husholdning af den dyrebare gas. Hvis man ser det dels hvad der sker i vores omverden og Rusland, men også - om man så vil - en milliard indkomst for svensk tung stålindustri. Håbet er ikke ude endnu, kunne man igangsætte atomkraften i godt tempo, så hvorfor skulle ikke natur- og brintgas på samme måde udvikles i et fordelagtigt og velbegrundet koncept også det
- ·17. jul.TOTALFORSVARET OG PARADIGMESKIFTET: IGRENE VENDER TILBAGE TIL STOR SKALA UDVINDING Dagens kvartalsrapport fra Igrene er utvivlsomt den vigtigste strategiske kommunikation fra selskabet siden lovændringen i 2022. For første gang i flere år erklærer Igrene åbent et strategisk skifte tilbage til selskabets oprindelige kerneidé: storskala udvinding af Siljansgasen. I de seneste år er fokus gradvist flyttet mod ColdSpark, brint og metansplitting. Dagens rapport omkaster den prioritering grundlæggende. SEID og ColdSpark forbliver vigtige aktiver, men hovedfokus er nu igen den direkte industrialisering af gasforekomsterne i Mora. Hvad rapporten faktisk siger: Bestyrelsen begrunder dette skifte med den ændrede geopolitiske situation og et øget fokus på Sveriges energisikkerhed. Man henviser udtrykkeligt til Erhvervsudvalgets betænkning (NU16) og regeringens igangværende arbejde med forsyningsberedskab. Det mest bemærkelsesværdige er dog bestyrelsens konklusion: man vurderer, at betingelserne for at opnå tilladelse til traditionel udvinding er styrket betydeligt. Hvad dette betyder i praksis: Hvorfor formulerer en bestyrelse sig sådan lige nu? For den, der forstår den storpolitiske situation, er den industrielle logik udiskutabel. Gennem den nyligt underskrevne forsvarsaftale med USA (DCA) og NATO's krav om robust værtslandsstøtte er det sikkerhedspolitiske fundament blevet tegnet om. Et fungerende totalforsvar kan ikke forlade sig på sårbar energiimport via kysterne, hvilket gør en beskyttet indlandsressource til en strategisk nødvendighed. Når bestyrelsen nu åbent kobler Siljansgasen til Sveriges nationale forsyningsberedskab, løftes spørgsmålet ud af den lokale miljøbureaukrati. For den indviede er det tydeligt, at dette baner vej for statens eksekutive værktøjer, ikke mindst Miljøbalkens kapitel 17, hvor aktiviteter kan tillades, hvis de er af afgørende betydning for totalforsvaret. Den industrielle opstilling: Når man løfter blikket, bekræftes dette skifte af en aggressiv organisatorisk ombygning: - Nyemissionen har styrket kassen (over 19 MSEK i likvide midler). - En ny, tungt industriel bestyrelse er blevet dannet. Robert Tingvalls dybe energisystemkompetence blev sikret allerede i foråret, og suppleres nu af, at Henrik Badin (industrialisering) træder ind som formand, og Ragnar Krefting vender tilbage. - Den tidligere administrative direktørløsning afsluttes for at give plads til en ny operationel ledelse. Bestyrelser udskifter ikke hele deres kompetenceprofil, rekrutterer ny ledelse og omformulerer selskabets strategiske retning samtidigt ved et tilfælde. Det gøres, når selskabet går ind i en ny fase, der kræver industriel handlekraft. Igrene kommunikerer ikke længere, hvordan gassen skal håndteres, hvis den en dag får lov til at blive udvundet. Man rigger nu organisationen til, hvordan den faktiske virksomhed omkring udvindingen skal bygges i symbiose med statens sikkerhedspolitiske interesser.ColdAsIce, din iagttagelse om at tilladelsesprocesser tager tid er korrekt, men fortolkningen af Erhvervsudvalgets betænkning (NU16) misser den processuelle kontekst. At Folketinget afviste forslagene i marts skyldtes ikke en substantiel politisk modstand mod udvinding. Udvalgets udtrykkelige begrundelse for afvisningen var, at spørgsmålet allerede behandles inden for regeringens igangværende forberedende arbejde (SOU 2025:68), og at man derfor ikke anså sig for at burde foregribe denne eksekutive proces. Sagen befinder sig altså allerede i en mere fremskreden fase på regeringsniveau. Det centrale i sammenhængen er dog ikke udenforståendes fortolkning af lovgivningsprocessen, men selskabets egen. Bestyrelsen kommunikerer udtrykkeligt sin vurdering af, at forudsætningerne for traditionel udvinding er styrket betydeligt i lyset af den ændrede sikkerhedspolitiske situation. Det er strengt ud fra denne vurdering, at selskabet nu gennemfører et totalt strategisk skifte tilbage til kerneforretningen, suppleret med en udskiftning af bestyrelse og ledelse. Dette udgør konkrete industrielle og finansielle beslutninger, ikke teoretiske forhåbninger.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Ingen data fundet
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| - | - | - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Mæglerstatistik
Ingen data fundet