Guide: Sådan læser du en bæredygtighedsrapport

Det kan være svært at læse et selskabs bæredygtighedsrapport. Men det er bl.a. her, du kan finde svar på, hvor godt selskabet er rustet til fremtiden. Vi guider dig til, hvad du kan fokusere på i rapporterne.

Kort fortalt:

• Alle store selskaber i EU skal følge den samme standard, når de udarbejder deres bæredygtighedsrapport. Det gør det nemmere for dig at sammenligne to selskaber med hinanden.

• Selskabers rapportering om bæredygtighed udgives ofte årligt som en del af den samlede årsrapport.

• Der er særligt tre ting, du bør vide, når du læser en rapport: 1) Den er inddelt i afsnit om E, S og G, 2) Selskabet fastsætter en række væsentlige områder, der indgår i rapporteringen og 3) du kan se selskabets egentlige resultater over tid.

Bæredygtighedsrapportering er for mange selskaber en lovpligtig del af årsrapporten. Hvor der tidligere har været mere frit valg i forhold til, hvordan et selskab har rapporteret om bæredygtighed, skal alle store selskaber og alle børsnoterede selskaber i EU nu følge en fælles standard kaldet ESRS, European Sustainability Reporting Standards.

Den fælles standard skal gøre det lige så let at sammenligne to selskaber inden for bæredygtighed, som når du sammenligner deres overskudsgrader og andre nøgletal.

Når du læser en bæredygtighedsrapport, er der særligt tre ting, du bør sætte dig ind i for at få mest muligt ud af læsningen:

1. Rapporten er inddelt i E, S og G

En bæredygtighedsrapport er inddelt i tre overordnede dele: E, S og G. Når du har styr på dem, kan du hurtigt bladre frem til det, der er mest relevant for dig.

• E – Environment (miljø): Her finder du selskabets miljø- og klimaaftryk. Det handler ikke kun om emissioner, men også om, hvordan selskabet f.eks. håndterer vandressourcer og biodiversitet.

• S – Social (sociale forhold): Denne del fokuserer på mennesker og redegør for alt fra arbejdsforhold og ligestilling for selskabets ansatte, til hvordan selskabet forholder sig til kunder og lokalsamfund.

• G – Governance (god selskabsledelse): Her kan du f.eks. kigge efter, hvordan selskabet arbejder mod korruption, hvordan det håndterer cybersikkerhed og sikrer, at initiativer bliver en del af bestyrelsens faktiske beslutningstagning.

2. Selskabet filtrerer ud fra dobbelt væsentlighed

Hvor selskaber tidligere har kunnet rapportere om næsten hvad som helst, skal de nu igennem en mere streng proces for at sortere "støj" fra og fokusere på det, der rent faktisk betyder noget. Denne filtreringsproces kaldes for en dobbelt væsentlighedsanalyse.

Her ser selskabet på bæredygtighed med to forskellige blikke:

• Indvirkningsvæsentlighed (inside-out): Hvordan påvirker selskabet verden? Her vurderer selskabet, hvor stor skade eller gavn deres aktiviteter har på miljø og mennesker. De ser på faktorer som omfang, skala og hvorvidt en skade kan udbedres.

• Finansiel væsentlighed (outside-in): Hvordan påvirker bæredygtighed selskabets pengepung? Her vurderes det, om f.eks. ekstremt vejr, nye miljøafgifter eller ændret kundeadfærd kan true selskabets fremtidige overskud og aktiekurs.

Ud fra analysen fastsættes en række væsentlige områder, som indgår som en del af selskabets rapportering.

For dig som investor er det mest interessante, at selskabet ikke længere kan gætte eller vælge selv, hvad der er vigtige spørgsmål. De skal vurdere deres risici på en skala – bl.a. ud fra hvor mange mennesker, der kan blive påvirket af en given situation/risiko, og hvor alvorligt det vil være – og vurderingen er baseret på f.eks. data og dialog med deres interessenter (kunder, ansatte og ejere).

Det betyder, at selskabet selv tvinges til at sætte tal på, hvad der er mest kritisk for dem lige nu.

3. Selskabets egentlige resultater

En af de største gevinster ved den fælles standard for rapportering er, at bæredygtighedsrapporterne nu indeholder en stor mængde standardiseret data. Og det er her, du kan se, om et selskab rent faktisk gør fremskridt.

• Tydelige mål og historiske resultater: De fleste selskaber redegør nu for deres resultater for flere år i træk. Det gør, at du har mulighed for at se en tendens. Falder personaleomsætningen? Stiger andelen af vedvarende energi? Går kurven i den forkerte retning trods ambitiøse mål, er det et tegn på, at selskabet har udfordringer med sin eksekvering.

• E1 (miljø): Her kan du kigge efter konkrete tal på klimaaftrykket, ofte opdelt i Scope 1, 2 og 3, som er forskellige måder at kategorisere selskabets emissioner. Scope 1 dækker over emissioner fra kilder, som selskabet ejer eller kontrollerer. Sope 2 er emissioner fra f.eks. den elektricitet eller varme, selskabet køber for at drive sine faciliteter, mens scope 3 dækker over andre emissioner i hele værdikæden. I afsnittet kan du også se, hvor energiintensivt selskabet er i forhold til sin omsætning. Det afslører, hvor effektivt det rent faktisk er i sin omstilling.

• S1 (sociale forhold): Her finder du tal på alt fra sygefravær og personaleomsætning til ligestilling i ledelsesgrupper. For dig som investor er det en indikator for selskabets kultur; tilfredse medarbejdere, der bliver i virksomheden, er ofte en forudsætning for langsigtet lønsomhed.

• G1 (selskabsledelse): I dette afsnit kan du se konkrete målepunkter for selskabets modstandskraft. Det kan handle om, hvor stor en andel af personalet der har gennemgået uddannelse mod korruption, eller hvor mange databrud der er sket. I en digital verden er cybersikkerhed eksempelvis ikke længere kun et IT-spørgsmål, men en kritisk forretningsrisiko.

E1, S1 og G1 er forskellige kapitler i rapporten med hvert sit tema.

Det er også vigtigt at vide, at data for bæredygtighed også kontrolleres af en revisor. Det betyder, at der har været en lignende kontrol af de tal, du læser, som i den finansielle årsrapport. Det giver dig en tryghed for, at bæredygtighedsdataen faktisk stemmer.

Hvorfor skal jeg gå op i det som investor?

Bæredygtighed handler ikke kun om at gøre noget godt – det handler om risikostyring. Et selskab, der ikke har styr på sin klimapåvirkning eller på menneskerettigheder i leverandørkæden, risikerer bøder, et plettet ry og i sidste ende en lavere aktiekurs.

Ved at lære at læse en bæredygtighedsrapport bliver du ganske enkelt en mere kritisk og skarp investor. Næste gang du hører et selskab tale om "grøn omstilling", ved du præcis, hvor du skal lede for at se, om der er hold i ordene.