2025 Q4 - regnskab
242 dage siden27,78 DKK/aktie
Seneste udbytte
3,09%Direkte afkast
Ordredybde
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal |
|---|---|---|
| 15 | ||
| 4 | ||
| 1 | ||
| 36 | ||
| 10 |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Fonde og ETF'er med aktien
Ingen fonde rapporterer aktien blandt deres ti største beholdninger.
Andre har kigget på
Corporate Actions
Data hentes fra FactSet| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q3 - regnskab 25. nov. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2025 Q4 - regnskab 4. mar. | ||
2025 Q3 - regnskab 19. nov. 2025 | ||
2025 Q2 - regnskab 20. aug. 2025 | ||
2025 Q1 - regnskab 21. maj 2025 | ||
2024 Q4 - regnskab 26. feb. 2025 |
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
19. okt.Crazy! 3. opjustering fra Lollands Bank i 2026. Fra oprindeligt ved årets start, 60-90 mio. DKK før skat til nu 120-135 mio. DKK før skat. Hvad foregår der? Er de fuldstændig talblinde i banken. Er der ikke krav til retningsvisende budgetter? Ved ikke om det er første gang i dansk bank historie, at en bank kommer ud dobbelt så godt som oprindelig forventet fra årets start. Ok - de ca. 20 mio. DKK stammer fra salg af BEC til Nykredit. Men alligevel - jeg er ikke helt tryg. Tænker at det er bedst for alle parter (og specielt ejerne/aktionærerne), at banken bliver overtaget af nogen hvis regnemaskine fungerer lidt bedre. Bankens bestyrelse ku' passende starte med at ringe til SJF Bank og byde dem på kaffe.
19. okt.Tja, når du ser på kursudviklingen i LOL i år, så lader bankens forventninger ikke til at bekymre aktiemarkedet væsentligt. Det kan jo godt undre, når man sammenligner med andre banker. Er det fordi aktionærerne har indstillet sig på blot at spekulere på hvad SJF Bank vil give i pris for LOL i forbindelse med en overtagelse, og alt andet blot er støj, i den forbindelse? Det virker lidt ekstremt, men jeg må indrømme at jeg nok er faldet lidt i det "hul", og bare passivt venter på et opkøbstilbud. Men det kan godt være, at man i stedet skal købe lidt ekstra LOL, selv om vi alle(?) godt ved at LOL lever lidt på lånt tid.
15. okt.Det er naturligvis komplet umuligt at kvantificere, hvor stor en del af dagens fald i Nordea-aktien, der kan henføres til oplysningen om pause i aktietilbagekøbsprogrammet. Det vil kræve en indsigt i en enhver sælgers begrundelse for at trykke på salgsknappen. Derfor er det efterfølgende blot min subjektive vurdering af kausaliteten mellem de to. Et resultat, der rammer forventningerne, vil i en normalsituation/teoretisk ikke være kurspåvirkende. I den aktuelle situation, hvor flere danske banker har opjusteret over de seneste uger, er en bekræftelse på, at Nordea følger tidligere udmeldte forventninger ikke tilstrækkeligt til en neutral kursudvikling. Dertil kan vi lægge den generelle uro, der også er gældende for de øvrige banker. Det efterlader dog fortsat i min optik en væsentlig andel af dagens fald, der pt. er på ca. 6,5%, der kan forklares ved den udmeldte pause i aktietilbagekøbsprogrammet. Nu er det midlertidige stop af aktietilbagekøbet ikke en manøvre, som Nordea gør frivilligt. Så jeg vil blot endnu engang anmode de øvrige banker om at lade dagens bekræftelse fra aktiemarkedet være en inspiration (”løftet pegefinger” lyder så aggressivt): Få nu gang i aktietilbagekøbsprogrammerne hvor det er muligt inden for det ønskede kapitalberedskab. For de mellemstore og store banker burde det være en naturlighed. For de små banker er det en nødvendighed for at sikre opretholdelse af selvstændigheden. For alle banker burde det være en topprioritet for at pleje ejernes interesse. En stor del af bankerne er heldigvis kommet i gang – men der er stadig nogle tilfælde, hvor jeg synes, at det er voldsomt oplagt at initiere aktietilbagekøbsprogrammer – og gerne i forbindelse med årsrapport for 2026. For ikke at kede alle, vil jeg nøjes med at inddrage to: Lollands Bank og Kreditbanken. Lollands Banks overdækning ved aflæggelsen af årsrapporten 2025 var på 12,4%. Der blev udloddet 30 mio. kr. ud af et overskud på 90 mio. kr., dvs. ca. 33%. Udbyttepolitikken hedder udlodning på mellem 25-40% af årets overskud. Med en kurs/indre værdi på, hvad jeg estimerer til ca. 0,92, når Lollands Bank aflægger regnskabet efter 3. kvartal 2026, så har man alle ingredienser til et aktietilbagekøbsprogram. Læg dertil, at SJF står og lurer ude i baghaven… Kreditbankens udbyttepolitik er alene at finde i årsrapporten, men det skyldes nok, at den er for vag til at værdige et selvstændigt dokument: ”I respekt af bankens til enhver tid besluttede managementbuffer vil Kreditbankens bestyrelse tage hensyn til, at udbyttebetaling hører med til det at drive lokalbank”. Det kan vel reelt ikke gøres meget mere luftigt. Kreditbankens overdækning ved aflæggelsen af årsrapporten 2025 var på 10,5%. Vi husker samtidigt, at Kreditbanken allerede på dette tidspunkt havde taget skønsmæssigt tab, der målt i forhold til egenkapitalen var dobbelt så stor, som den bank, der havde hensat næstmest. Kreditbanken vil primo november igangsætte et meget lille aktietilbagekøbsprogram til aflønning af medarbejderne – så vi ved, at det kan lade sig gøre også i Aabenraa. Der er givet bemyndigelse fra generalforsamlingen til at erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi på 10% af bankens aktiekapital. Kom nu bare i gang.15. okt.Jeg er enig med dig i, at pausen i aktietilbagekøbsprogammet i Nordea umiddelbart virker til at være hovedårsagen til en ekstreme kursreaktion (nu -8% for dagen!). Jeg har desværre allerede rigeligt med bank-aktier (bl.a. Lollands Bank), men ellers virker det på mig, som en oplagt købs-mulighed. Men ellers er jeg helt enig med dig i, at Lollands Bank skal have gang i et aktietilbagekøbsprogram, som virker som det eneste rigtige i situationen. Men Lollands Bank's bestyrelse virker ikke så interesseret i, at pleje (små)aktionærernes interesser. Sidst der var ekstraordinær generalforsamling for 5-10 år siden om, at bestyrelsen skulle undersøge salgsmulighederne, da løb aktionær-interessen ud i sandet. Men stemmeretsbegrænsningen er dog blevet fjernet. Mon det er efter råd fra finanstilsynet? eller er det snarer SJF :). Tænker lidt, om det ikke i praksis, reelt er SJF som inspirerer udbyttepolitikken og aktietilbagekøbsprogrammer i LOL nu? De har jo reelt ikke nogen interesse i at gøre Lollands Bank-aktionærer glade for at eje LOL-aktier. (Kreditbanken ved jeg intet om, men der har du sikkert også ret.)- 28. sep. · RedigeretIngen gider eje Lollands bank! Lollands bank underperformer sektoren. Lollands Bank er derfor 'billig' Nærmest den eneste aktie hvor du kan købe 1 kr. bogført egenkapital til under 1 kr. (94 ører ca.) Selskabet plejer formentlig kundernes og de ansattes interesser, men IKKE aktionærernes. Kom nu ind i kampen, Lollands Bank! I er en af de mest solidt kapitaliserede danske banker. Sænk eller drop jeres årlige udbytte. OG KØB ISTEDET JERES EGNE AKTIER TILBAGE. Hvis aktiekursen efterfølgende stiger bliver i sværere at overtage. Og det tænker jeg I godt ka' li'. På forhånd tak!
7. okt.Banken beskytter sig mod aktionærindflydelse gennem et selvsupplerende repræsentantskab. Lokale medlemmer med ganske få aktier modtager årlige honorarer på nogle tusinde kr blot for at støtte op om den siddende ledelse. Glem enhver tanke om værdiskabelse for aktionærerne. - 10. jul.2026 har indtil videre været et stille år i forhold til den konsolidering, der har været en naturlig del af det danske bankmarked siden finanskrisen for 18 år siden. Antallet af banker – børsnoterede og unoterede – er faldet støt. Og der er konsensus om, at udviklingen vil fortsætte – også blandt direktørerne. Der er blot ingen, der ser sig som leder af den bank, der overtages. Åbenlyst er sandsynligheden for yderligere konsolideringer størst i krisetider, da en fusion kan blive en tvingende nødvendighed. På trods af geopolitisk uro er de danske banker i smult vande, selv om jeg personligt kan være nervøs for de mindste bankers manglende evne til at skabe bedre resultater i det nuværende økonomiske miljø, hvor der ikke realiseres væsentlige tab. Jeg vil være derfor være overrasket (læs: skuffet), hvis der ikke rundt i direktions- og bestyrelseslokalerne gøres nogle overvejelser, om hvad der skal ske, hvis en større bank byder sig selv på kaffe. Vi ved, at nogle af de små banker historisk har forsvaret selvstændigheden via stemmeretsbegrænsninger, dvs. en defensiv taktik, hvor intentionen indirekte er at gøre banken så lidt attraktiv for bejlere som muligt. Ulempen ved denne taktik blev tydeliggjort i forbindelse med sagaen om Nordfyns Banks, hvor det blev fastslået, at stemmeretsbegrænsningerne ikke var gældende i ophørssituationer. Vi kender stemmeretsbegrænsningerne fra f.eks. Lollands Bank og Møns Bank. Og det har virket – indtil videre. Det er dog min vurdering, at en mere positiv og offensiv tilgang vil være mere oplagt i forhold til at holde bejlerne fra døren: Hvorfor ikke i stedet fokusere på at forøge prisen på en overtagelse så meget, at ingen reelt vil gøre tilnærmelser? Det er velkendt – specielt i ikke-krisetider - at der skal betales en præmie for at overbevise nuværende aktionærer om en fusion. Hvis jeg var direktør for en af de mindre banker, hvor min mest fornemme opgave var at sikre en fortsat selvstændighed for banken, så ville jeg tænke i, at den nuværende aktiekurs skulle så højt op, at præmien (merprisen) ville blive for høj for overtagne banker at betale. Dvs. en diametralt modsat retning, end stemmeretsbegrænsningerne, der alt andet lige medfører en lavere kurs på aktien. Så ud over det helt åbenlyse i at sørge for at drive banken økonomisk fornuftigt, så ville jeg sørge for at kigge i værktøjskassen for at lede efter aktionærvenlige tiltag. Der findes faktisk et par stykker, som er så oplagte, at det nærmest skriger til himlen. Endda så oplagte, at også banker, der overhovedet ikke er ”i fare” for overtagelse bør benytte sig af dem, hvis de kerer sig om deres aktionærers interesser. Først den mindst effektive: Det er oplagt at sørge for højest mulig likviditet i aktien, så både små og store aktionærer kan komme ind og ud. Jeg er selv aktionær i Berkshire Hathaway (primært blot for at hædre et stort idol) og ja, der kan godt være en snob-effekt i en høj aktiekurs. Men jeg tænker ikke, at det er et element for en aktionær i Kreditbanken. Så hvorfor sørger man ikke for at lave et aktiesplit, når kursen i skrivende stund er i 8.800 kr.? Kreditbanken er i min optik på alle måder en rigtigt, rigtigt fornuftigt drevet bank – men hvorfor ikke plukke de lavthængende frugter på aktionærernes vegne? Jeg har aktier i banken for ca. 2,5 mio. kr. Men lige så længe det har taget at komme ind, lige så længe vil det tage at komme ud, hvis man ikke vil ryste kursen. Dette leder mig over til det værktøj, som flere og flere har valgt at benyttes sig af over de senere år: Aktietilbagekøb. Jeg medgiver det kontraintuitive i, at en reduktion af antallet af aktier vil gøre det sværere for en konkurrerende bank med gode eller onde hensigter i at overtage magten, men det afgørende moment for den overtagende bank er ikke antallet af aktier eller kurs – det er produktet af disse, dvs. den samlede værdi af banken. Så hvis tilbagekøb medfører en samlet højere værdi af banken via en højere aktiekurs, så vil det ikke alene være aktionærvenligt, men også efterlade den overtagende bank mindre plads til at give en fornuftig ”overkurs”. Jeg har en stor del af mine investeringer i banker, der aktuelt benytter sig af aktietilbagekøb. Jeg kan i mine data se, hvor stor betydning det har for aktiekursen. Derfor et det allerbedste købssignal igangsættelse af et stort aktietilbagekøbsprogram. Derfor: @ Kreditbanken: I vil kunne levere et aktiesplit og et tilbagekøbsprogram, når årsrapporten for 2026 aflægges (I er faktisk de eneste på Bankdata, der ikke aktuelt er i gang) @ Jyske Bank: Et aktiesplit nærmere sig også for jer. Jeg tænker til gengæld, at I bedre end de fleste har forstået værdien af aktietilbagekøb – tak for det. @ SJF Bank: Godt at se jer komme i gang med aktietilbagekøbet. Spørgsmålet er, om der ikke næste år er plads til et større program? @ Møns Bank og Lollands Bank: Stemmeretsbegrænsning er i sig selv ikke nok den dag, hvor konjunkturen er vendt @ Mine medinvestorer: Nyd sommeren
5. aug.Hvis man er ansat i en børsnoteret bank, snakker man måske jævnligt om bankens kurs med kollegaer. Kommer der et tilbagekøbsprogram, kan man dermed uden ulejlighed let finde det rette tidspunkt at købe på. Så i hvert fald nogle ansatte (måske især dem, der har overordnede funktioner) er bedre stillede end den almindelige aktionær, der ikke får det rette tidspunkt at handle på ind over frokostbordet! Derfor foretrækker jeg udbytte frem for tilbagekøb. I forsikringsbranchen er der for lidt konkurrence. Der er simpelthen for få aktører efter store fusionsbølger i forrige århundrede. Med det for øje ønsker jeg ikke længere bankfusioner. Det har været lidt af en kovending, nok på grund af de kommercielle forsikringsselskabers ageren, som ikke har ændret sig på trods kritik og vrede fra forsikringstagerne. Betragtningerne i det indlæg, som jeg her kommenterer, er klare logiske. Men efter min kovending ang. bankfusioner er jeg mere villig til at vise skepsis overfor tiltag, der fører mod fusioner :). Det er bedst for Danmark og de fleste danskere, hvis vi beholder en stribe banker! For bankaktionærer forskydes gevinsten længere ud i fremtiden, men den skal nok komme, taget i betragtning hvor stærke bankerne er blevet. Bortset fra en (stadig) stort bank, der blev dannet ved en stribe fusioner i forrige århundrede, har bankerne imponerende egenkapitaler. (Den store bank går ikke frem i samme tempo som konkurrenterne, som dermed vinder markedsandele.)
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Relaterede Produkter
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
2025 Q4 - regnskab
242 dage siden27,78 DKK/aktie
Seneste udbytte
3,09%Direkte afkast
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
- 19. okt.Crazy! 3. opjustering fra Lollands Bank i 2026. Fra oprindeligt ved årets start, 60-90 mio. DKK før skat til nu 120-135 mio. DKK før skat. Hvad foregår der? Er de fuldstændig talblinde i banken. Er der ikke krav til retningsvisende budgetter? Ved ikke om det er første gang i dansk bank historie, at en bank kommer ud dobbelt så godt som oprindelig forventet fra årets start. Ok - de ca. 20 mio. DKK stammer fra salg af BEC til Nykredit. Men alligevel - jeg er ikke helt tryg. Tænker at det er bedst for alle parter (og specielt ejerne/aktionærerne), at banken bliver overtaget af nogen hvis regnemaskine fungerer lidt bedre. Bankens bestyrelse ku' passende starte med at ringe til SJF Bank og byde dem på kaffe.19. okt.Tja, når du ser på kursudviklingen i LOL i år, så lader bankens forventninger ikke til at bekymre aktiemarkedet væsentligt. Det kan jo godt undre, når man sammenligner med andre banker. Er det fordi aktionærerne har indstillet sig på blot at spekulere på hvad SJF Bank vil give i pris for LOL i forbindelse med en overtagelse, og alt andet blot er støj, i den forbindelse? Det virker lidt ekstremt, men jeg må indrømme at jeg nok er faldet lidt i det "hul", og bare passivt venter på et opkøbstilbud. Men det kan godt være, at man i stedet skal købe lidt ekstra LOL, selv om vi alle(?) godt ved at LOL lever lidt på lånt tid.
- 15. okt.Det er naturligvis komplet umuligt at kvantificere, hvor stor en del af dagens fald i Nordea-aktien, der kan henføres til oplysningen om pause i aktietilbagekøbsprogrammet. Det vil kræve en indsigt i en enhver sælgers begrundelse for at trykke på salgsknappen. Derfor er det efterfølgende blot min subjektive vurdering af kausaliteten mellem de to. Et resultat, der rammer forventningerne, vil i en normalsituation/teoretisk ikke være kurspåvirkende. I den aktuelle situation, hvor flere danske banker har opjusteret over de seneste uger, er en bekræftelse på, at Nordea følger tidligere udmeldte forventninger ikke tilstrækkeligt til en neutral kursudvikling. Dertil kan vi lægge den generelle uro, der også er gældende for de øvrige banker. Det efterlader dog fortsat i min optik en væsentlig andel af dagens fald, der pt. er på ca. 6,5%, der kan forklares ved den udmeldte pause i aktietilbagekøbsprogrammet. Nu er det midlertidige stop af aktietilbagekøbet ikke en manøvre, som Nordea gør frivilligt. Så jeg vil blot endnu engang anmode de øvrige banker om at lade dagens bekræftelse fra aktiemarkedet være en inspiration (”løftet pegefinger” lyder så aggressivt): Få nu gang i aktietilbagekøbsprogrammerne hvor det er muligt inden for det ønskede kapitalberedskab. For de mellemstore og store banker burde det være en naturlighed. For de små banker er det en nødvendighed for at sikre opretholdelse af selvstændigheden. For alle banker burde det være en topprioritet for at pleje ejernes interesse. En stor del af bankerne er heldigvis kommet i gang – men der er stadig nogle tilfælde, hvor jeg synes, at det er voldsomt oplagt at initiere aktietilbagekøbsprogrammer – og gerne i forbindelse med årsrapport for 2026. For ikke at kede alle, vil jeg nøjes med at inddrage to: Lollands Bank og Kreditbanken. Lollands Banks overdækning ved aflæggelsen af årsrapporten 2025 var på 12,4%. Der blev udloddet 30 mio. kr. ud af et overskud på 90 mio. kr., dvs. ca. 33%. Udbyttepolitikken hedder udlodning på mellem 25-40% af årets overskud. Med en kurs/indre værdi på, hvad jeg estimerer til ca. 0,92, når Lollands Bank aflægger regnskabet efter 3. kvartal 2026, så har man alle ingredienser til et aktietilbagekøbsprogram. Læg dertil, at SJF står og lurer ude i baghaven… Kreditbankens udbyttepolitik er alene at finde i årsrapporten, men det skyldes nok, at den er for vag til at værdige et selvstændigt dokument: ”I respekt af bankens til enhver tid besluttede managementbuffer vil Kreditbankens bestyrelse tage hensyn til, at udbyttebetaling hører med til det at drive lokalbank”. Det kan vel reelt ikke gøres meget mere luftigt. Kreditbankens overdækning ved aflæggelsen af årsrapporten 2025 var på 10,5%. Vi husker samtidigt, at Kreditbanken allerede på dette tidspunkt havde taget skønsmæssigt tab, der målt i forhold til egenkapitalen var dobbelt så stor, som den bank, der havde hensat næstmest. Kreditbanken vil primo november igangsætte et meget lille aktietilbagekøbsprogram til aflønning af medarbejderne – så vi ved, at det kan lade sig gøre også i Aabenraa. Der er givet bemyndigelse fra generalforsamlingen til at erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi på 10% af bankens aktiekapital. Kom nu bare i gang.15. okt.Jeg er enig med dig i, at pausen i aktietilbagekøbsprogammet i Nordea umiddelbart virker til at være hovedårsagen til en ekstreme kursreaktion (nu -8% for dagen!). Jeg har desværre allerede rigeligt med bank-aktier (bl.a. Lollands Bank), men ellers virker det på mig, som en oplagt købs-mulighed. Men ellers er jeg helt enig med dig i, at Lollands Bank skal have gang i et aktietilbagekøbsprogram, som virker som det eneste rigtige i situationen. Men Lollands Bank's bestyrelse virker ikke så interesseret i, at pleje (små)aktionærernes interesser. Sidst der var ekstraordinær generalforsamling for 5-10 år siden om, at bestyrelsen skulle undersøge salgsmulighederne, da løb aktionær-interessen ud i sandet. Men stemmeretsbegrænsningen er dog blevet fjernet. Mon det er efter råd fra finanstilsynet? eller er det snarer SJF :). Tænker lidt, om det ikke i praksis, reelt er SJF som inspirerer udbyttepolitikken og aktietilbagekøbsprogrammer i LOL nu? De har jo reelt ikke nogen interesse i at gøre Lollands Bank-aktionærer glade for at eje LOL-aktier. (Kreditbanken ved jeg intet om, men der har du sikkert også ret.)
- 28. sep. · RedigeretIngen gider eje Lollands bank! Lollands bank underperformer sektoren. Lollands Bank er derfor 'billig' Nærmest den eneste aktie hvor du kan købe 1 kr. bogført egenkapital til under 1 kr. (94 ører ca.) Selskabet plejer formentlig kundernes og de ansattes interesser, men IKKE aktionærernes. Kom nu ind i kampen, Lollands Bank! I er en af de mest solidt kapitaliserede danske banker. Sænk eller drop jeres årlige udbytte. OG KØB ISTEDET JERES EGNE AKTIER TILBAGE. Hvis aktiekursen efterfølgende stiger bliver i sværere at overtage. Og det tænker jeg I godt ka' li'. På forhånd tak!7. okt.Banken beskytter sig mod aktionærindflydelse gennem et selvsupplerende repræsentantskab. Lokale medlemmer med ganske få aktier modtager årlige honorarer på nogle tusinde kr blot for at støtte op om den siddende ledelse. Glem enhver tanke om værdiskabelse for aktionærerne.
- 10. jul.2026 har indtil videre været et stille år i forhold til den konsolidering, der har været en naturlig del af det danske bankmarked siden finanskrisen for 18 år siden. Antallet af banker – børsnoterede og unoterede – er faldet støt. Og der er konsensus om, at udviklingen vil fortsætte – også blandt direktørerne. Der er blot ingen, der ser sig som leder af den bank, der overtages. Åbenlyst er sandsynligheden for yderligere konsolideringer størst i krisetider, da en fusion kan blive en tvingende nødvendighed. På trods af geopolitisk uro er de danske banker i smult vande, selv om jeg personligt kan være nervøs for de mindste bankers manglende evne til at skabe bedre resultater i det nuværende økonomiske miljø, hvor der ikke realiseres væsentlige tab. Jeg vil være derfor være overrasket (læs: skuffet), hvis der ikke rundt i direktions- og bestyrelseslokalerne gøres nogle overvejelser, om hvad der skal ske, hvis en større bank byder sig selv på kaffe. Vi ved, at nogle af de små banker historisk har forsvaret selvstændigheden via stemmeretsbegrænsninger, dvs. en defensiv taktik, hvor intentionen indirekte er at gøre banken så lidt attraktiv for bejlere som muligt. Ulempen ved denne taktik blev tydeliggjort i forbindelse med sagaen om Nordfyns Banks, hvor det blev fastslået, at stemmeretsbegrænsningerne ikke var gældende i ophørssituationer. Vi kender stemmeretsbegrænsningerne fra f.eks. Lollands Bank og Møns Bank. Og det har virket – indtil videre. Det er dog min vurdering, at en mere positiv og offensiv tilgang vil være mere oplagt i forhold til at holde bejlerne fra døren: Hvorfor ikke i stedet fokusere på at forøge prisen på en overtagelse så meget, at ingen reelt vil gøre tilnærmelser? Det er velkendt – specielt i ikke-krisetider - at der skal betales en præmie for at overbevise nuværende aktionærer om en fusion. Hvis jeg var direktør for en af de mindre banker, hvor min mest fornemme opgave var at sikre en fortsat selvstændighed for banken, så ville jeg tænke i, at den nuværende aktiekurs skulle så højt op, at præmien (merprisen) ville blive for høj for overtagne banker at betale. Dvs. en diametralt modsat retning, end stemmeretsbegrænsningerne, der alt andet lige medfører en lavere kurs på aktien. Så ud over det helt åbenlyse i at sørge for at drive banken økonomisk fornuftigt, så ville jeg sørge for at kigge i værktøjskassen for at lede efter aktionærvenlige tiltag. Der findes faktisk et par stykker, som er så oplagte, at det nærmest skriger til himlen. Endda så oplagte, at også banker, der overhovedet ikke er ”i fare” for overtagelse bør benytte sig af dem, hvis de kerer sig om deres aktionærers interesser. Først den mindst effektive: Det er oplagt at sørge for højest mulig likviditet i aktien, så både små og store aktionærer kan komme ind og ud. Jeg er selv aktionær i Berkshire Hathaway (primært blot for at hædre et stort idol) og ja, der kan godt være en snob-effekt i en høj aktiekurs. Men jeg tænker ikke, at det er et element for en aktionær i Kreditbanken. Så hvorfor sørger man ikke for at lave et aktiesplit, når kursen i skrivende stund er i 8.800 kr.? Kreditbanken er i min optik på alle måder en rigtigt, rigtigt fornuftigt drevet bank – men hvorfor ikke plukke de lavthængende frugter på aktionærernes vegne? Jeg har aktier i banken for ca. 2,5 mio. kr. Men lige så længe det har taget at komme ind, lige så længe vil det tage at komme ud, hvis man ikke vil ryste kursen. Dette leder mig over til det værktøj, som flere og flere har valgt at benyttes sig af over de senere år: Aktietilbagekøb. Jeg medgiver det kontraintuitive i, at en reduktion af antallet af aktier vil gøre det sværere for en konkurrerende bank med gode eller onde hensigter i at overtage magten, men det afgørende moment for den overtagende bank er ikke antallet af aktier eller kurs – det er produktet af disse, dvs. den samlede værdi af banken. Så hvis tilbagekøb medfører en samlet højere værdi af banken via en højere aktiekurs, så vil det ikke alene være aktionærvenligt, men også efterlade den overtagende bank mindre plads til at give en fornuftig ”overkurs”. Jeg har en stor del af mine investeringer i banker, der aktuelt benytter sig af aktietilbagekøb. Jeg kan i mine data se, hvor stor betydning det har for aktiekursen. Derfor et det allerbedste købssignal igangsættelse af et stort aktietilbagekøbsprogram. Derfor: @ Kreditbanken: I vil kunne levere et aktiesplit og et tilbagekøbsprogram, når årsrapporten for 2026 aflægges (I er faktisk de eneste på Bankdata, der ikke aktuelt er i gang) @ Jyske Bank: Et aktiesplit nærmere sig også for jer. Jeg tænker til gengæld, at I bedre end de fleste har forstået værdien af aktietilbagekøb – tak for det. @ SJF Bank: Godt at se jer komme i gang med aktietilbagekøbet. Spørgsmålet er, om der ikke næste år er plads til et større program? @ Møns Bank og Lollands Bank: Stemmeretsbegrænsning er i sig selv ikke nok den dag, hvor konjunkturen er vendt @ Mine medinvestorer: Nyd sommeren5. aug.Hvis man er ansat i en børsnoteret bank, snakker man måske jævnligt om bankens kurs med kollegaer. Kommer der et tilbagekøbsprogram, kan man dermed uden ulejlighed let finde det rette tidspunkt at købe på. Så i hvert fald nogle ansatte (måske især dem, der har overordnede funktioner) er bedre stillede end den almindelige aktionær, der ikke får det rette tidspunkt at handle på ind over frokostbordet! Derfor foretrækker jeg udbytte frem for tilbagekøb. I forsikringsbranchen er der for lidt konkurrence. Der er simpelthen for få aktører efter store fusionsbølger i forrige århundrede. Med det for øje ønsker jeg ikke længere bankfusioner. Det har været lidt af en kovending, nok på grund af de kommercielle forsikringsselskabers ageren, som ikke har ændret sig på trods kritik og vrede fra forsikringstagerne. Betragtningerne i det indlæg, som jeg her kommenterer, er klare logiske. Men efter min kovending ang. bankfusioner er jeg mere villig til at vise skepsis overfor tiltag, der fører mod fusioner :). Det er bedst for Danmark og de fleste danskere, hvis vi beholder en stribe banker! For bankaktionærer forskydes gevinsten længere ud i fremtiden, men den skal nok komme, taget i betragtning hvor stærke bankerne er blevet. Bortset fra en (stadig) stort bank, der blev dannet ved en stribe fusioner i forrige århundrede, har bankerne imponerende egenkapitaler. (Den store bank går ikke frem i samme tempo som konkurrenterne, som dermed vinder markedsandele.)
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal |
|---|---|---|
| 15 | ||
| 4 | ||
| 1 | ||
| 36 | ||
| 10 |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Fonde og ETF'er med aktien
Ingen fonde rapporterer aktien blandt deres ti største beholdninger.
Andre har kigget på
Corporate Actions
Data hentes fra FactSet| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q3 - regnskab 25. nov. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2025 Q4 - regnskab 4. mar. | ||
2025 Q3 - regnskab 19. nov. 2025 | ||
2025 Q2 - regnskab 20. aug. 2025 | ||
2025 Q1 - regnskab 21. maj 2025 | ||
2024 Q4 - regnskab 26. feb. 2025 |
Relaterede Produkter
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
2025 Q4 - regnskab
242 dage sidenNyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Corporate Actions
Data hentes fra FactSet| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q3 - regnskab 25. nov. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2025 Q4 - regnskab 4. mar. | ||
2025 Q3 - regnskab 19. nov. 2025 | ||
2025 Q2 - regnskab 20. aug. 2025 | ||
2025 Q1 - regnskab 21. maj 2025 | ||
2024 Q4 - regnskab 26. feb. 2025 |
Relaterede Produkter
27,78 DKK/aktie
Seneste udbytte
3,09%Direkte afkast
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
- 19. okt.Crazy! 3. opjustering fra Lollands Bank i 2026. Fra oprindeligt ved årets start, 60-90 mio. DKK før skat til nu 120-135 mio. DKK før skat. Hvad foregår der? Er de fuldstændig talblinde i banken. Er der ikke krav til retningsvisende budgetter? Ved ikke om det er første gang i dansk bank historie, at en bank kommer ud dobbelt så godt som oprindelig forventet fra årets start. Ok - de ca. 20 mio. DKK stammer fra salg af BEC til Nykredit. Men alligevel - jeg er ikke helt tryg. Tænker at det er bedst for alle parter (og specielt ejerne/aktionærerne), at banken bliver overtaget af nogen hvis regnemaskine fungerer lidt bedre. Bankens bestyrelse ku' passende starte med at ringe til SJF Bank og byde dem på kaffe.19. okt.Tja, når du ser på kursudviklingen i LOL i år, så lader bankens forventninger ikke til at bekymre aktiemarkedet væsentligt. Det kan jo godt undre, når man sammenligner med andre banker. Er det fordi aktionærerne har indstillet sig på blot at spekulere på hvad SJF Bank vil give i pris for LOL i forbindelse med en overtagelse, og alt andet blot er støj, i den forbindelse? Det virker lidt ekstremt, men jeg må indrømme at jeg nok er faldet lidt i det "hul", og bare passivt venter på et opkøbstilbud. Men det kan godt være, at man i stedet skal købe lidt ekstra LOL, selv om vi alle(?) godt ved at LOL lever lidt på lånt tid.
- 15. okt.Det er naturligvis komplet umuligt at kvantificere, hvor stor en del af dagens fald i Nordea-aktien, der kan henføres til oplysningen om pause i aktietilbagekøbsprogrammet. Det vil kræve en indsigt i en enhver sælgers begrundelse for at trykke på salgsknappen. Derfor er det efterfølgende blot min subjektive vurdering af kausaliteten mellem de to. Et resultat, der rammer forventningerne, vil i en normalsituation/teoretisk ikke være kurspåvirkende. I den aktuelle situation, hvor flere danske banker har opjusteret over de seneste uger, er en bekræftelse på, at Nordea følger tidligere udmeldte forventninger ikke tilstrækkeligt til en neutral kursudvikling. Dertil kan vi lægge den generelle uro, der også er gældende for de øvrige banker. Det efterlader dog fortsat i min optik en væsentlig andel af dagens fald, der pt. er på ca. 6,5%, der kan forklares ved den udmeldte pause i aktietilbagekøbsprogrammet. Nu er det midlertidige stop af aktietilbagekøbet ikke en manøvre, som Nordea gør frivilligt. Så jeg vil blot endnu engang anmode de øvrige banker om at lade dagens bekræftelse fra aktiemarkedet være en inspiration (”løftet pegefinger” lyder så aggressivt): Få nu gang i aktietilbagekøbsprogrammerne hvor det er muligt inden for det ønskede kapitalberedskab. For de mellemstore og store banker burde det være en naturlighed. For de små banker er det en nødvendighed for at sikre opretholdelse af selvstændigheden. For alle banker burde det være en topprioritet for at pleje ejernes interesse. En stor del af bankerne er heldigvis kommet i gang – men der er stadig nogle tilfælde, hvor jeg synes, at det er voldsomt oplagt at initiere aktietilbagekøbsprogrammer – og gerne i forbindelse med årsrapport for 2026. For ikke at kede alle, vil jeg nøjes med at inddrage to: Lollands Bank og Kreditbanken. Lollands Banks overdækning ved aflæggelsen af årsrapporten 2025 var på 12,4%. Der blev udloddet 30 mio. kr. ud af et overskud på 90 mio. kr., dvs. ca. 33%. Udbyttepolitikken hedder udlodning på mellem 25-40% af årets overskud. Med en kurs/indre værdi på, hvad jeg estimerer til ca. 0,92, når Lollands Bank aflægger regnskabet efter 3. kvartal 2026, så har man alle ingredienser til et aktietilbagekøbsprogram. Læg dertil, at SJF står og lurer ude i baghaven… Kreditbankens udbyttepolitik er alene at finde i årsrapporten, men det skyldes nok, at den er for vag til at værdige et selvstændigt dokument: ”I respekt af bankens til enhver tid besluttede managementbuffer vil Kreditbankens bestyrelse tage hensyn til, at udbyttebetaling hører med til det at drive lokalbank”. Det kan vel reelt ikke gøres meget mere luftigt. Kreditbankens overdækning ved aflæggelsen af årsrapporten 2025 var på 10,5%. Vi husker samtidigt, at Kreditbanken allerede på dette tidspunkt havde taget skønsmæssigt tab, der målt i forhold til egenkapitalen var dobbelt så stor, som den bank, der havde hensat næstmest. Kreditbanken vil primo november igangsætte et meget lille aktietilbagekøbsprogram til aflønning af medarbejderne – så vi ved, at det kan lade sig gøre også i Aabenraa. Der er givet bemyndigelse fra generalforsamlingen til at erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi på 10% af bankens aktiekapital. Kom nu bare i gang.15. okt.Jeg er enig med dig i, at pausen i aktietilbagekøbsprogammet i Nordea umiddelbart virker til at være hovedårsagen til en ekstreme kursreaktion (nu -8% for dagen!). Jeg har desværre allerede rigeligt med bank-aktier (bl.a. Lollands Bank), men ellers virker det på mig, som en oplagt købs-mulighed. Men ellers er jeg helt enig med dig i, at Lollands Bank skal have gang i et aktietilbagekøbsprogram, som virker som det eneste rigtige i situationen. Men Lollands Bank's bestyrelse virker ikke så interesseret i, at pleje (små)aktionærernes interesser. Sidst der var ekstraordinær generalforsamling for 5-10 år siden om, at bestyrelsen skulle undersøge salgsmulighederne, da løb aktionær-interessen ud i sandet. Men stemmeretsbegrænsningen er dog blevet fjernet. Mon det er efter råd fra finanstilsynet? eller er det snarer SJF :). Tænker lidt, om det ikke i praksis, reelt er SJF som inspirerer udbyttepolitikken og aktietilbagekøbsprogrammer i LOL nu? De har jo reelt ikke nogen interesse i at gøre Lollands Bank-aktionærer glade for at eje LOL-aktier. (Kreditbanken ved jeg intet om, men der har du sikkert også ret.)
- 28. sep. · RedigeretIngen gider eje Lollands bank! Lollands bank underperformer sektoren. Lollands Bank er derfor 'billig' Nærmest den eneste aktie hvor du kan købe 1 kr. bogført egenkapital til under 1 kr. (94 ører ca.) Selskabet plejer formentlig kundernes og de ansattes interesser, men IKKE aktionærernes. Kom nu ind i kampen, Lollands Bank! I er en af de mest solidt kapitaliserede danske banker. Sænk eller drop jeres årlige udbytte. OG KØB ISTEDET JERES EGNE AKTIER TILBAGE. Hvis aktiekursen efterfølgende stiger bliver i sværere at overtage. Og det tænker jeg I godt ka' li'. På forhånd tak!7. okt.Banken beskytter sig mod aktionærindflydelse gennem et selvsupplerende repræsentantskab. Lokale medlemmer med ganske få aktier modtager årlige honorarer på nogle tusinde kr blot for at støtte op om den siddende ledelse. Glem enhver tanke om værdiskabelse for aktionærerne.
- 10. jul.2026 har indtil videre været et stille år i forhold til den konsolidering, der har været en naturlig del af det danske bankmarked siden finanskrisen for 18 år siden. Antallet af banker – børsnoterede og unoterede – er faldet støt. Og der er konsensus om, at udviklingen vil fortsætte – også blandt direktørerne. Der er blot ingen, der ser sig som leder af den bank, der overtages. Åbenlyst er sandsynligheden for yderligere konsolideringer størst i krisetider, da en fusion kan blive en tvingende nødvendighed. På trods af geopolitisk uro er de danske banker i smult vande, selv om jeg personligt kan være nervøs for de mindste bankers manglende evne til at skabe bedre resultater i det nuværende økonomiske miljø, hvor der ikke realiseres væsentlige tab. Jeg vil være derfor være overrasket (læs: skuffet), hvis der ikke rundt i direktions- og bestyrelseslokalerne gøres nogle overvejelser, om hvad der skal ske, hvis en større bank byder sig selv på kaffe. Vi ved, at nogle af de små banker historisk har forsvaret selvstændigheden via stemmeretsbegrænsninger, dvs. en defensiv taktik, hvor intentionen indirekte er at gøre banken så lidt attraktiv for bejlere som muligt. Ulempen ved denne taktik blev tydeliggjort i forbindelse med sagaen om Nordfyns Banks, hvor det blev fastslået, at stemmeretsbegrænsningerne ikke var gældende i ophørssituationer. Vi kender stemmeretsbegrænsningerne fra f.eks. Lollands Bank og Møns Bank. Og det har virket – indtil videre. Det er dog min vurdering, at en mere positiv og offensiv tilgang vil være mere oplagt i forhold til at holde bejlerne fra døren: Hvorfor ikke i stedet fokusere på at forøge prisen på en overtagelse så meget, at ingen reelt vil gøre tilnærmelser? Det er velkendt – specielt i ikke-krisetider - at der skal betales en præmie for at overbevise nuværende aktionærer om en fusion. Hvis jeg var direktør for en af de mindre banker, hvor min mest fornemme opgave var at sikre en fortsat selvstændighed for banken, så ville jeg tænke i, at den nuværende aktiekurs skulle så højt op, at præmien (merprisen) ville blive for høj for overtagne banker at betale. Dvs. en diametralt modsat retning, end stemmeretsbegrænsningerne, der alt andet lige medfører en lavere kurs på aktien. Så ud over det helt åbenlyse i at sørge for at drive banken økonomisk fornuftigt, så ville jeg sørge for at kigge i værktøjskassen for at lede efter aktionærvenlige tiltag. Der findes faktisk et par stykker, som er så oplagte, at det nærmest skriger til himlen. Endda så oplagte, at også banker, der overhovedet ikke er ”i fare” for overtagelse bør benytte sig af dem, hvis de kerer sig om deres aktionærers interesser. Først den mindst effektive: Det er oplagt at sørge for højest mulig likviditet i aktien, så både små og store aktionærer kan komme ind og ud. Jeg er selv aktionær i Berkshire Hathaway (primært blot for at hædre et stort idol) og ja, der kan godt være en snob-effekt i en høj aktiekurs. Men jeg tænker ikke, at det er et element for en aktionær i Kreditbanken. Så hvorfor sørger man ikke for at lave et aktiesplit, når kursen i skrivende stund er i 8.800 kr.? Kreditbanken er i min optik på alle måder en rigtigt, rigtigt fornuftigt drevet bank – men hvorfor ikke plukke de lavthængende frugter på aktionærernes vegne? Jeg har aktier i banken for ca. 2,5 mio. kr. Men lige så længe det har taget at komme ind, lige så længe vil det tage at komme ud, hvis man ikke vil ryste kursen. Dette leder mig over til det værktøj, som flere og flere har valgt at benyttes sig af over de senere år: Aktietilbagekøb. Jeg medgiver det kontraintuitive i, at en reduktion af antallet af aktier vil gøre det sværere for en konkurrerende bank med gode eller onde hensigter i at overtage magten, men det afgørende moment for den overtagende bank er ikke antallet af aktier eller kurs – det er produktet af disse, dvs. den samlede værdi af banken. Så hvis tilbagekøb medfører en samlet højere værdi af banken via en højere aktiekurs, så vil det ikke alene være aktionærvenligt, men også efterlade den overtagende bank mindre plads til at give en fornuftig ”overkurs”. Jeg har en stor del af mine investeringer i banker, der aktuelt benytter sig af aktietilbagekøb. Jeg kan i mine data se, hvor stor betydning det har for aktiekursen. Derfor et det allerbedste købssignal igangsættelse af et stort aktietilbagekøbsprogram. Derfor: @ Kreditbanken: I vil kunne levere et aktiesplit og et tilbagekøbsprogram, når årsrapporten for 2026 aflægges (I er faktisk de eneste på Bankdata, der ikke aktuelt er i gang) @ Jyske Bank: Et aktiesplit nærmere sig også for jer. Jeg tænker til gengæld, at I bedre end de fleste har forstået værdien af aktietilbagekøb – tak for det. @ SJF Bank: Godt at se jer komme i gang med aktietilbagekøbet. Spørgsmålet er, om der ikke næste år er plads til et større program? @ Møns Bank og Lollands Bank: Stemmeretsbegrænsning er i sig selv ikke nok den dag, hvor konjunkturen er vendt @ Mine medinvestorer: Nyd sommeren5. aug.Hvis man er ansat i en børsnoteret bank, snakker man måske jævnligt om bankens kurs med kollegaer. Kommer der et tilbagekøbsprogram, kan man dermed uden ulejlighed let finde det rette tidspunkt at købe på. Så i hvert fald nogle ansatte (måske især dem, der har overordnede funktioner) er bedre stillede end den almindelige aktionær, der ikke får det rette tidspunkt at handle på ind over frokostbordet! Derfor foretrækker jeg udbytte frem for tilbagekøb. I forsikringsbranchen er der for lidt konkurrence. Der er simpelthen for få aktører efter store fusionsbølger i forrige århundrede. Med det for øje ønsker jeg ikke længere bankfusioner. Det har været lidt af en kovending, nok på grund af de kommercielle forsikringsselskabers ageren, som ikke har ændret sig på trods kritik og vrede fra forsikringstagerne. Betragtningerne i det indlæg, som jeg her kommenterer, er klare logiske. Men efter min kovending ang. bankfusioner er jeg mere villig til at vise skepsis overfor tiltag, der fører mod fusioner :). Det er bedst for Danmark og de fleste danskere, hvis vi beholder en stribe banker! For bankaktionærer forskydes gevinsten længere ud i fremtiden, men den skal nok komme, taget i betragtning hvor stærke bankerne er blevet. Bortset fra en (stadig) stort bank, der blev dannet ved en stribe fusioner i forrige århundrede, har bankerne imponerende egenkapitaler. (Den store bank går ikke frem i samme tempo som konkurrenterne, som dermed vinder markedsandele.)
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal |
|---|---|---|
| 15 | ||
| 4 | ||
| 1 | ||
| 36 | ||
| 10 |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Fonde og ETF'er med aktien
Ingen fonde rapporterer aktien blandt deres ti største beholdninger.
Andre har kigget på
Mæglerstatistik
Ingen data fundet