2026 Q1-regnskab
Kun PDF-version
93 dage siden
11,00 DKK/aktie
Seneste udbytte
2,52%Direkte afkast
Ordredybde
Ingen data fundet
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| - | - | - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q2-regnskab 13. aug. | 5 dage |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q1-regnskab 7. maj | ||
2025 Q4-regnskab 6. feb. | ||
2025 Q3-regnskab 4. nov. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 14. aug. 2025 | ||
2025 Q1-regnskab 1. maj 2025 |
Andre har kigget på
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
2. aug.KUN EN TÅBE IGNORERER ET AKTIETILBAGEKØBSPROGRAM Inden regnskabssæsonen for de danske børsnoterede banker for alvor starter – og inden sommerferien rinder helt ud – har jeg brugt lidt tid på at kigge nærmere på, hvilken indflydelse de initierede aktietilbagekøbsprogrammer har haft på aktiekurserne relativt til den generelle kursudvikling for bankerne. Og inden, der er nogen, der kommer efter mig med anklager om videnskabelig uredelighed, så vil jeg blotlægge de helt simple forudsætninger: Jeg har kigget på syv banker med tilbagekøbsprogrammer: AL Sydbank Danske Bank Djurslands Bank Jyske Bank Ringkjøbing Landbobank SJF Bank Skjern Bank Jeg har kigget på aktiekursudviklingen for perioden 01-03-2026 – 31-07-2026. Og ja, jeg ved godt, at SJF Bank og Ringkjøbing Landbobank igangsatte deres programmer senere – og Djurslands Banks program rækker tilbage til efteråret 2025. Så det er en kort periode – og hvis jeg havde mere tid, så havde jeg udvidet min lille undersøgelse til også at undersøge tidligere år. ”Finans-indekset” er i perioden fra 1. marts til i dag steget med 8,5% - og OMX-indekset er steget 6,4%. De syv nævnte banker i snit steget med 15,1% over periodens fem måneder. Dvs. et væsentligt merafkast – også når der sammenlignes med peers. Hvis man i stedet alene kigger på aktietilbagekøbsprogrammers aktuelle perioder og annualiserer afkastene, så viser de syv banker et årligt afkast på mellem 24% og 146% - med et gennemsnit på 61%. Dette har været i en periode, hvor bankerne generelt har klaret sig godt, så dette skal også ihukommes, inden der overanalyseres på de simple konklusioner. Ikke desto mindre, så underbygger resultaterne de formodninger, som jeg selv har haft. Det fremgår samtidigt – heller ikke overraskende – at effekterne af aktietilbagekøbene er størst blandt bankerne, hvor aktieomsætningen er mindst – også når der reguleres for aktietilbagekøbsprogrammets relative størrelse til egenkapitalen. I simplificeringens navn, så efterlader det interessenterne med nogle overvejelser: Hvis du er investor: Så vil jeg i mine analyser overveje at tillægge aktietilbagekøbsprogrammerne meget stor værdi Hvis du er en del af en bankledelse: Jeg har tidligere argumenteret for, at det bedste værn mod overtagelsesforsøg er en høj aktiekurs. Hvis I har været i tvivl, så har jeg ovenfor givet jer opskriften på et bedre værn. Nu glæder jeg mig bare til de kommende regnskabsaflæggelser.
24. jul.Antallet af ejere er steget med 40% af nordnets kunder på et år. Man må også forvente at rigtig mange af aktierne ligger i støvet depoter, mine har i hvert fald ligget der i +9 år. Selskabet selv køber dagligt 16-25% af aktierne - der kan snart ikke være flere aktier at købe 😀
18 timer sidenDe har givet dig et godt afkast samt løbende udbytte over årene. Jeg er selv en af de nytilkomne og forventer at holde dem i mindst et par år i hvert fald :)
14. jul.ATH - og plads til meget mere... Sætter vi overskud til topestimat 825 mio og tilbagekøb 125 mio til gennemsnitskurs 425 og aktiekurs til 425 vil P/E være 8,2... Sætter vi tilbagekøb til kurs 450 og aktiekurs til 450 vil P/E være 8,7... Det er. tal der taler for sig selv...køb løs eller bliv købt op...hvilke banker har aktier i SJF?
- 10. jul.2026 har indtil videre været et stille år i forhold til den konsolidering, der har været en naturlig del af det danske bankmarked siden finanskrisen for 18 år siden. Antallet af banker – børsnoterede og unoterede – er faldet støt. Og der er konsensus om, at udviklingen vil fortsætte – også blandt direktørerne. Der er blot ingen, der ser sig som leder af den bank, der overtages. Åbenlyst er sandsynligheden for yderligere konsolideringer størst i krisetider, da en fusion kan blive en tvingende nødvendighed. På trods af geopolitisk uro er de danske banker i smult vande, selv om jeg personligt kan være nervøs for de mindste bankers manglende evne til at skabe bedre resultater i det nuværende økonomiske miljø, hvor der ikke realiseres væsentlige tab. Jeg vil være derfor være overrasket (læs: skuffet), hvis der ikke rundt i direktions- og bestyrelseslokalerne gøres nogle overvejelser, om hvad der skal ske, hvis en større bank byder sig selv på kaffe. Vi ved, at nogle af de små banker historisk har forsvaret selvstændigheden via stemmeretsbegrænsninger, dvs. en defensiv taktik, hvor intentionen indirekte er at gøre banken så lidt attraktiv for bejlere som muligt. Ulempen ved denne taktik blev tydeliggjort i forbindelse med sagaen om Nordfyns Banks, hvor det blev fastslået, at stemmeretsbegrænsningerne ikke var gældende i ophørssituationer. Vi kender stemmeretsbegrænsningerne fra f.eks. Lollands Bank og Møns Bank. Og det har virket – indtil videre. Det er dog min vurdering, at en mere positiv og offensiv tilgang vil være mere oplagt i forhold til at holde bejlerne fra døren: Hvorfor ikke i stedet fokusere på at forøge prisen på en overtagelse så meget, at ingen reelt vil gøre tilnærmelser? Det er velkendt – specielt i ikke-krisetider - at der skal betales en præmie for at overbevise nuværende aktionærer om en fusion. Hvis jeg var direktør for en af de mindre banker, hvor min mest fornemme opgave var at sikre en fortsat selvstændighed for banken, så ville jeg tænke i, at den nuværende aktiekurs skulle så højt op, at præmien (merprisen) ville blive for høj for overtagne banker at betale. Dvs. en diametralt modsat retning, end stemmeretsbegrænsningerne, der alt andet lige medfører en lavere kurs på aktien. Så ud over det helt åbenlyse i at sørge for at drive banken økonomisk fornuftigt, så ville jeg sørge for at kigge i værktøjskassen for at lede efter aktionærvenlige tiltag. Der findes faktisk et par stykker, som er så oplagte, at det nærmest skriger til himlen. Endda så oplagte, at også banker, der overhovedet ikke er ”i fare” for overtagelse bør benytte sig af dem, hvis de kerer sig om deres aktionærers interesser. Først den mindst effektive: Det er oplagt at sørge for højest mulig likviditet i aktien, så både små og store aktionærer kan komme ind og ud. Jeg er selv aktionær i Berkshire Hathaway (primært blot for at hædre et stort idol) og ja, der kan godt være en snob-effekt i en høj aktiekurs. Men jeg tænker ikke, at det er et element for en aktionær i Kreditbanken. Så hvorfor sørger man ikke for at lave et aktiesplit, når kursen i skrivende stund er i 8.800 kr.? Kreditbanken er i min optik på alle måder en rigtigt, rigtigt fornuftigt drevet bank – men hvorfor ikke plukke de lavthængende frugter på aktionærernes vegne? Jeg har aktier i banken for ca. 2,5 mio. kr. Men lige så længe det har taget at komme ind, lige så længe vil det tage at komme ud, hvis man ikke vil ryste kursen. Dette leder mig over til det værktøj, som flere og flere har valgt at benyttes sig af over de senere år: Aktietilbagekøb. Jeg medgiver det kontraintuitive i, at en reduktion af antallet af aktier vil gøre det sværere for en konkurrerende bank med gode eller onde hensigter i at overtage magten, men det afgørende moment for den overtagende bank er ikke antallet af aktier eller kurs – det er produktet af disse, dvs. den samlede værdi af banken. Så hvis tilbagekøb medfører en samlet højere værdi af banken via en højere aktiekurs, så vil det ikke alene være aktionærvenligt, men også efterlade den overtagende bank mindre plads til at give en fornuftig ”overkurs”. Jeg har en stor del af mine investeringer i banker, der aktuelt benytter sig af aktietilbagekøb. Jeg kan i mine data se, hvor stor betydning det har for aktiekursen. Derfor et det allerbedste købssignal igangsættelse af et stort aktietilbagekøbsprogram. Derfor: @ Kreditbanken: I vil kunne levere et aktiesplit og et tilbagekøbsprogram, når årsrapporten for 2026 aflægges (I er faktisk de eneste på Bankdata, der ikke aktuelt er i gang) @ Jyske Bank: Et aktiesplit nærmere sig også for jer. Jeg tænker til gengæld, at I bedre end de fleste har forstået værdien af aktietilbagekøb – tak for det. @ SJF Bank: Godt at se jer komme i gang med aktietilbagekøbet. Spørgsmålet er, om der ikke næste år er plads til et større program? @ Møns Bank og Lollands Bank: Stemmeretsbegrænsning er i sig selv ikke nok den dag, hvor konjunkturen er vendt @ Mine medinvestorer: Nyd sommeren
10. jul.Tror i øvrigt der stadig er nogle omkostningsprocenter rundt omkring der godt kunne trimmes lidt - det ville betyde meget. - 6. jul.Kurs 400 - så er der kun 100 kurspoint op til en nogenlunde fair value...
10. jul.De bliver nødt til at få kursen op for at bevare selvstændigheden. Ellers bliver de opkøbt. Så ja - 500 burde være det mindste vi skal til i DKs mest veldrevne bank. RIBA dog måske endda end tand bedre?
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
2026 Q1-regnskab
Kun PDF-version
93 dage siden
11,00 DKK/aktie
Seneste udbytte
2,52%Direkte afkast
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
- 2. aug.KUN EN TÅBE IGNORERER ET AKTIETILBAGEKØBSPROGRAM Inden regnskabssæsonen for de danske børsnoterede banker for alvor starter – og inden sommerferien rinder helt ud – har jeg brugt lidt tid på at kigge nærmere på, hvilken indflydelse de initierede aktietilbagekøbsprogrammer har haft på aktiekurserne relativt til den generelle kursudvikling for bankerne. Og inden, der er nogen, der kommer efter mig med anklager om videnskabelig uredelighed, så vil jeg blotlægge de helt simple forudsætninger: Jeg har kigget på syv banker med tilbagekøbsprogrammer: AL Sydbank Danske Bank Djurslands Bank Jyske Bank Ringkjøbing Landbobank SJF Bank Skjern Bank Jeg har kigget på aktiekursudviklingen for perioden 01-03-2026 – 31-07-2026. Og ja, jeg ved godt, at SJF Bank og Ringkjøbing Landbobank igangsatte deres programmer senere – og Djurslands Banks program rækker tilbage til efteråret 2025. Så det er en kort periode – og hvis jeg havde mere tid, så havde jeg udvidet min lille undersøgelse til også at undersøge tidligere år. ”Finans-indekset” er i perioden fra 1. marts til i dag steget med 8,5% - og OMX-indekset er steget 6,4%. De syv nævnte banker i snit steget med 15,1% over periodens fem måneder. Dvs. et væsentligt merafkast – også når der sammenlignes med peers. Hvis man i stedet alene kigger på aktietilbagekøbsprogrammers aktuelle perioder og annualiserer afkastene, så viser de syv banker et årligt afkast på mellem 24% og 146% - med et gennemsnit på 61%. Dette har været i en periode, hvor bankerne generelt har klaret sig godt, så dette skal også ihukommes, inden der overanalyseres på de simple konklusioner. Ikke desto mindre, så underbygger resultaterne de formodninger, som jeg selv har haft. Det fremgår samtidigt – heller ikke overraskende – at effekterne af aktietilbagekøbene er størst blandt bankerne, hvor aktieomsætningen er mindst – også når der reguleres for aktietilbagekøbsprogrammets relative størrelse til egenkapitalen. I simplificeringens navn, så efterlader det interessenterne med nogle overvejelser: Hvis du er investor: Så vil jeg i mine analyser overveje at tillægge aktietilbagekøbsprogrammerne meget stor værdi Hvis du er en del af en bankledelse: Jeg har tidligere argumenteret for, at det bedste værn mod overtagelsesforsøg er en høj aktiekurs. Hvis I har været i tvivl, så har jeg ovenfor givet jer opskriften på et bedre værn. Nu glæder jeg mig bare til de kommende regnskabsaflæggelser.
- 24. jul.Antallet af ejere er steget med 40% af nordnets kunder på et år. Man må også forvente at rigtig mange af aktierne ligger i støvet depoter, mine har i hvert fald ligget der i +9 år. Selskabet selv køber dagligt 16-25% af aktierne - der kan snart ikke være flere aktier at købe 😀18 timer sidenDe har givet dig et godt afkast samt løbende udbytte over årene. Jeg er selv en af de nytilkomne og forventer at holde dem i mindst et par år i hvert fald :)
- 14. jul.ATH - og plads til meget mere... Sætter vi overskud til topestimat 825 mio og tilbagekøb 125 mio til gennemsnitskurs 425 og aktiekurs til 425 vil P/E være 8,2... Sætter vi tilbagekøb til kurs 450 og aktiekurs til 450 vil P/E være 8,7... Det er. tal der taler for sig selv...køb løs eller bliv købt op...hvilke banker har aktier i SJF?
- 10. jul.2026 har indtil videre været et stille år i forhold til den konsolidering, der har været en naturlig del af det danske bankmarked siden finanskrisen for 18 år siden. Antallet af banker – børsnoterede og unoterede – er faldet støt. Og der er konsensus om, at udviklingen vil fortsætte – også blandt direktørerne. Der er blot ingen, der ser sig som leder af den bank, der overtages. Åbenlyst er sandsynligheden for yderligere konsolideringer størst i krisetider, da en fusion kan blive en tvingende nødvendighed. På trods af geopolitisk uro er de danske banker i smult vande, selv om jeg personligt kan være nervøs for de mindste bankers manglende evne til at skabe bedre resultater i det nuværende økonomiske miljø, hvor der ikke realiseres væsentlige tab. Jeg vil være derfor være overrasket (læs: skuffet), hvis der ikke rundt i direktions- og bestyrelseslokalerne gøres nogle overvejelser, om hvad der skal ske, hvis en større bank byder sig selv på kaffe. Vi ved, at nogle af de små banker historisk har forsvaret selvstændigheden via stemmeretsbegrænsninger, dvs. en defensiv taktik, hvor intentionen indirekte er at gøre banken så lidt attraktiv for bejlere som muligt. Ulempen ved denne taktik blev tydeliggjort i forbindelse med sagaen om Nordfyns Banks, hvor det blev fastslået, at stemmeretsbegrænsningerne ikke var gældende i ophørssituationer. Vi kender stemmeretsbegrænsningerne fra f.eks. Lollands Bank og Møns Bank. Og det har virket – indtil videre. Det er dog min vurdering, at en mere positiv og offensiv tilgang vil være mere oplagt i forhold til at holde bejlerne fra døren: Hvorfor ikke i stedet fokusere på at forøge prisen på en overtagelse så meget, at ingen reelt vil gøre tilnærmelser? Det er velkendt – specielt i ikke-krisetider - at der skal betales en præmie for at overbevise nuværende aktionærer om en fusion. Hvis jeg var direktør for en af de mindre banker, hvor min mest fornemme opgave var at sikre en fortsat selvstændighed for banken, så ville jeg tænke i, at den nuværende aktiekurs skulle så højt op, at præmien (merprisen) ville blive for høj for overtagne banker at betale. Dvs. en diametralt modsat retning, end stemmeretsbegrænsningerne, der alt andet lige medfører en lavere kurs på aktien. Så ud over det helt åbenlyse i at sørge for at drive banken økonomisk fornuftigt, så ville jeg sørge for at kigge i værktøjskassen for at lede efter aktionærvenlige tiltag. Der findes faktisk et par stykker, som er så oplagte, at det nærmest skriger til himlen. Endda så oplagte, at også banker, der overhovedet ikke er ”i fare” for overtagelse bør benytte sig af dem, hvis de kerer sig om deres aktionærers interesser. Først den mindst effektive: Det er oplagt at sørge for højest mulig likviditet i aktien, så både små og store aktionærer kan komme ind og ud. Jeg er selv aktionær i Berkshire Hathaway (primært blot for at hædre et stort idol) og ja, der kan godt være en snob-effekt i en høj aktiekurs. Men jeg tænker ikke, at det er et element for en aktionær i Kreditbanken. Så hvorfor sørger man ikke for at lave et aktiesplit, når kursen i skrivende stund er i 8.800 kr.? Kreditbanken er i min optik på alle måder en rigtigt, rigtigt fornuftigt drevet bank – men hvorfor ikke plukke de lavthængende frugter på aktionærernes vegne? Jeg har aktier i banken for ca. 2,5 mio. kr. Men lige så længe det har taget at komme ind, lige så længe vil det tage at komme ud, hvis man ikke vil ryste kursen. Dette leder mig over til det værktøj, som flere og flere har valgt at benyttes sig af over de senere år: Aktietilbagekøb. Jeg medgiver det kontraintuitive i, at en reduktion af antallet af aktier vil gøre det sværere for en konkurrerende bank med gode eller onde hensigter i at overtage magten, men det afgørende moment for den overtagende bank er ikke antallet af aktier eller kurs – det er produktet af disse, dvs. den samlede værdi af banken. Så hvis tilbagekøb medfører en samlet højere værdi af banken via en højere aktiekurs, så vil det ikke alene være aktionærvenligt, men også efterlade den overtagende bank mindre plads til at give en fornuftig ”overkurs”. Jeg har en stor del af mine investeringer i banker, der aktuelt benytter sig af aktietilbagekøb. Jeg kan i mine data se, hvor stor betydning det har for aktiekursen. Derfor et det allerbedste købssignal igangsættelse af et stort aktietilbagekøbsprogram. Derfor: @ Kreditbanken: I vil kunne levere et aktiesplit og et tilbagekøbsprogram, når årsrapporten for 2026 aflægges (I er faktisk de eneste på Bankdata, der ikke aktuelt er i gang) @ Jyske Bank: Et aktiesplit nærmere sig også for jer. Jeg tænker til gengæld, at I bedre end de fleste har forstået værdien af aktietilbagekøb – tak for det. @ SJF Bank: Godt at se jer komme i gang med aktietilbagekøbet. Spørgsmålet er, om der ikke næste år er plads til et større program? @ Møns Bank og Lollands Bank: Stemmeretsbegrænsning er i sig selv ikke nok den dag, hvor konjunkturen er vendt @ Mine medinvestorer: Nyd sommeren10. jul.Tror i øvrigt der stadig er nogle omkostningsprocenter rundt omkring der godt kunne trimmes lidt - det ville betyde meget.
- 6. jul.Kurs 400 - så er der kun 100 kurspoint op til en nogenlunde fair value...10. jul.De bliver nødt til at få kursen op for at bevare selvstændigheden. Ellers bliver de opkøbt. Så ja - 500 burde være det mindste vi skal til i DKs mest veldrevne bank. RIBA dog måske endda end tand bedre?
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Ingen data fundet
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| - | - | - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Andre har kigget på
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q2-regnskab 13. aug. | 5 dage |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q1-regnskab 7. maj | ||
2025 Q4-regnskab 6. feb. | ||
2025 Q3-regnskab 4. nov. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 14. aug. 2025 | ||
2025 Q1-regnskab 1. maj 2025 |
2026 Q1-regnskab
Kun PDF-version
93 dage siden
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q2-regnskab 13. aug. | 5 dage |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q1-regnskab 7. maj | ||
2025 Q4-regnskab 6. feb. | ||
2025 Q3-regnskab 4. nov. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 14. aug. 2025 | ||
2025 Q1-regnskab 1. maj 2025 |
11,00 DKK/aktie
Seneste udbytte
2,52%Direkte afkast
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
- 2. aug.KUN EN TÅBE IGNORERER ET AKTIETILBAGEKØBSPROGRAM Inden regnskabssæsonen for de danske børsnoterede banker for alvor starter – og inden sommerferien rinder helt ud – har jeg brugt lidt tid på at kigge nærmere på, hvilken indflydelse de initierede aktietilbagekøbsprogrammer har haft på aktiekurserne relativt til den generelle kursudvikling for bankerne. Og inden, der er nogen, der kommer efter mig med anklager om videnskabelig uredelighed, så vil jeg blotlægge de helt simple forudsætninger: Jeg har kigget på syv banker med tilbagekøbsprogrammer: AL Sydbank Danske Bank Djurslands Bank Jyske Bank Ringkjøbing Landbobank SJF Bank Skjern Bank Jeg har kigget på aktiekursudviklingen for perioden 01-03-2026 – 31-07-2026. Og ja, jeg ved godt, at SJF Bank og Ringkjøbing Landbobank igangsatte deres programmer senere – og Djurslands Banks program rækker tilbage til efteråret 2025. Så det er en kort periode – og hvis jeg havde mere tid, så havde jeg udvidet min lille undersøgelse til også at undersøge tidligere år. ”Finans-indekset” er i perioden fra 1. marts til i dag steget med 8,5% - og OMX-indekset er steget 6,4%. De syv nævnte banker i snit steget med 15,1% over periodens fem måneder. Dvs. et væsentligt merafkast – også når der sammenlignes med peers. Hvis man i stedet alene kigger på aktietilbagekøbsprogrammers aktuelle perioder og annualiserer afkastene, så viser de syv banker et årligt afkast på mellem 24% og 146% - med et gennemsnit på 61%. Dette har været i en periode, hvor bankerne generelt har klaret sig godt, så dette skal også ihukommes, inden der overanalyseres på de simple konklusioner. Ikke desto mindre, så underbygger resultaterne de formodninger, som jeg selv har haft. Det fremgår samtidigt – heller ikke overraskende – at effekterne af aktietilbagekøbene er størst blandt bankerne, hvor aktieomsætningen er mindst – også når der reguleres for aktietilbagekøbsprogrammets relative størrelse til egenkapitalen. I simplificeringens navn, så efterlader det interessenterne med nogle overvejelser: Hvis du er investor: Så vil jeg i mine analyser overveje at tillægge aktietilbagekøbsprogrammerne meget stor værdi Hvis du er en del af en bankledelse: Jeg har tidligere argumenteret for, at det bedste værn mod overtagelsesforsøg er en høj aktiekurs. Hvis I har været i tvivl, så har jeg ovenfor givet jer opskriften på et bedre værn. Nu glæder jeg mig bare til de kommende regnskabsaflæggelser.
- 24. jul.Antallet af ejere er steget med 40% af nordnets kunder på et år. Man må også forvente at rigtig mange af aktierne ligger i støvet depoter, mine har i hvert fald ligget der i +9 år. Selskabet selv køber dagligt 16-25% af aktierne - der kan snart ikke være flere aktier at købe 😀18 timer sidenDe har givet dig et godt afkast samt løbende udbytte over årene. Jeg er selv en af de nytilkomne og forventer at holde dem i mindst et par år i hvert fald :)
- 14. jul.ATH - og plads til meget mere... Sætter vi overskud til topestimat 825 mio og tilbagekøb 125 mio til gennemsnitskurs 425 og aktiekurs til 425 vil P/E være 8,2... Sætter vi tilbagekøb til kurs 450 og aktiekurs til 450 vil P/E være 8,7... Det er. tal der taler for sig selv...køb løs eller bliv købt op...hvilke banker har aktier i SJF?
- 10. jul.2026 har indtil videre været et stille år i forhold til den konsolidering, der har været en naturlig del af det danske bankmarked siden finanskrisen for 18 år siden. Antallet af banker – børsnoterede og unoterede – er faldet støt. Og der er konsensus om, at udviklingen vil fortsætte – også blandt direktørerne. Der er blot ingen, der ser sig som leder af den bank, der overtages. Åbenlyst er sandsynligheden for yderligere konsolideringer størst i krisetider, da en fusion kan blive en tvingende nødvendighed. På trods af geopolitisk uro er de danske banker i smult vande, selv om jeg personligt kan være nervøs for de mindste bankers manglende evne til at skabe bedre resultater i det nuværende økonomiske miljø, hvor der ikke realiseres væsentlige tab. Jeg vil være derfor være overrasket (læs: skuffet), hvis der ikke rundt i direktions- og bestyrelseslokalerne gøres nogle overvejelser, om hvad der skal ske, hvis en større bank byder sig selv på kaffe. Vi ved, at nogle af de små banker historisk har forsvaret selvstændigheden via stemmeretsbegrænsninger, dvs. en defensiv taktik, hvor intentionen indirekte er at gøre banken så lidt attraktiv for bejlere som muligt. Ulempen ved denne taktik blev tydeliggjort i forbindelse med sagaen om Nordfyns Banks, hvor det blev fastslået, at stemmeretsbegrænsningerne ikke var gældende i ophørssituationer. Vi kender stemmeretsbegrænsningerne fra f.eks. Lollands Bank og Møns Bank. Og det har virket – indtil videre. Det er dog min vurdering, at en mere positiv og offensiv tilgang vil være mere oplagt i forhold til at holde bejlerne fra døren: Hvorfor ikke i stedet fokusere på at forøge prisen på en overtagelse så meget, at ingen reelt vil gøre tilnærmelser? Det er velkendt – specielt i ikke-krisetider - at der skal betales en præmie for at overbevise nuværende aktionærer om en fusion. Hvis jeg var direktør for en af de mindre banker, hvor min mest fornemme opgave var at sikre en fortsat selvstændighed for banken, så ville jeg tænke i, at den nuværende aktiekurs skulle så højt op, at præmien (merprisen) ville blive for høj for overtagne banker at betale. Dvs. en diametralt modsat retning, end stemmeretsbegrænsningerne, der alt andet lige medfører en lavere kurs på aktien. Så ud over det helt åbenlyse i at sørge for at drive banken økonomisk fornuftigt, så ville jeg sørge for at kigge i værktøjskassen for at lede efter aktionærvenlige tiltag. Der findes faktisk et par stykker, som er så oplagte, at det nærmest skriger til himlen. Endda så oplagte, at også banker, der overhovedet ikke er ”i fare” for overtagelse bør benytte sig af dem, hvis de kerer sig om deres aktionærers interesser. Først den mindst effektive: Det er oplagt at sørge for højest mulig likviditet i aktien, så både små og store aktionærer kan komme ind og ud. Jeg er selv aktionær i Berkshire Hathaway (primært blot for at hædre et stort idol) og ja, der kan godt være en snob-effekt i en høj aktiekurs. Men jeg tænker ikke, at det er et element for en aktionær i Kreditbanken. Så hvorfor sørger man ikke for at lave et aktiesplit, når kursen i skrivende stund er i 8.800 kr.? Kreditbanken er i min optik på alle måder en rigtigt, rigtigt fornuftigt drevet bank – men hvorfor ikke plukke de lavthængende frugter på aktionærernes vegne? Jeg har aktier i banken for ca. 2,5 mio. kr. Men lige så længe det har taget at komme ind, lige så længe vil det tage at komme ud, hvis man ikke vil ryste kursen. Dette leder mig over til det værktøj, som flere og flere har valgt at benyttes sig af over de senere år: Aktietilbagekøb. Jeg medgiver det kontraintuitive i, at en reduktion af antallet af aktier vil gøre det sværere for en konkurrerende bank med gode eller onde hensigter i at overtage magten, men det afgørende moment for den overtagende bank er ikke antallet af aktier eller kurs – det er produktet af disse, dvs. den samlede værdi af banken. Så hvis tilbagekøb medfører en samlet højere værdi af banken via en højere aktiekurs, så vil det ikke alene være aktionærvenligt, men også efterlade den overtagende bank mindre plads til at give en fornuftig ”overkurs”. Jeg har en stor del af mine investeringer i banker, der aktuelt benytter sig af aktietilbagekøb. Jeg kan i mine data se, hvor stor betydning det har for aktiekursen. Derfor et det allerbedste købssignal igangsættelse af et stort aktietilbagekøbsprogram. Derfor: @ Kreditbanken: I vil kunne levere et aktiesplit og et tilbagekøbsprogram, når årsrapporten for 2026 aflægges (I er faktisk de eneste på Bankdata, der ikke aktuelt er i gang) @ Jyske Bank: Et aktiesplit nærmere sig også for jer. Jeg tænker til gengæld, at I bedre end de fleste har forstået værdien af aktietilbagekøb – tak for det. @ SJF Bank: Godt at se jer komme i gang med aktietilbagekøbet. Spørgsmålet er, om der ikke næste år er plads til et større program? @ Møns Bank og Lollands Bank: Stemmeretsbegrænsning er i sig selv ikke nok den dag, hvor konjunkturen er vendt @ Mine medinvestorer: Nyd sommeren10. jul.Tror i øvrigt der stadig er nogle omkostningsprocenter rundt omkring der godt kunne trimmes lidt - det ville betyde meget.
- 6. jul.Kurs 400 - så er der kun 100 kurspoint op til en nogenlunde fair value...10. jul.De bliver nødt til at få kursen op for at bevare selvstændigheden. Ellers bliver de opkøbt. Så ja - 500 burde være det mindste vi skal til i DKs mest veldrevne bank. RIBA dog måske endda end tand bedre?
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Ingen data fundet
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| - | - | - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Mæglerstatistik
Ingen data fundet