2025 Q4-regnskab
Kun PDF-version
82 dage siden
250,00 DKK/aktie
Seneste udbytte
3,11%Direkte afkast
Ordredybde
Nasdaq Copenhagen
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 3 | - | - | ||
| 1 | - | - | ||
| 2 | - | - | ||
| 3 | - | - | ||
| 3 | - | - |
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Corporate Actions
Data hentes fra FactSet, Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q1-regnskab 13. maj | 2 dage |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2025 Q4-regnskab 18. feb. | ||
2025 Q3-regnskab 22. okt. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 13. aug. 2025 | ||
2025 Q1-regnskab 23. apr. 2025 | ||
2024 Q4-regnskab 17. feb. 2025 |
Andre har kigget på
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
24. apr.24. apr.Jeg havde egentligt lovet mig selv, at I skulle slippe for yderligere input fra mig – i hvert fald indtil vi rammer den sidste del af maj, hvor regnskabsaflæggelsen for 1. kvartal er overstået. Men to større spændende forhold har ramt den danske bankverden i denne uge: Nykredits køb af BEC og Nordeas regnskabsaflæggelse (eller nærmere bestemt et specielt element i kvartalsrapporten). Jeg har egentligt ikke en kvalificeret holdning til, at medlemsbankerne under BEC sælger deres minoritetsinteresser til Nykredit. Dertil kender jeg ikke detaljerne i det aftalte godt nok. Men min første indskydelse var dog en undren over, at de nu lægger alle æg i en kurv – både som udbydere af Totalkreditprodukter – men nu også ved at lade Nykredit stå for og have ejerskab over hele dataplatformen. Indtægterne, der i dag har medført opjusteringer hos BEC, er af sagens natur af engangskarakter, og disse indtægter varmer ofte mest på kort sigt… Detaljen i Nordeas regnskab er i min optik reelt mere interessant, da den sætter fokus på ét af de to områder, som jeg ville lægge mærke til i denne regnskabssæson. Nordea valgte nemlig at tilbageføre det ledelsesmæssige skøn til tab, der pr. 31.12.2025 var på 160 mio. euro, så det pr. 31.03.2026 udgør 0 euro. Tilbageførslen udgjorde reelt blot 0,3% af Nordeas børsværdi, så hvorfor er det interessant? To årsager: (1) Reelt er det et udtryk for, at Nordea står ved deres almindelige værdiansættelse af udlån, dvs. der er ikke behov for yderligere, når deres ordinære processer følges. Kunne andre banker tænkes at følge denne logik? (2) For de øvrige banker udgør hensættelsen til tab på baggrund af ledelsesmæssigt skøn ikke kun 0,3% af markedsværdien. Jeg har trevlet samtlige årsrapporter igennem for at vurdere det ledelsesmæssige skøn pr. 31.12.2025 i forhold til både udmeldt forventet resultat for 2026 og til den aktuelle markedsværdi. Med andre ord, hvis andre banker helt eller delvist følger Nordeas eksempel, vil det da også blot være en detalje for nørder? Svaret er et rungende nej. Hvor Nordeas ledelsesmæssige skøn pr. 31.12.2025 udgjorde 0,3% af markedsværdien, så ser det således ud for nogle udvalgte øvrige banker (i forhold til aktuel markedsværdi ved luk 26.04.2026): - Kreditbanken 9,8% - Føroya Banki 5,2% - Hvidbjerg Bank 4,1% - Djurslands Bank 3,8% - Skjern Bank 3,5% - Jyske Bank 3,1% Hvis man ser hensættelsen i forhold til medianen af de udmeldte forventninger til årets resultat efter skat: - Kreditbanken 115,3% - Hvidbjerg Bank 56,4% - Føroya Banki 54,8% Til sammenligning var Nordeas nu tilbageførte hensættelse på 3,3% i forhold til deres realiserede resultat for 2025. Jeg er med på, at forskellige banker har forskellige forudsætninger og opererer på forskellige markeder – men det bliver spændende at se, om der er nogle af de øvrige banker, der kommer til at følge Nordeas eksempel – måske senere på året. I givet fald så bliver de opjusteringer hos flere danske banker, der i dag er annonceret som følge af salget af ejerandele i BEC, ikke årets sidste…
5. maj5. majJeg håber du har ret, men jeg tror at mange af disse udefinerede hensættelser skyldes henstillinger fra tilsynet og at en tilbageførsel som minimum kan give en risikoanmærkning og måske endda et påbud. Nordea er jo under finsk tilsyn og de kan have en anden og mere gængs europæisk tilgang end det danske, som er kendt for en meget aktivistisk tilgang.- 11. apr.11. apr.Mens vi venter… Hvor 1. kvartal på det danske bankmarked isoleret set har været ganske udramatisk, så har samme periode på den geopolitiske scene været det stik modsatte. Derfor har de fleste af os formentligt også oplevet større bølgeskvulp i vores porteføljer, end hvad der har været morsomt. Og usikkerheden er formodentligt en loyal følgesvend et stykke tid endnu. Det lønlige håb er, at fornuften sejrer – om ikke før, så i det mindste i forbindelse med midtvejsvalget i USA. Det er netop i disse tumultariske perioder, at fordelen ved at være langsigtet investor viser sig. Og jeg ser intet, der – endnu – har indvirkning på bankernes indtjening. Der er rykket lidt ved renteforventningerne – men kun i opadgående retning som følge af den stigende inflation. Det er først, hvis vi begynder at se hele brancher have problemer med forsyningerne, som længere nede ad veje kan aflejre sig i tab hos bankerne, at jeg vil begynde at genoverveje min klare overvægt i bankerne. Der er vi – efter min lægmandsvurdering – langt fra endnu. Men det bliver interessant at se, om nogle af bankerne i kvartalsregnskabet for Q1 føler sig fristede til at øge den skønsmæssige tabsbuffer yderligere. Eller om man nøjes med at omdirigere den eksisterende buffer for 117. gang – denne gang til ”usikkerhed omkring situationen i Iran”. Tro mig, jeg er fortaler for en grad af forsigtighed i forretningsførelsen, men nogle steder begynder vi at nærme os et niveau, hvor direktørerne har svært ved ikke at beskrive baggrunden for skønnet uden at smile. I min verden vil der altid være risici i forbindelse med den almindelig drift – og det burde tabshensættelserne på de faktiske udlån afspejle. I mit virke som revisor har jeg på tværs af alle mulige brancher haft drøftelser med diverse CFOs og CEOs omkring tabshensættelser på debitorer, som for bankerne vil svare til tab på udlån. Det er altid underholdende at have disse drøftelser, når begge parter godt ved, at det er en af de poster i regnskabet, der er bedst egnet til at regulere årets resultat med. Jeg mistænker ikke de danske banker for resultatregulering – jeg håber bare, at skønhensættelsen snart har nået et niveau, hvor der ikke er behov for at gøre yderligere. Jeg indleder kækt dette indlæg med at sige, at kvartalet har været udramatisk. Det er naturligvis ikke sådan, det er oplevet af de medarbejdere i de danske banker, der er ramt af de afskedigelser, der offentliggjort og gennemført i kvartalet. Ikke desto mindre, så er det netop dette moment, der for mig som investor er mest afgørende i den resterende del af 2026: Vil vi allerede i kvartalsregnskaberne i 2026 kunne se effektiviseringen via AI materialisere sig i omkostningerne? Jeg er ikke så naiv, at jeg allerede i første halvår vil kunne se noget mærkbart – men ved den mindste indikation på, at der nede ad vejen kunne være en 5-10-15% effektivisering at hente, så er vi i et scenario, hvor bankerne i min optik skal reprises – også væsentligt. Så når de første banker senere på måneden offentliggør resultaterne for 1. kvartal, så bliver det første tal jeg kigger på driftsomkostningerne i forhold til tidligere perioder. De store banker kommer helt naturligt til at rykke først på denne agenda – og min forventning/forhåbning er, at vi, uden lup, kan spore lidt allerede i kvartalsregnskabet for 3. kvartal. Min styrke som investor er dog tålmodighed, så hvis vi skal vente et par yderligere kvartaler, så går det nok. Så må jeg blot i mellemtiden nøjes med de 10% forrentning af min investering… God regnskabssæson derude! Her ville jeg egentligt have stoppet indlægget, men jeg får fra tid til anden henvendelse fra jer, venner eller kolleger om min nuværende favoritinvestering, så jeg kan måske komme nogle af disse henvendelser i forkøbet ved at være transparent omkring min Top 5: 1. Jyske Bank 2. SJF Bank (kunne der være noget interessant under opsejling?) 3. Kreditbanken (hvor længe kan den gå under radaren?) 4. Dansk Bank 5. AL Sydbank14. apr.14. apr.Enig i at beregningerne af de skønsmæssige hensættelser er noget diffuse. De kan også være et problem når en bank køber en anden bank, for får aktionærerne i den opkøbte bank så betaling for denne skjulte egenkapital? Desværre er det et krav fra Finanstilsynet, men beregningen burde være være mere objektiv og/eller offentlig kendt.
17. apr.17. apr.Tak, Anders, for din indsigt og opdatering. Følger altid dine skriv med stor interesse 😊 - 6. jan.6. jan.Allerede tre børsdage inde i det nye handelsår er der grundlag for at gøre status. Aktierne er steget generelt på tværs af brancher, så relativt set, så skiller bankaktiernes stigninger sig ikke væsentlig ud. Med undtagelse af Lån & Spar Bank, der fortsat drives op på fusionsspekulationer. Som jeg tidligere har argumenteret for, så er det min opfattelse, at bankaktierne blot er inde i en re-prisning efter endeligt at være sluppet ud af finanskrisens skygger. De evindelige (og nødvendige) stramninger af kapitalkravene er nu ved at være ophørt – og de danske børsnoterede banker ligger således med historisk store kapitalbuffere. Mit gæt er, at de sidste skeptikere vil forsvinde, når der i endnu højere grad etableres tilbagekøbsordninger og udloddes store (større) udbytter. Når jeg ud fra min database lader algoritmer besvare spørgsmålet, hvilke bankaktier der fortsat er værdiansat under fair værdi, så er feltet væsentligt mindsket i forhold til for et år siden. Specielt to aktier skiller sig positivt ud på nøgletallene: Jyske Bank og Kreditbanken. Jyske Banks aktionærvenlige strategi med etablering af et meget stort tilbagekøbsprogram synes at have haft den ønskede virkning. Og selvom Jyske Bank-aktien er steget nærmest lineært henover 2025, så har det ikke rykket ved, at nøgletallene fortsat er meget konkurrencedygtige. Og nøgletallene får endnu et boost, når de ca. 3,3 millioner aktier, der kommer til at være tilbagekøbt i 2025-programmet, bliver elimineret. Kreditbanken er selv med dagens stigning relativt billig målt på nøgletal. Ledelsen har allerede været ude at bekræfte årets resultat og lagt et lidt konservativt budget for næste år (men stadig med højere forventninger til 2026, end de havde for 2025 på tilsvarende tidspunkt sidste år). Samtidig kan det vel ikke helt afvises, at Kreditbanken nærmest står forrest i køen, hvis det viser sig, at AL Sydbanks tidligere Sydbank-kunder skal finde et alternativ. Jeg har derfor selv købt op i Jyske Bank og Kreditbanken de seneste dage.
6. jan.6. jan.Bank buldrer afsted på aktiemarkedet: 2026 bliver historisk på en helt særlig måde En usædvanlig kursstigning og høj handel har sat gang i snakken blandt Kreditbankens ejere. Direktøren bekræfter den store tillid og løfter sløret for et rekordhøjt resultat. Her i 2026 er der redt op til historisk fest. https://jv.dk/aabenraa/bank-buldrer-afsted-paa-aktiemarkedet-2026-bliver-historisk-paa-en-helt-saerlig-maade?teaser-referral=f42a2a4e-518f-4e24-821a-f58e927a0223-7
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
2025 Q4-regnskab
Kun PDF-version
82 dage siden
250,00 DKK/aktie
Seneste udbytte
3,11%Direkte afkast
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
- 24. apr.24. apr.Jeg havde egentligt lovet mig selv, at I skulle slippe for yderligere input fra mig – i hvert fald indtil vi rammer den sidste del af maj, hvor regnskabsaflæggelsen for 1. kvartal er overstået. Men to større spændende forhold har ramt den danske bankverden i denne uge: Nykredits køb af BEC og Nordeas regnskabsaflæggelse (eller nærmere bestemt et specielt element i kvartalsrapporten). Jeg har egentligt ikke en kvalificeret holdning til, at medlemsbankerne under BEC sælger deres minoritetsinteresser til Nykredit. Dertil kender jeg ikke detaljerne i det aftalte godt nok. Men min første indskydelse var dog en undren over, at de nu lægger alle æg i en kurv – både som udbydere af Totalkreditprodukter – men nu også ved at lade Nykredit stå for og have ejerskab over hele dataplatformen. Indtægterne, der i dag har medført opjusteringer hos BEC, er af sagens natur af engangskarakter, og disse indtægter varmer ofte mest på kort sigt… Detaljen i Nordeas regnskab er i min optik reelt mere interessant, da den sætter fokus på ét af de to områder, som jeg ville lægge mærke til i denne regnskabssæson. Nordea valgte nemlig at tilbageføre det ledelsesmæssige skøn til tab, der pr. 31.12.2025 var på 160 mio. euro, så det pr. 31.03.2026 udgør 0 euro. Tilbageførslen udgjorde reelt blot 0,3% af Nordeas børsværdi, så hvorfor er det interessant? To årsager: (1) Reelt er det et udtryk for, at Nordea står ved deres almindelige værdiansættelse af udlån, dvs. der er ikke behov for yderligere, når deres ordinære processer følges. Kunne andre banker tænkes at følge denne logik? (2) For de øvrige banker udgør hensættelsen til tab på baggrund af ledelsesmæssigt skøn ikke kun 0,3% af markedsværdien. Jeg har trevlet samtlige årsrapporter igennem for at vurdere det ledelsesmæssige skøn pr. 31.12.2025 i forhold til både udmeldt forventet resultat for 2026 og til den aktuelle markedsværdi. Med andre ord, hvis andre banker helt eller delvist følger Nordeas eksempel, vil det da også blot være en detalje for nørder? Svaret er et rungende nej. Hvor Nordeas ledelsesmæssige skøn pr. 31.12.2025 udgjorde 0,3% af markedsværdien, så ser det således ud for nogle udvalgte øvrige banker (i forhold til aktuel markedsværdi ved luk 26.04.2026): - Kreditbanken 9,8% - Føroya Banki 5,2% - Hvidbjerg Bank 4,1% - Djurslands Bank 3,8% - Skjern Bank 3,5% - Jyske Bank 3,1% Hvis man ser hensættelsen i forhold til medianen af de udmeldte forventninger til årets resultat efter skat: - Kreditbanken 115,3% - Hvidbjerg Bank 56,4% - Føroya Banki 54,8% Til sammenligning var Nordeas nu tilbageførte hensættelse på 3,3% i forhold til deres realiserede resultat for 2025. Jeg er med på, at forskellige banker har forskellige forudsætninger og opererer på forskellige markeder – men det bliver spændende at se, om der er nogle af de øvrige banker, der kommer til at følge Nordeas eksempel – måske senere på året. I givet fald så bliver de opjusteringer hos flere danske banker, der i dag er annonceret som følge af salget af ejerandele i BEC, ikke årets sidste…5. maj5. majJeg håber du har ret, men jeg tror at mange af disse udefinerede hensættelser skyldes henstillinger fra tilsynet og at en tilbageførsel som minimum kan give en risikoanmærkning og måske endda et påbud. Nordea er jo under finsk tilsyn og de kan have en anden og mere gængs europæisk tilgang end det danske, som er kendt for en meget aktivistisk tilgang.
- 11. apr.11. apr.Mens vi venter… Hvor 1. kvartal på det danske bankmarked isoleret set har været ganske udramatisk, så har samme periode på den geopolitiske scene været det stik modsatte. Derfor har de fleste af os formentligt også oplevet større bølgeskvulp i vores porteføljer, end hvad der har været morsomt. Og usikkerheden er formodentligt en loyal følgesvend et stykke tid endnu. Det lønlige håb er, at fornuften sejrer – om ikke før, så i det mindste i forbindelse med midtvejsvalget i USA. Det er netop i disse tumultariske perioder, at fordelen ved at være langsigtet investor viser sig. Og jeg ser intet, der – endnu – har indvirkning på bankernes indtjening. Der er rykket lidt ved renteforventningerne – men kun i opadgående retning som følge af den stigende inflation. Det er først, hvis vi begynder at se hele brancher have problemer med forsyningerne, som længere nede ad veje kan aflejre sig i tab hos bankerne, at jeg vil begynde at genoverveje min klare overvægt i bankerne. Der er vi – efter min lægmandsvurdering – langt fra endnu. Men det bliver interessant at se, om nogle af bankerne i kvartalsregnskabet for Q1 føler sig fristede til at øge den skønsmæssige tabsbuffer yderligere. Eller om man nøjes med at omdirigere den eksisterende buffer for 117. gang – denne gang til ”usikkerhed omkring situationen i Iran”. Tro mig, jeg er fortaler for en grad af forsigtighed i forretningsførelsen, men nogle steder begynder vi at nærme os et niveau, hvor direktørerne har svært ved ikke at beskrive baggrunden for skønnet uden at smile. I min verden vil der altid være risici i forbindelse med den almindelig drift – og det burde tabshensættelserne på de faktiske udlån afspejle. I mit virke som revisor har jeg på tværs af alle mulige brancher haft drøftelser med diverse CFOs og CEOs omkring tabshensættelser på debitorer, som for bankerne vil svare til tab på udlån. Det er altid underholdende at have disse drøftelser, når begge parter godt ved, at det er en af de poster i regnskabet, der er bedst egnet til at regulere årets resultat med. Jeg mistænker ikke de danske banker for resultatregulering – jeg håber bare, at skønhensættelsen snart har nået et niveau, hvor der ikke er behov for at gøre yderligere. Jeg indleder kækt dette indlæg med at sige, at kvartalet har været udramatisk. Det er naturligvis ikke sådan, det er oplevet af de medarbejdere i de danske banker, der er ramt af de afskedigelser, der offentliggjort og gennemført i kvartalet. Ikke desto mindre, så er det netop dette moment, der for mig som investor er mest afgørende i den resterende del af 2026: Vil vi allerede i kvartalsregnskaberne i 2026 kunne se effektiviseringen via AI materialisere sig i omkostningerne? Jeg er ikke så naiv, at jeg allerede i første halvår vil kunne se noget mærkbart – men ved den mindste indikation på, at der nede ad vejen kunne være en 5-10-15% effektivisering at hente, så er vi i et scenario, hvor bankerne i min optik skal reprises – også væsentligt. Så når de første banker senere på måneden offentliggør resultaterne for 1. kvartal, så bliver det første tal jeg kigger på driftsomkostningerne i forhold til tidligere perioder. De store banker kommer helt naturligt til at rykke først på denne agenda – og min forventning/forhåbning er, at vi, uden lup, kan spore lidt allerede i kvartalsregnskabet for 3. kvartal. Min styrke som investor er dog tålmodighed, så hvis vi skal vente et par yderligere kvartaler, så går det nok. Så må jeg blot i mellemtiden nøjes med de 10% forrentning af min investering… God regnskabssæson derude! Her ville jeg egentligt have stoppet indlægget, men jeg får fra tid til anden henvendelse fra jer, venner eller kolleger om min nuværende favoritinvestering, så jeg kan måske komme nogle af disse henvendelser i forkøbet ved at være transparent omkring min Top 5: 1. Jyske Bank 2. SJF Bank (kunne der være noget interessant under opsejling?) 3. Kreditbanken (hvor længe kan den gå under radaren?) 4. Dansk Bank 5. AL Sydbank14. apr.14. apr.Enig i at beregningerne af de skønsmæssige hensættelser er noget diffuse. De kan også være et problem når en bank køber en anden bank, for får aktionærerne i den opkøbte bank så betaling for denne skjulte egenkapital? Desværre er det et krav fra Finanstilsynet, men beregningen burde være være mere objektiv og/eller offentlig kendt.17. apr.17. apr.Tak, Anders, for din indsigt og opdatering. Følger altid dine skriv med stor interesse 😊
- 6. jan.6. jan.Allerede tre børsdage inde i det nye handelsår er der grundlag for at gøre status. Aktierne er steget generelt på tværs af brancher, så relativt set, så skiller bankaktiernes stigninger sig ikke væsentlig ud. Med undtagelse af Lån & Spar Bank, der fortsat drives op på fusionsspekulationer. Som jeg tidligere har argumenteret for, så er det min opfattelse, at bankaktierne blot er inde i en re-prisning efter endeligt at være sluppet ud af finanskrisens skygger. De evindelige (og nødvendige) stramninger af kapitalkravene er nu ved at være ophørt – og de danske børsnoterede banker ligger således med historisk store kapitalbuffere. Mit gæt er, at de sidste skeptikere vil forsvinde, når der i endnu højere grad etableres tilbagekøbsordninger og udloddes store (større) udbytter. Når jeg ud fra min database lader algoritmer besvare spørgsmålet, hvilke bankaktier der fortsat er værdiansat under fair værdi, så er feltet væsentligt mindsket i forhold til for et år siden. Specielt to aktier skiller sig positivt ud på nøgletallene: Jyske Bank og Kreditbanken. Jyske Banks aktionærvenlige strategi med etablering af et meget stort tilbagekøbsprogram synes at have haft den ønskede virkning. Og selvom Jyske Bank-aktien er steget nærmest lineært henover 2025, så har det ikke rykket ved, at nøgletallene fortsat er meget konkurrencedygtige. Og nøgletallene får endnu et boost, når de ca. 3,3 millioner aktier, der kommer til at være tilbagekøbt i 2025-programmet, bliver elimineret. Kreditbanken er selv med dagens stigning relativt billig målt på nøgletal. Ledelsen har allerede været ude at bekræfte årets resultat og lagt et lidt konservativt budget for næste år (men stadig med højere forventninger til 2026, end de havde for 2025 på tilsvarende tidspunkt sidste år). Samtidig kan det vel ikke helt afvises, at Kreditbanken nærmest står forrest i køen, hvis det viser sig, at AL Sydbanks tidligere Sydbank-kunder skal finde et alternativ. Jeg har derfor selv købt op i Jyske Bank og Kreditbanken de seneste dage.
- 6. jan.6. jan.Bank buldrer afsted på aktiemarkedet: 2026 bliver historisk på en helt særlig måde En usædvanlig kursstigning og høj handel har sat gang i snakken blandt Kreditbankens ejere. Direktøren bekræfter den store tillid og løfter sløret for et rekordhøjt resultat. Her i 2026 er der redt op til historisk fest. https://jv.dk/aabenraa/bank-buldrer-afsted-paa-aktiemarkedet-2026-bliver-historisk-paa-en-helt-saerlig-maade?teaser-referral=f42a2a4e-518f-4e24-821a-f58e927a0223-7
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Nasdaq Copenhagen
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 3 | - | - | ||
| 1 | - | - | ||
| 2 | - | - | ||
| 3 | - | - | ||
| 3 | - | - |
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Andre har kigget på
Corporate Actions
Data hentes fra FactSet, Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q1-regnskab 13. maj | 2 dage |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2025 Q4-regnskab 18. feb. | ||
2025 Q3-regnskab 22. okt. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 13. aug. 2025 | ||
2025 Q1-regnskab 23. apr. 2025 | ||
2024 Q4-regnskab 17. feb. 2025 |
2025 Q4-regnskab
Kun PDF-version
82 dage siden
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Corporate Actions
Data hentes fra FactSet, Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q1-regnskab 13. maj | 2 dage |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2025 Q4-regnskab 18. feb. | ||
2025 Q3-regnskab 22. okt. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 13. aug. 2025 | ||
2025 Q1-regnskab 23. apr. 2025 | ||
2024 Q4-regnskab 17. feb. 2025 |
250,00 DKK/aktie
Seneste udbytte
3,11%Direkte afkast
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
- 24. apr.24. apr.Jeg havde egentligt lovet mig selv, at I skulle slippe for yderligere input fra mig – i hvert fald indtil vi rammer den sidste del af maj, hvor regnskabsaflæggelsen for 1. kvartal er overstået. Men to større spændende forhold har ramt den danske bankverden i denne uge: Nykredits køb af BEC og Nordeas regnskabsaflæggelse (eller nærmere bestemt et specielt element i kvartalsrapporten). Jeg har egentligt ikke en kvalificeret holdning til, at medlemsbankerne under BEC sælger deres minoritetsinteresser til Nykredit. Dertil kender jeg ikke detaljerne i det aftalte godt nok. Men min første indskydelse var dog en undren over, at de nu lægger alle æg i en kurv – både som udbydere af Totalkreditprodukter – men nu også ved at lade Nykredit stå for og have ejerskab over hele dataplatformen. Indtægterne, der i dag har medført opjusteringer hos BEC, er af sagens natur af engangskarakter, og disse indtægter varmer ofte mest på kort sigt… Detaljen i Nordeas regnskab er i min optik reelt mere interessant, da den sætter fokus på ét af de to områder, som jeg ville lægge mærke til i denne regnskabssæson. Nordea valgte nemlig at tilbageføre det ledelsesmæssige skøn til tab, der pr. 31.12.2025 var på 160 mio. euro, så det pr. 31.03.2026 udgør 0 euro. Tilbageførslen udgjorde reelt blot 0,3% af Nordeas børsværdi, så hvorfor er det interessant? To årsager: (1) Reelt er det et udtryk for, at Nordea står ved deres almindelige værdiansættelse af udlån, dvs. der er ikke behov for yderligere, når deres ordinære processer følges. Kunne andre banker tænkes at følge denne logik? (2) For de øvrige banker udgør hensættelsen til tab på baggrund af ledelsesmæssigt skøn ikke kun 0,3% af markedsværdien. Jeg har trevlet samtlige årsrapporter igennem for at vurdere det ledelsesmæssige skøn pr. 31.12.2025 i forhold til både udmeldt forventet resultat for 2026 og til den aktuelle markedsværdi. Med andre ord, hvis andre banker helt eller delvist følger Nordeas eksempel, vil det da også blot være en detalje for nørder? Svaret er et rungende nej. Hvor Nordeas ledelsesmæssige skøn pr. 31.12.2025 udgjorde 0,3% af markedsværdien, så ser det således ud for nogle udvalgte øvrige banker (i forhold til aktuel markedsværdi ved luk 26.04.2026): - Kreditbanken 9,8% - Føroya Banki 5,2% - Hvidbjerg Bank 4,1% - Djurslands Bank 3,8% - Skjern Bank 3,5% - Jyske Bank 3,1% Hvis man ser hensættelsen i forhold til medianen af de udmeldte forventninger til årets resultat efter skat: - Kreditbanken 115,3% - Hvidbjerg Bank 56,4% - Føroya Banki 54,8% Til sammenligning var Nordeas nu tilbageførte hensættelse på 3,3% i forhold til deres realiserede resultat for 2025. Jeg er med på, at forskellige banker har forskellige forudsætninger og opererer på forskellige markeder – men det bliver spændende at se, om der er nogle af de øvrige banker, der kommer til at følge Nordeas eksempel – måske senere på året. I givet fald så bliver de opjusteringer hos flere danske banker, der i dag er annonceret som følge af salget af ejerandele i BEC, ikke årets sidste…5. maj5. majJeg håber du har ret, men jeg tror at mange af disse udefinerede hensættelser skyldes henstillinger fra tilsynet og at en tilbageførsel som minimum kan give en risikoanmærkning og måske endda et påbud. Nordea er jo under finsk tilsyn og de kan have en anden og mere gængs europæisk tilgang end det danske, som er kendt for en meget aktivistisk tilgang.
- 11. apr.11. apr.Mens vi venter… Hvor 1. kvartal på det danske bankmarked isoleret set har været ganske udramatisk, så har samme periode på den geopolitiske scene været det stik modsatte. Derfor har de fleste af os formentligt også oplevet større bølgeskvulp i vores porteføljer, end hvad der har været morsomt. Og usikkerheden er formodentligt en loyal følgesvend et stykke tid endnu. Det lønlige håb er, at fornuften sejrer – om ikke før, så i det mindste i forbindelse med midtvejsvalget i USA. Det er netop i disse tumultariske perioder, at fordelen ved at være langsigtet investor viser sig. Og jeg ser intet, der – endnu – har indvirkning på bankernes indtjening. Der er rykket lidt ved renteforventningerne – men kun i opadgående retning som følge af den stigende inflation. Det er først, hvis vi begynder at se hele brancher have problemer med forsyningerne, som længere nede ad veje kan aflejre sig i tab hos bankerne, at jeg vil begynde at genoverveje min klare overvægt i bankerne. Der er vi – efter min lægmandsvurdering – langt fra endnu. Men det bliver interessant at se, om nogle af bankerne i kvartalsregnskabet for Q1 føler sig fristede til at øge den skønsmæssige tabsbuffer yderligere. Eller om man nøjes med at omdirigere den eksisterende buffer for 117. gang – denne gang til ”usikkerhed omkring situationen i Iran”. Tro mig, jeg er fortaler for en grad af forsigtighed i forretningsførelsen, men nogle steder begynder vi at nærme os et niveau, hvor direktørerne har svært ved ikke at beskrive baggrunden for skønnet uden at smile. I min verden vil der altid være risici i forbindelse med den almindelig drift – og det burde tabshensættelserne på de faktiske udlån afspejle. I mit virke som revisor har jeg på tværs af alle mulige brancher haft drøftelser med diverse CFOs og CEOs omkring tabshensættelser på debitorer, som for bankerne vil svare til tab på udlån. Det er altid underholdende at have disse drøftelser, når begge parter godt ved, at det er en af de poster i regnskabet, der er bedst egnet til at regulere årets resultat med. Jeg mistænker ikke de danske banker for resultatregulering – jeg håber bare, at skønhensættelsen snart har nået et niveau, hvor der ikke er behov for at gøre yderligere. Jeg indleder kækt dette indlæg med at sige, at kvartalet har været udramatisk. Det er naturligvis ikke sådan, det er oplevet af de medarbejdere i de danske banker, der er ramt af de afskedigelser, der offentliggjort og gennemført i kvartalet. Ikke desto mindre, så er det netop dette moment, der for mig som investor er mest afgørende i den resterende del af 2026: Vil vi allerede i kvartalsregnskaberne i 2026 kunne se effektiviseringen via AI materialisere sig i omkostningerne? Jeg er ikke så naiv, at jeg allerede i første halvår vil kunne se noget mærkbart – men ved den mindste indikation på, at der nede ad vejen kunne være en 5-10-15% effektivisering at hente, så er vi i et scenario, hvor bankerne i min optik skal reprises – også væsentligt. Så når de første banker senere på måneden offentliggør resultaterne for 1. kvartal, så bliver det første tal jeg kigger på driftsomkostningerne i forhold til tidligere perioder. De store banker kommer helt naturligt til at rykke først på denne agenda – og min forventning/forhåbning er, at vi, uden lup, kan spore lidt allerede i kvartalsregnskabet for 3. kvartal. Min styrke som investor er dog tålmodighed, så hvis vi skal vente et par yderligere kvartaler, så går det nok. Så må jeg blot i mellemtiden nøjes med de 10% forrentning af min investering… God regnskabssæson derude! Her ville jeg egentligt have stoppet indlægget, men jeg får fra tid til anden henvendelse fra jer, venner eller kolleger om min nuværende favoritinvestering, så jeg kan måske komme nogle af disse henvendelser i forkøbet ved at være transparent omkring min Top 5: 1. Jyske Bank 2. SJF Bank (kunne der være noget interessant under opsejling?) 3. Kreditbanken (hvor længe kan den gå under radaren?) 4. Dansk Bank 5. AL Sydbank14. apr.14. apr.Enig i at beregningerne af de skønsmæssige hensættelser er noget diffuse. De kan også være et problem når en bank køber en anden bank, for får aktionærerne i den opkøbte bank så betaling for denne skjulte egenkapital? Desværre er det et krav fra Finanstilsynet, men beregningen burde være være mere objektiv og/eller offentlig kendt.17. apr.17. apr.Tak, Anders, for din indsigt og opdatering. Følger altid dine skriv med stor interesse 😊
- 6. jan.6. jan.Allerede tre børsdage inde i det nye handelsår er der grundlag for at gøre status. Aktierne er steget generelt på tværs af brancher, så relativt set, så skiller bankaktiernes stigninger sig ikke væsentlig ud. Med undtagelse af Lån & Spar Bank, der fortsat drives op på fusionsspekulationer. Som jeg tidligere har argumenteret for, så er det min opfattelse, at bankaktierne blot er inde i en re-prisning efter endeligt at være sluppet ud af finanskrisens skygger. De evindelige (og nødvendige) stramninger af kapitalkravene er nu ved at være ophørt – og de danske børsnoterede banker ligger således med historisk store kapitalbuffere. Mit gæt er, at de sidste skeptikere vil forsvinde, når der i endnu højere grad etableres tilbagekøbsordninger og udloddes store (større) udbytter. Når jeg ud fra min database lader algoritmer besvare spørgsmålet, hvilke bankaktier der fortsat er værdiansat under fair værdi, så er feltet væsentligt mindsket i forhold til for et år siden. Specielt to aktier skiller sig positivt ud på nøgletallene: Jyske Bank og Kreditbanken. Jyske Banks aktionærvenlige strategi med etablering af et meget stort tilbagekøbsprogram synes at have haft den ønskede virkning. Og selvom Jyske Bank-aktien er steget nærmest lineært henover 2025, så har det ikke rykket ved, at nøgletallene fortsat er meget konkurrencedygtige. Og nøgletallene får endnu et boost, når de ca. 3,3 millioner aktier, der kommer til at være tilbagekøbt i 2025-programmet, bliver elimineret. Kreditbanken er selv med dagens stigning relativt billig målt på nøgletal. Ledelsen har allerede været ude at bekræfte årets resultat og lagt et lidt konservativt budget for næste år (men stadig med højere forventninger til 2026, end de havde for 2025 på tilsvarende tidspunkt sidste år). Samtidig kan det vel ikke helt afvises, at Kreditbanken nærmest står forrest i køen, hvis det viser sig, at AL Sydbanks tidligere Sydbank-kunder skal finde et alternativ. Jeg har derfor selv købt op i Jyske Bank og Kreditbanken de seneste dage.
- 6. jan.6. jan.Bank buldrer afsted på aktiemarkedet: 2026 bliver historisk på en helt særlig måde En usædvanlig kursstigning og høj handel har sat gang i snakken blandt Kreditbankens ejere. Direktøren bekræfter den store tillid og løfter sløret for et rekordhøjt resultat. Her i 2026 er der redt op til historisk fest. https://jv.dk/aabenraa/bank-buldrer-afsted-paa-aktiemarkedet-2026-bliver-historisk-paa-en-helt-saerlig-maade?teaser-referral=f42a2a4e-518f-4e24-821a-f58e927a0223-7
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Nasdaq Copenhagen
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 3 | - | - | ||
| 1 | - | - | ||
| 2 | - | - | ||
| 3 | - | - | ||
| 3 | - | - |
Mæglerstatistik
Ingen data fundet