19 centrale teser om 2025

Investorerne er på vej ud af 2024, og de fleste er godt i gang med planlægningen af 2025.

Det seneste år har været rigtig godt, især hvis du har haft mange USD aktiver. Der har været overvægtet i America first, og Nvidia og co. har oplevet en stor udvikling. Men andre steder har afkastet været knapt så fremragende.

Så det store spørgsmål er, hvad 2025 byder på? I denne artikel vil jeg forsøge at give dig svar på nogle af de spørgsmål, som mange investorer måske stiller sig selv.

1) 10% globalt afkast?

Hvis globale investorer skal have 10 % afkast eller mere, skal afkastet formentlig komme fra nogle af følgende kilder.

USA portefølje og de største amerikanske selskaber og/eller, at USD rammer partiteten overfor EUR. En større stigning i Europa, Japan, Indien eller Kina vil ikke for den globale og passive investor gøre den helt store forskel med mindre stigningen ikke kun bliver stor, men reelt urealistisk ekstrem.

2) Fredsløsning i Ukraine?

Der kan formentlig være gode muligheder for, at der kommer en fredsløsning på krigen i Ukraine næste år.

Rusland bruger mange ressourcer, og så længe de kan finansiere det via salg af energi- og materialer ikke mindst til Kina, vil de næppe ændre deres strategi.

Ukraines muligheder er formentlig meget afhængig af, at der fortsat vil være vestlig militær opbakning og/eller det pres, som man må formode, at Donald Trump vil forsøge at lægge.

Vil fred ændre på den sikkerhedspolitiske situation i Europa og globalt? Formentlig i en eller anden grad. Det kan blandt andet være tre faktorer, der tilsammen kan give de europæiske aktieinvestorer et tiltrængt bedre afkast fra

1 )Lav positionering.

2) Markant faldende ECB renter.

3) Fald i risikopræmien for krigen i Ukraine hos investorerne er en Europa udfordring.

3) Forbliver USA altdominerende for aktier?

Måske synes du, at 2024 har været et godt år? I så fald må du tænke på den globale eksponering i de store amerikanske aktier i USD.

Investorerne er fanget med et dilemma. Alle køber USA, de største 10 amerikanske aktier og en USD eksponering. Det er ikke kun en tendens, men en stor trend.

Fortsætter det, er det nærmest garanti for et godt globalt afkast. Men kommer afkastet andre steder fra såsom Kina, Europa og Japan, mens USD falder, så vil 2025 formentlig for den globale investor give tab.

4) Kan det blive meget værre for Europa?

Udsigterne for Europa ser meget udfordrende ud, hvor blandt andre Tyskland står i politisk og økonomisk stampe. Afhængigheden af russisk energi gør stadig ondt, og de tidligere succesrige salgsobjekter som biler, maskiner og kemi sælger ikke nær så godt til Kina.

Europa har brug for en vækstplan, men politikerne tænker snarere i en investeringsplan, der er finansieret af mere gæld. Den bliver dyr, og samtidig er den en del af de midler, der er øremærket til øget forsvarsmæssig oprustning.

Udfordringerne er der nok af, og de er meget tydelige. Er de så gennemtærskede, at europæiske aktier kan rejse sig som en fugl Føniks af asken. Men måske den skal hjælpes på vej af en fornuftig amerikansk vækst og ikke mindst muligheden for at USD/EUR rammer paritet, som kan hjælpe eksportsektoren på vej.

5) Tysk lavvækst de kommende 3-5 år?

Den tyske bilindustri er presset og sammen med den øvrige del af tysk økonomi, som heller ikke sprudler af optimisme, er Tyskland havnet i en lavvækstfælde. Det særligt udfordrende er, at den ikke er konjunktur betinget, men skyldes strukturelle forhold.

Når Europas største økonomi er udfordret, får det en betydning for hele kontinentet. Derfor bør man holde øje med de selskaber, hvis positive udvikling er afhængig af det tyske marked. Tyskland får formentlig hjælp og gavn af lavere renter, men det føles som smertelindring for en kroniker, og det løser ikke de strukturelle udfordringer.

6) Tesla forbliver følsom

Man kan ikke sige Donald Trump uden også at sige Elon Musk, og samtidig tænke på Tesla. Den amerikanske aktie er steget markant siden valget, og det er der flere grunde til.

Blandt andet skyldes et stort USA inflow, masser af god ”buzz”, MAGA stemning og måske også i et vist omfang udsigten til, at det bliver nemmere at få tilladelser til de selvkørende biler.

Kortsigtet er den stigning ikke rodfæstet i stigende indtjeningsforventninger. Måske tværtimod, fordi det ikke er urealistisk, at nettoeffekten af stigende told og tariffer mod Kinas biler kan medføre en salgs skuffelse i 2025. Dertil kommer også afviklingen af tilskud til de amerikanske købere af elbiler. Det betyder, at aktien forbliver hyperfølsom over for nyhedsstrømmen, som ikke nødvendigvis skyldes økonomi, men i højere grad Elon Musk.

7) Tromler Nvidia videre?

Nvidia er de seneste 10 års aktiemæssige himmelstormer. Historien om det, der i dag er verdens mest værdifulde selskab i skarp konkurrence med Apple, er historien om, at innovation er altafgørende for et vækstselskab.

For 10 år siden producerede de grafikkort til gamere. I dag er Nvidia altdominerende inden for AI chips. Så hvis investorerne skal have yderligere globale afkast, bliver Nvidia meget vigtigt.

8) Donald Trump 2.0 har lært af version 1.0

Donald Trump 2.0 har formentlig lært noget af Donald Trump 1.0. Han udpeger ikke længere ”problematiske” ministre, som ikke køber ind på den nye administration. Der er kun plads til loyalister.

Investorerne gør klogt i at forberede sig på, at der kan komme flere markante udtalelser, som kan bevæge aktiekurserne. Det skete eksempelvis i forbindelse med udnævnelsen af RFK, jr. som den kommende sundhedsminister.

Introduktionen af forøgede toldsatser handler ikke kun om at kæde prisen for markedsadgang til den amerikanske forbruger sammen med udlandets uønskede påvirkning i USA (Mexico/Canada/Kina og måske Europa).

Om det er politik eller business afhænger af øjnene, der ser på det. Men det er uundgåeligt, at det ikke bliver en betydelig faktor for økonomien og for investorerne.

9) Holder alliancen mellem præsident Trump og Elon Tesla?

Donald Trump blev præsident, men han fik god hjælp af megen omtale og pengedonationer af Elon Musk. Det makkerpar er fusionen af to meget viljestærke personer, som begge kan lide at få deres vilje.

Samtidig er de ikke vant til at reagere, hvis de bliver talt imod. Så længe det går godt, begge får deres vilje og har det samme mål med ensartede midler, kan makkerparret give god energi til aktiemarkedet.

Men hvad sker der, hvis uenigheden bliver sat på prøve, og hvor længe går der, inden investorerne får en forsmag på det? Det kan synes langt væk aktuelt for de finansielle amerikanske størrelser, som kun har kendt en vej op siden valget.

10) Politiserer Donald Trump Federal Reserve?

Hvad gør Federal Reserve, og hvilket råderum har de reelt med pengepolitikken? Er der en risiko/mulighed for, at centralbankens beslutninger bliver politiseret, eller i det mindste forsøgt?

Høje toldsatser betyder noget for priserne og inflationen, derfor kan det blive vanskeligt at påstå, at renten skal sænkes, fordi prisstigningerne er i ro og under kontrol.

En ting er den retorik, som Donald Trump og co. bruger til at kommunikere til sine vælgere. Noget lidt andet kan ske i realiteternes verden. Udsigten til, at 2025 bringer fornuftig vækst og en inflationsvenlig renteudvikling er ikke her og nu ”fremragende”.

Det understøtter for europæernes vedkommende en stærkere USD drevet af rentespænd udvidelse mellem USD/EUR, men kan også, når efterdønningerne efter valget har lagt sig, føre til en offentlig meningsudveksling mellem Donald Trump og Jerome Powell.

11) Styrtdykker EUR-renten?

”Europa er i krise”. Sådan kan flere investorer tænke. Inflationen er på vej til at give billigelsen af lavere renter. De mest optimistiske eller pessimistiske, som jeg har set, siger, at kombinationen af aftagende inflation og meget svag vækst giver mulighed for at renterne ikke kun kan sænkes lidt, men rigtig meget.

Faktisk så meget, at der er mulighed for et renteniveau, som ikke giver gensyn med tiden med negative ”penge”, men det tyder derimod på ”lav-rente” i niveauet 1 % mod de nuværende 3 %.

Den bevægelse kan både indbefatte ”dobbelte nedsættelser” på 2×0,25 %, men vil formentlig i givet fald bestå af en nærmest endeløs række af normale 0,25 % point nedsættelser.

For investorerne er der to forhold, som vækker glæde. Den ene er en positiv og accelererende indtjeningsudvikling. Den anden er, når det afkast, som aktierne skal konkurrere med, falder. Sidstnævnte vil blive en realitet, hvis renterne falder i det omfang, som nogle forventer.

Da Tyskland i starten af 00erne havde vækstudfordringer, alt imens Spaniens økonomi kørte derud af. Det betød også, at det sydeuropæiske land fik brug for højere renter for at tæmme boligvæksten på Sydkysten.

Det kan meget vel ske igen. Med den tilføjelse, at Tyskland ikke er alene om at være udfordret. Det gælder i høj grad også Frankrig.

12) Kan danske boligejere drømme om F1 under 1 %?

Når ECB sænker renten, følger Nationalbanken med ned. Formentlig hverken mere eller mindre. Aktuelt er den danske indskudsbevisrente 0,40 % point lavere end ECB-renten.

Det skyldes hensynet til ikke at lade den danske krone blive for stærk. Hvis den relation holder, og det er der ikke noget, som siger den ikke skulle gøre på grund af dansk økonomis styrke og høje betalingsbalanceoverskud, vil det være godt nyt for de danske boligejere. Kan man forestille sig en F1-rente tæt på 1 % om 12 måneder? Det er i det mindste en mulighed.

13) Rammer USD/EUR pariteten og 7,45 for DKK?

Vil MAGA, Europas udfordringer, toldsatser, bedre amerikansk vækst og et stærkt inflow til USA aktier betyde en yderligere styrkelse af USD mod pariteten mod EUR, svarende til 7,45 i dansk regning?

Kombinationen af ovenstående faktorer tilsiger det er en mulighed, også selv om USD allerede er højt vurderet. I givet fald vil det være gode nyheder for dig som global investor med den store og koncentrerede USA eksponering. Men formentlig også for dansk økonomi, eftersom USA er Danmarks største eksportmarked, i hvert fald før MAGA.

Sidst vil det også gavne den life science sektor, som har USD som sin absolut største faktureringsvaluta. Og for den sags skyld også for de europæiske selskaber med USA eksponering.

14) Kina er det største globale spørgsmålstegn

Kina fylder efterhånden meget i det globale BNP, men deres aktiemarked er, i forhold til landets størrelse og økonomi, nærmest mikroskopisk i en global portefølje.

Kombinationen af geopolitik, Trumponomics, Taiwan spørgsmålet, deres støtte til Rusland og den svage vækst gør, at globale investorer holder sig væk.Samtidig er kinesernes lyst til at investere i kinesiske aktier lille, og pengene anbringes i stedet på ejendomsmarkedet.

Kina kan igen meget vel blive afkastmæssigt enten/eller i form af ”det helt store”, eller ”endnu en skuffelse”.På længere sigt er Kinas udfordring, at deres store virksomheder kun i begrænset omfang har mulighed for at blive globale.

Kina er ikke kun et globalt væksttema, men for en del selskabers vedkommende er udviklingen i Kina også stærkt afgørende for, om 2025 bliver et godt eller dårligt år.Eksempelvis Carlsberg. Hvis jeg kun skal pege på en ting, som for investorerne kan gøre den store og gode forskel, er det om væksten igen kommer i gang. I så fald har Kina potentialet til en meget stor positiv overraskelse.

15) Dansk genrejsning?

2024 har været skuffende for danskerne med mange hjemlige aktier i porteføljen. Bliver det bedre i 2025 drevet af USD medvind og måske også en positiv afsmitning på Europa fra den amerikanske vækst? Over en længere periode har danske selskaber leveret gode afkast, men i perioder halter det lidt. Det er det som er sket i 2024.

16) Kræver et godt dansk aktieår, Novo Nordisk aktieenergi?

Hvis de danske aktier skal have det godt, kræver det formentlig, at Novo Nordisk giver et tilfredsstillende afkast, hvad det end vil sige.

Indtil og med midten af 2024 var Novo Nordisk en tæt på kun positiv historie, men siden er en betydelig del af årets afkast blevet udvisket.

Udviklingen i Novo Nordisk er ikke kun direkte vigtig for aktionærerne i Novo Nordisk, men kurs med/modvind har også en betydning for, hvordan udlandet ser på Danmark og landets investeringsmuligheder.

17) Kommer stort rentefald Ørsted og den grønne omstilling til gode?

Equinor har droslet ned for egne ambitioner om at skabe betydelige grønne afkast på sin portefølje.I stedet har eller burde det have skabt opmærksomhed, at de har passeret en 10 % ejer grænse i Ørsted.

Uanset om de har yderligere ejer ambitioner, er det også interessant for Danmark. Der er mange grunde til at den grønne omstilling går langsomt. Hvis man ser i Ørsted optik er en af deres væsentlige årsager, at de stigende renter i 2022-2023 gjorde en række projekter mindre rentable.

I 2023 tilsagde Ørsteds investeringsprogram frem mod 2030, 475 mia. Det tal er siden blevet nedjusteret. At der er en betydelig rentefølsomhed, det er der dog næppe tvivl om. Kan Ørsted blive et af de selskaber, som drager fordelen af et markant rentefald i givet fald?

18) Hvad sker der med Vestas?

Aktien er blevet nedsablet i 2024 og skåret midt over, og desværre er der ikke kun én, men mange grunde, som peger i den forkerte retning.

Kinesisk konkurrence, USA’s modstand mod havvind, knas i serviceforretningen og en grøn omstilling, som går for langsomt giver i bogstaveligste forstand modvind. Tilsat de interne om forstørrede garantihensættelser og faldende profitabilitet i serviceforretningen.

Frygten for Donald Trump er stor og investorernes fornemmelser er dårlige. Kan det være historien om, at den mørkeste tid på natten er lige før daggry?

19) Fortsætter himmelflugten for Bitcoin?

Valget af Donald Trump som den næste amerikanske præsident har været katalysatoren for store stigninger i slutningen af året.

Donald Trump har omfavnet den kryptovaluta, som han tidligere ikke var så stor tilhænger af. Den stigende interesse for krypto er blandt andet kommet i kølvandet på udnævnelsen af personer, der er fortaler for krypto for det amerikanske finanstilsyn m.m. Derudover kommer ønsket om, at USA skal cementere sin position som ”hjemsted” for krypto. Fortsætter den udvikling?

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.