Frank Hvid
Investorer over hele verden står overfor et stort dilemma i deres aktieinvesteringer lige nu. Mens amerikanske aktier og især teknologiaktier stormer frem, kan de høje prisfastsættelser udfordre det langsigtede afkast. Jeg har derfor fundet fem løsninger, der kan modstå de potentielle udfordringer markedet står overfor.
Euforien i aktiemarkedet er til at få øje på i disse dage. De store globale bekymringer på den internationale scene ser ud til at være glemt for en stund, og investeringslysten spreder sig til store dele af markedet. Men de store stigninger, der har fundet sted gennem det seneste stykke tid, giver også investorerne noget at forholde sig til.
På den ene side slår det globale aktiemarked rekorder lige nu og synes ligesom verdensøkonomien at kunne overvinde alle problemer og undgå recessioner. Især fordi der lige nu foregår tre samtidige investerings-booms i hhv. AI, forsvar og grøn omstilling, som overtrumfer den væksthæmmende og inflationsdrivende effekt af et lukket Hormuzstræde og stigende råvarepriser.
På den anden side er der rekordhøje analytikerforventninger til virksomhedernes indtjeningsevne de næste 12, 36 og 60 måneder og en så høj prisfastsættelse af aktier, at det historisk altid har betydet meget lave langsigtede afkast efterfølgende.
Hvad skal man gøre som investor?
Fortsætte uanfægtet? Sænke sin nuværende andel af aktier for at låse noget profit fast? Eller hvis man står udenfor og vil i gang med at investere, så vente i forventning om, at nu kommer perioden med de dårlige afkast?
Dilemmaet ser vi tydeligt afspejlet blandt de globale investorer. BlackRock, én af verdens største investorer, ser stadig optimistisk på afkastmulighederne på aktier trods den usikre geopolitiske situation, verden befinder sig i. Mange andre finanshuse både i USA og Europa ser også optimistisk på fremtiden for aktier.
Omvendt har verdens måske mest kendte investor, Warren Buffett, og hans selskab Berkshire Hathaway gået ned i antallet af aktier i snart to år, og de har historisk mange penge parkeret i obligationer eller på en bankkonto. Et klart signal om, at de er blevet mere skeptiske over for den pris, vi lige nu betaler for aktier.
Historisk har det været sådan, i hvert fald i USA, at det har givet lige så gode afkast, om du købte aktier, når markedet var i ”all time high” end på alle mulige andre tidspunkter. Så der er intet i empirien, der tilsiger at vente med at investere, hvis man har pengene til det, bare fordi markedet er i rekord.
Men så er spørgsmålet, om den rekordhøje pris, man betaler for virksomhedernes overskud lige nu, bør få en til at ændre sine investeringer? Målt på typiske mål for prisfastsættelsen af aktier som price/earnings, EV/EBITDA, Shiller P/E, kurs/indre værdi, aktiemarkedets værdi som procent af BNP osv. er der ingen tvivl om, at vi er på et af de højeste niveauer nogensinde.
Data fra JP Morgan Asset Management, én anden af verdens allerstørste investorer, viser tydeligt, at når det er tilfældet, så bliver afkastet de næste 10 år meget lavt. Mange andre analyser underbygger den konklusion.
Her er fem måder at investere på
Der er rigtig mange måder, man kan håndtere investor-dilemmaet lige nu på. Her er fem eksempler, der kan gøres enten via ETF’er eller investeringsforeninger:
- Forbliv investeret bredt og diversificeret i det markedsvægtede verdensindeks for aktier: Det er let, ingen timing er involveret og her fortsætter du med at deltage i aktiefesten og festen i især tech-aktierne. Omvendt løber du den velkendte koncenrationsrisiko, fordi USA og teknologiaktierne lige nu vægter så højt i indekset. Og du løber risikoen for et nulafkast de næste 10 år, hvis JP Morgans historiske data holder stik;
- Du investerer i det ligevægtede verdensindeks for aktier, hvor især USA og teknologiaktierne vægter markant mindre og resten af verden og de andre og billigere prisfastsatte aktier vægter mere. Her er man stadig på aktieopturen og følsom overfor en evt. nedtur, men knap så meget som i løsning et. Finanshuse som Goldman Sachs tror også den her løsning vil give et markant bedre afkast end første løsning de næste 10 år, mens fx. BlackRock mener denne her løsning giver et dårligere afkast. Som skrevet i tidligere klummer hælder jeg til løsning to mere end løsning et, hvis jeg skal vælge;
- Man tager løsning et og to og kombinerer med globale small cap-aktier, fordi den slags aktier ikke er repræsenteret i de store verdensindeks, og lige nu handler til en historisk høj rabat til de store aktier;
- Du kan kombinere løsning tre og med 10-25% i råvarer, gerne en global råvarefond, der investerer bredt i en lang række råvarer indenfor energi, ædelmetaller, industrimetaller, landbrugsvarer m.m. På den måde garderer man sig mod uventet inflation, der historisk ikke har været godt for aktier (og heller ikke obligationer);
- Min egne foretrukne er at tage løsning fire og så – hvis man er meget interesseret i investering – at supplere det med et par interessante tematiske aktiefonde og evt. også lidt enkeltaktier, hvis det har ens interesse.
Tematisk og taktisk: Tre booms – jeg går med det grønne
Som skrevet indledningsvis, er der en voksende vækstoptimisme blandt investorerne pga. tre investeringsbooms. Det ser man i form af milliardstore investeringer indenfor AI, forsvar og grøn omstilling.
De tre booms gavner eksponerede virksomheder helt enormt. Det gør, at aktiver der gavnes af et makroscenarie vi kalder et inflationært boom – højere global vækst og inflation – lige nu er i medvind på markederne.
Lige nu viser forsvarsaktier nogle kortsigtede svaghedstegn i markedet, bl.a. pga. fremkomsten af billige og meget effektive droner, der har vist deres værd i både krigen i Ukraine og Mellemøsten og stillet spørgsmålstegn ved brugbarheden af enormt dyre store våbensystemer.
Tech-giganternes netop aflagte Q1-regnskaber afslørede opjusterede investeringsplaner, når det gælder AI. Derfor lever AI-boomet i bedste velgående. Jeg er dog noget tvivlende over for holdbarheden, især i USA. En stor del af væksten i de kommende år skal komme fra ordrer fra to endnu ikke-profitable selskaber, OpenAI og Anthropic. Deres forventede ordrer udgør halvdelen af ordrebogen hos Microsoft, Alphabet, Oracle og Amazon. En billigere og mindre risikabel eksponering kan i stedet fås via asiatiske tech-selskaber, fx. kinesiske tech-selskaber.
Af de tre booms synes jeg derfor lige nu, at den grønne omstilling er mest interessant. Renewable Energy-temaet understøttes af den globale geopolitiske uro, hvor selvforsyning er det nye buzzword i alle regeringer rundt om på kloden. Det øger efterspørgslen efter netop produkter og løsninger som virksomheder indenfor dette tema leverer og tjener penge på. Temaet har fået ekstra luft under vingerne af Iran-krigen, men er ikke følsomt som fx. olieaktier over for hvor hurtigt eller langsomt konflikten løses.
Et inflationært boom understøtter lige nu mange globale industriselskabers indtjening, fordi de tjener godt på at være underleverandører til alle tre booms. Det samme gælder industrimetaller såsom kobber. Så at investere i industriselskaber i USA, Europa eller globalt eller industrimetaller er to andre temaer at investere efter lige nu.
Risikoen i især kinesiske techselskaber og industri-aktier er, at hvis makroscenariet skifter væk fra det inflationære boom, fx. hvis AI-boomet går kold, Iran-krigen trækker ud eller centralbankerne skruer rentebissen alvorligt på. Så vil investorerne søge mod andre typer investeringer og andre typer aktier. Men for nu synes det inflationære boom at køre videre.
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Synnes at meget, lige nu minder om begyndelsen af 1970erne. Kraftige stigende bolipriser og oliekrise.
Kender ikke til de faktuelle tal for pengemængden og sammensætning i slut 60erne og 70erne.
I dag kommer den øget pengemænge fra fiskal forbrug og stigende prise/gæld.
De siger at 20 procent af verden olie transpoter gennem Hormuzstrædet, i 73 skar Opec 10 procen af olieproduktion ned.
Hvorfor tror maket, at det er noget der løses på få måneder?
Hvad kender vi til Mellemøsten?
Supply chain issues bliver altid løst. også denne. På sigt vil vi bare få den manglende olie fra andre steder hvis ikke der lukkes op fra strædet. Derfor er det et kortsigtet problem aka hump på vejen og jeg vil fraråde at afvige fra langsigtet strategi pga kortsigtede olioproblemer. 🙂