Udbytteaktier.

Udbytteaktier er aktier, hvor selskaberne udbetaler udbytte til deres aktionærer. Udbytter er en af de måder, man kan tjene penge på at eje aktier. Udbytter bliver udbetalt en eller flere gange om året. Her vil vi gennemgå, hvad udbytteaktier er, hvornår du skal eje en aktie for at få del i udbyttet, og hvordan udbytter bliver beskattet.

Kort fortalt:

• Udbytte er en måde, som et selskab kan disponere over et overskud på ved at udbetale en del til aktionærerne. Udbytte er derfor en måde at tjene penge på aktier.

• Udbyttebetalingens størrelse bliver fastsat på selskabets generalforsamling.

• X-dag er den første dag, hvor aktien handles uden ret til udbytte. For at have ret til at modtage udbytte, skal du eje aktien før x-dagen.

• “Direkte afkast” beskriver, hvor stort udbyttet er pr. aktie i forhold til aktiekursen. Tallet vises i procent.

• Typisk vil aktiekursen falde, når udbyttet er blevet udbetalt.
  

Hvad er udbytte?

Et selskab kan vælge at fordele deres overskud på flere måder, én af dem er ved at udbetale udbytte til sine aktionærer en eller flere gange årligt. Danske udbytteaktier udbetaler typisk udbytte årligt, mens amerikanske udbytteaktier ofte udbetaler en gang i kvartalet.

Udbytte er disponering af årets overskud og ikke en gave. Det er ikke noget, som selskaberne deler ud til sine aktionærer for at pleje deres image eller få flere til at interessere sig for en aktie. Udbytte er først og fremmest en måde, hvorpå et selskab kanaliserer en andel af årets overskud til aktionærerne.

Derfor falder aktiekursen, når udbytte udbetales

Mange ser udbytte som noget ekstra. Men det er ikke helt sådan, man bør se på udbytter. For efter et selskab har udbetalt udbytte til sine aktionærer, er der færre penge i kassen. Egenkapitalen i aktieselskabet er blevet mindre, svarende til udbetalingen af udbyttet. Og det betyder, at aktiekursen falder.

Man kan tænke på det, som at selskabet deler ud af sin opsparede kapital. Derfor bliver selskabet mindre værd, når det har udbetalt udbytter. Derfor falder kursen typisk med det, der svarer til udbyttets størrelse.

Udbytteaktier: Vigtige begreber at kende

Når man taler om udbytteaktier, er det vigtigt at kende:

• dagen for generalforsamling: Dagen, hvor udbyttet formelt besluttes. Det er den dag, du senest skal eje aktien for at få ret til udbytte. Du skal eje aktien, når børsen lukker.

• x-dag: Den første dag, hvor aktien bliver handlet uden ret til udbytte. Du skal eje aktien inden x-dagen for at have ret til at modtage udbytte.

• udbyttedagen: Den dag, selskabet udbetaler udbytte. Når udbyttet udbetales, falder aktiekursen typisk. Ofte kan udbyttet ses på din konto nogle dage efter.

• direkte afkast: Et nøgletal, som viser, hvor stort udbyttet er pr. aktie i forhold til aktiekursen. Tallet vises i procent og kan ses under under Om virksomheden for en pågældende aktie på nordnet.dk eller ved at scrolle ned under Oversigt for aktien i appen. Læs mere om direkte afkast

Hvornår skal jeg eje en aktie for at få udbytte?

Reglen for, hvornår du skal eje aktier i et selskab for at have ret til at modtage udbyttet, er faktisk simpel: Du skal eje aktien dagen før x-dagen, altså typisk den dag, selskabet holder generalforsamling (se punkterne ovenfor).

Det er handelsdagen og ikke valørdagen, som er afgørende. Uanset om du køber og sælger aktier frem og tilbage på generalforsamlingsdagen, er det din nettobeholdning ved handelsdagens afslutning, som giver dig ret til at modtage udbytte.

Har du eksempelvis 50 aktier i et selskab, og sælger du 25 af dem på generalforsamlingsdagen, slutter du dagen af med 25 aktier. Du har altså ret til at modtage udbytte på 25 aktier. Det er ligegyldigt, hvornår på generalforsamlingsdagen du køber og sælger.

Udbetaler et selskab løbende udbytte, gælder samme hovedregel: Dagen før udbyttet går fra, handles aktien inklusive udbytte. X-dag er første dag uden ret til udbytte.

Systemet registrerer, om du ejede aktien inden x-dagen, og hvor mange aktier du havde. Du skal altså ikke selv gøre noget.

Hvornår udbetales udbytte?

Udbytte kan udbetales helårligt, halvårligt, kvartalsvist, lejlighedsvist eller ekstraordinært. Det er altså forskelligt fra aktie til aktie. Som eksempel har Novo Nordisk udbetalt både hel- og halvårligt, mens Tryg Forsikring udlodder udbytte pr. kvartal.

Se udbyttekalender for C25 her

De løbende udbytter bliver ikke godkendt på en generalforsamling, men bliver ofte udbetalt i dagene efter kvartalsregnskaberne.

Aktietilbagekøb eller udbytte – forskel i investorpræferencer

En indirekte måde at udlodde udbytte på er, at selskabet bruger en del af sin kapital på at opkøbe selskabets egne aktier. Her modtager du som investor ikke udbyttet direkte, men aktietilbagekøbet skulle gerne have den effekt, at der bliver færre aktier, som værdierne skal blive delt ud på. Alt andet lige skulle aktien derfor langsigtet gerne stige med værdien af aktietilbagekøbet.

Det er forskelligt fra investor til investor, hvad man har af præference. Nogle vil helst have udbyttet i hånden, som de selv kan disponere over. Andre vil gerne have den automatiske ”reinvestering” i selskabet, som et aktietilbagekøb til dels kan siges at være. Man kan ikke ultimativt sige, at det ene er mere rigtigt end det andet. Og nogle selskaber gør begge dele.

Udbetaling eller geninvestering af udbytter?

Udbyttet er typisk tilgængeligt på din konto et par dage efter, det er udbetalt af selskabet. Vi tilbyder ikke automatisk geninvestering af dit udbytte. Vil du udnytte renters rente-effekten, kan du selv vælge at investere de penge, du har fået udbetalt – f.eks. gennem en månedsopsparing, så det udbetalte beløb kan indgå i din næste investering.

Se forskellen: Få mere ud af udbyttet gennem geninvestering

Hvis du investerer i aktier via en fond, ETF eller investeringsforening, kan du se, om udbytterne automatisk bliver geninvesteret eller udbetalt. Hvis der står acc (akkumulerende) i navnet, bliver udbytter automatisk geninvesteret, mens dist (distribuerende) betyder, at udbytter bliver udbetalt til aktionærerne.

Udbytteskat: Hvordan beskattes jeg?

Modtager du udbytter, skal du også være opmærksom på, hvordan de beskattes:

• Udbytter fra danske værdipapirer bliver beskattet som aktieindkomst, når du modtager dem. Derfor bliver der tilbageholdt 27% af beløbet til Skattestyrelsen, inden dit udbytte tilbagebetales til din konto.

• Udbytter fra udenlandske værdipapirer bliver beskattet i henhold til skattesatsen i det land, hvor det udloddende selskab har hjemme. Hvis der er en såkaldt dobbeltbeskatningsaftale mellem det pågældende land og Danmark, bliver udbyttet som udgangspunkt beskattet med 15%. Den resterende beskatning foregår ved den danske skattemyndighed.

Du kan læse mere om skat og investering her

Investeringøkonom: 4 ting, du skal huske om udbytteaktier

Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, følger nøje med i, hvilke selskaber der udbetaler udbytter og hvorfor. Her er fire ting, han mener, du bør være opmærksom på som investor:

1. Konjunkturfølsomhed vs. langsigtede vækstselskaber
   Langsigtet synes jeg, at der er forskel på, hvilke selskaber, der med fordel kan udbetale udbytte, og hvilke, der bør købe aktier tilbage.
   
   Flyver et selskabs indtjening og aktiekurs op og ned i takt med udviklingen i indtjeningen, som er meget konjunkturfølsom, er der en risiko for, at selskabet kommer til at købe aktier tilbage, når indtjeningen er høj, og kurserne boomer. Her vil jeg foretrække udbytte frem for aktietilbagekøb og opfordre selskabet til at stable pengene i sin pengetank, modstå investorpres for aktietilbagekøb og vente på den konjunkturnedgang, som gør det rigtigt at købe mange aktier billigt.
   
   Hvis du omvendt har en virksomhed, som vokser år efter år, giver aktietilbagekøb alt andet lige mest mening. Det er mindre afgørende for investorerne, om du løbende har købt aktier tilbage på kurs 400 eller 450, hvis den løbende indtjening har fået aktiekursen til at stige til 1000.
   
   

2. Rekordresultater er lig rekordudbytter
   Store udbytter trækker store overskrifter. Det er nok ikke så mærkeligt. Kausaliteten er dog ganske simpel og ligetil. Over en længere periode udlodder selskaber i gennemsnit et direkte afkast (udbytte/kurs) på 2-3%. Hvis selskabernes indtjening vokser, er det naturligt, at udbytter bliver rekordstore målt i kroner og øre. 2-3% af et større tal giver en stigende udbetaling og måske rekordstore udbytter. Rekordstore ordinære udbytter er således et eksempel på business as usual, og at bundlinjen vokser i selskaberne.
   
   

3. Vær varsom med det “direkte afkast“
   Investorerne måler det forventede afkast på tværs af aktiver. Et direkte afkast (udbytteafkast i forhold til aktiekursen) på 2-3% lyder måske lavt, men hvis alternativforrentningen er obligationer, som giver et lavere afkast, kan det være attraktivt. Det har været tilfældet til og med 2020, som var kendetegnet ved lave og faldende renter siden finanskrisen.
   
   

4. Pas på ikke at falde i “udbyttegryden“
   Når du måler det direkte afkast, skal du passe på med ikke at falde i udbyttegryden. Det er det ordinære udbytte/tilbagevendende udbytte, som du skal bruge til beregning af dit direkte afkast. Hvis du ikke gør det, ignorerer du den effekt, som udbyttet har på aktiekursen efter udlodningen.
   
   Som eksempel var årets udbytte for Mærsk i 2023 på 4.300 pr. aktie ekstraordinært stort og kom på baggrund af et resultat på 200 mia. kr. skabt af meget høje fragtrater, som Mærsk ikke har nogen indflydelse på. Her er det vigtigt at passe på med at beregne det direkte afkast, som på daværende tidspunkt var 4300/aktiekursen, medmindre du vil antage, at 4300 er det ordinære og tilbagevendende udbytte, og/eller, at aktiekursen ikke falder tilsvarende bagefter. I 2022, som også var et helt fantastisk indtjeningsår, var udbyttet på 2.500. For 2020 og 2021, hvor indtjening og rater var mindre unormale, var udbyttet tilsvarende 150/330 pr. aktie.