Udbytteaktier.

Udbytteaktier er aktier, hvor selskaberne udbetaler udbytte til deres aktionærer. Udbytter er en af de måder, man kan tjene penge på at eje aktier. Udbytter bliver udbetalt en eller flere gange om året. Her vil vi gennemgå, hvad udbytteaktier er, og hvordan de adskiller sig fra andre aktier, hvordan de bliver beskattet, hvornår man skal eje en aktie for at få del i udbytter med mere.

Kort fortalt:

• Udbytte er en måde, som et selskab kan disponere et overskud på ved at udbetale en del til aktionærerne. Udbytte er derfor en måde at tjene penge på aktier.

• Udbyttebetalingens størrelse bliver fastsat på selskabets generalforsamling.

• X-dag er den første dag, hvor aktien handles uden ret til udbytte. For at have ret til at modtage udbytte, skal du eje aktien før x-dagen.

• “Direkte afkast” beskriver, hvor stort udbyttet er pr. aktie i forhold til aktiekursen. Tallet vises i procent.

• Typisk vil aktiekursen falde, når udbyttet er blevet udbetalt.

Hvad er et udbytte?

Et selskab kan vælge at fordele deres overskud på flere måder, én af dem er ved at udbetale udbytte til sine aktionærer en eller flere gange årligt. Danske udbytteaktier udbetaler typisk udbytte årligt, mens amerikanske udbytteaktier ofte udbetaler en gang i kvartalet.

Udbytte er disponering af årets overskud…

… og ikke en gave. Det er ikke noget, som selskaberne deler ud til sine ejere for at pleje deres image eller få flere til at interessere sig for en aktie. Nej, udbytte er først og fremmest en måde, hvorpå et selskab kanaliserer en andel af årets overskud til aktionærerne.

Investorerne er så glade for udbytte, at man måske kan få indtryk af, at udbyttet er noget ekstra. Men det er ikke helt sådan, man bør se på udbytter. For efter et selskab har overført udbyttepenge til investorerne, er der færre penge i kassen. Egenkapitalen i aktieselskabet er blevet mindre, svarende til udbetalingen af udbytte. Og det betyder, at aktiekursen falder.

Derfor falder aktiekursen når der udbetales udbytter

Når et selskab har udbetalt udbytte til sine aktionærer, vil selskabets egenkapital falde. Derfor falder aktiekursen typisk også, efter selskabet har udbetalt udbytter. Man kan tænke på det som, at selskabet deler ud af sin opsparede kapital, og derfor bliver selskabet mindre værd, når det har udbetalt udbytter. Derfor falder kursen typisk med det, der svarer til udbyttets størrelse.

Vigtige datoer for udbytteaktier

Når man taler om udbytteaktier, er disse begreber vigtige at kende:

• Generalforsamlingsdagen: Dagen hvor udbyttet formelt besluttes. Det er den dag, du senest skal eje aktien for at få ret til udbytte. Du skal eje aktien, når børsen lukker.

• X-dag: Den første dag, hvor aktien bliver handlet uden ret til udbytte.

• Udbyttedagen: Den dag, selskabet udbetaler udbytte. Ofte kan udbyttet ses på din konto nogle dage efter.

• Direkte afkast: Et nøgletal, som viser, hvor stort udbyttet er pr. aktie i forhold til aktiekursen. Tallet vises i procent og kan ses i "Nøgletal" for en pågælgende aktie under "Om virksomheden" på nordnet.dk eller ved at scrolle ned under "Oversigt" for aktien i appen. Læs mere her

Hvornår skal jeg eje en aktie for at få udbytte?

Et af de spørgsmål, som igen og igen forvirrer investorerne, er, hvornår man skal eje aktier i et selskab for at have ret til at modtage udbyttet. Reglerne er klare og simple og fortjener en gentagelse: For at få del i udbyttet skal du eje aktien dagen før x-dagen, som oftest er den dag selskabet holder generalforsamling. Det er handelsdagen og ikke valørdagen, som er afgørende. Uanset om du køber og sælger aktier frem og tilbage på generalforsamlingsdagen, er det din nettobeholdning ultimo den dag, som giver dig ret til at modtage udbytte.

Har du således en beholdning på 500 aktier, hvoraf du på generalforsamlingsdagen sælger 250 af dem, slutter du dagen af med 250 aktier. Du har således ret til at modtage udbytte på 250 aktier. Det er ligegyldigt, hvornår på generalforsamlingsdagen du køber og sælger. Det er beholdning ved handelsdagens afslutning, som er afgørende.

Husk, at aktiekursen falder på x-dagen (se eksemplet ovenfor).

Det er ikke sådan, at du pludselig kan blive “snydt” for et udbytte. Systemet har registreret, om du ejede aktien inden x-dagen, og hvor mange aktier du havde. Der kan dog godt gå nogle dage fra udbyttedagen, inden at du kan se udbyttet på din konto.

Udbytter som ikke udbetales årligt

I tillæg til de årlige udbytter er der også selskaber, som løbende udbetaler udbytter. Det kan være halvårligt eller kvartalsmæssigt. Novo Nordisk har betalt både hel- og halvårligt. I enkelte tilfælde er der selskaber, som udlodder udbytte pr. kvartal. Det er Tryg Forsikring et eksempel på.

De løbende udbytter bliver ikke godkendt på en generalforsamling, men bliver ofte udbetalt i dagene efter kvartalsregnskaberne. Også her gælder følgende: Hold selv godt øje. Søg selv information, som selskaberne sender ud. Som ansvarlig investor er selvgjort = velgjort.

Det gælder igen med det løbende udbytte. Dagen før udbyttet går fra, handles aktien inklusive udbytte. Når udbytte er gået fra, falder aktien nogenlunde tilsvarende. Systemet kender dig og finder dig, hvis du har ret til udbytte. Så du skal ikke selv gøre noget aktivt for at få det.

Hovedregel: X-dag fungerer på samme måde med de løbende udbytter som med ordinære udbytter. X-dag = første dag uden ret til udbytte.

Aktietilbagekøb vs. udbytte – forskelle i investorpræferencer

En indirekte måde at udlodde udbytte på er ved, at selskabet bruger en del af sin kapital til at opkøbe selskabets egne aktier. Her modtager du som investor ikke udbyttet direkte, men aktietilbagekøbet skulle gerne have den effekt, at der bliver færre aktier, som værdierne skal blive delt ud på. Alt andet lige skulle aktien langsigtet gerne stige med værdien af aktietilbagekøbet.

Forskellige investorer har forskellige præferencer. Nogle vil helst have udbyttet i hånden, som de selv kan disponere med. Andre vil gerne have den automatiske ”reinvestering” i selskabet, som et aktietilbagekøb til dels kan siges at være. Nogle selskaber gør begge dele. Man kan ikke ultimativt sige, at det ene er mere rigtigt end det andet.

Udbetaling eller geninvestering af udbytter?

Investorer, som gerne vil udnytte renters rente-effekten, kan vælge at geninvestere de udbytter, selskabet udbetaler.

Hvis du investerer i aktier via en fond, ETF eller investeringsforening, kan du se, om udbytterne automatisk bliver geninvesteret eller udbetalt. Hvis der står acc (akkumulerende) i navnet, bliver udbytter automatisk geninvesteret, mens dist (distribuerende) betyder, at udbytter bliver udbetalt til aktionærerne.

Investeringøkonom: Fire ting du skal huske om udbytteaktier

Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, følger nøje med i, hvilke selskaber der udbetaler og udbytter og hvorfor. Han har fire ting, som han mener, man som investor skal være opmærksom på, når det gælder udbytter:

1. Konjunkturfølsomhed vs. langsigtede vækstselskaber
   Jeg synes, der langsigtet er en forskel på hvilke virksomheder, som med fordel kan udlodde, og hvilke, som hellere skal købe aktier tilbage. For et selskab, hvis indtjening og aktiekurs flyver op og ned med udviklingen i indtjeningen, som er meget konjunkturfølsom, er der en risiko for, at selskabet kommer til at købe aktier tilbage, når indtjeningen er høj, og kurserne boomer. Her vil jeg foretrække udbytte frem for aktietilbagekøb og opfordre selskabet til at stable pengene i sin pengetank, modstå investorpres for aktietilbagekøb og vente på den konjunkturnedgang, som gør det rigtigt at købe mange aktier billigt.
   
   Hvis du omvendt har en virksomhed, som vokser år efter år, giver aktietilbagekøb alt andet lige mest mening. Det er mindre afgørende for investorerne, om du løbende har købt aktier tilbage på kurs 400 eller 450, hvis den løbende indtjening har fået aktiekursen til at stige til 1000.
   

2. Rekordresultater er lig rekordudbytter
   Store udbytter trækker store overskrifter. Det er nok ikke så mærkeligt. Kausaliteten er dog ganske simpel og ligetil. Over en længere periode udlodder selskaber i gennemsnit et direkte afkast (udbytte/kurs) på 2-3%. Hvis selskabernes indtjening vokser, er det naturligt, at udbytter bliver rekordstore målt i kroner og øre. 2-3% af et større tal giver en stigende udbetaling og måske rekordstore udbytter. Rekordstore ordinære udbytter er således et eksempel på business as usual, og at bundlinjen vokser i selskaberne.
   

3. Vær varsom med det “direkte afkast“
   Investorerne måler det forventede afkast på tværs af aktiver. Et direkte afkast på 2-3 % lyder måske lavt, men hvis alternativforrentningen er obligationer, som giver et lavere afkast, kan det være attraktivt. Den har været tilfældet til og med 2020, som var kendetegnet ved lave og faldende renter siden finanskrisen.
   

4. Pas på ikke at falde i “udbyttegryden“
   Når du måler det direkte afkast; udbytteafkast i forhold til aktiekursen, skal du passe på med ikke at falde i udbyttegryden. Det er det ordinære udbytte/tilbagevendende udbytte, som du skal bruge til beregning af dit direkte afkast. Hvis du ikke gør det, ignorerer du den effekt, som udbyttet har på aktiekursen efter udlodningen. Eksempler på selskaber, som i 2023 udloddede ekstraordinære udbytter for regnskabsåret 2022, er bl.a. A.P. Møller – Mærsk og Topdanmark.
   
   For Mærsks vedkommende galt det i 2023, at årets udbytte på 4300 pr. aktie var ekstraordinært stort og kommer på baggrund af et resultat på 200 mia. kr. skabt af meget høje fragtrater, som Mærsk ikke har nogen indflydelse på. Men her er det vigtigt at passe på med at beregne det direkte afkast som på daværende tidspunkt var 4300/aktiekursen. Medmindre du ville antage, at 4300 er det ordinære og tilbagevendende udbytte, og/eller at aktiekursen ikke falder tilsvarende bagefter. I 2022, som også var et helt fantastisk indtjeningsår, var udbyttet på 2500. For 2020 og 2021, hvor indtjening og rater var mindre unormale, var udbyttet tilsvarende 150/330 pr. aktie.

Hvordan beskattes udbytter?

Modtager du udbytter, skal du også være opmærksom på, hvordan de beskattes:

• Udbytter fra danske værdipapirer bliver beskattet som aktieindkomst, når du modtager dem. Derfor bliver der tilbageholdt 27% af beløbet til Skattestyrelsen, inden dit udbytte tilbagebetales til din konto.

• Udbytter fra udenlandske værdipapirer bliver beskattet i henhold til skattesatsen i det land, hvor det udloddende selskab har hjemme. Hvis der er en såkaldt dobbeltbeskatningsaftale mellem det pågældende land og Danmark, bliver udbyttet som udgangspunkt beskattet med 15%. Den resterende beskatning foregår ved den danske skattemyndighed.

Du kan læse mere om skat og investering her