Jeg kan godt afsløre, at det ikke kommer til at fungere på samme måde for mine børn. Hvis de altså stadig gider at lytte til deres mor, når de bliver teenagere.

Katrine Korning Andersen

Hej! Jeg arbejder som investeringscoach i Nordnet Danmark.
Her bruger jeg min egen erfaring og nysgerrighed til at gøre investering mere forståeligt og relaterbart. Jeg brænder især for at få nye investorer i gang – f.eks. gennem webinarer og til fysiske events. Derudover er jeg også mor til to dejlige børn, der går i skole og i børnehave.

Der er stor forskel på beløbsstørrelserne på de pengegaver, der om et øjeblik lander i hænderne hos mange unge konfirmander. Men beløbet er ikke afgørende, når vi skal hjælpe de unge godt i gang. Det er tilgangen derimod.

Vi kan nemlig se på vores data, at flere unge end nogensinde starter med at investere. Interessen er i den grad til stede, men vi har en opgave i at hjælpe og vejlede de unge med de rette spørgsmål. Også de spørgsmål som kunstig intelligens muligvis ikke stiller.

Husk planen og de gode spørgsmål

Spørgsmålene er grundlaget for den plan, den unge skal investere med. Det er i min optik vigtigt, at det ikke er noget, en forælder beslutter (eller svarer på). Eller et andet familiemedlem eller nær relation bare gør på vegne af den unge. Investeringerne skal laves med den unge. På den måde kan de selv lære – og derfor skal den unge også være med til at svare på følgende.

1. Hvad vil du bruge dine investerede penge til? Et indskud til en lejlighed, når du en dag skal flytte hjemmefra, en længere rejse, eller er formålet at få penge til at vokse på lang sigt?
2. Hvornår skal du bruge de investerede penge igen? En tommelfingerregel er, at jo længere tid der er til, at man skal bruge de investerede penge, jo højere risiko kan man typisk tåle at tage.
3. Hvilken type investor er du? Sagt med andre ord: Hvor meget tid vil du bruge, og interesserer det dig? Aktier kræver typisk mere tid og opmærksomhed, hvor investeringsfonde i højere grad kan passe sig selv.
4. Bonusspørgsmål til unge: Benytter den unge sit personfradrag (f.eks. ved et fritidsjob)? Det er afgørende for kontotypen, og dermed for, hvor meget afkastskat man skal betale

De seneste mange år har det globale aktiemarked givet 7-8% i gennemsnitligt afkast om året. Nogle år har givet negativt afkast, mens andre år har givet positivt. Derfor er investering ikke noget, man bliver hurtigt rig på, men derimod beregnet til opsparing på den lange bane.

Kontotyper: Personfradrag er vigtigt!

Inden din teenager er helt klar til at investere, skal kontotypen også være på plads. Hos os har vi to muligheder, hvis børnene skal have fri mulighed for at trække pengene ud, når de vil, mens du hos din bank også kan se mod børneopsparingen.

Tabel 1: Overblik over kontotyper. Kilde: Nordnet

Hvis indskudsgrænserne på børneopsparingen ikke er udnyttet, kan I overveje at starte der en investering der – medmindre I som forældre/bedsteforældre har en plan om at gøre det løbende.

Ellers afhænger valg af kontotype af, om den unge bruger sit personfradrag, som i år (2026) er på 54.100 kroner. Hvis barnet ikke bruger personfradraget gennem sit frikort (fritidsjob) eller andet, ville jeg starte på et aktiedepot. Her kan man investere i investeringsfonde, der bliver beskattet som kapitalindkomst, og dermed kan man benytte personfradraget til at undgå at betale skat.

Hvis den unge eksempelvis går med aviser eller arbejder i den lokale bager, vil jeg derimod kigge mod aktiesparekontoen. Her får man lavere beskatning (17% i stedet for 27 eller 42%). Skatten bliver trukket hvert år, så den unge har også et godt overblik over, hvad der står på kontoen og kan ikke lave fejl ift. skat.

Eksempel: 30.000 kroner, der skal bruges om 10 år

Med praksis på plads kan vi bevæge os lidt videre. Hvis mine børn havde været så priviligerede, at de stod med 30.000 kroner efter deres konfirmation, ville jeg gribe det an på følgende måde:

1. Hvad skal pengene bruges til? Svar: At få pengene til at vokse på lang sigt
2. Hvornår skal pengene bruges igen? 10 år
3. Hvilken type investor er du? Interesseret, men ikke villig til at læse nyheder og holde sig opdateret med regnskaber mm.
4. Bruger barnet sit personfradrag? Ja, den unge har et fritidsjob.

I det tilfælde ville jeg foreslå mit barn at investere med høj risiko, da tidshorisonten tillader det, og formålet er at få pengene til at vokse. Da interessen er til stede, ville jeg tale med min teenager om, hvad han/hun tror på: Vil kunstig intelligens blive større, er bæredygtig energi vejen frem, eller er der en særlig interesse, som min teenager har og tror på?

Da den unge har et fritidsjob, vil jeg ikke se mod aktiedepotet, men derimod en aktiesparekonto. På en aktiesparekonto bliver alt skat trukket årligt (lagerprincippet), og alle ETF’er bliver også beskattet efter lagerprincippet. Derfor synes jeg, at ETF’er er oplagte til netop aktiesparekontoen – også grundet deres lave, årlige omkostninger. Her ville jeg eksempelvis foreslå at placere en stor del af pengene i en bred, global ETF baseret på aktier samt eksempelvis 10% i en ETF, der investerer i den tendens/interesse, som min teenager sætter sin lid til.

Eksempel 2: 5.000 kroner, der skal bruges om 5 år

Jeg stod selv med 3.500 kroner i pengegaver, da jeg blev konfirmeret. I dag kunne det godt svare til 5.000 kroner, hvis vi medregner inflation. Som jeg indledte med, så er beløbet ikke afgørende, men det er spørgsmålene:

1. Hvad skal pengene bruges til? Et kørekort
2. Hvornår skal pengene bruges igen? 5 år
3. Hvilken type investor er du? Ikke så interesseret.
4. Bruger barnet sit personfradrag? Nej

I eksemplet her er tidshorisonten og beløbsstørelsen en anden, og derudover bliver personfradraget via et frikort ikke brugt på et fritidsjob.

Her ville jeg se mod et aktiedepot, hvor personfradraget kan bruges. Reelt set betyder det, at man kan bruge fradraget til at modregne sit afkast, hvis man investerer i noget, der bliver beskattet som kapitalindkomst. Jeg ville igen tale med den unge om interesser og tendenser, han/hun tror på. I dette tilfælde har den unge ikke som sådan en holdning, så derfor ville jeg tale om en global investeringsfond som det gode grundlag.

Da beløbet er mindre betyder omkostningerne mere, da de ligger fast. Til gengæld kan man ved at investere med en månedsopsparing komme uden om købsomkostninger/købskurtage. Derfor ville jeg overveje at sætte en månedsopsparing op, der over de næste fem måneder investerer 1.000 kroner i en global investeringsfond, der bliver beskattet som kapitalindkomst og efter lagerprincippet. På den måde bliver skatten afregnet hvert år, og det er smart, når vi gerne vil bruge personfradraget.

Alle er startet et sted

Og husk så på: Ingen kan det hele fra start. Der er meget at lære, og selvom unge i dag er hurtigere end aldrig før til at lære at bruge digitale platforme som vores, så er der fortsat mange begreber, der skal læres og tages stilling til. Hvis der er noget, jeg endnu ikke er kommet omkring, så stil endelig dit spørgsmål nedenfor, og så skal jeg gøre mit bedste for at få det besvaret.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

I weekenden blev skatten på din aktiesparekonto nemlig trukket, og i mandags havde du mulighed for at indbetale skatten. Det har jeg skrevet mere om her:

Nå, lad os springe ud i det!

Har du et spørgsmål, du gerne vil have svar på, så spørg vores brevkasse. Vi svarer på alt om privatøkonomi eller investering, du kan læse meget mere via knappen her:

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Selvom der ikke findes noget rigtigt eller forkert svar på dette spørgsmål, har vi alligevel besluttet at forsøge at besvare det ved at bede fire af vores eksperter komme med deres bud på præcis det spørgsmål.

Husk, at dette ikke skal betragtes som investeringsrådgivning. Alle bør altid træffe deres egne investeringsbeslutninger. Her er de fire investeringseksperters svar:

Katrine Korning, Investeringscoach i Nordnet Danmark

90% – Global indeksfond med gearing

Jeg er ikke en “aktienørd”. Misforstå mig ikke, jeg elsker aktiemarkedet og investering generelt, men jeg er ikke typen, der følger alle årsrapporter og nøgletal fra virksomheder. Derfor ville jeg, for langt størstedelen af mine penge, vælge en passiv strategi, hvor mine investeringer følger et indeks, frem for at forsøge at ‘cherry picke’ enkeltaktier, regioner eller industrier.

Der er masser af muligheder inden for globale indeksfonde, men jeg ville vælge en, der giver mig en lille smule ekstra risiko og dermed potentielt afkast, gennem en lille smule gearing, når nu min investeringshorisont er lang – mere end 10 år.

10% – Tematiske ETF’er

For de resterende 10% ville jeg investere i to eller tre ETF’er med et tema, jeg tror vil være i vækst i den nærmeste fremtid. Det er helt med vilje, at dette er et mindre beløb. Men investering er også noget, jeg synes er spændende, og som giver mig mulighed for at blive ved med at lære om verden og økonomierne. Derfor vil en del af grunden til, at jeg vælger disse tematiske ETF’er være, at det giver mig mulighed for at følge nogle sektorer og lære om dem. Det kunne være i guldproducenter, minedrift eller sjældne metaller – eller måske i kvantecomputere eller krypto.

Ara Mustafa – Investeringscoach i Nordnet Sverige

Jeg ville investere mine penge i aktier. Jeg er en investor, der generelt har høj risikovillighed. Den portefølje, jeg beskriver her, har høj risiko og vil kræve en ganske lang tidshorisont (+10 år), men jeg er ung og kan give det den tid, det kræver.

35% – Emerging Markets

Jeg har en stærk tro på økonomierne i Asien generelt og særligt de sydøstasiatiske. De har en stor, ung og veluddannet befolkning. I denne region vil jeg forsøge at finde aktier inden for tech-industrien, der har en teknologisk pipeline, der gør dem i stand til at indfange væksten langt ud i fremtiden.

30% – USA

USA er – og vil fortsat være – centrum for tech og innovation i de kommende år. Her forsøger jeg at finde virksomheder inden for flere tech-sektorer, men primært educational-tech og financial-tech. Disse undersektorer oplever en enorm vækst, og mange virksomheder har ramt et vendepunkt og konverterer væksten til stadig større Free Cash Flow-marginer. På lang sigt bør det kunne hjælpe med at drive aktiekurserne op, selvom de kan være højt prissat allerede.

30% – Europa

I Europa vil jeg lede efter en bred blanding af aktier. Nogle vil være inden for medicinal-tech, men også aktier der slet ikke er i tech-branchen. Årsagen er, at mange virksomheder i Europa, der ikke er tech-virksomheder, har lave værdiansættelsesmultipler på trods af stabile indtjeninger. Det betyder ofte, at jeg kan finde aktier med en god udbytteprocent, der stadig har plads til at geninvestere størstedelen af deres indtjening i forretningen.

5% – Andre

Den sidste lille del af pengene ville jeg investere i andre typer aktiver som f.eks. råvarer og kryptovalutaer.

Else Sundfør, opsparingsøkonom i Nordnet Norge

Hvis nogen gav mig 100.000 kr. og sagde: “Start din drømmeportefølje fra bunden”, hvad ville jeg så gøre? Tja, jeg er ikke typen, der genopfinder den dybe tallerken, så min opskrift er enkel, global og med kun et strejf af den berømte norske risikovillighed.

40% – Global indeksfond med lidt gearing

Jeg ville starte med at placere 40% i en global indeksfond med en smule gearing. Hvorfor? Det globale indeks har historisk set præsteret fantastisk, og ærligt talt – hvorfor forsøge at være klogere end markedet? Hvis du har en lang tidshorisont, kan lidt gearing virkelig booste dit afkast, så længe du er forberedt på nogle bump på vejen. Verden bliver ved med at dreje rundt, teknologien vil fortsætte med at udvikle sig, og markederne (selvom de er ustabile til tider!) har vist en tendens til at stige, hvis du zoomer langt nok ud.

30% – Nordiske aktier eller fonde

Dernæst ville jeg placere 30% i nordiske aktier – eller endnu nemmere, en bred nordisk aktiefond. Vidste du, at det nordiske marked faktisk har overgået det globale indeks over de seneste 55 år? Nogle gange behøver du ikke lede længere end din egen baghave efter store investeringsmuligheder. Desuden er Norden fuld af innovative, solide virksomheder med lav korruption og ret overskuelige reguleringsmæssige markeder.

20% – Tech-fond med lave omkostninger

Jeg er teknologioptimist. Derfor skal 20% placeres i en global teknologifond med lave omkostninger. At vælge individuelle tech-aktier kan føles lidt som en gætteleg, og jeg har desværre ikke en krystalkugle, der kan fortælle mig, hvilke virksomheder der overlever det næste årti eller to. Så hvorfor ikke lade en tech-indeksfond diversificere tech-eksponeringen for mig? Det er billigere, enklere – og langt mindre stressende, når aviserne skriver om “AI-panik”.

10% – Krypto (bare for sjov)

Sidder du ned? De sidste 10% går til eksponering mod kryptovalutaer via en ETF. Jep, et lille “krydderi” til porteføljen. Jeg tror virkelig, at krypto har en rolle at spille i fremtidens finansielle landskab – hvis ikke andet, er det en god samtalestarter til den næste firmafest. Det er risikabelt, og det kan være volatilt, men en lille bid kan give stort afkast, hvis du har tiden på din side og ikke ligger søvnløs over, at kurserne kan gå meget op og ned.

Denne portefølje læner sig bestemt mod højere risiko og er absolut ikke noget for alle. Men med en lang nok tidshorisont, diversificeret eksponering og nerverne til at ride de barske perioder igennem, er det en blanding, der lader pengene arbejde hårdt i mange dele af verden – samtidig med at investering holdes sjovt og interessant. Bare husk: hav en plan, diversificer, og invester ikke mere, end at nerverne kan holde til, at kurserne tager en rutsjetur!

Jasmin Hamid, opsparingsøkonom i Nordnet Finland

Da jeg begyndte at investere, så jeg lidt ned på fondsinvestering. Jeg troede, ‘rigtige investorer’ var dem, der fulgte mange selskaber nøje og investerede i enkeltaktier. Men sådan ser jeg slet ikke på det længere. For vælger man i stedet at investere i en fond, har man en veldiversificeret portefølje fra dag ét.

60% – Globale fonde

Jeg ville starte med at placere 60% af pengene i fonde, som kunne udgøre porteføljens hjørnesten. Jeg ville sandsynligvis vælge en global fond eller en, der fokuserer på USA og Europa. Jeg vil gerne sørge for tidsmæssig diversificering, så jeg ville først placere en del af pengene i en billig global obligationsfond. Derefter ville jeg så automatisere investeringerne via en månedsopsparing i mine valgte indeksfonde. Jeg lever i mine travleste år, og hverdagen er ret fyldt med arbejde og små børn. Derfor ønsker jeg ikke konstant at skulle træffe aktive investeringsbeslutninger. Derudover er månedsopsparingen meget omkostningseffektiv.

30% – Fornuftige enkeltaktier

Jeg ville reservere omkring 30% til fornuftige enkeltaktier. Med fornuftige mener jeg selskaber, der har vist stabile resultater over lang tid, og som har en veletableret position i markedet og i deres sektor.

10% – For-sjov-investering

Derudover kunne 10% af porteføljen være ‘for-sjov-investering’ eller ‘legepenge’-pulje. Dette beløb ville gøre det muligt at afvige fra den disciplinerede investeringsplan og have lidt sjov.

Hvad ville du gøre?

Vi håber, at eksemplerne har været inspirerende at læse. Fortæl os gerne i kommentarfeltet nedenfor, hvordan du ville investere, hvis du startede forfra i dag?

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Der er særligt tre punkter, som er vigtige for alle investorer at overveje, inden året rinder ud.

1. Få det maksimale ud af dine pensionsindbetalinger

Har du udnyttet årets muligheder for at indbetale til din pension? Både ratepension og aldersopsparing har attraktive beløbsgrænser, der enten kan sikre dig et skattefradrag eller en fuld udnyttelse af de fremtidige, skattefrie udbetalinger. For både ratepension og aldersopsparing er indbetalingsgrænserne årlige.

Ratepension:

• Indbetalinger giver et skattefradrag.
• Du kan maksimalt indbetale 65.500 kr. i 2025.
• Mange vælger at indbetale op til grænsen for at opnå det maksimale fradrag inden årets udgang.

Aldersopsparing:

• Her er der ikke fradrag ved indbetaling, men udbetalingerne er skattefrie.
• Grænsen for 2025 er 9.400 kr. årligt (bemærk, at hvis du har syv år eller mindre til folkepensionsalderen, er indbetalingsgrænsen markant højere).
• Har du indbetalt mindre end årets maksimum, kan du stadig nå at indbetale det resterende beløb. Det sikrer, at du får udnyttet årets grænse fuldt ud.

Tjek, hvor meget du har indbetalt til din pension, og lav eventuelle manglende indbetalinger til din konto hos os, så pengene står der senest 30. december kl. 16.00.

2. Realisér tab, og spar penge i skat

Har du aktier i dit almindelige aktiedepot, der er faldet i værdi? Ved at sælge dem før nytår kan du bruge tabet til at reducere den skat, du ellers skulle betale af årets gevinster. Aktietab kan nemlig modregnes i dine realiserede aktiegevinster og udbytter.

Eksempel på salg med tab:

• Du har solgt aktie 1 med en gevinst på +20.000 kr., som skal du betale skat af.
• Du ejer aktie 2, som er faldet i værdi med -15.000 kr., men endnu ikke solgt.

Hvis du sælger aktie 2 før nytår, kan tabet modregnes aktie 1’s gevinst. Din skat vil dermed kun blive beregnet ud fra en samlet gevinst på 5.000 kr. (20.000 kr.-15.000 kr.).

Tjek dit aktiedepot. Sælger du aktier med kursfald før årsskiftet, kan det give dig en mærkbar lavere aktiebeskatning.

3. Udnyt indskudsloftet på din aktiesparekonto

Aktiesparekontoen er en populær konto, hvor dit afkast kun beskattes med 17%. Det kan derfor være værd at overveje at få mest muligt ud af kontoen ved at indbetale op til indbetalingsloftet.

Indbetalingsloftet for en aktiesparekonto er 166.200 kr. i 2025. Har du ikke indbetalt op til loftet på din aktiesparekonto, kan du indbetale forskellen på din saldo d. 31/12-2024 og de 166.200 kroner.

Eksempel: Var værdien af din aktiesparekonto 120.000 kr. ved årsskiftet, kan du indbetale de resterende 46.200 kr. for at komme op på det maksimale indskudsloft. Det kan du gøre, selvom din aktiesparekonto er steget i værdi til eksempelvis 180.000 kr. her medio december 2025.

I 2026 bliver loftet på aktiesparekontoen hævet til 174.200 kr.

Hvis du har spørgsmål eller andet, du er i tvivl om, er du mere end velkommen til at kommentere nedenfor. Så vil jeg forsøge at svare dig hurtigst muligt. Rigtig god jul og godt nytår til dig og dine!

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Obligationer er kendt for at give stabilitet i porteføljen, men mange overser, at de faktisk også kan give et interessant afkast. Derudover kan de være et attraktivt alternativ til kontanter på kontoen.
Her er en kort intro til obligationsverdenen.

Peter Emil Bundgaard Mondrup

Daglig leder af Maj Invests Makro & Research Team. Peter beskæftiger sig med global økonomi og særligt effekterne på finansmarkedet. Hovedfokus er både nye og langsigtede tendenser på finansmarkedet, samt hvordan man sammensætter en solid investeringsportefølje.

Hvad er obligationer?

Når man investerer i en obligation, er det på sin vis det samme som at give et lån. Køber man en dansk statsobligation, låner man dermed penge til den danske stat. De fleste obligationer betaler en fast årlig kuponrente og udløber på et kendt tidspunkt (f.eks. om 5 år) til en kendt kurs (ofte kurs 100). Man får altså sin investering plus/minus kursændringen på obligationen tilbage, mens man undervejs har fået kuponrenten udbetalt.

Hvis man køber en obligation og holder den til udløb, kender man på forhånd afkastet over hele perioden, det kalder man den effektive rente. Det er en stor fordel i forhold til aktieinvesteringer, hvor afkastet er svært at forudsige. Undervejs kan kursen på obligationen dog ændre sig. Kursen er det, man kan få for sin obligation i markedet, og sælger man obligationen før udløb, får kursudviklingen betydning for afkastet – det kan blive både højere og lavere end den effektive rente. Men det gælder kun, hvis man sælger, før obligationen udløber. Kursudviklingen påvirkes af renteudviklingen på obligationsmarkedet: Stiger markedsrenten, falder kursen på eksisterende obligationer – og omvendt.

Eksempel – du køber en 5-årig obligation med en fast kuponrente på 4 pct.

Udarbejdet af Maj Invest. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Hvis obligationen beholdes i fem år, får man 4 pct. i årlig rente, hvilket i dette tilfælde svarer til 4.000 kr. Over hele perioden er afkastet 20 pct. eller 20.000 kr.

Hvilke obligationer kan man købe?

Der findes flere forskellige typer af obligationer, som hver især har forskelligt afkastpotentiale og forskellig risiko. Her er en grov opdeling:

Stats- og realkreditobligationer
Obligationer i højt ratede lande som Danmark, Tyskland og USA. Her er der ingen tvivl om, at landene kan betale renter og lånet tilbage. På trods af dette kan kursen svinge på baggrund af bevægelser i markedsrenten, men udsvingene er langt mindre end på aktiemarkedet. Danske realkreditobligationer anses også som meget sikre.

Virksomhedsobligationer (kreditobligationer)
Private virksomheder har også brug for at låne penge. Derfor kan du købe obligationer udstedt af f.eks. Novo Nordisk eller Danske Bank. Virksomhedsobligationer anses oftest for at være mere risikofyldte, da risikoen for konkurs er til stede, det kaldes kreditrisiko. Derfor er kuponrenten også højere end på højt ratede stats- og realkreditobligationer. Ligesom for stats- og realkreditobligationer kan kursen på virksomhedsobligationer svinge og påvirke afkastet, hvis man ikke holder dem til udløb.

Obligationer i udviklingslande (obligationer fra nye markeder)
Udviklingslande har typisk lavere BNP pr. capita, men højere vækst og inflation sammenlignet med f.eks. Danmark. Området spænder bredt – fra lande som Polen til Brasilien. Kuponrenten er derfor højere end på danske statsobligationer, men risikoen for misligholdelse er også større.

Overordnede typer af obligationer

Udarbejdet af Maj Invest.

Hvorfor er obligationer interessante i porteføljen?

Obligationer er en interessant byggeklods til din portefølje af flere årsager:

Risikospredning:
Den samlede risiko i en portefølje falder, når man inkluderer flere forskellige investeringer, som ikke svinger perfekt i takt. Har man allerede aktier, kan tilføjelsen af obligationer alene mindske risikoen.
Samtidig viser historiske data, at sikre obligationer i mange tilfælde stiger i værdi, når aktier falder. De fungerer derfor som en stødpude, når der er uro på aktiemarkedet. Virksomheds- og EM-obligationer falder dog typisk sammen med aktier, men i mindre omfang.

Stabile og forudsigelige afkast:
Aktieafkast er svære at forudsige. Obligationsafkast er væsentlig nemmere. Holder man en obligation til udløb, kender man afkastet på forhånd. Investering i en obligationsforening ligger over tid tæt på den effektive rente, porteføljen havde ved investeringstidspunktet.

Fornuftige afkast:
Højt ratede statsobligationer giver 3–4 pct. årligt. Højt ratede virksomhedsobligationer giver omkring 5 pct., og lavere ratede obligationer kan give 7–8 pct. Ved at blande forskellige obligationstyper opnår man fornuftig risikospredning og et afkastpotentiale, der ikke ligger langt under det langsigtede aktieafkast.

Et godt supplement til kontanter
Obligationer kan også være et supplement til kontanter på en bankkonto – men med væsentligt større afkastpotentiale. På en bankkonto får man typisk en lav, variabel rente, som ofte ligger under obligationsrenterne på korte stats- og realkreditobligationer. Til gengæld kan pengene hæves frit. Har man kontanter, som man ikke skal bruge de næste 2–3 år, kan det – afhængigt af risikovillighed – give mening at investere dem i obligationer med kort løbetid. Kuponrenten vil her være højere end bankrenten, og kursudsving på korte obligationer er minimale. Med de rette obligationer er risikoen næsten den samme som ved at have pengene stående i banken, men renten er højere.

Eksempel – 100.000 kr. placeret på en bankkonto eller i korte obligationer

Note: Renten på en bankkonto er indlån i Danske Bank under 500.000 kr. på 0,15 pct. Renten på stats- og realkreditobligationer er fra Rådet for afkastforventninger på 2,8 pct. Kilder: Danske Bank og Rådet for afkastforventninger. Udarbejdet af Maj Invest. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Hvad kan du få i afkast?

Den effektive rente varierer fra område til område. Tommelfingerreglen er: jo højere effektiv rente, desto højere risiko. Husk, at afkastet kan variere fra den effektive rente, hvis kursen på obligationen ændrer sig, og man sælger før udløb.

Stats- og realkreditobligationer:
• 3–4 pct. i effektiv rente.

Virksomhedsobligationer:
• Den sikre del: ca. 5 pct.
• Den mere risikable del: 7–8 pct.

Emerging markets-obligationer:
• 5–10 pct.

Som ved al anden investering giver det god mening at blande områderne. På den måde kan man opbygge en obligationsportefølje med en effektiv rente på 4–5 pct. og holde risikoen nede.

Sådan kan du købe obligationer

Handel med enkeltobligationer i Nordnet: Hvis du handler for over 250.000 kr., kan du investere i enkeltobligationer ved at kontakte vores mæglere på 70 20 66 85 (tast 2). Se inspiration til obligationer her, og find flere investeringsmuligheder inden for både realkredit- og statsobligationer på nasdaq.dk.

Bemærk: Du skal gennemføre en videnstest, inden du kan investere i enkeltobligationer.

Som privat investor kan du også vælge at handle obligationer via en investeringsforening. Her får du nemt adgang til enten specifikke områder i obligationsmarkedet eller en bred portefølje med god risikospredning.

Denne artikel er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S, cvr-nr. 28 29 54 99 (”Maj invest”) og er markedsføring. Maj Invest A/S udbyder alene artiklen som en informationskilde til læseren. Informationerne i artiklen er ikke et tilbud om eller en opfordring til køb/salg af værdipapirer, valuta eller anden finansielt instrument. Artiklen er ikke investeringsrådgivning og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i artiklen kan ikke erstatte juridisk, regnskabsmæssig, skattemæssig eller anden professionel individuel rådgivning, og Maj Invest opfordrer læsere af artiklen til at søge professionel rådgivning, før der træffes beslutninger eller foretages dispositioner. Artiklen er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest finder troværdige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for artiklens rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af artiklen, herunder eventuelle tab. Invest og dets moderselskab samt medarbejdere i Maj Invest kan udføre forretninger, etablere, afslutte, ændre eller have positioner i værdipapirer, valuta, finansielle instrumenter, som er omtalt i artiklen. Maj Invest kan endvidere udføre investerings- eller porteføljerådgivning for kunder, som kan være omtalt i artiklen, f.eks. Investeringsforeningen Maj Invest. Maj Invest har samarbejdsaftale med Investeringsforeningen Maj Invest, og Maj Invest honoreres herfor. Vurderinger i artiklen er baseret på skøn og forudsætninger. En investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt, valutaudsving eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i artiklen forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.

Hos Nordnet investerer flere end 600.000 danskere i alle aldre. Flest investorer har vi i aldersgruppen 26-35 år, mens det er de ældre over 76 år, der sidder på de største formuer. Men hvad ved vi ellers om dem, der investerer?

Forældre investerer for og med deres børn

Hvis vi tager tallene fra en ende af, kan vi se, at den gennemsnitlige formue mellem de 0-17-årige og de 18-25-årige kun er 17.751 kroner. At børn og unge unge i gennemsnit har investeret 41.869 kroner på deres investeringskonti er et tegn på, at flere forældre er bevidste om, hvor vigtigt det er at investere på vegne af eller sammen med deres børn.

Når børn tidligt lærer om investering og får indsigt i, hvordan deres penge kan arbejde for dem, opbygger de et solidt fundament for økonomisk forståelse i fremtiden. Det er en udvikling, vi er meget glade for at se. Vores data viser faktisk, at antallet af forældre, der investerer sammen med deres børn hos os, næsten er tidoblet siden 2015.

Formuen stiger med alderen

Forskellene i formuerne bliver dog større, når vi ser på de 18-25-årige og de 26-35-årige; her har sidstnævnte 63,2 % mere investeret. Aldersgruppen af 26-35-årige er den største gruppe i Nordnet og udgør 25,9 % af vores samlede antal kunder. I denne gruppe har vi mange investorer, der både er færdiguddannede og arbejder fuldtid; derfor sker der naturligt et stort spring i formuen i forhold til de 18-25-årige.

Figur 1: Gennemsnitlig formue fordelt på alder.
Kilde: Nordnets egne data pr. 22. oktober 2025. Tallene vises som egenkapital på din profil og inkluderer pension.

Forskel mellem kønnene

Jo ældre vi bliver, desto mere begynder mændenes formue at stige i forhold til kvindernes. I aldersgruppen 36-45 år er mændenes formue hele 91 % større end kvindernes – og når alderen hedder 46-55 år, er forskellen mere end det dobbelte, nemlig hele 110 %. Der er dog flere og flere kvinder der investerer, og andelen af kvindelige investorer i Nordnet næsten fordoblet gennem de seneste 10 år. På nuværende tidspunkt har vi en procentfordeling på cirka 64/36 i mændenes favør. Kvindernes andel er dog vokset hvert år, hvilket vi ser som en positiv tendens.

De fleste starter med aktier

For både mænd og kvinder gælder det, at investering i aktier typisk er den første og største investering, de foretager sig på deres første handelsdag. Kvinder er dog bedre til at fordele deres investeringer på forskellige aktiver, når de investerer første gang – her er det især fonde, der adskiller kønnene.

Figur 2: Investeringstendensen hos mænd og kvinder. Bemærk, at tallene ikke giver 100%, da man kan være repræsenteret i flere grafer på samme tid.
Kilde: Nordnets egne data. pr. 22. oktober 2025.

De ældre dominerer – både på antal handler og formue

Det er måske overraskende for nogle, at det er de ældre, der investerer mest. Ud over at være de mest aktive investorer målt på årlige antal handler, har folk over 76 år sparet suverænt mest op – med en gennemsnitlig formue på hele 1.562.296 kroner. Denne udvikling kan formentlig skyldes, at man har arbejdet i mange år, at lønnen stiger med alderen, og at man, når børnene er flyttet hjemmefra, kan lægge endnu flere penge til side til opsparing og investering. De ældre kan desuden have pensionsopsparinger stående, der er blevet indbetalt til over lang tid, hvilket også tæller med i opgørelsen her.

Tallene viser også en tydelig sammenhæng mellem alder og antal værdipapirer i porteføljen: Jo ældre man bliver, jo flere værdipapirer ejer man typisk. En del af forklaringen er, at ældre investorer oftere placerer deres penge i enkeltaktier. Ved at sprede risikoen over forskellige selskaber og sektorer kan man mindske udsvingene i sin portefølje – hvis man altså foretrækker ikke at investere i investeringsfonde. Vores tal viser faktisk, at de 10 mest populære værdipapirer hos folk over 70 år alle er enkeltaktier, mens de 0-25-åriges porteføljer overvejende består af fonde, ETF’er og investeringsforeninger.

Figur 3: Så mange værdipapirer har andre på din alder.
Kilde: Nordnets egne data pr. 22. oktober 2025.

Hvis du gerne vil lære mere om at investere, kan du finde masser af lærerigt indhold i Nordnet Academy. Mangler du inspiration til din næste investering, kan du tage et kig på vores helt nye inspirationsliste, der viser, hvad andre kunder holder øje med lige nu.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

De unge udgør en stor del af Nordnets kunder. Faktisk er 15 procent af alle vores kunder mellem 18 og 25 år. Det synes jeg er et stort tal – især med tanke på, at man som 18-årig selv skal oprette sig som kunde hos Nordnet. For hvor lærer de unge egentlig om investering, når man ikke bliver introduceret for det i uddannelsessystemet? Og hvilken betydning har det for, hvordan de unge starter? Det synes jeg, vores besøg på snart 100 gymnasieklasser i hele landet understreger meget godt.

Jonas Melander Hammer

Hej! Jeg arbejder som pressechef i Nordnet Danmark.
Jeg har efterhånden investeret i en håndfuld år, men selvom jeg beskæftiger mig med investering hver eneste dag, har jeg stadig masser at lære. Én ting har jeg dog lært – investering behøver ikke være svært.

Det er nemlig de samme spørgsmål, vi støder på igen og igen. Det burde i sig selv være årsag nok til, at debatten aldrig forstummer. For vi ved altså, at de unge gerne vil investere. Men vi ved også, at de mangler viden.

Da vi tidligere i år lavede Investeringsundersøgelsen 2025, svarede 84 procent af alle, at de selv havde tillært sig viden om investering. Og hvordan sikrer vi så, at den viden er rigtig? At man ikke ender i kløerne på de lidt for hurtige Instagram-typer? Jeg tror sagtens, vi som samfund kan løfte den opgave der unægteligt ligger i at klæde vores unge godt på. Den undervisning kunne jeg selv have brugt.

Hvad spørger de så om?

Må man investere i aktier i vores alder?
Hos Nordnet kan man investere allerede fra, man bliver født. Eller, det er så alligevel ikke helt rigtigt. For er man under 18 år, skal man have det, der hedder et depot for mindreårige.

Det betyder, at ens forældre skal oprette kontoen på ens vegne – og at man ikke selv kan hverken købe eller sælge aktier. Til gengæld kan man sagtens være med til at investere. Faktisk kan det være en rigtig god måde at tale med sine forældre eller sit barn om netop investering – eller økonomi. Vores investeringscoach Katrine Korning Andersen har tidligere skrevet en god artikel om, hvordan hun gør netop det.

Når man så til gengæld fylder 18 år, kan man investere i lige dét, man har lyst til. Her får man nemlig adgang til sit eget depot.

Det er så desværre her, vi ser en ærgerlig tendens. For når man selv skal tage stilling til, hvorvidt man vil investere, ser vi en stor overvægt af mandlige kunder. Blandt de 18-25-årige er 71% af vores kunder mænd – mens kun 29% er kvinder. Det er i høj grad medvirkende til, at formueforskellene blandt kønnene stiger eksplosivt i takt med alderen.

Hvordan ved man, hvor man skal investere?
Mange unge, vi har mødt, spørger os, hvor man skal investere. Flere har stødt på annoncer på sociale medier, hvor de bliver opfordret til at daytrade på baggrund af aktietips – eller ved at sende penge til de personer, der står bag profilerne. Flere unge har også fortalt os, hvordan de er blevet “scammet” – altså har sendt penge til personer, der har lovet dem et stort afkast – og aldrig set deres penge igen. Det er en enormt ærgerlig start på tilværelsen som investor.

Til gengæld har de fleste hørt om både aktiedepoter, aktiesparekonto og sågar månedsopsparingen. Men hvad de tre ting hver især dækker over, er en anden snak. Vi har derfor gjort meget for at forklare fordelene og ulemperne ved de to kontotyper – og for at fortælle, at månedsopsparingen altså hverken er en kontotype eller et produkt – men en service.

Hvor meget skal jeg investere for om måneden?
Min klare opfattelse er, at de unge synes, det kan være ligegyldigt, hvis man investerer for 100 kroner om måneden. For hvilken forskel gør det egentlig for ens økonomi, hvis man får det historiske afkast på 7% ud af en investering på 1.200 kroner om året?

Til det vil jeg sige: Det gør en kæmpe forskel! Der er ingen, der forventer, at man som studerende kan investere 5.000 kroner om måneden – det kan de færreste voksne. Og som ung skal man have lov at bruge sine penge på en masse dumme ting og oplevelser.

Så kan det godt være, du ikke bliver rig som 19-årig eller 20-årig, hvis du investerer for 100 kroner om måneden. Men det er heller ikke målet. I hvert fald ikke lige nu. Til gengæld tilegner man sig en masse viden om investering – og hvilken type investor man er. Kan jeg lide aktier? Fonde? Høj risiko? Eller skal jeg overhovedet investere? Der er kun én måde at finde ud af det på.

Når man så en dag er færdiguddannet, får “voksenpenge” og har mulighed for og lyst til at skrue op for det beløb, man investerer for – har man allerede lært det basale. Og så er man milevidt foran sine jævnaldrende, der først skal til at starte.

Sådan ser gulvene ofte ud, når vi har været ude at holde oplæg. De unge har forberedt godt med spørgsmål, der typisk går igen hver eneste gang.

Hvad er de største fejl, unge laver, når de begynder at investere?
Fejl er et hårdt ord, synes jeg. For hvor meget kan man egentlig fejle, når man investerer? Ja, vi har alle sammen tabt penge. Ja, vi har alle sammen købt på toppen og solgt på bunden – men det er en del af det at investere.

Hvis man er bange for at lave fejl, kommer man aldrig i gang – og det vil da være den absolut største fejl. Jeg har selv dummet mig mange gange. Men jeg ville aldrig være de skæverter foruden. Nuvel, jeg kunne godt have undværet et par stykker, men det er de skæverter, der har gjort, at jeg i dag føler mig komfortabel i, hvordan jeg investerer.

Så mit bedste råd vil være: byg et sundt, kedeligt fundament af fonde, så din risiko er spredt – og invester kun det, du kan undvære. Det er ærgerligt at hæve sine penge sidst på måneden for at betale regninger eller købe øl, hvis de har tabt værdi. Investering er et spørgsmål om tid.

Det perfekte starttidspunkt findes ikke – og hvis det gjorde, var det alligevel sikkert i går.

Hvad ville I ønske, I havde vidst, da I begyndte at investere?
Jeg ville gerne have vidst, at investering ikke går hurtigt.

Tanken om hurtige og eksplosive afkast er tillokkende. Men som historien om haren og skildpadden meget godt illustrerer, handler investering om tålmodighed. Og kan man slå den rente, man kan få i banken – samtidig med, at man bibeholder sin købekraft, har man været en succes.

Vi starter altid vores oplæg med at vise dette eksempel. Det viser, hvordan inflationen spiser af ens opsparing – mens et positivt afkast kan give en større købekraft.

Kilde: Egen tilvirkning.Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Den graf ville jeg ønske, at mine lærere havde vist mig, da jeg gik i skole. Og jeg håber inderligt, at lærerne en dag kommer til at vise den i økonomiundervisningen.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Katrine Korning Andersen

Hej! Jeg arbejder som investeringscoach i Nordnet Danmark.
Her bruger jeg min egen erfaring og nysgerrighed til at gøre investering mere forståeligt og relaterbart. Jeg brænder især for at få nye investorer i gang – fx gennem webinarer og til fysiske events.

Hvordan er pensionssytemet bygget op?

Men inden vi når til de tre ting, så lad os starte fra toppen – nemlig med at få klarhed over det danske pensionssystem. For det er min erfaring, at jo bedre vi forstår noget – i det her tilfælde pensionssystemet – jo lettere er det at gøre noget ved. Jeg vil her kigge på pensionssytemet ud fra det, der bliver kaldt for “pensionspyramiden”. Den består af følgende tre dele: 1) de lovbaserede pensioner, 2) arbejdsmarkedspensionerne og 3) de individuelle pensioner:

• Det offentlige står for de lovbaserede, og det er her, folkepensionen og førtidspension eksempelvis indgår.
• Mange har en pension i forbindelse med deres ansættelse. Det kan enten være en arbejdsmarkedspensionsordning eller en firmapensionsordning. Her skal du være opmærksom på, at særligt mindre firmaer kan have en lavere indbetalingsprocent. En lavere indbetalingsprocent betyder, at det er vigtigere, at du skal supplere med private pensioner, hvis du vil fortsætte med at opretholde en vis levestandard, når du går på pension.
• Og så er der de individuelle, som du selv står for. Det kan være en livsvarig pension, privat ratepension eller en aldersopsparing.

Figur 1: Pensionstrekanten. Kilde: borger.dk og Nordnet

Endelig er der også en mening med, hvordan figuren er bygget op. De lovbaserede pensionsordninger er tænkt som det fundament, du skal leve af, når du stopper med at arbejde. Arbejdsmarkedspensionerne er med til at sikre, at du kan være tæt på at opretholde din nuværende levestandard – og endelig er de individuelle der, hvor du kan forsøde din fremtidige pensionisttilværelse, hvis du har råd og rum til det i dit nuværende budget.

1. ting: Du skal vide, hvad du har.

Du har sikkert styr på, hvor du har dine opsparede penge stående. Men har du også styr på, hvilke pensioner du har?

Hvad du kan vælge at flytte til Nordnet, afhænger som nævnt af din ansættelse, og hvad du ellers har stående. Det kan f.eks. være, at du har pensioner fra en tidligere ansættelse. Du kan hurtigt få et overblik over, hvad du har stående, og hvad du kan investere eller flytte til os med vores flytteguide. Det tager fem minutter, er uforpligtende, koster ikke noget – og så giver det dig et godt overblik.

At investere din pension hos os er tæt på den samme oplevelse som at investere på et almindeligt aktiedepot. Hos os kan du investere de individuelle pensioner og arbejdsmarkedspensioner, hvis der ikke længere bliver indbetalt til dem..

Du kan også se, hvilken type pension du har stående – altså om det fx er en ratepension eller livsvarig pension (livrente). Her er PensionsInfo også en rigtig god måde at få et overblik på – også ift., hvad du har af forsikringer på dine pensioner. Det kan f.eks. være tab af erhvervsevne, dækninger ved dødsfald mm.

2. ting: Du skal finde ud af, hvordan du vil investere

Når du har fået et overblik over dine pensioner, kan du også undersøge, hvordan dine nuværende pensionsordninger bliver investeret netop nu. Ofte vil de være investeret i en puljeordning, hvis de står i en bank – der består af både aktier og obligationer. Du kan med stor sandsynlighed også se, hvilken risiko du investerer med.

Hvis du har din pension i et pensionsselskab, kan det også være, at du og din pension har en vis investeringsprofil – fx lav, mellem eller høj (risiko).

For nogle vil det være en stor fordel, at man hos Nordnet kan investere i alt muligt forskelligt. For andre kan det måske blot være endnu en ting at tage stilling til – og dermed blot endnu en hindring for at komme i gang.

I mange pensionsselskaber skal du vælge mellem lav, mellem eller høj risiko – i det, der oftest kaldes puljeordninger. Hos os kan du gøre nogenlunde det samme med den løsning, der hedder Nordnet One. Her skal du også tage stilling til, om du vil investere med lav, mellem eller høj risiko – og så får du en blanding af aktier og obligationer fra hele verden. Samtidig laver fondene det, der hedder rebalancering. Det betyder, at fondene løbende justerer fondens investeringer, så den fastholder sit risikoniveau, så du ikke skal gøre det.

Figur 2: De tre Nordnet One-fonde og deres sammensætning af aktier og obligationer. Bemærk: Jo højere andel af aktier, jo højere risiko. Kilde: Nordnet.

Nordnet One koster 0,5% i årlige omkostninger. Du kan igen undersøge, hvad du betaler for at have din nuværende pension investeret – og prøv eventuelt at regn på, hvor stor en forskel det kan gøre for dig at have din pension investeret til lavere omkostninger. På figuren kan du også se, hvordan de tre Nordnet One-fonde har klaret sig det seneste år.

3. ting: Lav beregningen og find ud af, om det er det værd.

Nu skal du finde ud af, om du synes, det er værd at investere din pension selv. Der vil nok være nogen, der ikke ‘orker’, og som gerne bare vil fortsætte med at lade tingene køre, som de gør. Det er helt okay. Men måske et eksempel og en beregning med dine egne tal kan hjælpe på din motivation.

0,75% kan give dig tæt på 450.000 kroner

Lad os antage, at du har 400.000 kroner stående på en pension i et pensionsselskab, at du indbetaler 5.000 kr. om måneden til din pension, og at du er 40 år. Du planlægger at gå på pension, når du bliver 70 – altså er der 30 år, til du skal begynde at bruge pengene. Vi regner med et gennemsnitligt afkast på 7% om året efter 15,3% PAL-beskatning samt en årlig inflation på 2%. Forskellen? 446.646 kroner.

Figur 3: Forskellen på en pension, der har henholdsvis 1,25% i årlige omkostninger og 0,5% i årlige omkostninger (ÅOP). Forudsætninger: 400.000 kr. i startbeløb, 5.000 kr. månedligt indskud, 7% i årligt afkast, 15,3% PAL-skat samt 2% i inflation. Tidshorisont på 30 år. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Kilde: Egen tilvirkning.

Vil du gerne se med dine egne tal? Så prøv enten vores flytteguide, eller brug dine tal fra PensionsInfo. Når du har dem, kan du lave en beregning og se, hvad det kan betyde for dig.

Jeg kan godt forstå, at det kan føles overvældende og måske endda intimiderende at skulle styre din pension selv. Men faktisk kan det sættes på automatik og gøres med fonde, der passer sig selv og samtidig justerer risikoen løbende via rebalancering – og altså ikke livscyklus (altså alder), som ellers er normalt i pensionsbranchen. Jeg synes også selv, at det var lidt angstprovokerende at få gjort, men jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg tog mig sammen og gjorde noget ved det.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

På en af årets første sommerdage var en stor flok folkemødegæster stimlet sammen i Rosengården, hvor Politiken havde sin scene. Temaet på scenen var unge og økonomi. For som Nordnets investeringsundersøgelse for 2025 viste, føler kun ganske få, at de har fået uddannelse i privatøkonomi. Samtidig viser andre undersøgelser, at unge ikke føler sig godt nok klædt på til at forstå økonomi og derfor træffe de rigtige, økonomiske beslutninger gennem livet.

Med i debatten var Nordnets landechef, Tine Vestergren Uldal, næstformand i Danmarks Lærerforening, Niels Jørgen Jensen, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Emilie Damm Klarskov og medlem af Venstres Ungdom, Simon Andersen. Og de var langt fra enige.

Debatten om, hvorvidt økonomi skal på skoleskemaet er langt fra ny. Men det seneste år har Nordnet fokuseret særligt på netop dén sag. Det har vi gjort ved at besøge en lang række ungdomsuddannelser på tværs af landet, ligesom vi har foretaget vores første investeringsundersøgelse blandt vores kunder.

I april samlede vi flere end 50 engagerede unge til en dag på Ungdomsøen, hvor de kom med deres input til, hvad de unge gerne så som en del af økonomiundervisningen. Det var blandt andet de konklusioner, Tine Vestergren Uldal præsenterede på Folkemødet.

For og imod

Blandt argumenterne mod at sætte økomomi på skoleskemaet var blandt andre, at skoleskemaet allerede er mere end fyldt helt ud – og at et helt nyt fag ville kræve en større tilførsel af ressourcer. Det blev også fremhævet, at økonomi nogle steder allerede er en del af læringsplanerne – og at nogle lærere vælger at inkorperere økonomiundervisning i både matematik og samfundsfag.

Blandt argumenterne for var omvendt, at flere og flere unge oplever at have økonomisk angst, og at det kan lede til et dårligere socialt samvær blandt unge. At det kan gøre det lettere for unge at komme ind på boligmarkedet, hvis de fra en tidlig alder sørger for gode pengevaner. At det kan have en stor samfundsøkonomisk effekt – og at man i dag allerede underviser unge i en lang række ting, der kunne være mindre relevante end netop økonomi.

Argumenterne var mange flere, og moderator Kristian Corfixen styrede elegant den timelange debat, der også involverede de tilhørende, som undervejs selv gav til kende, hvorvidt de havde styr på deres egen økonomi eller ej.

Næste skridt

Debatten om økonomi på skoleskemaet er igen blusset op. Hos Nordnet engagerer vi os i debatten i håbet om, at de unge langt om længe for adgang til den undervisning i økonomi, de selv efterspørger. Vi mener, at økonomisk dannelse er vigtig læring.

Vi stiller derfor altid gerne op til foredrag, oplæg og forelæsninger hos uddannelsesinstitutioner, hvor vi føler, at vi har personale, som kan lære godt fra sig. Men vi ved også, at vi alene – eller sammen med resten af den finansielle sektor – ikke kan give de unge den økonomiske uddannelse, de har brug for. Og skal det i det hele taget være bankernes opgave?

Debatten er som sagt langt fra ny. Eller langt fra færdig. Vores håb og ønske er, at politikerne igen vælger at tage debatten op. På den måde kan skoleeleverne forhåbentlig få økonomi på skoleskemaet.

Det handler om mere end penge

Lad det være sagt med det samme. Jeg kan godt forstå, at investering kan føles svært og uoverskueligt. Men det behøves det ikke at være. Du kan komme i gang for bare 100 kroner – og det gælder både investering for dig selv og på vegne af dine børn. Da jeg startede med at arbejde med investering, havde jeg tonsvis af spørgsmål, og jeg lærte altid bedst, når det blev taget ned på et niveau og et sprog, jeg kunne forstå og i situationer, jeg kunne relatere til. Derfor starter vi også der.

Investering til børn er også en investering i viden. Tænk bare, hvis vi som børn var vokset op med vores egne investeringer og allerede dengang havde snuset til begreber som aktier, fonde og portefølje. Det har jeg taget hul på for mine børn nu, og jeg oplever allerede, at det er til stor gavn, når vi snakker om penge og økonomi. Hos os er dele af sparegrisen nu investeret i stedet for blot at stå, og der bliver ofte nysgerrigt spurgt ind til, hvordan investeringerne klarer sig.

Katrine Korning Andersen

Hej! Jeg arbejder som investeringscoach i Nordnet Danmark.
Her bruger jeg min egen erfaring og nysgerrighed til at gøre investering mere forståeligt og relaterbart. Jeg brænder især for at få nye investorer i gang – fx gennem webinarer og til fysiske events. Derudover er jeg også mor til to dejlige børn, der går i skole og i børnehave.

Gaver og værdi

Som forældre ønsker vi det bedste for vores børn. Så hvorfor taler jeg egentligt om gaver, når det skulle handle om investering og børn? Det gør jeg fordi, det er et af de elementer, der fungerer i praksis hos os. Og lad det være sagt med det samme: Jeg ved godt, at det ikke betyder, det nødvendigvis vil fungere hos dig og jer, men læs denne artikel som inspiration.

Fra 25 bamser og alt for mange julegaver…
I løbet af sit første år havde mit ældste barn fået mere end 25 bamser i gave. Til juleaften som 2-årig fik han en masse ting, han aldrig nåede at åbne, for som han sagde “jeg har jo allerede fået én gave”. Jeg kan stadig huske, hvordan jeg krympede mig over, hvor privilegerede vi er, og hvor stort et “spild” det faktisk føltes som, selvom vi også er meget taknemmelige. For intentionen fra gæster og givere er jo den allerbedste.

.. til en gave, dit barn ikke kan få for mange af
Siden den juleaften lavede vi en regel, der indsnævrede de mange gaver til et antal, der er mere overskueligt. Det har også betydet, at vi glædeligt sender kontooplysningerne på vores børns investeringsdepoter til familien, når fødselsdage nærmer sig, eller som vi selv benytter, hvis sparegrisene er ved at være fyldt op.

Jo større mine børn bliver, jo flere ønsker kommer der til. Jeg oplever dog fortsat, at penge og gavers størrelse primært fylder for de voksne. Børnene går med andre ord ikke op i, om gaven har kostet 200, 300 eller 1.500 kroner.

Så i stedet for én eller flere store gaver, kan du opfordre til at købe noget lidt mindre eller måske noget brugt. Det resterende gavebeløb kan man så ønske sig som et beløb til barnets investeringer. Det kan nemlig få stor betydning for børnene, når de økonomisk skal til at stå på egne ben.

Og hvad kan det så blive til?

Jeg har valgt at lave tre beregninger med udgangspunkt i mit yngste barn, der lige nu er 4 år. Der er altså 14 år til, at hun bliver 18, og at kontoen dermed bliver overdraget til hende. Jeg har lavet tre beregninger, der alle tager udgangspunkt i forskellige situationer.

To af eksemplerne har en startkapital, et eksempel har ikke. Et eksempel tager udgangspunkt i 100 kr. investeret pr. måned, nummer to tager udgangspunkt i 500 kr. investeret pr. måned og endelig går jeg i eksempel tre ud fra, at man investerer 200 kr. om måneden og indsætter 1.500 kroner i gavepenge én gang årligt.

Graf: Egen tilvirkning. Kilde: nordnet.dk.
Beregningen tager udgangspunkt i 7 %* i årligt afkast og tidshorisont på 14 år – og ved investering gennem en månedsopsparing, hvor du altså ikke betaler købskurtage.
*Det årlige afkast afhænger af en lang række faktorer. Fx markedsudviklingen og sammensætningen af dine investeringer.

Husk, at historisk afkast ikke er nogen garanti for fremtidigt afkast.

Eksempel 1: Startbeløb på 5.000 og 100 kr. pr. md.
Lad os antage, at du har sat 100 kroner til side hver måned, siden dit barn kom til verden, eller at dit barn har fået en større gave, som du har sat ind på en konto. Derudover får dit barn 100 kr. om måneden, der bliver investeret. Forskellen på det indsatte og det investerede beløb er her næsten 20.000 kroner på 14 år.

Eksempel 2: 500 kroner i lommepenge pr. måned
Det er måske de færreste 4-årige, der får 500 kroner om måneden, men det kan også være grundet større gavebeløb, der investeres løbende gennem en månedsopsparing. Det giver på 14 år et samlet opsparet beløb på 84.000 kr., som investeret kan blive til 142.018 kroner.

Eksempel 3: 200 kroner i lommepenge pr. måned + 1.500 kroner i gavepenge pr. år
Ved 200 kroner pr. måned og et gavebeløb på 1.500 kroner, der indsættes en gang årligt, kan dit barns penge på 14 år blive til 93.459 kr.

Hvordan gør du så i praksis?

Sådan gør jeg
I praksis investerer jeg for vores børn på deres børneopsparing i vores bank. Derudover investerer jeg fast 100 kroner om måneden gennem en månedsopsparing på deres depot her i Nordnet. Endelig indsætter jeg af og til enkeltbeløb fra fx gaver eller sparegrisen.

Hvordan kan du lære mere?
For nylig optog vi et webinar om netop investering til børn, hvor jeg i selskab med min kollega Sean fortæller om de forskellige kontotyper: Hvad er fx forskellen på en traditionel børneopsparing og et depot for mindreårige? Vi taler også om, hvad du skal investere i, hvis du gerne vil benytte barnets personfradrag, og så svarer vi på spørgsmål undervejs.

Vil du i stedet gerne læse dig frem til viden, så kan du besøge vores læringsplatform, Nordnet Academy. Her kan du blive klogere på alt, der handler om investering.

Endelig så er du mere end velkommen til at kommentere eller stille spørgsmål til indlægget her. Så vil jeg svare efter bedste evne eller hjælpe dig godt videre.

Rigtig god investeringslyst – også på vegne af dine børn!

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.