I weekenden var der Folkemøde i Allinge på Bornholm. For første gang nogensinde var Nordnet også til stede. Som en midlertidig kulmination på det seneste års fokus på unge og økonomi, var Nordnet i samarbejde med Politiken vært for debatten ‘Skal økonomi på skoleskemaet?’
På en af årets første sommerdage var en stor flok folkemødegæster stimlet sammen i Rosengården, hvor Politiken havde sin scene. Temaet på scenen var unge og økonomi. For som Nordnets investeringsundersøgelse for 2025 viste, føler kun ganske få, at de har fået uddannelse i privatøkonomi. Samtidig viser andre undersøgelser, at unge ikke føler sig godt nok klædt på til at forstå økonomi og derfor træffe de rigtige, økonomiske beslutninger gennem livet.
Med i debatten var Nordnets landechef, Tine Vestergren Uldal, næstformand i Danmarks Lærerforening, Niels Jørgen Jensen, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Emilie Damm Klarskov og medlem af Venstres Ungdom, Simon Andersen. Og de var langt fra enige.
Debatten om, hvorvidt økonomi skal på skoleskemaet er langt fra ny. Men det seneste år har Nordnet fokuseret særligt på netop dén sag. Det har vi gjort ved at besøge en lang række ungdomsuddannelser på tværs af landet, ligesom vi har foretaget vores første investeringsundersøgelse blandt vores kunder.
I april samlede vi flere end 50 engagerede unge til en dag på Ungdomsøen, hvor de kom med deres input til, hvad de unge gerne så som en del af økonomiundervisningen. Det var blandt andet de konklusioner, Tine Vestergren Uldal præsenterede på Folkemødet.



For og imod
Blandt argumenterne mod at sætte økomomi på skoleskemaet var blandt andre, at skoleskemaet allerede er mere end fyldt helt ud – og at et helt nyt fag ville kræve en større tilførsel af ressourcer. Det blev også fremhævet, at økonomi nogle steder allerede er en del af læringsplanerne – og at nogle lærere vælger at inkorperere økonomiundervisning i både matematik og samfundsfag.
Blandt argumenterne for var omvendt, at flere og flere unge oplever at have økonomisk angst, og at det kan lede til et dårligere socialt samvær blandt unge. At det kan gøre det lettere for unge at komme ind på boligmarkedet, hvis de fra en tidlig alder sørger for gode pengevaner. At det kan have en stor samfundsøkonomisk effekt – og at man i dag allerede underviser unge i en lang række ting, der kunne være mindre relevante end netop økonomi.
Argumenterne var mange flere, og moderator Kristian Corfixen styrede elegant den timelange debat, der også involverede de tilhørende, som undervejs selv gav til kende, hvorvidt de havde styr på deres egen økonomi eller ej.
Næste skridt
Debatten om økonomi på skoleskemaet er igen blusset op. Hos Nordnet engagerer vi os i debatten i håbet om, at de unge langt om længe for adgang til den undervisning i økonomi, de selv efterspørger. Vi mener, at økonomisk dannelse er vigtig læring.
Vi stiller derfor altid gerne op til foredrag, oplæg og forelæsninger hos uddannelsesinstitutioner, hvor vi føler, at vi har personale, som kan lære godt fra sig. Men vi ved også, at vi alene – eller sammen med resten af den finansielle sektor – ikke kan give de unge den økonomiske uddannelse, de har brug for. Og skal det i det hele taget være bankernes opgave?
Debatten er som sagt langt fra ny. Eller langt fra færdig. Vores håb og ønske er, at politikerne igen vælger at tage debatten op. På den måde kan skoleeleverne forhåbentlig få økonomi på skoleskemaet.
Boliger er billige mange steder i landet, men unge vil gerne bo i større byer, og muligheden for at udvide dem er politisk bestemt, så en mere købestærk ungdom vil bare give højere boligpriser. Historien om Amagerfælled er et casestudy i danske NIMPY, som viser hvorfor ungdommens muligheder for at bo i større byer ikke kommer til at ændre sig.