Er din globale aktieportefølje egentlig så global?

Globale investorer tænker i hele verden, men når det kommer til markedsværdi af de børsstørrelser, der indgår i en sådan portefølje, er den måske nok værdimæssigt global, men den er geografisk meget koncentreret. Når investorerne i 2024 siger, at de har haft et godt afkast, har de formentlig enten haft mange USA-aktier og/eller været koncentreret i de store amerikanske teknologiselskaber.

De finansielle realiteter: En mulighed eller trussel?

USA fylder en stor del af en global portefølje. Det er resultatet af, at de amerikanske selskaber lige nu er i en anden liga end nogle andre markeder i verden. Når man ser de finansielle realiteter, kan man ikke undgå at spærre øjnene op og tænke: Er det en trussel eller risiko at et land, og endda i overvejende grad en sektor og nogle få selskaber, står for og bestemmer en så stor del af dit afkast?

Svaret er både ja og nej

Spørgsmålet er reelt. Mit svar vil nogenlunde være: Jeg forstår spørgsmålet, men er på marginalen ikke så bekymret. Investorkoncentrationen afspejler tiden og udviklingen

Jeg ved, at det for nogen vil være kontroversielt. At investere passivt i en indeksudvikling, svarer i et vist omfang til at være ”momentum”-investor; at koncentrere sine penge om USA og (ude)lukke øjnene for de muligheder, der findes og naturligt er udenfor netop USA.

Aktuelt ser vi følgende i en global aktieportefølje:

1. Apple er manges foretrukne telefon, så derfor…
2. Der er en grund til, at Nvidia så højt, og det skyldes markedsdominans inden for AI chips.
3. Microsoft er til stede på samtlige ”kontorer” i et omfang som ikke kun er stort, men altdominerende. Fortsætter det? Jeg ved det ikke, men hvis ikke, så sker bevægelsen fra meget stor til større, til mindre formentlig over tid.

Billede: De ti største beholdninger i en global ETF. Kilde: iShares MSCI World.

Koncentrationen er et udtryk for investorernes lyst til at købe stort ind i USA. Man kan kæmpe imod og investere udenfor benchmark med de muligheder og udfordringer, som det tilbyder.

Hvad er prisen for at få USA markedsadgang?

Investorerne tager bestik af den forventede udvikling. Valget af Donald Trump handler ikke kun om hans administration, “America first”, udnævnelsen af loyalister som ministre, Elon Musk etc. Den handler basalt set om forskellen i økonomiske modeller og ikke mindst i prisen for at få adgang til det amerikanske marked og de amerikanske forbrugere.

Alle stormer til USA

Tendensen var allerede godt i gang, men den er blevet ekstremt accelereret, siden Donald Trump vandt valget den 5/11. Trenden mod USA-aktiver er meget stærk og intakt. Udenlandske investorer håber, at de køber ind i et “goldilock-scenarie”, hvor de får medvind på samtlige aktivklasser: En stigende USD, faldende amerikanske markedsrenter og stigende amerikanske aktier. Det lyder næsten for godt til at være sandt.

Hvad er nu..? 💡 Et goldilock-scenarie, eller et Guldlok-scenarie, er der, hvor økonomien er “lige tilpas”. Det betyder, at inflationen ikke kammer over, og at den heller ikke er der, hvor vi ser ind i en recession.

Europa bliver valgt fra, men hvad med forventet rentedyk?

USA bliver valgt til, mens alt andet – i store tal – vælges fra. Det gælder i meget stor grad med Europa, hvor investorernes argumenter for at vælge fra nærmest står i kø:

• Europas største økonomi, Tyskland, er politisk og økonomisk handlingslammet og i krise.
• Indtjeningsvæksten i selskaberne er skuffende.
• Europa står foran store udfordringer og vigtige prioriteringer. Væksten er lav, og udgifterne til forsvaret skal op. Ukraine er = først og fremmest Europa.
• Europa mangler en provækst dagsorden. Det er det, som investorerne forsøger at fortælle

2025: USD-paritet og EUR-renter, der styrtdykker?

Investorerne er ved at indstille sig på, at ECB kan komme til at sænke renterne langt mere end Federal Reserve. Jeg har bl.a. set estimater på en indskudsbevisrente på ned til 1 % i starten af 2026 mod de nuværende 3,25 %, og at USD/EUR vil nå pariteten, svarende til 7,45 i USD/DKK. Det er fremskrivninger og forventninger fra analytikere, som vil få 2025 til at blive et meget spændende år. I givet fald vil det gøre ”markedsaktiver” både i USA og Europa langt mere afkastinteressante end kontante placeringer.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.