Er europæiske aktier modpolen til den amerikanske usikkerhed?

Hvis der er én ting, der har været sikker på de globale aktiemarkeder siden euro-krisen i 2010-11, så har det været “køb amerikanske aktier og hold dig fra europæiske aktier”. Og for de investorer, der ikke har haft rigtig meget tålmodighed, har der ikke været meget glæde at hente i de europæiske aktiemarkeder. I det mindste ikke i forhold til de ustoppelige, amerikanske aktier.

Om Lars Christensen

Lars Christensen er en økonom med kant, der ikke er bange for at sige sin mening, og som formår at gøre komplekse økonomiske og finansielle emner forståelige for alle – uden at det bliver kedeligt.

Han er internationalt anerkendt med speciale i international økonomi, Emerging Markets og pengepolitik og har tæt på 30 års erfaring som embedsmand, bankøkonom og selvstændig rådgiver, hvilket giver ham en solid baggrund for sine skarpe analyser.

Den amerikanske økonom og nobelprisvinder i økonomi Milton Friedman har engang sagt “never underestimate the role of luck in the fate of individuals or of nations”. Det har i høj grad været historien om den relative udvikling i amerikansk og europæisk økonomi (og aktiemarkeder).

Europa har ikke ligefrem været heldig de sidste 15 år. Måske en lille reminder om de seneste år kan være på sin plads her:

• 2010-12: Eurokrisen rammer i kølvandet på den globale finansielle krise i 2008-9, og euroen var på randen af at brække midt over.
• 2014: Rusland annekterer Krim og øger kraftigt de geopolitiske spændinger.
• 2015: Flygtningekrise som en direkte konsekvens af borgerkrigen i Syrien.
• 2016: BREXIT og Trump bliver valgt som præsident i USA for første gang. Han indfører beskyttelsestold mod EU.
• 2020-22: Corona-nedlukningerne sender europæisk økonomi i dyb recession.
• 2022: Rusland invaderer Ukraine, og udløser dermed en europæisk energikrise.
• 2024: Trump bliver igen valgt som amerikansk præsident og udløser massive globale geopolitiske spændinger og smider om sig med forhøjede toldsatser.

Nogle af disse ‘usikkerhedschok’ har også ramt amerikansk økonomi, men slet ikke i samme omfang som Europa. For at illustrere dette kan vi sammenligne et såkaldt “Economic Policy Uncertainty Index” (EPU-indekset) for Europa og USA. EPU-indekset måler omfanget af økonomisk-politik usikkerhed baseret på medieomtale.

Vi ser, at de to indeks fulgtes ganske tæt og var på samme niveau frem til omkring år 2012-14. I den periode var det også sådan, at europæiske og amerikanske aktier udviklede sig mere eller mindre på samme måde. Men derefter begyndte de amerikanske aktier ganske klart at ’trække fra’ i forhold til de europæiske aktier. Det er meget nærliggende at konkludere, at det altså er forskellen i udviklingen i den økonomisk-politiske usikkerhed, der også gjorde forskellen for aktiekursudviklingen.

Men det er bestemt ikke hele fortællingen. I Europa har vi nemlig gjort en hel del skade på os selv. Således har EU ført an i en ren tsunami af regulering på alt fra den finansielle sektor, GDPR, udformningen af mobilledninger til lågene på sodavand. Det har bestemt ikke hjulpet på væksten. Det har samtidig heller ikke hjulpet, at europæiske politikere har forceret en ’grøn udvikling’, der i høj grad har gjort den europæiske energiforsyning dyr og sårbar.

Nu er det vendt

Siden begyndelsen af januar er der dog sket noget. Det amerikanske aktieboom er pludselig forsvundet. Over de sidste par uger ser det ud til, at frasalget i de amerikanske aktiemarkeder er accelereret, mens der modsat er kommet fart på de europæiske aktier. Og særligt det tyske aktiemarked har for alvor fået fart på.

Det nærliggende er naturligvis at sige, at alt dette handler om Trump. Og det skal jeg også være den første til at sige.

Trump har med sin vanvittige ageren, både geopolitisk og økonomisk, ikke ligefrem bidraget til at berolige investorerne. Se blot på det ’spike’, der har været i den økonomisk-politiske usikkerhed i både USA og Europa, siden han blev valgt i november sidste år.

Men selv hvis vi ser bort fra Trump, er der altså grund til at sige, at alting har en ende – også det amerikanske aktieboom. Den vigtigste årsag er, at de amerikanske aktier ganske enkelt er blevet svinedyre – målt på stort set alle former for ’valuation-mål’.

En anden årsag er, at det er ved at lakke mod enden med de amerikanske rentenedsættelser. Jeg tror personligt ikke, at der kommer flere rentenedsættelser fra Federal Reserve i år, da inflationspilen ikke længere peger nedad – snarere tværtimod.

Især forbrugernes inflationsforventninger er skudt kraftigt i vejret i kølvandet på Trumps annonceringer af told på alle USA’s vigtigste samhandelspartnere, værende Kina, Mexico, Canada og EU.

Grafen viser forbrugernes 1-årige inflationsforventninger ifølge University of Michigans forbrugertillidsundersøgelse.

Det er ret tydeligt, at Trumps toldkrig ikke ligefrem gør noget godt for amerikansk økonomi – og slet ikke noget godt for den normale motor i amerikansk økonomi, nemlig de amerikanske forbrugere.

Så jeg mener, at svaret meget vel kan være: de amerikanske aktier er meget dyre, der er markant højere inflationsforventninger og udsigterne til en mindre lempelig pengepolitik har tilsammen sendt de amerikanske aktiemarkeder ned.

Hvordan kan skidt for USA være godt for Europa?

At Donald Trump har besluttet at skyde sig selv og ikke mindst de amerikanske forbrugere i foden er åbenlyst ikke godt nyt for amerikansk økonomi. Og derfor heller ikke godt for de amerikanske aktier. Det kan et vist stykke af vejen forklare, hvorfor europæiske aktier har klaret sig bedre end amerikanske aktier i år.

Men hvorfor er de ligefrem steget? Trumps ageren er vel heller ikke ligefrem godt nyt for Europa?

Det er det måske alligevel. For hvis der er noget, som Trumps adfærd har medført, så er det et elektrisk chok til det europæiske, politiske establishment. Der synes således nu at være en stigende konsensus i Europa om, at det nok er på tide at få en mere realistisk energipolitik – vi kan hverken undvære atomkraft eller naturgas. Samtidig er der en erkendelse hos mange europæiske regeringer og i EU-systemet om, at vi bliver nødt til at få gang i den økonomiske vækst, og derfor ikke kan regulere det europæiske erhvervsliv til døde.

Der tales nu åbent i gangene i Bruxelles om deregulering efter mere end 15 år med mere og mere regulering.

Vi er bestemt ikke ude af problemerne i Europa – og særligt den geopolitiske situation er dybt bekymrende. Men på samme måde som Putins overfald på Ukraine i høj grad har skabt ukrainsk national samling, ser det ud til, at Trumps verbale overfald på Europa (og stort set alle andre end en håndfuld diktatorer) og hans toldtrusler har skabt en ny og mere positiv politisk dynamik i Europa. Og man kan håbe på, at nationale særinteresser sættes til side, mens der skabes en bedre grobund for europæisk vækst gennem en mere fornuftig energipolitik og deregulering.

Hvis du deler denne spirende Europa-optimisme, kan du jo overveje at investere i europæiske aktier. De er fortsat meget billige.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.