Per Hansen
Fredag sluttede ikke godt for aktieinvestorerne, da de kunne se udvalgte aktier falde markant med investorer, som søger mod mere sikre havne i obligationsmarkedet.
Regnskaberne er stort set aflagt (undtagen Nvidia som kommer 26 feb), og måske vil investorerne nu fokusere på USA’s præsident som kilde til markedsuro. For investorerne er der lige nu mindst tre spørgsmål, der kan føre til modvind for aktierne:
- Har Donald Trump skiftet fokus fra finansielle størrelser til told, og kan det udløse en korrektion?
- Om Nvidia og Tesla, og om de kan bevæge sig selv, sektoren og/eller hele markedet?
- Kan prisfastsættelsen i amerikanske aktier nu blive et større problem?
I Donald Trumps første periode som præsident, talte han rigtig meget om økonomiske størrelser og ikke mindst om aktiemarkedet. Det er svært at komme til en anden konklusion end, at det dengang var vigtigt at fortælle amerikanerne og resten af verden, at de stigende aktiemarkeder og penge som strømmede til USA, var den amerikanske præsidents fortjeneste.
Det er for mig indiskutabelt, at flow of funds søgte mod USA på grund af den førte politik, der blev ført, med lavere skatter m.v. Det spørgsmål, som investorerne lige nu stiller sig selv, er, om Donald Trump stadig holder ekstraordinært godt øje med finansielle størrelser, og måler sin egen popularitet og succes med stigninger i S&P 500 og Nasdaq Composite? Eller om han har fundet noget andet, som er vigtigere for ham.
USA fylder stadig mest
USA er stadig det sted, hvor investorerne har investeret den overvejende del af deres aktiepenge. Mere end 73% i en MSCI CORE (eksklusive Emerging Markets) og ca. 2/3 inklusive EM er anbragt i først og fremmest de 10 største amerikanske aktier.
Figur 1: Porteføljevægte i MSCI World (CORE). Kilde: https://www.nordnet.dk/etf/liste/i-shares-core-msci-world-eunl-xeta
Figur 2: 10 største porteføljevægte I MSCI Core, Ishares. Kilde: https://www.nordnet.dk/etf/liste/i-shares-core-msci-world-eunl-xeta
Figur 3: Udvalgte geografiske vægte i MSCI, CORE. Kilde : https://www.nordnet.dk/etf/liste/i-shares-core-msci-world-eunl-xeta
Fokus skifter til told
Noget kunne tyde på, at Donald Trump enten ikke har helt så travlt med aktierne længere, eller også har han fundet andre ting, som optager ham mere. I hvert fald er det den konklusion, som bliver draget af en strateg fra JP Morgan, og som fremgår af det her link. I artiklen fremgår det, at fokus er skiftet, så det finansielle fokus er skiftet ud med told – i hvert fald for en stund.
Når Donald Trump taler om told, er budskabet både en trussel til verden, men også til amerikanerne, som kigger indad. Toldtruslen skal sætte prisen på markedsadgangen til USA og bruges som pression mod verden. Det er business, men ikke business as usual, som vi har været vant til.
Told er en skat
Told vil betyde mindre global samhandel. I sidste ende vil tolden vil blive betalt af den amerikanske forbruger, men den vil også være negativ for de europæiske forbrugere og de amerikanske selskaber. Told er en skat, og efter skat betragtningen, vil det betyde mindre indtjening. Det kan naturligt ramme aktiemarkedet.
Investorerne har valgt europæiske aktier til
Investorerne har i et vist omfang taget de europæiske aktier til nåde, som i meget stort omfang blev valgt fra i 2024. Det skyldes ikke, at indtjeningsforventningerne er på vej op og har fået det meget bedre, men er nok snarere et produkt af en faldende europæisk risikopræmie, udsigt til flere rentefald og at risikopræmien i USA er steget lidt
Vare- og tjeneste(u)balancer
Mindre samhandel vil ramme alle. I Donald Trumps optik vil det gå mest ud over Europa og Kina, men når man ser det fra investorernes synspunkt, er det ikke sikkert, at det er lige så let at drage den konklusion.
Europa har overskud på vare(u)balancen med USA, men trafikken går den anden vej, når store selskaber som Apple, Google, Amazon m.v. sælger deres tjenesteydelser til europæerne. Der kommer en ”modtold” på tjenesteydelser opkrævet enten direkte eller via andre skatter. Spørgsmålet er derfor om alle investorer forberedte på det?
Kan told udløse en 10 % aktiekorrektion?
Det er i sidstnævnte gruppe, at investorinteressen er størst og koncentreret. Hvis Trumps tanker om told bliver til virkelighed, bør risikoen for en 10% korrektion, som tager sit afsæt i USA ikke undervurderes, og efter min mening er den noget større end den, som den gennemsnitlige investor har taget udgangspunkt i.
Hvis alle skal ud ad den samme dør på det samme tidspunkt, kan den passage blive trang. Det er ikke givet, at det vil ske, men risikoen er der, hvis Donald Trumps idéer ender med at blive til virkelighed.
Nvidia og Tesla
Når Nvidia på onsdag den 26/2 aflægger sit 4. kvartalsregnskab, har investorerne alle antennerne ude for at afkode, om væksten er intakt.
Hvordan går det med ”Blackwell” og om den støj, som er kommet fra Deepseek, rundt om Chatgpt osv. Har det acceleret interessen? At Nvidia på kort sigt leverer et fremragende regnskab er der næppe tvivl om, fordi de i kvartalet allerede har været ”fuldt booket”. Alt afhænger af fremtiden.
Nvidia kan bevæge markedsstørrelser, fordi de, som lederen siger, har en stor betydning for det chipmarked, som der er med til at bære markedsværdierne. Dog næppe i samme omfang som tidligere. Derimod har stigninger og fald i Tesla ikke samme betydning for den samlede aktiemarkedsstemning.
Tesla – og især Elon Musk – er kommet til at fylde endnu mere i mediebilledet, end han gjorde i 2024. Aktien drøner fortsat op og ned uden, at der er nogen relation til udviklingen i indtjeningen eller forventningerne overhovedet. Aktien bliver handlet efter stemninger.
Det vil være bemærkelsesværdigt, hvis de seneste begivenheder – ingen nævnt, ingen glemt – ikke får en betydning for efterspørgslen. Om det så kun er kortvarigt og bliver understøttet af et modelskifte, som kan betyde mindre efterspørgsel nu og mere sidenhen, det er uvist.
Selskabernes direkte afkast er historisk lavt
Man kan betragte aktiers værdisætning på forskellige måder. Det mest anvendte er Price/Earnings (P/E). Det er intuitivt lavt at forstå, men kan have en række ulemper, som ikke nøjagtigt måler det afkast af den kapital, som strømmer gennem virksomheden i forhold til aktiekursen. Det gør kontantstrømmen eller frit cash flow derimod.
I figur 4 er vist udviklingen i det frie cash flow for S&P 500 i USA over de seneste 20 år. Som grafen illustrerer, har niveauet ikke været lavere de seneste 20 år.
Figur 4: Udvikling i frit cash flow afkast, USA, 20 år Kilde: Goldman Sachs
I sig selv er et lavt niveau ikke per definition det, som kan udløse en større korrektion eller en længere periode med lave afkast. Investorerne køber som bekendt ikke nødvendigvis en aktie i dag, fordi den er lavt prissat, men fordi de håber og tror den stiger i morgen og vice versa.
Høje og lave prisniveauer kan vare i længere tid, før der kommer den udløsende faktor. Her er nogle betragtninger. For investorerne er de tre mest brugte metoder til, at vurdere om aktier totalt og individuelt er attraktive:
- P/E set i forhold til historien absolut og relativt samt målt i forhold til indtjenings- og vækstforventningerne.
- Det direkte afkast målt som udbytte (eventuelt tillagt aktietilbagekøb) i forhold til det afkast, som en investor kan opnå ved en obligationsinvestering med lavere risiko. Eksempelvis en 10-årig obligation.
- Det frie cash flow afkast måler det frie cash flow per aktie/aktiekursen, og er virksomhedens eget generede afkast. Hvis det er meget højere end det afkast, som man kan få i en anden aktivtype med mindre risiko, er det et udtryk for en meget lav prisfastsættelse. Aktuelt er det frie cash flow afkast historisk lavt, og det er en udfordring.
Hvis det direkte afkast målt som P/E, dividende afkastet eller frit cash flow yield er i aktiernes disfavør:
- Det kan signalere, at det fremadrettede afkast kan blive lavere.
- Det kan gøre aktierne sårbare ved rentestigninger.
- Det kan gøre aktierne sårbare, hvis en større risikofaktor udløses. Denne faktor kunne være Donald Trump-effekten.
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
