Trump har et klart mål: NATO-landenes forsvarsbudgetter skal øges til 5 pct. af BNP. I dag er tallet kun 1,7 pct., hvis man ser på NATO-landene eksklusive USA. Der skal altså mange store milliardinvesteringer til, før den nye amerikanske præsident er tilfreds. I denne artikel kigger økonom i Maj Invest Peter Emil Bundgaard Mondrup nærmere på, hvad det kan give af muligheder for investorerne.
Situationen kort fortalt:
- Trump vil hæve NATO’s forsvarsudgifter fra 2 pct. til 5 pct. af BNP.
- Det betyder ekstra investeringer i forsvarssektoren på 1.120 mia. dollar årligt.
- Større investeringer betyder højere indtjeningsvækst i forsvarsindustrien.
- Indtjeningsvækst er afgørende for at sikre et godt langsigtet afkast.
Og der er ingen tvivl om, at investeringerne er nødvendige. NATO’s forsvar halter: Siden 1992 er antallet af tilgængelige kampvogne i Europa faldet med 77 pct., antallet af kampfly med 57 pct. og antallet af kampskibe med 39 pct. Samtidig er antallet af væbnede konflikter globalt næsten fordoblet, og flere er rykket langt tættere på NATO-landene.
Hvor mange penge drejer det sig om?
I dag bruger NATO-landene 1.280 mia. dollar årligt på forsvarsudgifter. Hvis målet om, at forsvarsudgifterne skal nå 5 pct. af BNP, skal opfyldes, betyder det, at beløbet skal stige til 2.400 mia. dollar. Der skal dermed bruges 1.120 mia. dollar ekstra hvert eneste år på investeringer i forsvar. For at sætte tallet i perspektiv svarer det til tre gange det danske BNP.
Grafen nedenfor viser de årlige investeringer i forsvar afhængigt af den aftalte andel af BNP, som omkostningerne skal udgøre. Hvis målet om at nå 5 pct. af BNP bliver en realitet, og det skal indfases over fem år, betyder det en årlig vækst i investeringerne på 13,7 pct. – dertil skal lægges den årlige nominelle stigning i BNP. Og selv hvis man ikke ender helt oppe på 5 pct. af BNP, er der lagt op til store stigninger – se figur 1.
Figur 1. Forsvarsudgifter i NATO-lande i forskellige scenarier.

Note: Figuren viser forsvarsudgifterne ved givne niveauer af udgift pr. BNP. Udgifterne er summeret pr. land i NATO, således, at alle de lande, der ligger under f.eks. 3 pct., hæver udgifterne til 3 pct., mens lande, der ligger over – f.eks. USA – fastholder sin udgift.
Kilder: Sipri og Maj Invest.
Hvad betyder det for selskaber i forsvarsindustrien?
Årlige investeringer på tre gange Danmarks BNP er ikke småting. Heller ikke for forsvarsindustrien. Derfor vil det uden tvivl betyde højere aktivitet og indtjening for en række virksomheder i sektoren.
Et tydeligt tegn på dette er den såkaldte book-to-bill-ratio, der viser forholdet mellem størrelsen på virksomhedernes ordrebog og indeværende års omsætning. Hvis forholdet er større end én, betyder det som oftest, at efterspørgslen er stigende. Som tallene i nedenstående figur viser, er book-to-bill-ratioen for en række af de største selskaber inden for forsvarsindustrien pænt over én. Det er et klart tegn på, at de stigende investeringer allerede nu er ved at materialisere sig i omsætningsvækst. I takt med at investeringerne stiger, vil denne tendens forstærkes.
Øgede forsvarsudgifter giver højere aktivitet i forsvarsindustrien.

Note: Book-to-bill-ratio, viser forholdet mellem størrelsen på virksomhedernes ordrebog og indeværende års omsætning. Hvis forholdet er større end én, betyder det som oftest, at efterspørgslen er stigende.
Kilde: Bloomberg.
Den højere omsætning vil også betyde højere indtjening. Da indgangsbarriererne i forsvarssektoren er store, betyder det, at de eksisterende forsvarsselskaber har en solid konkurrenceposition. Kombineret med den operationelle gearing vil væksten i omsætningen dermed også slå kraftigt igennem på væksten i selskabernes indtjening – og det er interessant for investorerne. På lang sigt viser historiske analyser nemlig, at det netop er vækst i indtjeningen, som er den vigtigste parameter for at skabe et godt langsigtet aktieafkast.
Hvad skal du gøre som investor?
De øgede investeringer fra NATO-landene kommer til at ramme en bred vifte af virksomheder. I stedet for at satse på enkelte aktier, vurderer vi i Maj Invest, at en fornuftig tilgang er at sammensætte en bred portefølje af forsvarsselskaber fra NATO-lande. Spreder man risikoen over flere selskaber, får man adgang til den underliggende vækst i området med lavere risiko end ved at investere i få enkeltaktier. Det kan f.eks. gøres gennem en ETF med fokus på forsvarsaktier.
De fleste og største forsvarsselskaber finder man i USA, da 80 pct. af NATO-landenes investeringer i materiel går til amerikanske virksomheder ifølge Bloomberg. Der er dog også muligheder i Europa.
Eksempler på forsvarsaktier.

Note: Ovenstående selskaber er ikke en anbefaling om køb eller salg af værdipapirer, men blot taget med som eksempler. De viste selskaber indgår i Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity.
Kilde: Maj Invest.
Hvad betyder højere forsvarsudgifter for danske familier?
Der er endnu ingen konkrete planer for, hvordan eventuelt højere forsvarsudgifter skal finansieres. Hvis det ender med at blive betalt over skatten, har CEPOS givet sit bud på konsekvenserne for danske familier via en forhøjelse af bundskatten. Tallene viser, at hvis NATO-bidraget stiger til 5 pct. af BNP, vil det betyde, at en funktionærfamilie skal betale 85.131 kr. ekstra i skat årligt. Altså et markant indhug i en families økonomi. Og dette vil ikke kun være virkeligheden i Danmark, men i hele Europa.
Det understreger, hvor store investeringer der er tale om. Netop derfor er området også interessant at have med som byggeklods i ens samlede portefølje.
Materialet er produceret af Maj Invest og skal anses som markedsføringsmateriale. Formålet med materialet er at give generel information om investeringsmulighederne og skal ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Nordnet tager forbehold for nøjagtigheden af de angivne informationer, hvad enten de er leveret af Maj Invest selv eller hentet fra offentligt tilgængelige kilder.
Nordnet er ikke ansvarlig for dispositioner eller undladelser foretaget på baggrund af informationerne. Nordnet anbefaler sagkyndig og professionel vejledning ved investeringsbeslutninger. Nordnet modtager provision fraMaj Invest.
Se alle satser her.
Historiske og tidligere afkast og/eller kursudviklinger kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og/eller kursudvikling. Tegning af andele bør ske på baggrund af prospekt, vedtægter og central investorinformation.Informationen findes på majinvest.dk.
Undrer over du vælger CEPOS-modellen som forklaring. Kommentatorer og politikere er ude med løsninger der omfatter brug af økonomisk råderum og låntagning bl.a. Det vil blive væsentlig mindre belastende.
Dit valg virker nærmest senstationslystent.
Mvh Vilhelm
Hej Vilhelm
Tak for din kommentar.
Jeg er helt enig i, at de øgede forsvarsudgifter ikke udelukkende vil blive betalt via skatten. Eksemplet var i lige så høj grad med for at illustrere, hvor mange penge det reelt drejer dig om.
God dag.
/Peter
Hej Niels
Tak for din kommentar.
Som skrevet er det CEPOS, der har lavet beregningerne, og derfor kan jeg ikke svare præcist.
Via dette link kan du få overblikket fra CEPOS, hvor du kan finde den kategori, du mener du passer bedsts i:
https://cepos.dk/artikler/et-nato-bidrag-pa-5-procent-vil-kunne-koste-en-arbejderfamilie-57000-kr-om-aret-i-krigsskat/
Bemærk: hvordan de øgede forsvarsudgifter finansieres vides endnu ikke, meget taler dog for, at det ikke udelukkende bliver i form at højere skatter.
God dag.
/Peter
Kampfly, fregatter, tanks og andre “guld produkter” har jo vist sig mindre brugbare i Ukraine end billige forbrugerprodukter, hvor design og produktion ikke er domineret af politiske hensyn. Derudover er prissætningen allerede meget høj på de konventionelle forsvarsvirksomheder, så jeg tror man skal lede helt andre steder, men jeg ved ikke hvor.
Jeg formoder, der er tale om en regnefejl. Hvis ikke, så må I gøre rede for jeres beregning, så man kan forstå præmisserne.
Hej Gert Tak for din kommentar. Jeg forstår godt din undren over tallet, jeg var også selv overrasket, da jeg så det første gang. Tallet er opgjort af tænketanken CEPOS, i det scenarie, hvor forsvarsudgifterne hæves til 5 pct. af BNP, og hele stigningen bliver finansieres af højere skatter. CEPOS har i dette tilfælde gjort det ved at hæve bundskatten med 8,08 procentpoint. CEPOS beregninger viser dermed, at en funktionærfamilie med en samlet husstandsindkomst efter skat på 900.000 kr. skal betale 85.131 kr. ekstra årligt. (Altså ikke 87.500, det rettes hurtigst muligt) Du kan se kilden til tallet, og hvordan… Læs mere
87.000 lyder helt vildt. Vi taler om en stigning på 3%, ikke 30%. Mon ikke kommaet skal flyttes en tak til venstre…?
https://cepos.dk/artikler/et-nato-bidrag-pa-5-procent-vil-kunne-koste-en-arbejderfamilie-57000-kr-om-aret-i-krigsskat/ En øgning fra 2 til 5 procent af bnp er meget voldsomt og og betyder cirka at vi vil bruge tæt på en fjerdedel af hele det offentlige budget på forsvar.
Hej Frederikke
Tak det er lige præcis den analyse, jeg har taget udgangspunkt i.
Og er helt enig, en stigning fra 2 pct. til 5 pct. er voldsom, men dog ikke helt urealistisk.
Om alt bliver betalt over skatten er der dog ingen, der ved i øjeblikket.
Venlig hilsen
Peter Emil Bundgaard Mondrup, økonom Maj Invest.
Hej Claus Tak for din kommentar. Jeg forstår godt din undren over tallet, jeg var også selv overrasket, da jeg så det første gang. Tallet er opgjort af tænketanken CEPOS, i det scenarie, hvor forsvarsudgifterne hæves til 5 pct. af BNP, og hele stigningen bliver finansieres af højere skatter. CEPOS har i dette tilfælde gjort det ved at hæve bundskatten med 8,08 procentpoint. CEPOS beregninger viser dermed, at en funktionærfamilie med en samlet husstandsindkomst efter skat på 900.000 kr. skal betale 85.131 kr. ekstra årligt. (Altså ikke 87.500, det rettes hurtigst muligt) Du kan se kilden til tallet, og hvordan… Læs mere
87.500 ekstra i skat for en gennemsnitlig husstand??? Det lyder voldsomt.
Hej Jesper Tak for din kommentar. Jeg forstår godt din undren over tallet, jeg var også selv overrasket, da jeg så det første gang. Tallet er opgjort af tænketanken CEPOS, i det scenarie, hvor forsvarsudgifterne hæves til 5 pct. af BNP, og hele stigningen bliver finansieres af højere skatter. CEPOS har i dette tilfælde gjort det ved at hæve bundskatten med 8,08 procentpoint. CEPOS beregninger viser dermed, at en funktionærfamilie med en samlet husstandsindkomst efter skat på 900.000 kr. skal betale 85.131 kr. ekstra årligt. (Altså ikke 87.500, det rettes hurtigst muligt) Du kan se kilden til tallet, og hvordan… Læs mere
Hej Peter
Regnestykket ser rigtigt ud i runde tal. Men spørgsmålet er, om ikke regeringen i sidste ende vil finansiere disse udgifter på flere forskellige måder som fx offentlige besparelser (Løkke har allerede været ude med dette forslag), effektiviseringer i den offentlige forvaltning gennem fx brug af AI mv. Dertil kan sikkert også lægges kreativ budgetfiflerier.
Vh.
Ole
Hej Ole
Jeg tror du har helt ret i, at de øgede forsvarsudgifter ikke udelukkende skal betales via skatten. Eksemplet var i lige så høj grad med for at understreget, hvor mange penge det reelt drejser dig om.
Venlig hilsen
Peter