Jonas Melander Hammer
Vi har igen i år taget temperaturen på, hvordan danskerne investerer. I år har 6.875 af jer givet os jeres ærlige svar i Investeringsundersøgelsen, og resultaterne giver et ret tydeligt billede af, hvordan I navigerer en verden, hvor intet virker forudsigeligt.
Det har været et turbulent år på aktiemarkederne. USA’s politiske kurs har sendt rystelser igennem porteføljerne, Europa er pludselig interessant igen, og kunstig intelligens er gået fra at være et buzzword til at være noget, mange af jer rent faktisk bruger, når I skal træffe investeringsbeslutninger.
Det er i hvert fald, hvad I selv svarer i Investeringsundersøgelsen 2026.
Jeres tidshorisonten er steget, og det kan være gode nyheder
En af de tydeligste tendenser i årets undersøgelse er, at I er blevet markant mere langsigtede. Hvor 40 procent sidste år sagde, at I investerede med en tidshorisont på mere end 10 år, er tallet nu oppe på 50 procent.
Det tror jeg er en konsekvens af, at mange på kort sigt mærker, at uroen giver store udsving i jeres aktier. Men ser man på aktiemarkedernes historik, har kurserne bevæget sig i én retning – opad. Og holder I fast i den tilgang, kan det potentielt vise sig at være en god idé.
“Aktier giver afkast, fordi man tager en risiko. Og jo mere aktiemarkedet svinger, jo større et risikotillæg skal der være på den lange bane. Så hvis investorerne skal blive på aktiemarkedet, skal de også have sig betalt for den stigende uro. Derfor forventer jeg faktisk, at den passive, langsigtede investor kan se frem til et lidt højere forventet afkast. Ikke et lavere,” forklarer Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.
“Det betyder dog ikke, at vi skal forvente 10 eller 15 procent i årligt afkast. Vi befinder os globalt set på et højt niveau, og det er ikke sikkert, at vi på kort sigt har gjort os fortjent til mere end det,” lyder det videre.
Europa er tilbage på menukortet
Et andet markant skifte: Hvis I i dag skulle placere 100.000 kroner i markedet, ville I i langt højere grad vælge europæiske aktier fremfor de amerikanske.
Det er egentlig ikke fordi, USA har leveret dårlige afkast. Tværtimod har det amerikanske marked i flere år leveret de bedste afkast. Specielt hvis vi sammenligner med de danske. Men når halvdelen af verdens største økonomi pludselig fører en mere uforudsigelig politik, begynder mange at kigge sig om efter alternativer.
Kan en chatbot erstatte din rådgiver?
Et af de spørgsmål, vi var mest spændte på i år, var, hvad I egentlig synes om kunstig intelligens som investeringssparringspartner. ChatGPT og andre AI-modeller er blevet allemandseje, men er I trygge ved at bruge dem, når der står penge på spil?
Det kan I læse mere om i undersøgelsen, hvor vi også ser på jeres holdning til de såkaldte finfluencerne på sociale medier. For hvor meget vejer deres anbefalinger, og hvor stor er jeres skepsis overfor dem?
Hvad gør I, når aktien stiger – eller falder – 15 procent på én dag?
Vi har også spurgt ind til de situationer, hvor det for alvor bliver svært at have is i maven. Et godt regnskab kan sende en aktie ti procent op på få timer. Et svagt et kan sende den endnu længere ned. Men hvordan håndterer I det?
Sælger I jeres aktier og tager gevinsten? Køber I mere? Eller lukker I appen i en uge indtil det værste er gået væk?
Læs hele undersøgelsen
Investeringsundersøgelsen 2026 dækker fem hovedtemaer: politik, teknologi, strategi, markedet og psykologi. Den er bygget på 6.875 svar fra jer, og du kan dykke ned i alle resultater, grafer og analyser i den fulde rapport.
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
