Nordnet Danmark
Frygten for en større korrektion på aktiemarkedet hersker lige nu blandt mange investorer. Men kommer vi til at se en større korrektion – eller er den måske allerede begyndt? Det forsøger Jesper Rangvid, professor på CBS, at give et svar på.
I denne artikel har vi stillet fem centrale påstande til Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS, for at få hans vurdering af, hvor markedet står.
Påstand nummer 1: Den store markedskorrektion er begyndt
Det ved vi ikke. Faktisk ved vi ikke, om der overhovedet kommer en markedskorrektion. Alle taler om det, og mange sidder lige nu og frygter det værste. I sidste uge kunne vi se, at på trods af nogle positive regnskaber gik mange af de store selskabers aktiekurser væsentligt tilbage – og så, i denne uge, er stemningen pludselig skiftet. Jeg tør simpelthen ikke sige, om den er begyndt, kommer eller slet ikke kommer; det er noget, vi kun kan vurdere over tid.
Påstand nummer 2: Det amerikanske aktiemarked er alt for dyrt
Udviklingen i markedet ligner noget, man har set før, når en lovende ny teknologi tiltrækker store investeringer. Det har vi set utallige gange og kan sammenlignes med dotcom-boblen i 00’erne, som også var en IT-baseret teknologi med store forventninger. Dengang så man et boomende marked for senere at opleve nogle af de mest markante fald i aktiemarkedets historie.
Under dotcom-boblen tjente virksomhederne ingen penge – den høje prissætning var baseret på håb. Det, der adskiller situationen i dag fra dotcom-boblen, er, at tech-selskaberne i dag faktisk tjener penge, samtidig med at der er store forhåbninger til den fremtidige indtjening. Derfor har reaktionerne i markedet heller ikke været større indtil videre. Hvis de fortsætter med at tjene mange penge, kan prisfastsættelserne godt retfærdiggøres. Men de er meget høje – historisk høje – så der skal virkelig skabes afkast på de her investeringer, for at det kan holde. Der skal ikke mange skuffelser til, før det kan mærkes i markedet, fordi investeringerne koncentrerer sig i få udvalgte selskaber, og det er en reel risiko, som vi ikke før har oplevet.
Hvis man som investor mener, at værdiansættelserne er for høje, skal man huske på, at det jo nu engang afspejler det, som markedet tror, at selskaberne er værd. Med andre ord, hvis man synes, at værdiansættelserne er for høje, skal man tro på, at man er klogere end alle de andre investorer. Ser man en tendens til, at nogle selskaber bliver prissat højere, end man selv mener, de bør være, skal man spørge sig selv: Er risikoen størst, hvis jeg sælger for tidligt og går glip af afkast – eller hvis en korrektion indtræffer, og kurserne falder? Og derefter beslutte om det er tid til at sælge.
Årene op til dotcom-boblen var præget af den samme snak. Havde man solgt fx i 1997 eller 1998, hvor markedet også så “dyrt” ud, var man gået glip af store afkast de følgende år – selvom markedet senere kollapsede. Det viser, at der måske kan ligge stærke år foran os, før et eventuelt tilbageslag kommer.
Hvad er dotcom-boblen?
Dotcom-boblen udspillede sig fra midten af 1990’erne til begyndelsen af 2000’erne, hvor internettets gennembrud skabte en bølge af optimisme og spekulation. Investorer over hele verden troede, at den digitale æra ville forandre alt, og at næsten enhver virksomhed med et “.com” i navnet ville blive en guldgrube.
Milliarder af dollars blev investeret i nye internetvirksomheder, mange uden en klar forretningsmodel eller reel indtjening. Kapitalen flød frit, især på det amerikanske Nasdaq-indeks, som firedoblede sin værdi på få år.
I marts 2000 bristede boblen, da investorerne begyndte at tvivle på, om de høje værdiansættelser kunne forsvares. Panikken spredte sig, aktiekurserne styrtdykkede. Tusindvis af internetvirksomheder gik konkurs, og dotcom-boblen blev et symbol på, hvordan overoptimisme og spekulation kan føre til økonomisk kollaps.
Påstand nummer 3: Dårlige regnskaber fra to store selskaber kan vælte aktiemarkedet
Det er ikke utænkeligt. Hvis Nvidia for eksempel skulle skuffe, og et af de andre store selskaber følger efter, kunne det sagtens sætte en mindre lavine i gang. Det er svært at sige, hvor stor reaktionen ville være – det afhænger meget af, hvor meget selskaberne skuffer. Hvis vi når til en situation, hvor investorerne begynder at spørge sig selv: “Er den her nye teknologi virkelig så fantastisk, som vi har fået fortalt?”, kan det smitte negativt af på resten af markedet.
Udviklingen i markedet har gennem en længere periode været drevet af 5–10 virksomheder, og vi skal holde øje med, om de kan fortsætte med at levere stærke regnskaber. Lige nu er det faktisk ikke kunstig intelligens, selskaberne har tjent deres penge på. Amazon sælger cloud-services, og Nvidia sælger chips, men vi mangler stadig at se, at AI skaber reelle produktivitetsgevinster for andre virksomheder.
Der er investeret mange milliarder i udviklingen af kunstig intelligens. Tidshorisonten for at se resultaterne er svær at forudsige, men vi taler ikke om mange år, før man bør begynde at se indtjening på de investerede midler. Jeg tror, investorerne allerede næste år vil forvente at se en reel indtjening på de milliarder, de største selskaber har investeret.
Påstand nummer 4: Jo flere amerikanske aktier man har, desto mere eksponeret er man over for en korrektion
Det amerikanske aktiemarked er steget meget gennem de seneste år, så det er forståeligt, at bekymringerne ligger her, også fordi de 10 største selskaber ligger og handler med hinanden. Bekymringen er således mere på de 10 største aktier end på de øvrige 490 aktier i S&P 500. Det vil sige, at det amerikanske marked er blevet meget koncentreret.
Der er store forventninger til kunstig intelligens, fordi teknologien potentielt kan ændre verden ved at nytænke og effektivisere virksomheders produktion og reducere omkostningerne markant. Hvis udviklingen inden for AI lever op til forventningerne, handler det for de store selskaber om at gå forrest og være med på den bølge, hvor man udvikler og opfinder nye praksisser.
Påstand nummer 5: En markedskorrektion i USA vil være positiv for danske aktier
Jeg har svært ved at se, at det i sig selv skulle have en positiv effekt. Hvis det amerikanske aktiemarked oplever et større tilbageslag, fx på mere end 10%, vil investorerne formentlig blive nervøse og begynde at sælge ud generelt, indtil der igen opstår klarhed.
Det danske marked er i højere grad drevet af andre faktorer end kunstig intelligens – særligt medicinalindustrien. Derfor kan det være en fordel at være eksponeret mod andre sektorer end AI, men et markant fald i USA vil stadig kunne mærkes på de øvrige markeder.
Vi har tidligere set, hvordan forhøjede toldsatser havde en større effekt på amerikanske virksomheder sammenlignet med resten af verden. Derfor betyder eksponering mod USA ikke nødvendigvis, at danske selskaber automatisk bliver negativt påvirket – men det gør dem sårbare over for politiske udsving og handelskonflikter.
Få ugens tophistorier
Hvis du ønsker at holde dig opdateret på de store økonomiske tendenser rundt omkring i verden, kan du lytte til Investeringspodcasten hver uge, hvor investeringsøkonom Per Hansen og redaktør for Proinvestor Helge Larsen tager dig i gennem ugens største emner.
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Jesper Rangvids gennemgang er som at høre en astrolog lægge et horoskop – siger en masse og alligevel ingenting.”Det eneste vi ved – er at vi ingenting ved” burde være overskriften.