Tre mulige veje for aktiemarkedet: Hvordan kan investorer forberede sig

Markedsudviklingen i april og begyndelsen af maj har overrasket mange investorer, og det kan derfor være svært at finde ud af, hvad man egentligt skal forholde sig til lige nu og fremadrettet.

Først styrtdykker aktiekurserne i reaktion på præsident Trumps kraftigt forhøjede toldsatser, der svarer til et alvorligt stagflationschok til verdensøkonomien, ligesom oliepriskriserne i 1970’erne. Derefter stiger aktiemarkederne kraftigt frem til i dag, så hele aktiedykket pga. den truende handelskrig indhentes på få uger. Dels på grund af håb og nogle enkelte tegn på, at handelskrigen deeskaleres og måske helt kan undgås, inden den negative effekt på verdensøkonomien og virksomhedernes indtjening slår igennem. Dels i lettelse over, at to vigtige amerikanske makrotal – ISM-indekset for industrien og jobrapporten – tyder på, at USA’s økonomi ikke er gået i stå som frygtet.

Forvirringen blandt investorerne ses af de hyppigt skiftende korrelationer i løbet af april mellem flere af de større aktivklasser. Korrelationen måler f.eks., hvordan afkastet på aktier svinger i forhold til sikre obligationer, og når de på kort tid skifter meget, er det, fordi investorerne er i tvivl om fremtiden for verdensøkonomien og finansmarkederne.

Det er også interessant, at de seneste ugers stigende aktiemarkeder i meget høj grad er drevet af køb fra private investorer, mens de professionelle – pensionskasser m.m. – har været mere forbeholdne.

Tre scenarier for aktiemarkedet de næste 3-12 måneder

Læser man igennem markedskommentarer og analyser fra internationale finanshuse i disse dage, kan man stærkt forenklet inddele dem i tre grupper, afhængigt af hvilket scenarie de ser for verdensøkonomien og aktiemarkedet de næste 3-12 måneder.

Det gode scenarie: Vi har set det værste mht. handelskrigen, og den står i de kommende dage og uger på hastig deeskalering af konflikten, og gradvist kommer der handelsaftaler mellem USA og dets handelspartnere samt en sænkning af de høje toldsatser, der er gift for den globale handel.

Globalt tager væksten til igen efter en kort opbremsning i disse måneder pga. handelsuroen, indtjeningen i virksomhederne stiger på ny, og antallet af konkurser inden for virksomhedsobligationer holder sig på det nuværende lave niveau i både USA og Europa. Uden de højere toldsatser fortsætter inflationen den underliggende tendens, vi har set i dette forår, til at falde ned mod Fed’s og ECB’s mål om 2 procent – også hjulpet på vej af de mærkbart lavere oliepriser – så renterne kan falde en anelse.

Frank Hvid

Med sin brede erfaring inden for finans- og investeringsverdenen giver Frank Hvid sit take på både samfundsforhold, nationaløkonomi og finansudvikling. Han holder også skarpt øje med den teknologiske udvikling, og hvor den fører os hen.

Flere artikler af Frank Hvid

To mere langsigtede trends kan gøre det gode scenarie endnu bedre: Hvis udbredelsen af brugen af AI gør, at mange virksomheder kan forbedre deres overskudsgrader eller fastholde dem på det nuværende høje niveau. Og hvis USA og Kina kan aftale en stor rebalancering af deres økonomier, som eksperter har efterspurgt i årevis: USA får bedre styr på sit enorme statsunderskud, og Kina får privatforbruget til at trække mere af væksten i stedet for eksporten og stadigt mere overflødige infrastrukturinvesteringer.

Hvis det gode scenarie udspiller sig, vil vi se nye aktierekorder og pæne afkast, også på virksomhedsobligationer og almindelige obligationer. På aktiemarkedet vil amerikanske aktier tilbageerobre investorernes gunst, dollaren stabiliseres, vækst- og cykliske aktier, herunder bankaktier, igen performe stærkest, kinesiske aktier få en ny optur, mens defensive aktier vil falde tilbage endnu en gang. Forsvarsaktier risikerer at komme i klemme ved udsigt til en lidt mindre geopolitisk urolig verden end frygtet.

Det lidt onde scenarie: En anden gruppe af investorer tror, at vi står foran en længere periode med høj volatilitet og et aktiemarked uden den store retning det næste års tid, men eventuelt store rotationer på aktiemarkedet.

De mener nemlig, at det trækker ud i flere måneder med at få handelsaftaler på plads mellem de tre største aktører, USA, Kina og EU. Så virksomheder og investorer vil på den ene side være opmuntret af de konkrete tegn på forhandlinger, men usikkerheden om længden af forhandlingerne og slutresultatet vil i flere kvartaler dæmpe den globale vækst, virksomhedernes indtjening og investorernes risikoappetit. Det vil også begrænse centralbankernes, især Fed’s, mulighed for at sænke renterne i en periode.

Meget globaliserede og konjunkturfølsomme selskaber vil klare sig mindre godt i dette scenarie, fordi de rammes af nedjusteringer af deres indtjeningsforventninger. Til gengæld kan det give investorerne mere smag for billigere aktier, f.eks. value-aktier og aktier uden for USA og især defensive value-aktier, small cap-aktier i f.eks. Europa og Japan, fordi de er meget mere orienterede mod hjemmemarkederne og handles til en historisk lav vurdering. Indiske aktier kan igen overtage tronen fra kinesiske aktier ude i Emerging Markets pga. deres tættere forhold til USA, mens selskaber og ETF’er inden for temaer som forsvar og cybersecurity vil være efterspurgt – og til dels også guld og guldaktier.

Det grusomme scenarie: Den tredje gruppe af investorer og finanshuse er klart de mest pessimistiske. De mener, vi allerede har taget hul på et aktie-”bear-marked” med 25-30 procents kursfald i vente, hvis det er et almindeligt ”bear-marked”, og op til 50 procents fald, hvis det er et såkaldt strukturelt ”bear-marked”, som vi senest har oplevet med finanskrisen i 2008 og IT-boblen i 2000. Sådanne nedture varer typisk 1½-4 år, og tabene kan tage 5 år og op til 20 år at indhente igen. Og det, vi netop har oplevet i april, er et klassisk ”bear-marked”-rally, som der kan være flere af i sådanne aktienedture, der gradvist dræner investorernes optimisme og ”buy-on-dip”-mentalitet på vej ned mod bunden.

Pessimisterne mener, at USA nok skal få lavet nogle mindre handelsaftaler, men at det trækker ud eller slet ikke lykkes at få nogle på plads mellem USA, Kina og EU. Det alvorlige stagflationære chok trækker verdensøkonomien ned i en global recession og udløser massive nedjusteringer og samtidig højere konkursrater, stigende arbejdsløshed, men også højere inflation i en periode, som gør, at centralbankerne er begrænsede i deres mulighed for at afhjælpe recessionen.

Pessimisterne er dog lidt uenige om, hvorvidt det stagflationære chok kun er kortvarigt og i sidste ende udvikler sig til en klassisk recession, hvor inflationen og renterne dykker kraftigt.

For investorerne handler det først om kapitalbeskyttelse i dette scenarie og på et tidspunkt også udsalg på en lang række veldrevne aktier. Kvalitets-, defensive og højdividende aktier vil være de store relative vindere, mens dyre vækst- og især cykliske aktier vil få store klø, heriblandt mange bank-, ejendoms- og energiaktier, mens forsikring, forsyning, sundhed og stabilt forbrug vil være vindersektorerne.

Virksomhedsobligationer, konjunkturfølsomme råvarer, ejendomspriser og dollaren vil falde, og investorerne vil flokkes om guld og sølv.

Handelskrigen og recessionen vil ramme virksomhedsobligationer hårdt og få statsunderskuddene globalt til at eksplodere, og derfor vil investorerne være i tvivl om, hvorvidt de skal købe lange inflationsfølsomme obligationer eller mere sikre korte og mellemlange obligationer samt indeksobligationer.

Hvor er vi på vej hen? Private investorer er optimister, pensionskasserne er skeptiske

Million-dollar-spørgsmålet er, hvilke af de tre scenarier – eller nærliggende scenarier – der er mest sandsynlige i de næste 3-12 måneder? Desværre er det et spørgsmål, som er utroligt svært at svare på.

Faktisk kan ingen af de tre scenarier udelukkes, og værre endnu: Der er en pæn sandsynlighed for alle tre. Som investorer kan vi altså ikke bare sætte en meget lav sandsynlighed på det grusomme; den er markant højere pga. tre forhold:

Som nævnt strømmer pengene fra private investorer over hele verden tilbage i aktiemarkedet, fordi de tror mest på det gode scenarie, mens mange professionelle investorer er mere forbeholdne og bekymrede.

Hvad skal man gøre som investor?

• Overvej, om din portefølje er passende, hvis hvert af de tre scenarier ovenfor kan udspille sig de næste 12 måneder og måske endda i endnu længere tid – og selvfølgelig især, om det mest negative kan have for alvorlige følger for din økonomi. Hvis ikke, så er alt fint.

• Er du i tvivl, så tal med en investeringsrådgiver, eller overvej selv at polstre din portefølje bedre, f.eks. med flere sikre danske mellemlange obligationer eller bedre spredning på flere andre aktivklasser end aktier og obligationer, som klarer sig godt i urolige tider. Du kan f.eks. investere 5-10 procent i f.eks. guld, sølv og/eller bitcoin (jeg har ikke nogen stærk holdning til kryptovalutaer som bitcoin, men det har store finanshuse som f.eks. Blackrock) eller guld- og sølvmineaktier. Ædelmetaller og mineaktierne er lige nu rimeligt overkøbte, og flere store hedgefonde er ved at tage profit og sælge lidt ud, så her kommer der sikkert nogle gode muligheder i den kommende tid

• En anden måde at polstre sin portefølje bedre på, som måske endda også kan give bedre afkast, er ved at sprede sig mere på aktiesiden og især til de billigere dele af aktiemarkedet, f.eks. ETF’er, hvor USA ikke udgør så stor en andel, mere i Japan – som Warren Buffett – Europa, Emerging Markets, value-aktier, defensive aktier og small caps (bare ikke i USA, for de er hundedyre og meget lidt profitable). Ikke-amerikanske aktier har haltet markant efter USA de sidste 15 år, og med Trump er der god sandsynlighed for, at den trend skal til at vende. Prisforskellen til de dyreste amerikanske aktier er også fortsat rekordhøj, og billigere aktier klarer typisk nedture bedst, men giver til gengæld ikke helt så gode afkast, hvis det gode scenarie udspiller sig.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.