Q2
81 dage siden‧57 min
Ordredybde
First North Sweden
Antal
Køb
2.525
Sælg
Antal
4.906
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 35 | - | - | ||
| 47 | - | - | ||
| 8 | - | - | ||
| 8 | - | - | ||
| 197 | - | - |
Højest
16,48VWAP
Lavest
15OmsætningAntal
11,4 722.248
VWAP
Højest
16,48Lavest
15OmsætningAntal
11,4 722.248
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Corporate Actions
| Næste begivenhed | |
|---|---|
| 2025 Q4 | 19. feb. 2026 |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
| 2025 Q2 | 27. aug. | |
| 2024 Generalforsamling | 14. maj | |
| 2024 Q4 | 14. feb. | |
| 2024 Q2 | 23. aug. 2024 | |
| 2023 Generalforsamling | 17. maj 2024 |
Data hentes fra Millistream, Quartr
Andre har kigget på
Shareville
Deltag i samtalen med SharevilleBliv en del af vores forum for investorer. Følg andre, og diskuter aktier og fonde.
Log ind
·for 2 dage siden · RedigeretHede rumaktier på børsen – sådan adskiller signalerne sig Investtech om Gomspace: Køb I ugens temaartikel ser Lars-Göran Westerberg, analytiker hos Investtech, nærmere på det tekniske billede for tre rumaktier noteret på Stockholmsbörsen. Om Gomspace: Selskabets aktie, der handles på handelsplatformen First North, udviser en stærkt stigende trend, som bekræftes af en positiv volumenbalance. Dette signalerer god optimisme blandt investorerne, som over tid har købt sig ind til stadigt højere kurser. https://www.placera.se/analys/analytikern-heta-rymdaktier-pa-borsen--sa-skiljer-sig-signalerna-2025-11-14for 1 dag sidenfor 1 dag sidenNordjysk satellitfirma er tilbage i vækstgear – men topchef savner dansk opbakning. Gomspace har stor succes på det internationale marked, men topchef Carsten Drachmann savner investeringer fra Danmark. ”Danmark sover lidt i timen. Vi har dygtige aktører, der har skabt en ret stor rumindustri i forhold til størrelsen af Danmark," mener Carsten Drachmann. | Foto: PR/Gomspace https://itwatch.dk/ITNyt/Strategi/article18732361.ece
for 2 dage sidenfor 2 dage sidenDebatindlæg i Børsen tilbage fra d. 4. nov., fra vores gamle ven Niels Buus: Danmark var pioner i små satellitter, men vi har aldrig formået at skabe en egentlig rumfartsindustri. Vores system belønner bevillinger i stedet for resultater – og det koster os både vækst og handlekraft Rumfartskonferencen i Aalborg i oktober var på mange måder et levende billede af, hvor Danmark står i rumfartsbranchen. Den viste både, at vi har talent, energi og vilje – og samtidig at vi mangler den handlekraft, der skal til for at gøre Danmark til en seriøs spiller i den fremtidige rumøkonomi. Jeg har selv været en del af rumfartsbranchen i mere end 15 år – helt tilbage fra før den såkaldte Newspace-bevægelse tog fart. Det, der skete i Aalborg dengang, var unikt. I et land uden nogen rumfartstradition begyndte tre iværksættere at bygge små satellitter og komponenter, som hurtigt fandt vej ud i verden. Først til universiteter, siden til kunder. Det var pionerånd i sin reneste form – og det skete i de første år uden hjælp fra ESA, uden national støtte, og før der var en egentlig dansk rumfartslov og rumfartsstrategi. “ Danmark har prioriteret forskning og uddannelse, ikke industri og marked Men fordi Danmark ikke havde kultur, erfaring eller forståelse for, at rumfart kunne blive til et erhverv, var der aldrig opbakning til at skabe en branche. Fokus blev lagt i det akademiske. Rumfart var en akademisk disciplin og var placeret under Uddannelses- og Forskningsministeriet – og blev liggende der. Selv efter at virksomhederne voksede frem, var der aldrig reel vilje til at ændre organiseringen. Danmark har prioriteret forskning og uddannelse, ikke industri og marked. Og ansvaret ligger ikke kun hos politikerne. De brede erhvervsorganisationer og store industrivirksomheder støttede heller ikke tanken om at gøre rumfart til et erhvervsområde under Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen. Det var mest belejligt at bruge rumfart til at fremme bevillingerne til forskning og til at tiltrække studerende til stem-uddannelserne. Det er derfor, vi i dag står med en håndfuld dygtige virksomheder – men uden egentlig fokus på en rumfartsindustri. Et system, der spænder ben for vækst Problemet forværres af den måde, ESA fungerer på. Systemet bygger på nationale bidrag, som derefter skal “betales tilbage” til hvert land gennem kontrakter. Det sikrer politisk balance – men det baserer sig på planøkonomi, ikke konkurrence. For små lande som Danmark betyder det, at vores virksomheder kun kan vokse så meget, som det danske bidrag tillader. Hvis en dansk virksomhed klarer sig godt, sprænger den rammerne for, hvad det danske retur kan rumme, og kan så ikke få flere ESA-kontrakter. Samtidig investerer ESA i at kopiere de samme produkter i andre lande med større returbudget. Konsekvensen er, at succes har en bureaukratisk grænse. Vi har virksomheder i Danmark, der kunne vokse hurtigere og levere mere, men som bremses af et system, der ikke belønner resultater – kun fordeling. En konference fuld af symbolik Danmarks Rumkonference i Aalborg forleden, viste netop det. Ministeren for uddannelse og forskning, Christina Egelund, kunne med stolthed præsentere 2,7 mia. kr. i nye bevillinger til rumfarten, heraf de 1,7 mia. i øgede ESA-bidrag – men i et internationalt perspektiv er det meget lidt. Og endnu vigtigere: Det går i den forkerte retning. Flere bevillinger, men ingen ændring af metoderne. “ Stop med alle støtteordningerne – køb nogle kapaciteter, og skab et marked Den eneste, der viste lederskab, var Anders Fogh Rasmussen, hvis hovedtale skar igennem selvtilfredsheden. Han mindede Europa om, at lederskab handler om handling og mod – ikke flere udvalg og koordinationsmøder. Hans budskab stod i skarp kontrast til EU’s forsvars- og rumkommissær Andrius Kubilius, der forsikrede, at “Europa er ved at indhente de andre”. Det lød betryggende, men det var der ikke mange, der troede på. Fra støtte til efterspørgsel I dag er rumfart i Danmark og Europa stadig domineret af bevillinger, fonde og forskningsmidler. Det var nødvendigt engang, men nu er tiden løbet fra den model. Industrien er moden. Teknologierne findes. Den er klar til at levere. Det, der mangler, er et marked. Og et marked skabes ikke gennem støtteordninger, men gennem efterspørgsel. En deltager på konferencen sagde det præcist: “Stop med alle støtteordningerne – køb nogle kapaciteter, og skab et marked! Vi ved godt, hvordan man udvikler produkter, hvis der er kunder.” Det rammer sømmet på hovedet. Danmark og Europa skal bruge de midler, vi investerer i rumfart, på at købe kapaciteter, ikke uddele støtte. Hvis Danmark har brug for satellitter til overvågning, kommunikation eller klima, så køb dem – og udbyd eventuel driften. Når staten optræder som kunde, skaber den et marked. Når der er et marked, tør private investorer investerer, så følger der automatisk et reelt behov for forskning og innovation. Fortsættes i kommentar -
for 2 dage siden · Redigeretfor 2 dage siden · RedigeretHvis nogen har et abonnement til IT Watch ? https://www.linkedin.com/posts/itwatch_nordjysk-satellitfirma-er-tilbage-i-v%C3%A6kstgear-activity-7394702891082510336-bseM?utm_source=share&utm_medium=member_ios&rcm=ACoAAARpbicBIXyImFWucwSyMHp6NHVIcTURcQs Men budskabet er klart og tydeligt kommunikeret Her sakset “GomSpace har stor succes på det internationale marked, men topchef Carsten drachmann Drachmann savner investeringer fra Danmark. https://lnkd.in/dA5CMWHJ” Vi har talt om det før, mon der kommer noget i år?
for 3 dage sidenfor 3 dage sidenSå kører vi igen. Op fra morgenstunden uden nogen grund og så ned igen.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Shareville og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Nyheder og Analyser
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Q2
81 dage siden‧57 min
Nyheder og Analyser
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Shareville
Deltag i samtalen med SharevilleBliv en del af vores forum for investorer. Følg andre, og diskuter aktier og fonde.
Log ind
- ·for 2 dage siden · RedigeretHede rumaktier på børsen – sådan adskiller signalerne sig Investtech om Gomspace: Køb I ugens temaartikel ser Lars-Göran Westerberg, analytiker hos Investtech, nærmere på det tekniske billede for tre rumaktier noteret på Stockholmsbörsen. Om Gomspace: Selskabets aktie, der handles på handelsplatformen First North, udviser en stærkt stigende trend, som bekræftes af en positiv volumenbalance. Dette signalerer god optimisme blandt investorerne, som over tid har købt sig ind til stadigt højere kurser. https://www.placera.se/analys/analytikern-heta-rymdaktier-pa-borsen--sa-skiljer-sig-signalerna-2025-11-14for 1 dag sidenfor 1 dag sidenNordjysk satellitfirma er tilbage i vækstgear – men topchef savner dansk opbakning. Gomspace har stor succes på det internationale marked, men topchef Carsten Drachmann savner investeringer fra Danmark. ”Danmark sover lidt i timen. Vi har dygtige aktører, der har skabt en ret stor rumindustri i forhold til størrelsen af Danmark," mener Carsten Drachmann. | Foto: PR/Gomspace https://itwatch.dk/ITNyt/Strategi/article18732361.ece
- for 2 dage sidenfor 2 dage sidenDebatindlæg i Børsen tilbage fra d. 4. nov., fra vores gamle ven Niels Buus: Danmark var pioner i små satellitter, men vi har aldrig formået at skabe en egentlig rumfartsindustri. Vores system belønner bevillinger i stedet for resultater – og det koster os både vækst og handlekraft Rumfartskonferencen i Aalborg i oktober var på mange måder et levende billede af, hvor Danmark står i rumfartsbranchen. Den viste både, at vi har talent, energi og vilje – og samtidig at vi mangler den handlekraft, der skal til for at gøre Danmark til en seriøs spiller i den fremtidige rumøkonomi. Jeg har selv været en del af rumfartsbranchen i mere end 15 år – helt tilbage fra før den såkaldte Newspace-bevægelse tog fart. Det, der skete i Aalborg dengang, var unikt. I et land uden nogen rumfartstradition begyndte tre iværksættere at bygge små satellitter og komponenter, som hurtigt fandt vej ud i verden. Først til universiteter, siden til kunder. Det var pionerånd i sin reneste form – og det skete i de første år uden hjælp fra ESA, uden national støtte, og før der var en egentlig dansk rumfartslov og rumfartsstrategi. “ Danmark har prioriteret forskning og uddannelse, ikke industri og marked Men fordi Danmark ikke havde kultur, erfaring eller forståelse for, at rumfart kunne blive til et erhverv, var der aldrig opbakning til at skabe en branche. Fokus blev lagt i det akademiske. Rumfart var en akademisk disciplin og var placeret under Uddannelses- og Forskningsministeriet – og blev liggende der. Selv efter at virksomhederne voksede frem, var der aldrig reel vilje til at ændre organiseringen. Danmark har prioriteret forskning og uddannelse, ikke industri og marked. Og ansvaret ligger ikke kun hos politikerne. De brede erhvervsorganisationer og store industrivirksomheder støttede heller ikke tanken om at gøre rumfart til et erhvervsområde under Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen. Det var mest belejligt at bruge rumfart til at fremme bevillingerne til forskning og til at tiltrække studerende til stem-uddannelserne. Det er derfor, vi i dag står med en håndfuld dygtige virksomheder – men uden egentlig fokus på en rumfartsindustri. Et system, der spænder ben for vækst Problemet forværres af den måde, ESA fungerer på. Systemet bygger på nationale bidrag, som derefter skal “betales tilbage” til hvert land gennem kontrakter. Det sikrer politisk balance – men det baserer sig på planøkonomi, ikke konkurrence. For små lande som Danmark betyder det, at vores virksomheder kun kan vokse så meget, som det danske bidrag tillader. Hvis en dansk virksomhed klarer sig godt, sprænger den rammerne for, hvad det danske retur kan rumme, og kan så ikke få flere ESA-kontrakter. Samtidig investerer ESA i at kopiere de samme produkter i andre lande med større returbudget. Konsekvensen er, at succes har en bureaukratisk grænse. Vi har virksomheder i Danmark, der kunne vokse hurtigere og levere mere, men som bremses af et system, der ikke belønner resultater – kun fordeling. En konference fuld af symbolik Danmarks Rumkonference i Aalborg forleden, viste netop det. Ministeren for uddannelse og forskning, Christina Egelund, kunne med stolthed præsentere 2,7 mia. kr. i nye bevillinger til rumfarten, heraf de 1,7 mia. i øgede ESA-bidrag – men i et internationalt perspektiv er det meget lidt. Og endnu vigtigere: Det går i den forkerte retning. Flere bevillinger, men ingen ændring af metoderne. “ Stop med alle støtteordningerne – køb nogle kapaciteter, og skab et marked Den eneste, der viste lederskab, var Anders Fogh Rasmussen, hvis hovedtale skar igennem selvtilfredsheden. Han mindede Europa om, at lederskab handler om handling og mod – ikke flere udvalg og koordinationsmøder. Hans budskab stod i skarp kontrast til EU’s forsvars- og rumkommissær Andrius Kubilius, der forsikrede, at “Europa er ved at indhente de andre”. Det lød betryggende, men det var der ikke mange, der troede på. Fra støtte til efterspørgsel I dag er rumfart i Danmark og Europa stadig domineret af bevillinger, fonde og forskningsmidler. Det var nødvendigt engang, men nu er tiden løbet fra den model. Industrien er moden. Teknologierne findes. Den er klar til at levere. Det, der mangler, er et marked. Og et marked skabes ikke gennem støtteordninger, men gennem efterspørgsel. En deltager på konferencen sagde det præcist: “Stop med alle støtteordningerne – køb nogle kapaciteter, og skab et marked! Vi ved godt, hvordan man udvikler produkter, hvis der er kunder.” Det rammer sømmet på hovedet. Danmark og Europa skal bruge de midler, vi investerer i rumfart, på at købe kapaciteter, ikke uddele støtte. Hvis Danmark har brug for satellitter til overvågning, kommunikation eller klima, så køb dem – og udbyd eventuel driften. Når staten optræder som kunde, skaber den et marked. Når der er et marked, tør private investorer investerer, så følger der automatisk et reelt behov for forskning og innovation. Fortsættes i kommentar -
- for 2 dage siden · Redigeretfor 2 dage siden · RedigeretHvis nogen har et abonnement til IT Watch ? https://www.linkedin.com/posts/itwatch_nordjysk-satellitfirma-er-tilbage-i-v%C3%A6kstgear-activity-7394702891082510336-bseM?utm_source=share&utm_medium=member_ios&rcm=ACoAAARpbicBIXyImFWucwSyMHp6NHVIcTURcQs Men budskabet er klart og tydeligt kommunikeret Her sakset “GomSpace har stor succes på det internationale marked, men topchef Carsten drachmann Drachmann savner investeringer fra Danmark. https://lnkd.in/dA5CMWHJ” Vi har talt om det før, mon der kommer noget i år?
- for 3 dage sidenfor 3 dage sidenSå kører vi igen. Op fra morgenstunden uden nogen grund og så ned igen.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Shareville og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
First North Sweden
Antal
Køb
2.525
Sælg
Antal
4.906
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 35 | - | - | ||
| 47 | - | - | ||
| 8 | - | - | ||
| 8 | - | - | ||
| 197 | - | - |
Højest
16,48VWAP
Lavest
15OmsætningAntal
11,4 722.248
VWAP
Højest
16,48Lavest
15OmsætningAntal
11,4 722.248
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Andre har kigget på
Corporate Actions
| Næste begivenhed | |
|---|---|
| 2025 Q4 | 19. feb. 2026 |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
| 2025 Q2 | 27. aug. | |
| 2024 Generalforsamling | 14. maj | |
| 2024 Q4 | 14. feb. | |
| 2024 Q2 | 23. aug. 2024 | |
| 2023 Generalforsamling | 17. maj 2024 |
Data hentes fra Millistream, Quartr
Q2
81 dage siden‧57 min
Nyheder og Analyser
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Corporate Actions
| Næste begivenhed | |
|---|---|
| 2025 Q4 | 19. feb. 2026 |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
| 2025 Q2 | 27. aug. | |
| 2024 Generalforsamling | 14. maj | |
| 2024 Q4 | 14. feb. | |
| 2024 Q2 | 23. aug. 2024 | |
| 2023 Generalforsamling | 17. maj 2024 |
Data hentes fra Millistream, Quartr
Shareville
Deltag i samtalen med SharevilleBliv en del af vores forum for investorer. Følg andre, og diskuter aktier og fonde.
Log ind
- ·for 2 dage siden · RedigeretHede rumaktier på børsen – sådan adskiller signalerne sig Investtech om Gomspace: Køb I ugens temaartikel ser Lars-Göran Westerberg, analytiker hos Investtech, nærmere på det tekniske billede for tre rumaktier noteret på Stockholmsbörsen. Om Gomspace: Selskabets aktie, der handles på handelsplatformen First North, udviser en stærkt stigende trend, som bekræftes af en positiv volumenbalance. Dette signalerer god optimisme blandt investorerne, som over tid har købt sig ind til stadigt højere kurser. https://www.placera.se/analys/analytikern-heta-rymdaktier-pa-borsen--sa-skiljer-sig-signalerna-2025-11-14for 1 dag sidenfor 1 dag sidenNordjysk satellitfirma er tilbage i vækstgear – men topchef savner dansk opbakning. Gomspace har stor succes på det internationale marked, men topchef Carsten Drachmann savner investeringer fra Danmark. ”Danmark sover lidt i timen. Vi har dygtige aktører, der har skabt en ret stor rumindustri i forhold til størrelsen af Danmark," mener Carsten Drachmann. | Foto: PR/Gomspace https://itwatch.dk/ITNyt/Strategi/article18732361.ece
- for 2 dage sidenfor 2 dage sidenDebatindlæg i Børsen tilbage fra d. 4. nov., fra vores gamle ven Niels Buus: Danmark var pioner i små satellitter, men vi har aldrig formået at skabe en egentlig rumfartsindustri. Vores system belønner bevillinger i stedet for resultater – og det koster os både vækst og handlekraft Rumfartskonferencen i Aalborg i oktober var på mange måder et levende billede af, hvor Danmark står i rumfartsbranchen. Den viste både, at vi har talent, energi og vilje – og samtidig at vi mangler den handlekraft, der skal til for at gøre Danmark til en seriøs spiller i den fremtidige rumøkonomi. Jeg har selv været en del af rumfartsbranchen i mere end 15 år – helt tilbage fra før den såkaldte Newspace-bevægelse tog fart. Det, der skete i Aalborg dengang, var unikt. I et land uden nogen rumfartstradition begyndte tre iværksættere at bygge små satellitter og komponenter, som hurtigt fandt vej ud i verden. Først til universiteter, siden til kunder. Det var pionerånd i sin reneste form – og det skete i de første år uden hjælp fra ESA, uden national støtte, og før der var en egentlig dansk rumfartslov og rumfartsstrategi. “ Danmark har prioriteret forskning og uddannelse, ikke industri og marked Men fordi Danmark ikke havde kultur, erfaring eller forståelse for, at rumfart kunne blive til et erhverv, var der aldrig opbakning til at skabe en branche. Fokus blev lagt i det akademiske. Rumfart var en akademisk disciplin og var placeret under Uddannelses- og Forskningsministeriet – og blev liggende der. Selv efter at virksomhederne voksede frem, var der aldrig reel vilje til at ændre organiseringen. Danmark har prioriteret forskning og uddannelse, ikke industri og marked. Og ansvaret ligger ikke kun hos politikerne. De brede erhvervsorganisationer og store industrivirksomheder støttede heller ikke tanken om at gøre rumfart til et erhvervsområde under Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen. Det var mest belejligt at bruge rumfart til at fremme bevillingerne til forskning og til at tiltrække studerende til stem-uddannelserne. Det er derfor, vi i dag står med en håndfuld dygtige virksomheder – men uden egentlig fokus på en rumfartsindustri. Et system, der spænder ben for vækst Problemet forværres af den måde, ESA fungerer på. Systemet bygger på nationale bidrag, som derefter skal “betales tilbage” til hvert land gennem kontrakter. Det sikrer politisk balance – men det baserer sig på planøkonomi, ikke konkurrence. For små lande som Danmark betyder det, at vores virksomheder kun kan vokse så meget, som det danske bidrag tillader. Hvis en dansk virksomhed klarer sig godt, sprænger den rammerne for, hvad det danske retur kan rumme, og kan så ikke få flere ESA-kontrakter. Samtidig investerer ESA i at kopiere de samme produkter i andre lande med større returbudget. Konsekvensen er, at succes har en bureaukratisk grænse. Vi har virksomheder i Danmark, der kunne vokse hurtigere og levere mere, men som bremses af et system, der ikke belønner resultater – kun fordeling. En konference fuld af symbolik Danmarks Rumkonference i Aalborg forleden, viste netop det. Ministeren for uddannelse og forskning, Christina Egelund, kunne med stolthed præsentere 2,7 mia. kr. i nye bevillinger til rumfarten, heraf de 1,7 mia. i øgede ESA-bidrag – men i et internationalt perspektiv er det meget lidt. Og endnu vigtigere: Det går i den forkerte retning. Flere bevillinger, men ingen ændring af metoderne. “ Stop med alle støtteordningerne – køb nogle kapaciteter, og skab et marked Den eneste, der viste lederskab, var Anders Fogh Rasmussen, hvis hovedtale skar igennem selvtilfredsheden. Han mindede Europa om, at lederskab handler om handling og mod – ikke flere udvalg og koordinationsmøder. Hans budskab stod i skarp kontrast til EU’s forsvars- og rumkommissær Andrius Kubilius, der forsikrede, at “Europa er ved at indhente de andre”. Det lød betryggende, men det var der ikke mange, der troede på. Fra støtte til efterspørgsel I dag er rumfart i Danmark og Europa stadig domineret af bevillinger, fonde og forskningsmidler. Det var nødvendigt engang, men nu er tiden løbet fra den model. Industrien er moden. Teknologierne findes. Den er klar til at levere. Det, der mangler, er et marked. Og et marked skabes ikke gennem støtteordninger, men gennem efterspørgsel. En deltager på konferencen sagde det præcist: “Stop med alle støtteordningerne – køb nogle kapaciteter, og skab et marked! Vi ved godt, hvordan man udvikler produkter, hvis der er kunder.” Det rammer sømmet på hovedet. Danmark og Europa skal bruge de midler, vi investerer i rumfart, på at købe kapaciteter, ikke uddele støtte. Hvis Danmark har brug for satellitter til overvågning, kommunikation eller klima, så køb dem – og udbyd eventuel driften. Når staten optræder som kunde, skaber den et marked. Når der er et marked, tør private investorer investerer, så følger der automatisk et reelt behov for forskning og innovation. Fortsættes i kommentar -
- for 2 dage siden · Redigeretfor 2 dage siden · RedigeretHvis nogen har et abonnement til IT Watch ? https://www.linkedin.com/posts/itwatch_nordjysk-satellitfirma-er-tilbage-i-v%C3%A6kstgear-activity-7394702891082510336-bseM?utm_source=share&utm_medium=member_ios&rcm=ACoAAARpbicBIXyImFWucwSyMHp6NHVIcTURcQs Men budskabet er klart og tydeligt kommunikeret Her sakset “GomSpace har stor succes på det internationale marked, men topchef Carsten drachmann Drachmann savner investeringer fra Danmark. https://lnkd.in/dA5CMWHJ” Vi har talt om det før, mon der kommer noget i år?
- for 3 dage sidenfor 3 dage sidenSå kører vi igen. Op fra morgenstunden uden nogen grund og så ned igen.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Shareville og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
First North Sweden
Antal
Køb
2.525
Sælg
Antal
4.906
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 35 | - | - | ||
| 47 | - | - | ||
| 8 | - | - | ||
| 8 | - | - | ||
| 197 | - | - |
Højest
16,48VWAP
Lavest
15OmsætningAntal
11,4 722.248
VWAP
Højest
16,48Lavest
15OmsætningAntal
11,4 722.248
Mæglerstatistik
Ingen data fundet