2025 Q3-regnskab
83 dage siden1 t. 21 min
7,5033 DKK/aktie
Seneste udbytte
0,00%Direkte afkast
Ordredybde
Nasdaq Copenhagen
Antal
Køb
533.801
Sælg
Antal
535.390
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 18 | - | - | ||
| 290 | - | - | ||
| 200 | - | - | ||
| 163 | - | - | ||
| 258 | - | - |
Højest
144,85VWAP
Lavest
139,4OmsætningAntal
171 1.193.229
VWAP
Højest
144,85Lavest
139,4OmsætningAntal
171 1.193.229
Mæglerstatistik
Største købere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| Anonym | 1.193.229 | 1.193.229 | 0 | 0 |
Største sælgere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| Anonym | 1.193.229 | 1.193.229 | 0 | 0 |
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr, FactSet| Næste begivenhed | |
|---|---|
| 2025 Q4-regnskab | 6. feb. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
| 2025 Q3-regnskab | 5. nov. 2025 | |
| 2025 Q2-regnskab | 11. aug. 2025 | |
| 2025 Q1-regnskab | 7. maj 2025 | |
| Årlig generalforsamling 2025 | 3. apr. 2025 | |
| 2024 Q4-regnskab | 6. feb. 2025 |
Andre har kigget på
Shareville
Deltag i samtalen med SharevilleBliv en del af vores forum for investorer. Følg andre, og diskuter aktier og fonde.
Log ind
9 timer siden9 timer sidenCeo Rasmus Errboe snakkede ret meget udenom, da Tv2 spurgte ledende til udviklings forventningerne hos Ørsted på baggrund af den nye aftale om havmølle parker mv. Mon ikke Ørsted bliver stor spiller i den udvikling, og kunne stige op i nærheden af "gamle" dages niveauer.
7 timer siden7 timer sidenDer er mindre end 2 uger til årsregnskabet, der kommer 6 februar. Så de er i stilleperioden op til regnskabet. Det betyder, han dårligt kan sige ret meget mere betydningsfuldt, end hvad han mener om vejret. Vent til d. 6. og se, hvad han så siger.5 timer siden5 timer sidenJa han holder igen, og tænker også at han ikke kan sige mere uden en børsmeddelelse. Jeg følger spændt og overvejer at supplere lidt op.
for 1 dag siden · Redigeretfor 1 dag siden · RedigeretJeg er gået stort i el selvskaberne, efter at staten har givet dem 92 øre pr. kilo wat ekstra af vores fælles penge. Overskudet i disse selvskaber må blive enormt. så der er jeg.
for 3 dage sidenfor 3 dage sidenKan nogen hjælpe, hvad skete der med Ørsted efter aktiesplit. Jeg har en tvist, hvor mine certifikater ikke blev rettet til i antallet, ved nogen hvad lovgivningen siger ? Nogen der har haft bull / bear certifikater, og hvad skete der hos Jer, takker for input.
3 timer siden3 timer sidenIntet aktiesplit, derimod blev man tildelt 15-retter pr. Aktie. Og 7 T-retter + 66,6 kr for at tegne en ekstra Aktie. Ligeledes kunne man tegne ekstra aktier uden T-retter, hvilket jeg gjorde her og på min aldersopsparing, solgte mine gamle Ørsted for at få likviditet til tegningen. De 15 T-retter var 80-90 kr værd og Nordnet har nedskrevet kurs bagud svarende til det. Det store kurstab inden dette var pga. Havvindprojektet. Det meste af dette bør komme tilbage, men der er flere aktier nu, så forventet kurs er omkring 160 på 6 måneders sigt i mine øjne.3 timer siden3 timer sidenhttps://www.nordnet.dk/academy/hvad-er-et-aktiesplit Læs om aktiesplit her, som f.eks. Novo var igennem.
22. jan.22. jan.USA, atomkraft og Grønland: En strategisk sammenhæng Den 18. december 2025 annoncerede Trump Media & Technology Group en 50/50 fusion med TAE Technologies, et amerikansk selskab, der arbejder med avanceret fusionsteknologi. Aftalen gav Donald Trump — som den største enkeltaktionær i TMTG — en direkte økonomisk interesse i et energiselskab, der ønsker at forme fremtidens atomkraft. Fusion er endnu ikke kommerciel, men potentialet er enormt, og når en siddende præsident har økonomiske interesser i energisektoren, er det uundgåeligt, at energipolitikken får en ny politisk tyngde. Kort efter udstedte den føderale regering den 22. december 2025 en national stop work ordre for offshore vindprojekter. Det var første gang i amerikansk historie, at havvind blev sat på pause i så stor skala. I Davos fulgte en hård retorik mod vindmøller, og energipolitik blev et centralt konfliktfelt. Samtidig steg USA’s interesse for Grønland markant — og det er ikke tilfældigt. USA står over for en voksende udfordring i atomkraftens brændselskæde. Landet har brug for sikker adgang til uran, ønsker at reducere sin afhængighed af Rusland og Kasakhstan, og vil styrke sin energisikkerhed gennem stabile, vestlige leverandører. USA har uran, men produktionen er lav, og berigningskapaciteten er først nu ved at blive genopbygget. Derfor leder USA efter alternative, politisk pålidelige råstofkilder. Her bliver Grønland strategisk interessant. Øen rummer nogle af verdens største u-udnyttede uranforekomster, især ved Kvanefjeld/Kuannersuit, samt thorium og sjældne jordarter — præcis de råstoffer, som Vesten mangler i konkurrencen med Kina og Rusland. Grønland kan teknisk og geologisk levere råstofferne til en vestlig, ikke russisk brændselskæde for atomkraft. Berigningen vil foregå i USA eller EU, men råstofferne kan komme fra Grønland. Selv uden minedrift fungerer Grønland som en strategisk reserve: blot eksistensen af ressourcerne i et stabilt, vestligt område styrker USA’s og NATO’s position globalt. Hvis thoriumreaktorer bliver kommercielle, bliver Grønland endnu vigtigere. Kombinationen af thorium, sjældne jordarter og uran i samme geologiske område gør Grønland til et af de mest strategisk interessante steder i Arktis. Grønlands betydning for USA handler ikke kun om råstoffer. Øen ligger tæt på Nordamerika, er allerede integreret i amerikansk sikkerhedsstruktur via Thulebasen, og er en del af rigsfællesskabet og dermed NATO. For USA er det langt mere attraktivt at sikre råstoffer fra Grønland end fra Rusland, Kasakhstan eller Kina kontrollerede projekter i Afrika. Men der er politiske barrierer. Grønland har besluttet ikke at udvinde uran, og uran er politisk kontroversielt både i Grønland og Danmark. Enhver amerikansk strategi, der involverer grønlandsk uran, vil derfor være langsigtet, politisk følsom og afhængig af lokal opbakning. Derfor er Grønland i dag en strategisk mulighed — ikke en aktiv del af USA’s brændselsstrategi. Konklusionen er klar: Grønland kan blive en central brik i en vestlig, USA ledet brændselskæde for atomkraft. Landets råstoffer passer direkte ind i USA’s behov for at frigøre sig fra russisk og kasakhisk uran og sikre fremtidens energiforsyning. Men nøglen til Grønlands råstoffer ligger i Grønland og København — ikke i Washington. Det er netop kombinationen af strategisk potentiale og politisk utilgængelighed, der forklarer, hvorfor USA historisk har udvist interesse for at få større kontrol over Grønland. Hvis USA ejede Grønland, ville de ikke være begrænset af de nuværende politiske beslutninger om uranudvinding. For en amerikansk administration, der ønsker at dominere fremtidens energimarked — både fusion og fission — er Grønland ikke bare et geografisk område, men et strategisk råstofcentrum. Det handler om energi, sikkerhed, geopolitik og fremtidig global magt. Vi har næppe hørt det sidste i den saga. Og vi har sandsynligvis heller ikke set det sidste benspænd for vindmøller i USA.
·23. jan. · RedigeretGenudgiv i sin helhed, for jeg synes, det var velskrevet og interessant, venter på debat. Fedt forum, hvor alle er velkomne, selvom Ørsted aldrig har vakt nogens interesse. Sig til, hvis jeg skal fjerne det. https://nyaborssnack.com/kategori/borssnack/trad/usa-krnkraft-och-grnland-244567
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Shareville og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
2025 Q3-regnskab
83 dage siden1 t. 21 min
7,5033 DKK/aktie
Seneste udbytte
0,00%Direkte afkast
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Shareville
Deltag i samtalen med SharevilleBliv en del af vores forum for investorer. Følg andre, og diskuter aktier og fonde.
Log ind
- 9 timer siden9 timer sidenCeo Rasmus Errboe snakkede ret meget udenom, da Tv2 spurgte ledende til udviklings forventningerne hos Ørsted på baggrund af den nye aftale om havmølle parker mv. Mon ikke Ørsted bliver stor spiller i den udvikling, og kunne stige op i nærheden af "gamle" dages niveauer.7 timer siden7 timer sidenDer er mindre end 2 uger til årsregnskabet, der kommer 6 februar. Så de er i stilleperioden op til regnskabet. Det betyder, han dårligt kan sige ret meget mere betydningsfuldt, end hvad han mener om vejret. Vent til d. 6. og se, hvad han så siger.5 timer siden5 timer sidenJa han holder igen, og tænker også at han ikke kan sige mere uden en børsmeddelelse. Jeg følger spændt og overvejer at supplere lidt op.
- for 1 dag siden · Redigeretfor 1 dag siden · RedigeretJeg er gået stort i el selvskaberne, efter at staten har givet dem 92 øre pr. kilo wat ekstra af vores fælles penge. Overskudet i disse selvskaber må blive enormt. så der er jeg.
- for 3 dage sidenfor 3 dage sidenKan nogen hjælpe, hvad skete der med Ørsted efter aktiesplit. Jeg har en tvist, hvor mine certifikater ikke blev rettet til i antallet, ved nogen hvad lovgivningen siger ? Nogen der har haft bull / bear certifikater, og hvad skete der hos Jer, takker for input.3 timer siden3 timer sidenIntet aktiesplit, derimod blev man tildelt 15-retter pr. Aktie. Og 7 T-retter + 66,6 kr for at tegne en ekstra Aktie. Ligeledes kunne man tegne ekstra aktier uden T-retter, hvilket jeg gjorde her og på min aldersopsparing, solgte mine gamle Ørsted for at få likviditet til tegningen. De 15 T-retter var 80-90 kr værd og Nordnet har nedskrevet kurs bagud svarende til det. Det store kurstab inden dette var pga. Havvindprojektet. Det meste af dette bør komme tilbage, men der er flere aktier nu, så forventet kurs er omkring 160 på 6 måneders sigt i mine øjne.3 timer siden3 timer sidenhttps://www.nordnet.dk/academy/hvad-er-et-aktiesplit Læs om aktiesplit her, som f.eks. Novo var igennem.
- 22. jan.22. jan.USA, atomkraft og Grønland: En strategisk sammenhæng Den 18. december 2025 annoncerede Trump Media & Technology Group en 50/50 fusion med TAE Technologies, et amerikansk selskab, der arbejder med avanceret fusionsteknologi. Aftalen gav Donald Trump — som den største enkeltaktionær i TMTG — en direkte økonomisk interesse i et energiselskab, der ønsker at forme fremtidens atomkraft. Fusion er endnu ikke kommerciel, men potentialet er enormt, og når en siddende præsident har økonomiske interesser i energisektoren, er det uundgåeligt, at energipolitikken får en ny politisk tyngde. Kort efter udstedte den føderale regering den 22. december 2025 en national stop work ordre for offshore vindprojekter. Det var første gang i amerikansk historie, at havvind blev sat på pause i så stor skala. I Davos fulgte en hård retorik mod vindmøller, og energipolitik blev et centralt konfliktfelt. Samtidig steg USA’s interesse for Grønland markant — og det er ikke tilfældigt. USA står over for en voksende udfordring i atomkraftens brændselskæde. Landet har brug for sikker adgang til uran, ønsker at reducere sin afhængighed af Rusland og Kasakhstan, og vil styrke sin energisikkerhed gennem stabile, vestlige leverandører. USA har uran, men produktionen er lav, og berigningskapaciteten er først nu ved at blive genopbygget. Derfor leder USA efter alternative, politisk pålidelige råstofkilder. Her bliver Grønland strategisk interessant. Øen rummer nogle af verdens største u-udnyttede uranforekomster, især ved Kvanefjeld/Kuannersuit, samt thorium og sjældne jordarter — præcis de råstoffer, som Vesten mangler i konkurrencen med Kina og Rusland. Grønland kan teknisk og geologisk levere råstofferne til en vestlig, ikke russisk brændselskæde for atomkraft. Berigningen vil foregå i USA eller EU, men råstofferne kan komme fra Grønland. Selv uden minedrift fungerer Grønland som en strategisk reserve: blot eksistensen af ressourcerne i et stabilt, vestligt område styrker USA’s og NATO’s position globalt. Hvis thoriumreaktorer bliver kommercielle, bliver Grønland endnu vigtigere. Kombinationen af thorium, sjældne jordarter og uran i samme geologiske område gør Grønland til et af de mest strategisk interessante steder i Arktis. Grønlands betydning for USA handler ikke kun om råstoffer. Øen ligger tæt på Nordamerika, er allerede integreret i amerikansk sikkerhedsstruktur via Thulebasen, og er en del af rigsfællesskabet og dermed NATO. For USA er det langt mere attraktivt at sikre råstoffer fra Grønland end fra Rusland, Kasakhstan eller Kina kontrollerede projekter i Afrika. Men der er politiske barrierer. Grønland har besluttet ikke at udvinde uran, og uran er politisk kontroversielt både i Grønland og Danmark. Enhver amerikansk strategi, der involverer grønlandsk uran, vil derfor være langsigtet, politisk følsom og afhængig af lokal opbakning. Derfor er Grønland i dag en strategisk mulighed — ikke en aktiv del af USA’s brændselsstrategi. Konklusionen er klar: Grønland kan blive en central brik i en vestlig, USA ledet brændselskæde for atomkraft. Landets råstoffer passer direkte ind i USA’s behov for at frigøre sig fra russisk og kasakhisk uran og sikre fremtidens energiforsyning. Men nøglen til Grønlands råstoffer ligger i Grønland og København — ikke i Washington. Det er netop kombinationen af strategisk potentiale og politisk utilgængelighed, der forklarer, hvorfor USA historisk har udvist interesse for at få større kontrol over Grønland. Hvis USA ejede Grønland, ville de ikke være begrænset af de nuværende politiske beslutninger om uranudvinding. For en amerikansk administration, der ønsker at dominere fremtidens energimarked — både fusion og fission — er Grønland ikke bare et geografisk område, men et strategisk råstofcentrum. Det handler om energi, sikkerhed, geopolitik og fremtidig global magt. Vi har næppe hørt det sidste i den saga. Og vi har sandsynligvis heller ikke set det sidste benspænd for vindmøller i USA.·23. jan. · RedigeretGenudgiv i sin helhed, for jeg synes, det var velskrevet og interessant, venter på debat. Fedt forum, hvor alle er velkomne, selvom Ørsted aldrig har vakt nogens interesse. Sig til, hvis jeg skal fjerne det. https://nyaborssnack.com/kategori/borssnack/trad/usa-krnkraft-och-grnland-244567
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Shareville og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Nasdaq Copenhagen
Antal
Køb
533.801
Sælg
Antal
535.390
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 18 | - | - | ||
| 290 | - | - | ||
| 200 | - | - | ||
| 163 | - | - | ||
| 258 | - | - |
Højest
144,85VWAP
Lavest
139,4OmsætningAntal
171 1.193.229
VWAP
Højest
144,85Lavest
139,4OmsætningAntal
171 1.193.229
Mæglerstatistik
Største købere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| Anonym | 1.193.229 | 1.193.229 | 0 | 0 |
Største sælgere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| Anonym | 1.193.229 | 1.193.229 | 0 | 0 |
Andre har kigget på
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr, FactSet| Næste begivenhed | |
|---|---|
| 2025 Q4-regnskab | 6. feb. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
| 2025 Q3-regnskab | 5. nov. 2025 | |
| 2025 Q2-regnskab | 11. aug. 2025 | |
| 2025 Q1-regnskab | 7. maj 2025 | |
| Årlig generalforsamling 2025 | 3. apr. 2025 | |
| 2024 Q4-regnskab | 6. feb. 2025 |
2025 Q3-regnskab
83 dage siden1 t. 21 min
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr, FactSet| Næste begivenhed | |
|---|---|
| 2025 Q4-regnskab | 6. feb. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
| 2025 Q3-regnskab | 5. nov. 2025 | |
| 2025 Q2-regnskab | 11. aug. 2025 | |
| 2025 Q1-regnskab | 7. maj 2025 | |
| Årlig generalforsamling 2025 | 3. apr. 2025 | |
| 2024 Q4-regnskab | 6. feb. 2025 |
7,5033 DKK/aktie
Seneste udbytte
0,00%Direkte afkast
Shareville
Deltag i samtalen med SharevilleBliv en del af vores forum for investorer. Følg andre, og diskuter aktier og fonde.
Log ind
- 9 timer siden9 timer sidenCeo Rasmus Errboe snakkede ret meget udenom, da Tv2 spurgte ledende til udviklings forventningerne hos Ørsted på baggrund af den nye aftale om havmølle parker mv. Mon ikke Ørsted bliver stor spiller i den udvikling, og kunne stige op i nærheden af "gamle" dages niveauer.7 timer siden7 timer sidenDer er mindre end 2 uger til årsregnskabet, der kommer 6 februar. Så de er i stilleperioden op til regnskabet. Det betyder, han dårligt kan sige ret meget mere betydningsfuldt, end hvad han mener om vejret. Vent til d. 6. og se, hvad han så siger.5 timer siden5 timer sidenJa han holder igen, og tænker også at han ikke kan sige mere uden en børsmeddelelse. Jeg følger spændt og overvejer at supplere lidt op.
- for 1 dag siden · Redigeretfor 1 dag siden · RedigeretJeg er gået stort i el selvskaberne, efter at staten har givet dem 92 øre pr. kilo wat ekstra af vores fælles penge. Overskudet i disse selvskaber må blive enormt. så der er jeg.
- for 3 dage sidenfor 3 dage sidenKan nogen hjælpe, hvad skete der med Ørsted efter aktiesplit. Jeg har en tvist, hvor mine certifikater ikke blev rettet til i antallet, ved nogen hvad lovgivningen siger ? Nogen der har haft bull / bear certifikater, og hvad skete der hos Jer, takker for input.3 timer siden3 timer sidenIntet aktiesplit, derimod blev man tildelt 15-retter pr. Aktie. Og 7 T-retter + 66,6 kr for at tegne en ekstra Aktie. Ligeledes kunne man tegne ekstra aktier uden T-retter, hvilket jeg gjorde her og på min aldersopsparing, solgte mine gamle Ørsted for at få likviditet til tegningen. De 15 T-retter var 80-90 kr værd og Nordnet har nedskrevet kurs bagud svarende til det. Det store kurstab inden dette var pga. Havvindprojektet. Det meste af dette bør komme tilbage, men der er flere aktier nu, så forventet kurs er omkring 160 på 6 måneders sigt i mine øjne.3 timer siden3 timer sidenhttps://www.nordnet.dk/academy/hvad-er-et-aktiesplit Læs om aktiesplit her, som f.eks. Novo var igennem.
- 22. jan.22. jan.USA, atomkraft og Grønland: En strategisk sammenhæng Den 18. december 2025 annoncerede Trump Media & Technology Group en 50/50 fusion med TAE Technologies, et amerikansk selskab, der arbejder med avanceret fusionsteknologi. Aftalen gav Donald Trump — som den største enkeltaktionær i TMTG — en direkte økonomisk interesse i et energiselskab, der ønsker at forme fremtidens atomkraft. Fusion er endnu ikke kommerciel, men potentialet er enormt, og når en siddende præsident har økonomiske interesser i energisektoren, er det uundgåeligt, at energipolitikken får en ny politisk tyngde. Kort efter udstedte den føderale regering den 22. december 2025 en national stop work ordre for offshore vindprojekter. Det var første gang i amerikansk historie, at havvind blev sat på pause i så stor skala. I Davos fulgte en hård retorik mod vindmøller, og energipolitik blev et centralt konfliktfelt. Samtidig steg USA’s interesse for Grønland markant — og det er ikke tilfældigt. USA står over for en voksende udfordring i atomkraftens brændselskæde. Landet har brug for sikker adgang til uran, ønsker at reducere sin afhængighed af Rusland og Kasakhstan, og vil styrke sin energisikkerhed gennem stabile, vestlige leverandører. USA har uran, men produktionen er lav, og berigningskapaciteten er først nu ved at blive genopbygget. Derfor leder USA efter alternative, politisk pålidelige råstofkilder. Her bliver Grønland strategisk interessant. Øen rummer nogle af verdens største u-udnyttede uranforekomster, især ved Kvanefjeld/Kuannersuit, samt thorium og sjældne jordarter — præcis de råstoffer, som Vesten mangler i konkurrencen med Kina og Rusland. Grønland kan teknisk og geologisk levere råstofferne til en vestlig, ikke russisk brændselskæde for atomkraft. Berigningen vil foregå i USA eller EU, men råstofferne kan komme fra Grønland. Selv uden minedrift fungerer Grønland som en strategisk reserve: blot eksistensen af ressourcerne i et stabilt, vestligt område styrker USA’s og NATO’s position globalt. Hvis thoriumreaktorer bliver kommercielle, bliver Grønland endnu vigtigere. Kombinationen af thorium, sjældne jordarter og uran i samme geologiske område gør Grønland til et af de mest strategisk interessante steder i Arktis. Grønlands betydning for USA handler ikke kun om råstoffer. Øen ligger tæt på Nordamerika, er allerede integreret i amerikansk sikkerhedsstruktur via Thulebasen, og er en del af rigsfællesskabet og dermed NATO. For USA er det langt mere attraktivt at sikre råstoffer fra Grønland end fra Rusland, Kasakhstan eller Kina kontrollerede projekter i Afrika. Men der er politiske barrierer. Grønland har besluttet ikke at udvinde uran, og uran er politisk kontroversielt både i Grønland og Danmark. Enhver amerikansk strategi, der involverer grønlandsk uran, vil derfor være langsigtet, politisk følsom og afhængig af lokal opbakning. Derfor er Grønland i dag en strategisk mulighed — ikke en aktiv del af USA’s brændselsstrategi. Konklusionen er klar: Grønland kan blive en central brik i en vestlig, USA ledet brændselskæde for atomkraft. Landets råstoffer passer direkte ind i USA’s behov for at frigøre sig fra russisk og kasakhisk uran og sikre fremtidens energiforsyning. Men nøglen til Grønlands råstoffer ligger i Grønland og København — ikke i Washington. Det er netop kombinationen af strategisk potentiale og politisk utilgængelighed, der forklarer, hvorfor USA historisk har udvist interesse for at få større kontrol over Grønland. Hvis USA ejede Grønland, ville de ikke være begrænset af de nuværende politiske beslutninger om uranudvinding. For en amerikansk administration, der ønsker at dominere fremtidens energimarked — både fusion og fission — er Grønland ikke bare et geografisk område, men et strategisk råstofcentrum. Det handler om energi, sikkerhed, geopolitik og fremtidig global magt. Vi har næppe hørt det sidste i den saga. Og vi har sandsynligvis heller ikke set det sidste benspænd for vindmøller i USA.·23. jan. · RedigeretGenudgiv i sin helhed, for jeg synes, det var velskrevet og interessant, venter på debat. Fedt forum, hvor alle er velkomne, selvom Ørsted aldrig har vakt nogens interesse. Sig til, hvis jeg skal fjerne det. https://nyaborssnack.com/kategori/borssnack/trad/usa-krnkraft-och-grnland-244567
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Shareville og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Nasdaq Copenhagen
Antal
Køb
533.801
Sælg
Antal
535.390
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 18 | - | - | ||
| 290 | - | - | ||
| 200 | - | - | ||
| 163 | - | - | ||
| 258 | - | - |
Højest
144,85VWAP
Lavest
139,4OmsætningAntal
171 1.193.229
VWAP
Højest
144,85Lavest
139,4OmsætningAntal
171 1.193.229
Mæglerstatistik
Største købere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| Anonym | 1.193.229 | 1.193.229 | 0 | 0 |
Største sælgere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| Anonym | 1.193.229 | 1.193.229 | 0 | 0 |