2025 Q3-regnskab
Kun PDF-version
40 dage siden
30,00 DKK/aktie
Seneste udbytte
3,42 %Direkte afkast
Ordredybde
Nasdaq Copenhagen
Antal
Køb
162
Sælg
Antal
307
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 10 | - | - | ||
| 9 | - | - | ||
| 4 | - | - | ||
| 4 | - | - | ||
| 29 | - | - |
Højest
880VWAP
Lavest
874OmsætningAntal
0,9 1.046
VWAP
Højest
880Lavest
874OmsætningAntal
0,9 1.046
Mæglerstatistik
Største købere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| Anonym | 1.046 | 1.046 | 0 | 0 |
Største sælgere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| Anonym | 1.046 | 1.046 | 0 | 0 |
Corporate Actions
| Næste begivenhed | |
|---|---|
| 2026 Q1-regnskab | 13. maj 2026 |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
| 2025 Q3-regnskab | 7. nov. | |
| 2025 Q2-regnskab | 15. aug. | |
| 2025 Q1-regnskab | 14. maj | |
| 2024 Q4-regnskab | 5. feb. | |
| 2024 Q3-regnskab | 8. nov. 2024 |
Data hentes fra FactSet, Quartr
Andre har kigget på
Shareville
Deltag i samtalen med SharevilleBliv en del af vores forum for investorer. Følg andre, og diskuter aktier og fonde.
Log ind
30. nov.30. nov.Med Vestjysk Banks aflæggelse af regnskab i tirsdags blev leddet lukket efter et tredje kvartal, hvor overraskelserne på regnskabsfronten var få. Men man behøver ikke have luppen frem for at se indikationer på, at fremtidens danske børsnoterede banker risikerer at blive delt op i et A- og et B-hold. Der er enighed blandt bankdirektørerne om, at konsolideringerne fortsat vil bølge ind over branchen; men der er ingen, der kan se sig som andenviolin i en fusion. Denne diskrepans kan give anledning til smil på kort sigt, men på et tidspunkt vil det blive alvorligt for den del af bankerne, der både i relativ og absolut forstand ikke har styr på omkostningerne. Hvor den (næsten) samlede danske erhvervsjournaliststand begrænser deres fremstilling af kvartalsregnskaberne til en sammenligning med tilsvarende kvartal sidste år – og derfor omkring 20 gange efter samme skabelon har måttet konstatere, at nettorenteindtægterne har været faldende – så misser denne skabeloniserede tilgang et helt centralt element i afgørelsen af fremtidens vindere og tabere: Omkostningsstyring. Med mange år som økonomisk rådgiver som ballast har jeg erfaret, at det er i de gode tider, at kaptajnen skal styre økonomien stramt, mens der til krisetider skal være skabt råderum til at kunne bringe skibet trygt i havn – og måske endda lave nogle offensive og endda billige investeringer. Dette grundprincip gælder uagtet om der er tale om en privatøkonomi, en virksomhedsøkonomi eller en nationaløkonomi. Hvor forvalterne af nationaløkonomien alene vælges for en periode af fire år, og ikke nødvendigvis er udvalgt for deres evner eller indsigt i økonomiske forhold, så kan vi kræve at have større forventninger til forvalterne af virksomhederne. Jeg har stor sympati for bankdirektørernes fokus på, at det er andre stakeholdere end blot aktionærerne, hvis interesser skal varetages. Alle interesser skal helt naturligt kalibreres. Der er bare ikke noget naturligt modsætningsforhold i en stram omkostningsstyring og de øvrige stakeholderes interesser. Ja, medarbejderne vil gerne have mere i løn – men også medarbejderne har interesse i levedygtig konstruktion. Og hvis jeg skulle sætte fingeren på ét moment, der i min optik er retningsgivende for de kommende års resultater i bankerne, så er det paratheden til at have den faste hånd på roret på omkostningssiden. Første synlige bevis for dette niveau af bevidsthed er et strategisk mål om en given omkostningsprocent. Hvis I læser bankernes regnskaber, og der ikke er omtalt et mål for omkostningsprocenten, så mener jeg, at vi har et første faresignal. Prøv selv at danne jer holdningen ud fra følgende fire eksempler: 1. Fra Nordfyns Banks årsrapport 2024: ”Koncernens forretningsmodel og vækststrategi betyder, at omkostningsprocenten fortsat vil være relativ høj. Det er ledelsens målsætning, at vækst og effektivisering løbende skal nedbringe omkostningsprocenten.” (jeg påstår vel ikke for meget, hvis jeg mener, at dette er en forholdsvis vag formulering af en målsætning). 2. Fra SJF 3. kvartals-regnskab 2025: ”Vores omkostningsprocent skal nedbringes og senest fra og med regnskabsåret 2026 være under 50 %” 3. Danske Bank har i sin ”Forward 28”-strategi fastlagt et konkret mål om en omkostningsprocent på maksimal 45. 4. Det ultimative bevis for, at stram omkostningsstyring ikke er barriere mod fortsat vækst og succes er Ringkjøbing Landbobank, der er kendte for deres notoriske fokus på omkostningsprocenten. Dette har også betydet, at banken nu er værdiansat efter helt andre multiple end deres konkurrenter. For at identificere forskellene bankerne imellem har jeg lavet en helt simpel analyse af nettorente- og gebyrindtægter ctr. omkostninger til personale og administration i de danske børsnoterede banker fra 1. kvartal 2023 til 3. kvartal 2025. Der kan være mange indvendinger mod forudsætningerne i en sådan analyse: Hvorfor 1. kvartal 2023? Hvorfor sammenholde toplinjen med et enkelt element på omkostningssiden? Mit svar til dette er, at nogle gange kan selv de helt simple analyser godt hjælpe os med at identificere en udviklingsretning. Godt nok er renten faldet i perioden (men det er ens for alle banker), men ellers må det på trods af geopolitiske spændinger og inflationsudfordringer siges at være en ganske stabil periode. Det, jeg forsøger at identificere, er ikke det faktiske niveau (det har vi andre nøgletal til), men alene udviklingen for de enkelte banker over denne periode bestående af 11 kvartaler. Jeg har kun 17 børsnoterede banker med i analysen, da Ringkjøbing Landbobank qua sin historik værdiansættes på en anden måde af analytikere og investorer. Samtidig holder jeg Nordea udenfor, da dens primære notering ikke er i Danmark. (fortsættes)- deaktiveret17. nov.deaktiveret17. nov.Regnskabet og kursstigninger passer ikke sammen i 3 kvartal i forhold til sidste år det første 3 kvartals regnskaberne følger slet ikke kurs udvikling af regnskaber, ledelsens udtaler er så positiv af 4 kvartal bliver sikker et kæmpe???? Hvis det fortsætter som nu.!
17. nov.17. nov.Bankerne har generalt været for lavt prisat, og Djurslands bank er det forsat. Kursstigningen vidner blot om den lave prissættelse den har haft. - deaktiveret5. nov.deaktiveret5. nov.Nu var det ikke længe så ser vi regnskabet og jeg glæder mig til at se stigning i alle segmenter der afspejler 55% kursstigning!
7. nov.7. nov.Én af grundende til den let øgede opmærksomhed på banken er at de ved sidste revision af indeks kom op i Midcap - det betyder noget udover at de tjener penge. Der var dog en lille påtale fra finanstilsynet på et tidspunkt - de var under finanskrisen tilbage i 2009-2010 så solide at de ikke var med i “bankpakke” 2. - deaktiveret20. okt.deaktiveret20. okt.På 1 år + 50% I kursgevinst, så spørger jeg mig er omsætning indtjening kundetilgang og det vigtigste følger overskud med kursen? Eller er det en boble? eller fantastiske ledelse og medarbejder???31. okt.31. okt.Nogen banker bliver blot overset. Fx har investorer ikke interesseret sig for lån og spar og lige pludselig stikker kursen af fordi bankerne får opmærksomme. Landbobanken er relativ dyr af en eller anden årsag.
- deaktiveret15. okt.deaktiveret15. okt.Jeg har fulgt kursen i Djurslands Bank i mange år, og har undret meget at denne lille aktieomsætning kan påvirke at kursen kan stige så meget, hvis Banken kunne præsentere et tilgang af kunder filialer eller opkøb indtjening, ville denne nuværende kursen nok være relevant, en stigning på ca.1 år 45% og 200% over ca.10 år sammenlignet med Danske Bank og Nordea, så må jeg tror at da har vært utrolige udvidelser i alle sektorer i Banken,
15. okt.15. okt.Da Nykredit købte Spar Nord til en kanon-pris (til k/i på 1,78) kom der øget fokus på de små banker, herunder Djurslands Bank. Læs: de små provinsbanker er prisfastsat alt for billigt. Djurslands Bank er også en af de få af de små banker som køber op i egne aktier.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Shareville og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
2025 Q3-regnskab
Kun PDF-version
40 dage siden
30,00 DKK/aktie
Seneste udbytte
3,42 %Direkte afkast
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Shareville
Deltag i samtalen med SharevilleBliv en del af vores forum for investorer. Følg andre, og diskuter aktier og fonde.
Log ind
- 30. nov.30. nov.Med Vestjysk Banks aflæggelse af regnskab i tirsdags blev leddet lukket efter et tredje kvartal, hvor overraskelserne på regnskabsfronten var få. Men man behøver ikke have luppen frem for at se indikationer på, at fremtidens danske børsnoterede banker risikerer at blive delt op i et A- og et B-hold. Der er enighed blandt bankdirektørerne om, at konsolideringerne fortsat vil bølge ind over branchen; men der er ingen, der kan se sig som andenviolin i en fusion. Denne diskrepans kan give anledning til smil på kort sigt, men på et tidspunkt vil det blive alvorligt for den del af bankerne, der både i relativ og absolut forstand ikke har styr på omkostningerne. Hvor den (næsten) samlede danske erhvervsjournaliststand begrænser deres fremstilling af kvartalsregnskaberne til en sammenligning med tilsvarende kvartal sidste år – og derfor omkring 20 gange efter samme skabelon har måttet konstatere, at nettorenteindtægterne har været faldende – så misser denne skabeloniserede tilgang et helt centralt element i afgørelsen af fremtidens vindere og tabere: Omkostningsstyring. Med mange år som økonomisk rådgiver som ballast har jeg erfaret, at det er i de gode tider, at kaptajnen skal styre økonomien stramt, mens der til krisetider skal være skabt råderum til at kunne bringe skibet trygt i havn – og måske endda lave nogle offensive og endda billige investeringer. Dette grundprincip gælder uagtet om der er tale om en privatøkonomi, en virksomhedsøkonomi eller en nationaløkonomi. Hvor forvalterne af nationaløkonomien alene vælges for en periode af fire år, og ikke nødvendigvis er udvalgt for deres evner eller indsigt i økonomiske forhold, så kan vi kræve at have større forventninger til forvalterne af virksomhederne. Jeg har stor sympati for bankdirektørernes fokus på, at det er andre stakeholdere end blot aktionærerne, hvis interesser skal varetages. Alle interesser skal helt naturligt kalibreres. Der er bare ikke noget naturligt modsætningsforhold i en stram omkostningsstyring og de øvrige stakeholderes interesser. Ja, medarbejderne vil gerne have mere i løn – men også medarbejderne har interesse i levedygtig konstruktion. Og hvis jeg skulle sætte fingeren på ét moment, der i min optik er retningsgivende for de kommende års resultater i bankerne, så er det paratheden til at have den faste hånd på roret på omkostningssiden. Første synlige bevis for dette niveau af bevidsthed er et strategisk mål om en given omkostningsprocent. Hvis I læser bankernes regnskaber, og der ikke er omtalt et mål for omkostningsprocenten, så mener jeg, at vi har et første faresignal. Prøv selv at danne jer holdningen ud fra følgende fire eksempler: 1. Fra Nordfyns Banks årsrapport 2024: ”Koncernens forretningsmodel og vækststrategi betyder, at omkostningsprocenten fortsat vil være relativ høj. Det er ledelsens målsætning, at vækst og effektivisering løbende skal nedbringe omkostningsprocenten.” (jeg påstår vel ikke for meget, hvis jeg mener, at dette er en forholdsvis vag formulering af en målsætning). 2. Fra SJF 3. kvartals-regnskab 2025: ”Vores omkostningsprocent skal nedbringes og senest fra og med regnskabsåret 2026 være under 50 %” 3. Danske Bank har i sin ”Forward 28”-strategi fastlagt et konkret mål om en omkostningsprocent på maksimal 45. 4. Det ultimative bevis for, at stram omkostningsstyring ikke er barriere mod fortsat vækst og succes er Ringkjøbing Landbobank, der er kendte for deres notoriske fokus på omkostningsprocenten. Dette har også betydet, at banken nu er værdiansat efter helt andre multiple end deres konkurrenter. For at identificere forskellene bankerne imellem har jeg lavet en helt simpel analyse af nettorente- og gebyrindtægter ctr. omkostninger til personale og administration i de danske børsnoterede banker fra 1. kvartal 2023 til 3. kvartal 2025. Der kan være mange indvendinger mod forudsætningerne i en sådan analyse: Hvorfor 1. kvartal 2023? Hvorfor sammenholde toplinjen med et enkelt element på omkostningssiden? Mit svar til dette er, at nogle gange kan selv de helt simple analyser godt hjælpe os med at identificere en udviklingsretning. Godt nok er renten faldet i perioden (men det er ens for alle banker), men ellers må det på trods af geopolitiske spændinger og inflationsudfordringer siges at være en ganske stabil periode. Det, jeg forsøger at identificere, er ikke det faktiske niveau (det har vi andre nøgletal til), men alene udviklingen for de enkelte banker over denne periode bestående af 11 kvartaler. Jeg har kun 17 børsnoterede banker med i analysen, da Ringkjøbing Landbobank qua sin historik værdiansættes på en anden måde af analytikere og investorer. Samtidig holder jeg Nordea udenfor, da dens primære notering ikke er i Danmark. (fortsættes)
- deaktiveret17. nov.deaktiveret17. nov.Regnskabet og kursstigninger passer ikke sammen i 3 kvartal i forhold til sidste år det første 3 kvartals regnskaberne følger slet ikke kurs udvikling af regnskaber, ledelsens udtaler er så positiv af 4 kvartal bliver sikker et kæmpe???? Hvis det fortsætter som nu.!17. nov.17. nov.Bankerne har generalt været for lavt prisat, og Djurslands bank er det forsat. Kursstigningen vidner blot om den lave prissættelse den har haft.
- deaktiveret5. nov.deaktiveret5. nov.Nu var det ikke længe så ser vi regnskabet og jeg glæder mig til at se stigning i alle segmenter der afspejler 55% kursstigning!7. nov.7. nov.Én af grundende til den let øgede opmærksomhed på banken er at de ved sidste revision af indeks kom op i Midcap - det betyder noget udover at de tjener penge. Der var dog en lille påtale fra finanstilsynet på et tidspunkt - de var under finanskrisen tilbage i 2009-2010 så solide at de ikke var med i “bankpakke” 2.
- deaktiveret20. okt.deaktiveret20. okt.På 1 år + 50% I kursgevinst, så spørger jeg mig er omsætning indtjening kundetilgang og det vigtigste følger overskud med kursen? Eller er det en boble? eller fantastiske ledelse og medarbejder???31. okt.31. okt.Nogen banker bliver blot overset. Fx har investorer ikke interesseret sig for lån og spar og lige pludselig stikker kursen af fordi bankerne får opmærksomme. Landbobanken er relativ dyr af en eller anden årsag.
- deaktiveret15. okt.deaktiveret15. okt.Jeg har fulgt kursen i Djurslands Bank i mange år, og har undret meget at denne lille aktieomsætning kan påvirke at kursen kan stige så meget, hvis Banken kunne præsentere et tilgang af kunder filialer eller opkøb indtjening, ville denne nuværende kursen nok være relevant, en stigning på ca.1 år 45% og 200% over ca.10 år sammenlignet med Danske Bank og Nordea, så må jeg tror at da har vært utrolige udvidelser i alle sektorer i Banken,15. okt.15. okt.Da Nykredit købte Spar Nord til en kanon-pris (til k/i på 1,78) kom der øget fokus på de små banker, herunder Djurslands Bank. Læs: de små provinsbanker er prisfastsat alt for billigt. Djurslands Bank er også en af de få af de små banker som køber op i egne aktier.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Shareville og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Nasdaq Copenhagen
Antal
Køb
162
Sælg
Antal
307
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 10 | - | - | ||
| 9 | - | - | ||
| 4 | - | - | ||
| 4 | - | - | ||
| 29 | - | - |
Højest
880VWAP
Lavest
874OmsætningAntal
0,9 1.046
VWAP
Højest
880Lavest
874OmsætningAntal
0,9 1.046
Mæglerstatistik
Største købere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| Anonym | 1.046 | 1.046 | 0 | 0 |
Største sælgere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| Anonym | 1.046 | 1.046 | 0 | 0 |
Andre har kigget på
Corporate Actions
| Næste begivenhed | |
|---|---|
| 2026 Q1-regnskab | 13. maj 2026 |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
| 2025 Q3-regnskab | 7. nov. | |
| 2025 Q2-regnskab | 15. aug. | |
| 2025 Q1-regnskab | 14. maj | |
| 2024 Q4-regnskab | 5. feb. | |
| 2024 Q3-regnskab | 8. nov. 2024 |
Data hentes fra FactSet, Quartr
2025 Q3-regnskab
Kun PDF-version
40 dage siden
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Corporate Actions
| Næste begivenhed | |
|---|---|
| 2026 Q1-regnskab | 13. maj 2026 |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
| 2025 Q3-regnskab | 7. nov. | |
| 2025 Q2-regnskab | 15. aug. | |
| 2025 Q1-regnskab | 14. maj | |
| 2024 Q4-regnskab | 5. feb. | |
| 2024 Q3-regnskab | 8. nov. 2024 |
Data hentes fra FactSet, Quartr
30,00 DKK/aktie
Seneste udbytte
3,42 %Direkte afkast
Shareville
Deltag i samtalen med SharevilleBliv en del af vores forum for investorer. Følg andre, og diskuter aktier og fonde.
Log ind
- 30. nov.30. nov.Med Vestjysk Banks aflæggelse af regnskab i tirsdags blev leddet lukket efter et tredje kvartal, hvor overraskelserne på regnskabsfronten var få. Men man behøver ikke have luppen frem for at se indikationer på, at fremtidens danske børsnoterede banker risikerer at blive delt op i et A- og et B-hold. Der er enighed blandt bankdirektørerne om, at konsolideringerne fortsat vil bølge ind over branchen; men der er ingen, der kan se sig som andenviolin i en fusion. Denne diskrepans kan give anledning til smil på kort sigt, men på et tidspunkt vil det blive alvorligt for den del af bankerne, der både i relativ og absolut forstand ikke har styr på omkostningerne. Hvor den (næsten) samlede danske erhvervsjournaliststand begrænser deres fremstilling af kvartalsregnskaberne til en sammenligning med tilsvarende kvartal sidste år – og derfor omkring 20 gange efter samme skabelon har måttet konstatere, at nettorenteindtægterne har været faldende – så misser denne skabeloniserede tilgang et helt centralt element i afgørelsen af fremtidens vindere og tabere: Omkostningsstyring. Med mange år som økonomisk rådgiver som ballast har jeg erfaret, at det er i de gode tider, at kaptajnen skal styre økonomien stramt, mens der til krisetider skal være skabt råderum til at kunne bringe skibet trygt i havn – og måske endda lave nogle offensive og endda billige investeringer. Dette grundprincip gælder uagtet om der er tale om en privatøkonomi, en virksomhedsøkonomi eller en nationaløkonomi. Hvor forvalterne af nationaløkonomien alene vælges for en periode af fire år, og ikke nødvendigvis er udvalgt for deres evner eller indsigt i økonomiske forhold, så kan vi kræve at have større forventninger til forvalterne af virksomhederne. Jeg har stor sympati for bankdirektørernes fokus på, at det er andre stakeholdere end blot aktionærerne, hvis interesser skal varetages. Alle interesser skal helt naturligt kalibreres. Der er bare ikke noget naturligt modsætningsforhold i en stram omkostningsstyring og de øvrige stakeholderes interesser. Ja, medarbejderne vil gerne have mere i løn – men også medarbejderne har interesse i levedygtig konstruktion. Og hvis jeg skulle sætte fingeren på ét moment, der i min optik er retningsgivende for de kommende års resultater i bankerne, så er det paratheden til at have den faste hånd på roret på omkostningssiden. Første synlige bevis for dette niveau af bevidsthed er et strategisk mål om en given omkostningsprocent. Hvis I læser bankernes regnskaber, og der ikke er omtalt et mål for omkostningsprocenten, så mener jeg, at vi har et første faresignal. Prøv selv at danne jer holdningen ud fra følgende fire eksempler: 1. Fra Nordfyns Banks årsrapport 2024: ”Koncernens forretningsmodel og vækststrategi betyder, at omkostningsprocenten fortsat vil være relativ høj. Det er ledelsens målsætning, at vækst og effektivisering løbende skal nedbringe omkostningsprocenten.” (jeg påstår vel ikke for meget, hvis jeg mener, at dette er en forholdsvis vag formulering af en målsætning). 2. Fra SJF 3. kvartals-regnskab 2025: ”Vores omkostningsprocent skal nedbringes og senest fra og med regnskabsåret 2026 være under 50 %” 3. Danske Bank har i sin ”Forward 28”-strategi fastlagt et konkret mål om en omkostningsprocent på maksimal 45. 4. Det ultimative bevis for, at stram omkostningsstyring ikke er barriere mod fortsat vækst og succes er Ringkjøbing Landbobank, der er kendte for deres notoriske fokus på omkostningsprocenten. Dette har også betydet, at banken nu er værdiansat efter helt andre multiple end deres konkurrenter. For at identificere forskellene bankerne imellem har jeg lavet en helt simpel analyse af nettorente- og gebyrindtægter ctr. omkostninger til personale og administration i de danske børsnoterede banker fra 1. kvartal 2023 til 3. kvartal 2025. Der kan være mange indvendinger mod forudsætningerne i en sådan analyse: Hvorfor 1. kvartal 2023? Hvorfor sammenholde toplinjen med et enkelt element på omkostningssiden? Mit svar til dette er, at nogle gange kan selv de helt simple analyser godt hjælpe os med at identificere en udviklingsretning. Godt nok er renten faldet i perioden (men det er ens for alle banker), men ellers må det på trods af geopolitiske spændinger og inflationsudfordringer siges at være en ganske stabil periode. Det, jeg forsøger at identificere, er ikke det faktiske niveau (det har vi andre nøgletal til), men alene udviklingen for de enkelte banker over denne periode bestående af 11 kvartaler. Jeg har kun 17 børsnoterede banker med i analysen, da Ringkjøbing Landbobank qua sin historik værdiansættes på en anden måde af analytikere og investorer. Samtidig holder jeg Nordea udenfor, da dens primære notering ikke er i Danmark. (fortsættes)
- deaktiveret17. nov.deaktiveret17. nov.Regnskabet og kursstigninger passer ikke sammen i 3 kvartal i forhold til sidste år det første 3 kvartals regnskaberne følger slet ikke kurs udvikling af regnskaber, ledelsens udtaler er så positiv af 4 kvartal bliver sikker et kæmpe???? Hvis det fortsætter som nu.!17. nov.17. nov.Bankerne har generalt været for lavt prisat, og Djurslands bank er det forsat. Kursstigningen vidner blot om den lave prissættelse den har haft.
- deaktiveret5. nov.deaktiveret5. nov.Nu var det ikke længe så ser vi regnskabet og jeg glæder mig til at se stigning i alle segmenter der afspejler 55% kursstigning!7. nov.7. nov.Én af grundende til den let øgede opmærksomhed på banken er at de ved sidste revision af indeks kom op i Midcap - det betyder noget udover at de tjener penge. Der var dog en lille påtale fra finanstilsynet på et tidspunkt - de var under finanskrisen tilbage i 2009-2010 så solide at de ikke var med i “bankpakke” 2.
- deaktiveret20. okt.deaktiveret20. okt.På 1 år + 50% I kursgevinst, så spørger jeg mig er omsætning indtjening kundetilgang og det vigtigste følger overskud med kursen? Eller er det en boble? eller fantastiske ledelse og medarbejder???31. okt.31. okt.Nogen banker bliver blot overset. Fx har investorer ikke interesseret sig for lån og spar og lige pludselig stikker kursen af fordi bankerne får opmærksomme. Landbobanken er relativ dyr af en eller anden årsag.
- deaktiveret15. okt.deaktiveret15. okt.Jeg har fulgt kursen i Djurslands Bank i mange år, og har undret meget at denne lille aktieomsætning kan påvirke at kursen kan stige så meget, hvis Banken kunne præsentere et tilgang af kunder filialer eller opkøb indtjening, ville denne nuværende kursen nok være relevant, en stigning på ca.1 år 45% og 200% over ca.10 år sammenlignet med Danske Bank og Nordea, så må jeg tror at da har vært utrolige udvidelser i alle sektorer i Banken,15. okt.15. okt.Da Nykredit købte Spar Nord til en kanon-pris (til k/i på 1,78) kom der øget fokus på de små banker, herunder Djurslands Bank. Læs: de små provinsbanker er prisfastsat alt for billigt. Djurslands Bank er også en af de få af de små banker som køber op i egne aktier.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Shareville og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Nasdaq Copenhagen
Antal
Køb
162
Sælg
Antal
307
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 10 | - | - | ||
| 9 | - | - | ||
| 4 | - | - | ||
| 4 | - | - | ||
| 29 | - | - |
Højest
880VWAP
Lavest
874OmsætningAntal
0,9 1.046
VWAP
Højest
880Lavest
874OmsætningAntal
0,9 1.046
Mæglerstatistik
Største købere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| Anonym | 1.046 | 1.046 | 0 | 0 |
Største sælgere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| Anonym | 1.046 | 1.046 | 0 | 0 |