2026 Q2-regnskab
Kun PDF-version
24 dage siden
20,00 DKK/aktie
Seneste udbytte
1,89%Direkte afkast
Ordredybde
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 1 | - | - | ||
| 17 | - | - | ||
| 12 | - | - | ||
| 50 | - | - | ||
| 72 | - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Fonde og ETF'er med aktien
Ingen fonde rapporterer aktien blandt deres ti største beholdninger.
Andre har kigget på
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q3-regnskab 6. nov. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q2-regnskab 21. aug. | ||
2026 Q1-regnskab 22. maj | ||
2025 Q4-regnskab 4. feb. | ||
2025 Q3-regnskab 7. nov. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 15. aug. 2025 |
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
1. aug.KUN EN TÅBE IGNORERER ET AKTIETILBAGEKØBSPROGRAM Inden regnskabssæsonen for de danske børsnoterede banker for alvor starter – og inden sommerferien rinder helt ud – har jeg brugt lidt tid på at kigge nærmere på, hvilken indflydelse de initierede aktietilbagekøbsprogrammer har haft på aktiekurserne relativt til den generelle kursudvikling for bankerne. Og inden, der er nogen, der kommer efter mig med anklager om videnskabelig uredelighed, så vil jeg blotlægge de helt simple forudsætninger: Jeg har kigget på syv banker med tilbagekøbsprogrammer: AL Sydbank Danske Bank Djurslands Bank Jyske Bank Ringkjøbing Landbobank SJF Bank Skjern Bank Jeg har kigget på aktiekursudviklingen for perioden 01-03-2026 – 31-07-2026. Og ja, jeg ved godt, at SJF Bank og Ringkjøbing Landbobank igangsatte deres programmer senere – og Djurslands Banks program rækker tilbage til efteråret 2025. Så det er en kort periode – og hvis jeg havde mere tid, så havde jeg udvidet min lille undersøgelse til også at undersøge tidligere år. ”Finans-indekset” er i perioden fra 1. marts til i dag steget med 8,5% - og OMX-indekset er steget 6,4%. De syv nævnte banker i snit steget med 15,1% over periodens fem måneder. Dvs. et væsentligt merafkast – også når der sammenlignes med peers. Hvis man i stedet alene kigger på aktietilbagekøbsprogrammers aktuelle perioder og annualiserer afkastene, så viser de syv banker et årligt afkast på mellem 24% og 146% - med et gennemsnit på 61%. Dette har været i en periode, hvor bankerne generelt har klaret sig godt, så dette skal også ihukommes, inden der overanalyseres på de simple konklusioner. Ikke desto mindre, så underbygger resultaterne de formodninger, som jeg selv har haft. Det fremgår samtidigt – heller ikke overraskende – at effekterne af aktietilbagekøbene er størst blandt bankerne, hvor aktieomsætningen er mindst – også når der reguleres for aktietilbagekøbsprogrammets relative størrelse til egenkapitalen. I simplificeringens navn, så efterlader det interessenterne med nogle overvejelser: Hvis du er investor: Så vil jeg i mine analyser overveje at tillægge aktietilbagekøbsprogrammerne meget stor værdi Hvis du er en del af en bankledelse: Jeg har tidligere argumenteret for, at det bedste værn mod overtagelsesforsøg er en høj aktiekurs. Hvis I har været i tvivl, så har jeg ovenfor givet jer opskriften på et bedre værn. Nu glæder jeg mig bare til de kommende regnskabsaflæggelser.- 7. mar.Lollands Bank lukkede i tirsdags leddet på de børsnoterede bankers aflæggelse af årsrapporter for 2025. Det har generelt været en udramatisk runde, hvor fornemmelsen er, at man skal have luppen frem for at finde noget, der overrasker. I en verden, der på mange måder rent geopolitisk lider af uforudsigelighed, så er mangel på dramatik jo faktisk et ganske fint scenario. Specielt når det kommer på toppen af nogle historisk gode år for bankerne. De generelle stigninger i bankernes aktiekurser i 2025 har lagt en dæmper på spekulationerne om yderligere aktuelle fusioner for nærværende – men vi ved alle, at de kommer. Og måske endda, når man mindst venter det? Jeg maler med en meget bred pensel, når jeg påstår, at en stor del af bankerne i de seneste år med medvind har forsømt at trimme organisationerne. Det er formentligt ikke sådan det opleves af hverken medarbejdere eller ledelser eller Finansforbundet. Og det har jeg fuld forståelse for. Men data siger bare noget andet. Bankerne har helt forenklet to indtægtskilder: Nettorenteindtægter og nettogebyrindtægter. Hvor førstnævnte bestemmes af renteniveauet og ikke kræver flere medarbejdere ved højere indtjening, så er gebyrindtægterne naturligvis den mandskabsafhængige variabel. Flere lånesager kræver flere medarbejdere (denne hypotese, vil dog nok snart blive udfordret af AI). Nettogebyrindtægten pr. medarbejderkrone over de seneste 12 kvartaler er faldende for de fleste banker (med fire undtagelser) – og dette i et scenario med faldende renter. Alt andet lige burde der være mere gang i gebyrsagerne i et lavrentemiljø. Bankerne vil naturligvis begrunde dette med stigende compliancekrav. Jeg arbejder selv i en branche, hvor årlige effektiviseringer er en selvfølge (og hvor compliancekravene også i mange år har været kraftigt stigende). Disse effektiviseringer har været en naturlig del af hverdagen langt inden indtoget fra AI. Jeg kender ikke til mange andre brancher, hvor man i disse år, ville stille sig tilfreds med en fortsat forværring af ”produktiviteten”. Ledelserne går naturligvis på en tynd line i forhold til Finansforbundet, så der er grænser for, hvor eksplicit man kan blive i strategierne og udmeldingerne. Og her kommer vi så til det mest interessante moment i årsrapporterne (og de kommende kvartalsrapporter): Hvem kan levere på effektiviseringer, når der uundgåeligt begynder at komme medvind fra AI. De banker, hvor det lykkes, vil ikke bare stå bedst i den direkte daglige konkurrence – de vil også stå bedst i forhold til overlevelse i den fortsatte konsolidering. Ikke overraskende er størrelse en afgørende faktor i forhold til udvikling af nye processer. Ikke alene er der flere penge at investere for, der er også flere penge at hente på større volumener. Personligt glæder jeg mig til at se, om styrkelsen af Bankdata efter den indirekte indlemmelse af Vestjysk Bank og Arbejdernes Landsbank via AL Sydbank, kan medføre bedre løsninger og måske endda besparelser. Så jeg er fortsat fortrøstningsfuld på branchen i almindelighed og de større banker i særdeleshed. Derfor sælger jeg heller ikke ud som følge af den nuværende uro på markedet. Min erfaring siger mig, at et kan sagtens blive værre, før det bliver bedre – men jeg har ikke set noget endnu, som stiller spørgsmålstegn ved den langsigtede attraktivitet af danske banker. PS. Hvis der er nogen af jer, der manglede uddybelse af, hvilke danske banker, der faktisk havde haft fremgang i forholdet mellem nettogebyrindtægter pr. medarbejderkrone over de senest 12, så bekræfter disse, at størrelse har betydning (i denne sammenhæng): Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Djurslands Bank! Bemærk, at mine analyser ikke omfatter Nordea og Ringkjøbing Landbobank.22. majHvorfor nævner man Lollands Bank i sammenhæng med Djursland Bank? er det fordi begge Banker har domicil i Danmarks mest fattige kommuner???
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Mæglerstatistik
Største købere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| Anonym | 899 | 899 | 0 | 0 |
Største sælgere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| Anonym | 899 | 899 | 0 | 0 |
2026 Q2-regnskab
Kun PDF-version
24 dage siden
20,00 DKK/aktie
Seneste udbytte
1,89%Direkte afkast
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
- 1. aug.KUN EN TÅBE IGNORERER ET AKTIETILBAGEKØBSPROGRAM Inden regnskabssæsonen for de danske børsnoterede banker for alvor starter – og inden sommerferien rinder helt ud – har jeg brugt lidt tid på at kigge nærmere på, hvilken indflydelse de initierede aktietilbagekøbsprogrammer har haft på aktiekurserne relativt til den generelle kursudvikling for bankerne. Og inden, der er nogen, der kommer efter mig med anklager om videnskabelig uredelighed, så vil jeg blotlægge de helt simple forudsætninger: Jeg har kigget på syv banker med tilbagekøbsprogrammer: AL Sydbank Danske Bank Djurslands Bank Jyske Bank Ringkjøbing Landbobank SJF Bank Skjern Bank Jeg har kigget på aktiekursudviklingen for perioden 01-03-2026 – 31-07-2026. Og ja, jeg ved godt, at SJF Bank og Ringkjøbing Landbobank igangsatte deres programmer senere – og Djurslands Banks program rækker tilbage til efteråret 2025. Så det er en kort periode – og hvis jeg havde mere tid, så havde jeg udvidet min lille undersøgelse til også at undersøge tidligere år. ”Finans-indekset” er i perioden fra 1. marts til i dag steget med 8,5% - og OMX-indekset er steget 6,4%. De syv nævnte banker i snit steget med 15,1% over periodens fem måneder. Dvs. et væsentligt merafkast – også når der sammenlignes med peers. Hvis man i stedet alene kigger på aktietilbagekøbsprogrammers aktuelle perioder og annualiserer afkastene, så viser de syv banker et årligt afkast på mellem 24% og 146% - med et gennemsnit på 61%. Dette har været i en periode, hvor bankerne generelt har klaret sig godt, så dette skal også ihukommes, inden der overanalyseres på de simple konklusioner. Ikke desto mindre, så underbygger resultaterne de formodninger, som jeg selv har haft. Det fremgår samtidigt – heller ikke overraskende – at effekterne af aktietilbagekøbene er størst blandt bankerne, hvor aktieomsætningen er mindst – også når der reguleres for aktietilbagekøbsprogrammets relative størrelse til egenkapitalen. I simplificeringens navn, så efterlader det interessenterne med nogle overvejelser: Hvis du er investor: Så vil jeg i mine analyser overveje at tillægge aktietilbagekøbsprogrammerne meget stor værdi Hvis du er en del af en bankledelse: Jeg har tidligere argumenteret for, at det bedste værn mod overtagelsesforsøg er en høj aktiekurs. Hvis I har været i tvivl, så har jeg ovenfor givet jer opskriften på et bedre værn. Nu glæder jeg mig bare til de kommende regnskabsaflæggelser.
- 7. mar.Lollands Bank lukkede i tirsdags leddet på de børsnoterede bankers aflæggelse af årsrapporter for 2025. Det har generelt været en udramatisk runde, hvor fornemmelsen er, at man skal have luppen frem for at finde noget, der overrasker. I en verden, der på mange måder rent geopolitisk lider af uforudsigelighed, så er mangel på dramatik jo faktisk et ganske fint scenario. Specielt når det kommer på toppen af nogle historisk gode år for bankerne. De generelle stigninger i bankernes aktiekurser i 2025 har lagt en dæmper på spekulationerne om yderligere aktuelle fusioner for nærværende – men vi ved alle, at de kommer. Og måske endda, når man mindst venter det? Jeg maler med en meget bred pensel, når jeg påstår, at en stor del af bankerne i de seneste år med medvind har forsømt at trimme organisationerne. Det er formentligt ikke sådan det opleves af hverken medarbejdere eller ledelser eller Finansforbundet. Og det har jeg fuld forståelse for. Men data siger bare noget andet. Bankerne har helt forenklet to indtægtskilder: Nettorenteindtægter og nettogebyrindtægter. Hvor førstnævnte bestemmes af renteniveauet og ikke kræver flere medarbejdere ved højere indtjening, så er gebyrindtægterne naturligvis den mandskabsafhængige variabel. Flere lånesager kræver flere medarbejdere (denne hypotese, vil dog nok snart blive udfordret af AI). Nettogebyrindtægten pr. medarbejderkrone over de seneste 12 kvartaler er faldende for de fleste banker (med fire undtagelser) – og dette i et scenario med faldende renter. Alt andet lige burde der være mere gang i gebyrsagerne i et lavrentemiljø. Bankerne vil naturligvis begrunde dette med stigende compliancekrav. Jeg arbejder selv i en branche, hvor årlige effektiviseringer er en selvfølge (og hvor compliancekravene også i mange år har været kraftigt stigende). Disse effektiviseringer har været en naturlig del af hverdagen langt inden indtoget fra AI. Jeg kender ikke til mange andre brancher, hvor man i disse år, ville stille sig tilfreds med en fortsat forværring af ”produktiviteten”. Ledelserne går naturligvis på en tynd line i forhold til Finansforbundet, så der er grænser for, hvor eksplicit man kan blive i strategierne og udmeldingerne. Og her kommer vi så til det mest interessante moment i årsrapporterne (og de kommende kvartalsrapporter): Hvem kan levere på effektiviseringer, når der uundgåeligt begynder at komme medvind fra AI. De banker, hvor det lykkes, vil ikke bare stå bedst i den direkte daglige konkurrence – de vil også stå bedst i forhold til overlevelse i den fortsatte konsolidering. Ikke overraskende er størrelse en afgørende faktor i forhold til udvikling af nye processer. Ikke alene er der flere penge at investere for, der er også flere penge at hente på større volumener. Personligt glæder jeg mig til at se, om styrkelsen af Bankdata efter den indirekte indlemmelse af Vestjysk Bank og Arbejdernes Landsbank via AL Sydbank, kan medføre bedre løsninger og måske endda besparelser. Så jeg er fortsat fortrøstningsfuld på branchen i almindelighed og de større banker i særdeleshed. Derfor sælger jeg heller ikke ud som følge af den nuværende uro på markedet. Min erfaring siger mig, at et kan sagtens blive værre, før det bliver bedre – men jeg har ikke set noget endnu, som stiller spørgsmålstegn ved den langsigtede attraktivitet af danske banker. PS. Hvis der er nogen af jer, der manglede uddybelse af, hvilke danske banker, der faktisk havde haft fremgang i forholdet mellem nettogebyrindtægter pr. medarbejderkrone over de senest 12, så bekræfter disse, at størrelse har betydning (i denne sammenhæng): Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Djurslands Bank! Bemærk, at mine analyser ikke omfatter Nordea og Ringkjøbing Landbobank.22. majHvorfor nævner man Lollands Bank i sammenhæng med Djursland Bank? er det fordi begge Banker har domicil i Danmarks mest fattige kommuner???
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 1 | - | - | ||
| 17 | - | - | ||
| 12 | - | - | ||
| 50 | - | - | ||
| 72 | - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Fonde og ETF'er med aktien
Ingen fonde rapporterer aktien blandt deres ti største beholdninger.
Andre har kigget på
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q3-regnskab 6. nov. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q2-regnskab 21. aug. | ||
2026 Q1-regnskab 22. maj | ||
2025 Q4-regnskab 4. feb. | ||
2025 Q3-regnskab 7. nov. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 15. aug. 2025 |
Mæglerstatistik
Største købere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| Anonym | 899 | 899 | 0 | 0 |
Største sælgere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| Anonym | 899 | 899 | 0 | 0 |
2026 Q2-regnskab
Kun PDF-version
24 dage siden
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Corporate Actions
Data hentes fra Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q3-regnskab 6. nov. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q2-regnskab 21. aug. | ||
2026 Q1-regnskab 22. maj | ||
2025 Q4-regnskab 4. feb. | ||
2025 Q3-regnskab 7. nov. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 15. aug. 2025 |
20,00 DKK/aktie
Seneste udbytte
1,89%Direkte afkast
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
- 1. aug.KUN EN TÅBE IGNORERER ET AKTIETILBAGEKØBSPROGRAM Inden regnskabssæsonen for de danske børsnoterede banker for alvor starter – og inden sommerferien rinder helt ud – har jeg brugt lidt tid på at kigge nærmere på, hvilken indflydelse de initierede aktietilbagekøbsprogrammer har haft på aktiekurserne relativt til den generelle kursudvikling for bankerne. Og inden, der er nogen, der kommer efter mig med anklager om videnskabelig uredelighed, så vil jeg blotlægge de helt simple forudsætninger: Jeg har kigget på syv banker med tilbagekøbsprogrammer: AL Sydbank Danske Bank Djurslands Bank Jyske Bank Ringkjøbing Landbobank SJF Bank Skjern Bank Jeg har kigget på aktiekursudviklingen for perioden 01-03-2026 – 31-07-2026. Og ja, jeg ved godt, at SJF Bank og Ringkjøbing Landbobank igangsatte deres programmer senere – og Djurslands Banks program rækker tilbage til efteråret 2025. Så det er en kort periode – og hvis jeg havde mere tid, så havde jeg udvidet min lille undersøgelse til også at undersøge tidligere år. ”Finans-indekset” er i perioden fra 1. marts til i dag steget med 8,5% - og OMX-indekset er steget 6,4%. De syv nævnte banker i snit steget med 15,1% over periodens fem måneder. Dvs. et væsentligt merafkast – også når der sammenlignes med peers. Hvis man i stedet alene kigger på aktietilbagekøbsprogrammers aktuelle perioder og annualiserer afkastene, så viser de syv banker et årligt afkast på mellem 24% og 146% - med et gennemsnit på 61%. Dette har været i en periode, hvor bankerne generelt har klaret sig godt, så dette skal også ihukommes, inden der overanalyseres på de simple konklusioner. Ikke desto mindre, så underbygger resultaterne de formodninger, som jeg selv har haft. Det fremgår samtidigt – heller ikke overraskende – at effekterne af aktietilbagekøbene er størst blandt bankerne, hvor aktieomsætningen er mindst – også når der reguleres for aktietilbagekøbsprogrammets relative størrelse til egenkapitalen. I simplificeringens navn, så efterlader det interessenterne med nogle overvejelser: Hvis du er investor: Så vil jeg i mine analyser overveje at tillægge aktietilbagekøbsprogrammerne meget stor værdi Hvis du er en del af en bankledelse: Jeg har tidligere argumenteret for, at det bedste værn mod overtagelsesforsøg er en høj aktiekurs. Hvis I har været i tvivl, så har jeg ovenfor givet jer opskriften på et bedre værn. Nu glæder jeg mig bare til de kommende regnskabsaflæggelser.
- 7. mar.Lollands Bank lukkede i tirsdags leddet på de børsnoterede bankers aflæggelse af årsrapporter for 2025. Det har generelt været en udramatisk runde, hvor fornemmelsen er, at man skal have luppen frem for at finde noget, der overrasker. I en verden, der på mange måder rent geopolitisk lider af uforudsigelighed, så er mangel på dramatik jo faktisk et ganske fint scenario. Specielt når det kommer på toppen af nogle historisk gode år for bankerne. De generelle stigninger i bankernes aktiekurser i 2025 har lagt en dæmper på spekulationerne om yderligere aktuelle fusioner for nærværende – men vi ved alle, at de kommer. Og måske endda, når man mindst venter det? Jeg maler med en meget bred pensel, når jeg påstår, at en stor del af bankerne i de seneste år med medvind har forsømt at trimme organisationerne. Det er formentligt ikke sådan det opleves af hverken medarbejdere eller ledelser eller Finansforbundet. Og det har jeg fuld forståelse for. Men data siger bare noget andet. Bankerne har helt forenklet to indtægtskilder: Nettorenteindtægter og nettogebyrindtægter. Hvor førstnævnte bestemmes af renteniveauet og ikke kræver flere medarbejdere ved højere indtjening, så er gebyrindtægterne naturligvis den mandskabsafhængige variabel. Flere lånesager kræver flere medarbejdere (denne hypotese, vil dog nok snart blive udfordret af AI). Nettogebyrindtægten pr. medarbejderkrone over de seneste 12 kvartaler er faldende for de fleste banker (med fire undtagelser) – og dette i et scenario med faldende renter. Alt andet lige burde der være mere gang i gebyrsagerne i et lavrentemiljø. Bankerne vil naturligvis begrunde dette med stigende compliancekrav. Jeg arbejder selv i en branche, hvor årlige effektiviseringer er en selvfølge (og hvor compliancekravene også i mange år har været kraftigt stigende). Disse effektiviseringer har været en naturlig del af hverdagen langt inden indtoget fra AI. Jeg kender ikke til mange andre brancher, hvor man i disse år, ville stille sig tilfreds med en fortsat forværring af ”produktiviteten”. Ledelserne går naturligvis på en tynd line i forhold til Finansforbundet, så der er grænser for, hvor eksplicit man kan blive i strategierne og udmeldingerne. Og her kommer vi så til det mest interessante moment i årsrapporterne (og de kommende kvartalsrapporter): Hvem kan levere på effektiviseringer, når der uundgåeligt begynder at komme medvind fra AI. De banker, hvor det lykkes, vil ikke bare stå bedst i den direkte daglige konkurrence – de vil også stå bedst i forhold til overlevelse i den fortsatte konsolidering. Ikke overraskende er størrelse en afgørende faktor i forhold til udvikling af nye processer. Ikke alene er der flere penge at investere for, der er også flere penge at hente på større volumener. Personligt glæder jeg mig til at se, om styrkelsen af Bankdata efter den indirekte indlemmelse af Vestjysk Bank og Arbejdernes Landsbank via AL Sydbank, kan medføre bedre løsninger og måske endda besparelser. Så jeg er fortsat fortrøstningsfuld på branchen i almindelighed og de større banker i særdeleshed. Derfor sælger jeg heller ikke ud som følge af den nuværende uro på markedet. Min erfaring siger mig, at et kan sagtens blive værre, før det bliver bedre – men jeg har ikke set noget endnu, som stiller spørgsmålstegn ved den langsigtede attraktivitet af danske banker. PS. Hvis der er nogen af jer, der manglede uddybelse af, hvilke danske banker, der faktisk havde haft fremgang i forholdet mellem nettogebyrindtægter pr. medarbejderkrone over de senest 12, så bekræfter disse, at størrelse har betydning (i denne sammenhæng): Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Djurslands Bank! Bemærk, at mine analyser ikke omfatter Nordea og Ringkjøbing Landbobank.22. majHvorfor nævner man Lollands Bank i sammenhæng med Djursland Bank? er det fordi begge Banker har domicil i Danmarks mest fattige kommuner???
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Antal
Køb
-
Sælg
Antal
-
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| 1 | - | - | ||
| 17 | - | - | ||
| 12 | - | - | ||
| 50 | - | - | ||
| 72 | - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Fonde og ETF'er med aktien
Ingen fonde rapporterer aktien blandt deres ti største beholdninger.
Andre har kigget på
Mæglerstatistik
Største købere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| Anonym | 899 | 899 | 0 | 0 |
Største sælgere
| Mægler | Købt | Solgt | Netto | Internt |
|---|---|---|---|---|
| Anonym | 899 | 899 | 0 | 0 |