En aktiesparekonto er sit helt eget lukkede system – i hvert fald når det handler om skat. Det betyder, at vi som handelsplatform har fuldt overblik over, hvor meget du har “tilbage” til at nå indskudsgrænsen, og at vi også står for alt, der handler om skat på din aktiesparekonto.

Sådan fungerer skattebetalingen

• Den 13. februar om eftermiddagen modtager du en besked på din Nordnet-konto med det præcise beløb, du skal betale i afkastskat.
• Dit skattebeløb bliver trukket på din aktiesparekonto i løbet af weekenden den 14. og 15. februar.
• Den 16. februar kan du indbetale skattebeløbet til kontoen igen, hvis du vil det. Det gælder også, hvis du er over indskudsgrænsen.

Eksempel: Kontoværdien på Ullas aktiesparekonto var 190.000 kroner den 31. december 2025. Den 13. februar får hun en besked på sin konto, hvor der står, at hun fik 10.000 kroner i afkast i 2025, og at hun derfor skal betale 1.700 kroner i skat. Når skatten er blevet trukket, må Ulla gerne indbetale de 1.700 kroner igen – også selvom hun er over indskudsgrænsen på 174.200 kroner.

Tre korte om aktiesparekontoen

1. Aktiesparekontoen er lagerbeskattet. Det betyder, at du årligt gør dit lager op og betaler skat af et eventuelt afkast. Hvis du har haft tab, kan du modregne det i et kommende afkast.
2. Du betaler 17% i afkastskat på en aktiesparekonto. På et aktiedepot betaler du mellem 27 og 42%.
3. Indskudsgrænsen på aktiesparekontoen er 174.200 kroner i 2026. Det er her vigtigt at understrege, at der er tale om et indskud, og at det er din kontoværdi d. 31. december, der siger noget om, hvor meget du kan indbetale. Du kan altid se dit tilbageværende indskud, altså det beløb du kan indbetale på kontoen,

Spørgsmål og svar: Her er det, der går igen

Jeg har indskudt det maksimale beløb, men tabt penge. Hvorfor kan jeg ikke indskyde tabet?
Det er først, når året er omme, at din konto bliver reguleret. Derefter kan du indsætte difference mellem kontoværdi pr. 31. december og det aktuelle indbetalingsloft.

Jeg har oprettet en aktiesparekonto i år, men jeg har ikke indbetalt 174.200 kroner. Til gengæld har jeg et afkast, der gør, at saldoen på min konto nu er højere end 174.200 kroner. Kan jeg indskyde yderligere?
Indtil årets afslutning kan du indskyde op til 174.200 kroner.

Jeg har udbetalt et beløb, men kan nu kun indsætte en mindre del af beløbet tilbage på kontoen. Hvad er der galt?
Grundet tidligere års afkast har du startet året med en højere kontoværdi end indskudsloftet. Du har derfor en negativ tilbageværende indskudsgrænse. Det betyder med andre ord, at du ikke kan indsætte penge på kontoen igen, før du har lavet nogle udbetalinger, der er større end den negative indskudsgrænse. Det kan også ske igen, når der er lavet en årlig genberegning af din konto, og hvis den derefter har en lavere værdi end indbetalingsloftet.

Hvor kan jeg se beregningen?
I årsopgørelsen kan du se skattegrundlaget for din aktiesparekonto.

Saldoen på min konto er over indskudsgrænsen på de 174.200 kroner. Skal jeg indbetale penge for at betale skatten?
Du må gerne indskyde skattebeløbet på din aktiesparekonto – også selvom du er over indskudsloftet. Du kan indbetale skattebeløbet, når skatten er trukket på din aktiesparekonto. Hvis du, når skatten er trukket, har en negativ saldo, bliver du ikke afregnet rente af det negative beløb. Du skal dog inddække overtrækket hurtigst muligt – enten ved at indbetale beløbet eller ved at sælge værdipapirer (aktier eller investeringsfonde) fra din aktiesparekonto.

Der er særligt tre punkter, som er vigtige for alle investorer at overveje, inden året rinder ud.

1. Få det maksimale ud af dine pensionsindbetalinger

Har du udnyttet årets muligheder for at indbetale til din pension? Både ratepension og aldersopsparing har attraktive beløbsgrænser, der enten kan sikre dig et skattefradrag eller en fuld udnyttelse af de fremtidige, skattefrie udbetalinger. For både ratepension og aldersopsparing er indbetalingsgrænserne årlige.

Ratepension:

• Indbetalinger giver et skattefradrag.
• Du kan maksimalt indbetale 65.500 kr. i 2025.
• Mange vælger at indbetale op til grænsen for at opnå det maksimale fradrag inden årets udgang.

Aldersopsparing:

• Her er der ikke fradrag ved indbetaling, men udbetalingerne er skattefrie.
• Grænsen for 2025 er 9.400 kr. årligt (bemærk, at hvis du har syv år eller mindre til folkepensionsalderen, er indbetalingsgrænsen markant højere).
• Har du indbetalt mindre end årets maksimum, kan du stadig nå at indbetale det resterende beløb. Det sikrer, at du får udnyttet årets grænse fuldt ud.

Tjek, hvor meget du har indbetalt til din pension, og lav eventuelle manglende indbetalinger til din konto hos os, så pengene står der senest 30. december kl. 16.00.

2. Realisér tab, og spar penge i skat

Har du aktier i dit almindelige aktiedepot, der er faldet i værdi? Ved at sælge dem før nytår kan du bruge tabet til at reducere den skat, du ellers skulle betale af årets gevinster. Aktietab kan nemlig modregnes i dine realiserede aktiegevinster og udbytter.

Eksempel på salg med tab:

• Du har solgt aktie 1 med en gevinst på +20.000 kr., som skal du betale skat af.
• Du ejer aktie 2, som er faldet i værdi med -15.000 kr., men endnu ikke solgt.

Hvis du sælger aktie 2 før nytår, kan tabet modregnes aktie 1’s gevinst. Din skat vil dermed kun blive beregnet ud fra en samlet gevinst på 5.000 kr. (20.000 kr.-15.000 kr.).

Tjek dit aktiedepot. Sælger du aktier med kursfald før årsskiftet, kan det give dig en mærkbar lavere aktiebeskatning.

3. Udnyt indskudsloftet på din aktiesparekonto

Aktiesparekontoen er en populær konto, hvor dit afkast kun beskattes med 17%. Det kan derfor være værd at overveje at få mest muligt ud af kontoen ved at indbetale op til indbetalingsloftet.

Indbetalingsloftet for en aktiesparekonto er 166.200 kr. i 2025. Har du ikke indbetalt op til loftet på din aktiesparekonto, kan du indbetale forskellen på din saldo d. 31/12-2024 og de 166.200 kroner.

Eksempel: Var værdien af din aktiesparekonto 120.000 kr. ved årsskiftet, kan du indbetale de resterende 46.200 kr. for at komme op på det maksimale indskudsloft. Det kan du gøre, selvom din aktiesparekonto er steget i værdi til eksempelvis 180.000 kr. her medio december 2025.

I 2026 bliver loftet på aktiesparekontoen hævet til 174.200 kr.

Hvis du har spørgsmål eller andet, du er i tvivl om, er du mere end velkommen til at kommentere nedenfor. Så vil jeg forsøge at svare dig hurtigst muligt. Rigtig god jul og godt nytår til dig og dine!

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Når du sælger aktier med gevinst, skal du betale skat af afkastet. Det samme gælder udbytter, som du har modtaget i årets løb. Men omvendt gælder det også, at hvis du sælger aktier med tab, udløser det et fradrag, som du kan modregne i din samlede skattebetaling af aktieindkomst for året. Det kan derfor være værd at overveje, om du skal sælge nogle af de aktier, du har et tab på i år. I denne artikel gennemgår vi et par eksempler på situationer, hvor det kan være relevant. Eksemplerne er fiktive og skal blot ses som en måde at illustrere principperne.

Lær dig selv at sælge aktier med tab

”Behold dine vindere, og sælg dine tabere” – sådan lyder et berømt ordsprog for investorer. Men selvom det lyder simpelt, er det ikke så nemt at efterleve.

Mange analyser viser, at vi mennesker ofte har tendens til hurtigt at hjemtage gevinster og dermed går glip af de langsigtede muligheder. Samtidig kan vi have svært ved at sælge med tab, fordi det psykologisk gør lidt ondt.

Ved hvert års udgang kan en hurtig “vinterrengøring” af dine depoter styrke overblikket og sikre, at du er på rette spor.

Vinterrengøring på depoterne

Når du har tjekket disse tre ting kan du vælge at sælge nogle aktier med tab, som du ikke tror på i fremtiden – også selvom det gør lidt ondt. Du kan også vælge aktier, som du egentlig stadig tror på, men gerne vil realisere et tab på for at kunne reducere din aktieindkomstbeskatning for året. Hvis du gør det, er det vigtigt at være opmærksom på denne regel: Du må nemlig først købe den samme aktie igen rent skattemæssigt, når du har påtaget dig en såkaldt “kursrisiko”. Hvad det konkret betyder, står ikke helt klart fra Skattestyrelsens side, men en tommelfingerregel er, at der skal gå minimum tre handelsdage – og faktisk helst en uge.

Realisationsoversigten hos Nordnet kan hjælpe dig med overblikket

Med ”Realisationsoversigten” er det nemmere at få overblik over de gevinster og tab, som du har realiseret i årets løb.

Realisationsoversigten finder du under ’Mine sider’ og ’Rapporter’, når du er logget ind på nordnet.dk:

Bemærk: Realisationsoversigten er blot vejledende, og du har selv det fulde ansvar over for Skattestyrelsen. Nordnet kan ikke garantere, at realisationsoversigten er 100% korrekt og påtager sig ikke ansvaret for dette. Du skal være ekstra opmærksom, hvis der har været aktiesplit eller emission i selskaberne, da selskabets tal i realisationsoversigten typisk ikke kan anvendes direkte i de tilfælde.

Et eksempel på skatteberegning med realisationsoversigten

Eksemplet, vi gennemgår her, er fra 2025

I ovenstående eksempel kan man se, at investoren har solgt aktier i SAAB B, NVIDIA, Rockwool og Danske Bank i 2025 med gevinst.

• SAAB B 9.498,26 kr.
• NVIDIA: 8.232,70 kr.
• Rockwool: 7.761,04 kr.
• Danske Bank: 7.059,69 kr.

Det giver en samlet aktiegevinst på 32.551,69 kr.

Da beløbet er under grænsen på 67.500 kr., skal investoren betale 27% skat på disse gevinster.

Den samlede skattebetaling for investoren bliver således 27% af 32.551,69 kr. = 8.788,96 kr.

Men…

Men hvis investoren også har realiserede tab på andre aktier, kan disse modregnes.

Du kan reducere din skattebetaling, hvis du sælger aktier med tab

Hvis du er en stjerneinvestor og ikke har nogle aktier med urealiserede tab, så er det jo dejligt, og du kan blot betale din skat med glæde og se bort fra dette. Men hvis du som de fleste også oplever, at have aktier der er faldet, kan det give dig en mulighed for at få et fradrag.

Find dine urealiserede tab og minimer skatten

På din depotoversigt kan du se det urealiserede afkast. Eksemplet nedenfor er tilfældigt udvalgte aktier, der alene skal illustrere, hvordan man kan udnytte et tab.

Det realiserede afkast i DKK viser, hvor stort et tab investoren pt. har på aktier, som ikke er solgt endnu.

I dette tilfælde har investoren et urealiseret tab på aktier i Meta og Netcompany på:

• Meta: -22.761 DKK
• Netcompany: -22.713 DKK

Samlet urealiseret tab = -45.474 DKK

Hvis investoren sælger både Meta og Netcompany, fås et realiseret tab på 45.474 kr. i år. Så bliver situationen den, at der ikke skal betales aktieindkomstskat for året, da det realiserede tab vil være større end den realiserede gevinst (45.474 kr. – 32.551,69 kr. = 12.922,31 kr.).

I stedet vil investoren her endda opnå et tab på 12.922,31 kr., som kan fremføres og modregnes i næste års gevinster.

Tabet bliver automatisk registreret hos skat, og man skal ikke selv gøre noget. Hvis man sælger aktier med en gevinst på 12.922,31 kr. i 2026, skal man ikke betale skat af dette.

Hvad nu hvis investoren ikke vil sælge sine aktier i Meta og Netcompany?

Hvis investoren tror langsigtet på Meta og Netcompany og ikke ønsker at sælge dem, skal investoren blot betale sin skat på 8.788,96 DKK for året. Dog kan man stadig overveje at sælge og købe aktien igen efter en uge. Det er dog væsentligt at understrege, at det indebærer en kursrisiko, da aktien kan være steget eller faldet i perioden, og investoren vil således gå glip af den udvikling.

Vær opmærksom på den høje skattesats ved 67.500 kr.

Det med at realisere tab kan især være værd at overveje, hvis du kommer op til den høje skattesats på 42%. Hvis dine realiserede gevinster havde været 70.000 kr. i stedet, kunne du have solgt aktier med tab, f.eks. med 15.000 kr., for så at komme under grænsen. Du ville da kunne holde din samlede aktieindkomstskat på 27% i stedet.

70.000 – 15.000 = 55.000 og dermed under grænsen på 67.500.

Hvis du har modtaget aktieudbytter fra selskaber eller investeringsforeninger

Du skal også betale skat af udbytter fra selskaber og investeringsforeninger. Du finder dine udbytter under transaktioner og notaer.

Herefter vælger du transaktionstype: Udbytte

Her kan du se alle dine udbytter. (OBS: Husk at indtaste startdato 1. januar i det relevante år)

Nedenstående investeringsforeninger er tilfældigt udvalgte eksempler, der alene skal tjene til illustration.

I dette tilfælde har investoren modtaget udbytter fra to investeringsforeninger, som før skat i alt løber op i 14.120 kr. (Danske Invest Kina 7.620 kr. + Danske Invest Danmark 6.500 kr.).

Her skal du være opmærksom på, at udbyttet indgår i din aktieindkomstbeskatning præcis som realiserede aktiegevinster, så det er vigtigt, at du både tjekker realiserede aktiegevinster og udbytter.

Tre ting man kunne gøre for at udnytte skatten både på aktier og udbytter

Hvis vi antager, at alle eksempler i denne blog var fra samme depot, kunne man gøre følgende:

Trin 1: Skab dig et overblik over dine hjemtagne gevinster fra salg af aktier
9.498,26 kr. (SAAB B)
8.232,70 kr. (NVIDIA)
7.761,04 kr. (Rockwool)
7.059,69 kr. (Danske Bank)

32.551,69 kr. i alt

Trin 2: Få overblik over udbytter for året

7.620 kr. (Danske Invest Kina)
6.500 kr. (Danske Invest Danmark Indeks)

14.120 kr. i alt

Samlet beløb som der skal betales aktieindkomstskat af for 2025:

32.551,69 + 14.120 = 46.671,69 kr.

Trin 3: Reducer den samlede aktieindkomst ved at sælge aktier med tab

– 22.761 kr. (Meta)
– 22.713 kr. (Netcompany)

Samlet urealiseret tab = – 45.474 kr.

Efter at have set på både aktiegevinster, udbytter samt realiserede tab på aktier, så bliver den samlede gevinst i dette eksempel kun = 1.197,69 kr.

Konklusion: Ved at rydde op i depotet kan denne investor gå fra at skulle betale 12.601,36 kr. i skat til 323,38 kr.

Den samlede aktieindkomstbeskatning for året bliver så blot 27 % af 1.197,69 = 323,38 kr.

Bemærk
Eksemplerne her gælder kun for aktieindkomst på et almindeligt aktiedepot (frie midler). Tab og gevinster samt udbytter på dine pensionsdepoter eller din aktiesparekonto indgår ikke i aktieindkomsten, da disse konti har deres egne lukkede skattemiljøer med særskilte regler.

Vil du blive endnu klogere på skat, kan du læse mere på vores Nordnet Academy side om beskatning her.

Hvad med skat på ETF’er? Hvis du har en aktie-ETF, som er på Skats positivliste, tæller gevinst og tab også med i din samlede aktieindkomst. Aktie-ETF’erne er lagerbeskattede, så du ved først den 31. december 2025, om du har tab eller gevinst. Hvis du har en stor position med tab i 2025, behøver du ikke realisere tab i øvrige aktier, fordi tabet på ETF’en automatisk trækker ned i aktieindkomsten pr. 31. december 2025. Det er derfor væsentligt at holde øje med udviklingen i dine aktie-ETF’er, hvis de er med på Skats positivliste, som du kan se her.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Der er efterhånden mange valgmuligheder at tage stilling til, når man skal investere på vegne af et barn eller en mindreårig. Ét er selvfølgelig, hvad man vil investere i. Men det er også vigtigt at tænke på, hvilken kontotype man investerer fra. Der kan være flere grunde til at vælge en aktiesparekonto til mindreårige, så lad mig forsøge at gennemgå forskellen på kontotyperne – og praktikken, du skal have styr på, hvis du gerne vil oprette en aktiesparekonto til børn hos os.

Katrine Korning Andersen

Hej! Jeg arbejder som investeringscoach i Nordnet Danmark.
Her bruger jeg min egen erfaring og nysgerrighed til at gøre investering mere forståeligt og relaterbart. Jeg brænder især for at få nye investorer i gang – f.eks. gennem webinarer og til fysiske events. Derudover er jeg også mor til to dejlige børn, der går i skole og i børnehave.

Men først og fremmest er det vigtigt at sige: Et aktiedepot skal alle kunder have hos os. Også mindreårige. Et aktiedepot for mindreårige er også det, vi kalder et “depot for mindreårige” hos os. En aktiesparekonto er derimod noget, du kan vælge til, hvis kontotypen er noget for dig.

1: Overblik over kontotyperne

I bloggen her tager jeg ikke udgangspunkt i pension. Sagt med banklingo er det altså det, der bliver kaldt frie midler, jeg vil tage udgangspunkt i.

Der er flere ting, du skal vide om kontotyperne. De har nemlig forskellige grænser, investeringsmuligheder og fungerer forskelligt ift. skat. Du kan få et overblik her:

Tabel 1: Overblik over kontotyper. Kilde: Nordnet Academy og nordnet.dk.

2: Hvornår er aktiesparekontoen interessant til børn?

Når du har overblikket over de forskellige kontotyper in mente, kan vi se nærmere på, hvad der kan tale for en aktiesparekonto til børn.

1. Den lave beskatning af afkastet på 17% er for mange en god grund til at kigge mod aktiesparekontoen.
2. En fordel ved aktiesparekontoen er måden, den fungerer på. Med det mener jeg, at kontotypen er sit eget lukkede system. Det betyder, at dine køb og salg på aktiesparekontoen ikke påvirker din eller dit barns årsopgørelse. Det er nemlig sådan, at man med et depot for mindreårige kan komme ud for, at man selv skal huske at oprette en årsopgørelse til sine børn, hvis barnet modtager udbytter eller sælger en aktie. Dermed bliver de nemlig beskattet som aktieindkomst og efter realisationsprincippet.
3. Alt, du investerer i på aktiesparekontoen, bliver lagerbeskattet. Det vil til hver en tid dele vandene, og hvad der er bedst eller mest rigtigt for dig, skal du selv bestemme. Men lagerbeskatning betyder også, at man betaler skat af afkastet løbende. Det er i min optik endnu en god måde at lære, særligt de lidt større børn, hvad det vil sige at investere. Vi ved nemlig, at netop beskatning og investering er noget af det, der holder allerflest tilbage fra at begynde at investere. Og jeg gad i hvert fald godt, at jeg havde lært det tidligere i mit liv.

3: Oprettelse, flytning og andre oftest stillede spørgsmål

Det virker måske mindre vigtigt, men alt det praktiske er nu også meget rart at samle ét sted. Derfor har jeg samlet spørgsmål og svar på de tre ting, vores kunder oftest spørger om.

Spørgsmål 1: Hvordan opretter jeg en aktiesparekonto?

Hvis du/dit barn ikke er kunde endnu, skal du oprette dig. Når du opretter dig som kunde, skal du vælge, hvilke kontotyper du ønsker at få oprettet hos os. Der kan du vælge mellem aktiedepot (din basiskonto), aktiesparekonto og aldersopsparing.

Hvis du/dit barn allerede er kunde i Nordnet, skal I bruge denne formular. Det er en standardformular til oprettelse af depoter for mindreårige, og når du klikker dig videre, kan du vælge aktiesparekontoen:

Spørgsmål 2: Kan jeg flytte min eller mit barns aktiesparekonto til Nordnet?

Nej, du kan ikke flytte en eksisterende aktiesparekonto til os. Hvis du gerne vil have, at du/dit barn får en aktiesparekonto hos os, skal du sælge alt det, du har investeret på aktiesparekontoen hos din bank, før du kan lukke den. Man må nemlig kun have én aktiesparekonto.

Vær opmærksom på, at det ikke altid giver mening at lukke din aktiesparekonto. Har du eksempelvis tabt penge på din aktiesparekonto hos din bank, kan du ikke modregne tabet i en eventuel gevinst senere, hvis du lukker den. Det giver altså kun mening at lukke din aktiesparekonto, hvis du ikke har tabt penge – eller er ligeglad med at kunne modregne dit tab senere hen.

Spørgsmål 3: Kan jeg have mere end én aktiesparekonto?

Nej. Du må kun have én aktiesparekonto på tværs af banker og handelsplatforme.

Jeg håber, du kan bruge bloggen til noget – og at du har fået en bedre forståelse af, hvad en aktiesparekonto til mindreårige er, og hvornår den kan være relevant for dig og dit barn. Hvis du gerne vil have yderligere forklaring, kan du se vores webinar om netop aktiesparekontoen fra 19. november 2025 lige her:

Som altid er du mere end velkommen til at stille spørgsmål eller komme med spørgsmål eller feedback i kommentarfeltet.

Rigtig god investeringslyst!

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Det tog mig lidt tid. Men efter at have investeret et par år fik jeg (endelig) sat det lidt mere på formel. Lagt en plan for mine investeringer. I starten brugte jeg tid på at komme i gang, lære platformen at kende og forstå investeringsverdenens mange begreber. Men hvad så her fra? Hvordan bygger man så videre?

Fornuft, tid og (til dels) faste rammer

Jeg er nok på mange måder en lidt kedelig investor. Jeg investerer fast på min pension hver måned gennem en månedsopsparing i en bred investeringsfond – og det samme gør sig gældende for mit aktiedepot. Det er min base, og det er her størstedelen af mine penge ligger. Det er i min optik vigtigt, at ens “base” består af investeringer, der er spredt over regioner og sektorer.

Katrine Korning Andersen

Hej! Jeg arbejder som investeringscoach i Nordnet Danmark.
Her bruger jeg min egen erfaring og nysgerrighed til at gøre investering mere forståeligt og relaterbart. Jeg brænder især for at få nye investorer i gang – fx gennem webinarer og til fysiske events.

Min aktiesparekonto bruger jeg til at købe og sælge lidt (med lidt mindre beløb) i håb om at kunne ramme en ny trend eller noget, der er lige ved at få momentum. Investering er ikke “bare” min måde at tænke langsigtet på, men det er også noget, jeg interesserer mig for – og noget, jeg synes, der er sjovt. Det er fedt at følge med i nyheder og politik, og det er fedt at prøve at lure, hvordan det kan ramme aktiemarkederne.

Det er altid sjovt at se, hvad andre gør

Jeg har det seneste stykke tid især interesseret mig for ETF’er. Jeg kan godt lide, at jeg kan investere i trends eller temaer på en nem måde, og udvalget af ETF’er er bare enormt.

En måde at få overblik på er at se nærmere på, hvilke ETF’er andre investerer i. Ved fx at kigge på, hvilke ETF’er flest ejer, og hvilke der er populære lige nu og her.

ETF’er med flest ejere

Med vores ETF-screener kan du finde alle de ETF’er, der findes på vores platform, og du kan sortere dem efter forskellige parametere. Bl.a. hvor mange andre Nordnet-brugere, der ejer den pågældende ETF. Det gør du ved at åbne screeneren og klikke på antal ejere ude i højre kolonne. Du skal være logget ind for at kunne bruge screeneren.

Billede 1: ETF-screener sorteret efter antal ejere pr. d. 15. oktober 2025. Husk, at historiske afkast ikke er en garanti for fremtidige afkast. Kilde: nordnet.dk.

På listen med flest ejere er det typisk meget brede ETF’er – som investeserer i et verdensindeks eller hele det amerikanske S&P 500-indeks. Men den siger ikke så meget om, hvad andre køber lige nu og her – og så ændrer listen sig sjældent meget over tid.

Hvilke ETF’er hitter lige nu?

Hvis du gerne vil vide, hvad der hitter lige nu, har vi for nylig lanceret en liste, der viser det. Det er en automatisk inspirationsliste, der skal afspejle, hvad vores kunder interesserer sig for lige nu og her. Denne bliver nemlig opdateret hver dag, og den viser derfor et aktuelt billede af, hvad der er populært lige nu.

Billede 2: Ny inspirationsliste med 50 ETF’er, der hitter. Husk, at historiske afkast ikke er en garanti for fremtidige afkast. Kilde: nordnet.dk

Se de 50 ETF’er her

De 50 ETF’er, der er på listen, vil typisk være tematiske. Det vil sige, at de oftest vil afspejle en vis tendens eller et nicheområde.

For tematiske ETF’er, bør du være opmærksom på:

• Risikoen: Listen består i høj grad af tematiske ETF’er. De kan ofte være mere volatile, altså have flere kursudsving, end de mere brede indeksfonde og globale investeringsfonde
• Passer det til dig? Find ud af, hvordan din investeringer er fordelt. Ofte bør de tematiske ETF’er, der baserer sig på fx tendenser, være en lille del af dine samlede investeringer.
• Tidshorisonten: Kan du tåle udsving, der følger med tidlige trends?

Rigtig god investeringslyst!

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

I de fleste tilfælde har det drejet sig om mindre amerikanske selskaber, der ofte er nye i børssammenhænge, og som danske investorer normalt aldrig har hørt om. Målet er at “pumpe” aktiekursen op ved at lokke mange privatpersoner ind, der ønsker at være med på stigningen. Når kursen er steget tilstrækkeligt, sælger svindlerne hurtigt alle deres aktier til den høje pris – et såkaldt dump. Resultatet er, at aktien crasher, og de, der købte sig ind, da det gik op, står tilbage med et stort tab.

Hvad kan du gøre, hvis du ser en falsk annonce? Hvis du ser et opslag, en reklame eller andet indhold på sociale medier, kan og bør du indrapportere det. På den måde kan vi hurtigst muligt få stoppet svindlerne og sikret, at færrest mulige bliver udsat. Hvis du ser eller har hørt om grupper, hvor specifikke aktier bliver debatteret på en metode, der lyder som pump & dump, må du meget gerne sende det til os på nordnet@nordnet.dk.

De fleste danske banker og handelsplatforme har kunder, der er blevet udsat for pump & dump-svindel. Det kan betyde, at unge har mistet den opsparing, de har opbygget, eller at ældre mennesker i værste fald kan se deres pensionsopsparing forsvinde. Udover de økonomiske spor, kan svindlen også efterlade den udsatte for psykiske men og skamfølelse.

Derfor har vi i branchen et ansvar for at gøre, hvad vi kan for at forhindre, at danskerne bliver narret.

Fem trin: Sådan kan du være bedst forberedt

1. Nordnet vil aldrig bede om dine login-oplysninger.
2. Hent nødvendig viden, og hold dig orienteret: Vi har løbende orienteret via bannere, når vi har opdaget eller undersøger mistanke om svindel. I så fald vil du møde bannerne, når du logger ind på nordnet.dk eller via din app. Du kan også lære mere på vores læringsplatform, Nordnet Academy, hvor vi har skrevet mere om pump and dump-metoden. Du bør også selv altid søge viden andre steder på nettet, hvis du har mistanke om pump and dump-svindel – og du er altid velkommen til at kontakte vores kundeservice.
3. Hvis du bliver ramt – eller har været investeret i et ramt selskab: Når vi har kunnet konstatere ‘pump and dump’ i et selskab, sørger vi for at orientere de pågældende aktionærer, der er kunder hos os. Et næste trin i svindlen er nemlig, at bagmændene forsøger at hjælpe de udsatte investorer med at få kompensation. Svindlernes formål er at få narret de udsatte endnu en gang.
4. Vær opmærksom på “reklamer” på sociale medier: En anden del af svindlen består ofte også i at benytte brands eller kendte talspersoner. På den måde benyttes kunstig intelligens til at lave billeder eller reklameopslag på sociale medier, hvor de forsøger at opnå troværdighed. I Nordnet er vi også blevet ramt. Vi har særlig set, at Facebook og WhatsApp er blevet brugt som kanaler til svindlen. Facebook-reklamer lokker nysgerrige ind til WhatsApp-grupper, hvor man deler “investeringstips”.
5. Husk den sunde fornuft: I Danmark må man ikke give investeringsanbefalinger eller -rådgivning, uden man har de rette licenser. Det gælder også for os i Nordnet. Vær derfor opmærksom, hvis du ser materiale, der netop siger “køb” eller “sælg”. Du kan også altid tjekke nordnet.dk/blog for at se vores aktuelle og nyeste indhold.

Ekesmpler: Sådan kan svindlen se ud på sociale medier.

Hvad gør vi som platform?

Vi forsøger at finde de aktier, der risikerer at blive udsat for pump and dump ved at bruge et AI-værktøj, vi har udviklet til formålet. De aktier, hvor vi med høj sandsynlighed kan konstatere igangværende svindel, blokerer vi for købsordrer. Værktøjet vil løbende blive suppleret med flere datapunkter, men vi har allerede nu fået indikationer på, at vi er på rette vej. Det sker ved, at svindlerne i WhatsApp-grupper fx har meddelt, at Nordnet har “softwareproblemer”, og dermed ikke har kunnet tilbyde handel med visse aktier, de har anbefalet. “Softwareproblemerne” er altså i virkeligheden vores blokeringsfunktion, der er blevet aktiveret.

Vi har også fået opkald fra kunder, der har ønsket at købe aktier på baggrund af netop WhatsApp-grupper – i aktier, som vi allerede har blokeret. Her forklarer vi og vores kundeservice naturligvis altid den bagvedliggende årsag.

Endelig er det vigtigt, at vi som branche øger bevidstheden om denne type svindel. Vi har flere gange mødtes med Meta og øget vores overvågning på sociale medier. Endelig har vi sikret, at man på vores eget netværk Shareville ikke længere kan lave indhold og links, der leder til svindlernes digitale mødesteder.

Og husk: Hvis du har en mistanke, eller du bare er det mindste i tvivl, så er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på telefonnummer 70 20 66 85 mellem kl. 9 og 17 alle hverdage.

Jeg kan i hvert fald starte med at punktere den største kliché, der findes om investering. Nemlig at det er gamle, hvide, rige mænd der investerer. Godt nok investerer flere mænd end kvinder hos os, og formuegabet er bestemt også noget, der gør sig gældende, hvis man ser på vores kunder.

Figur 1: Formueforskellen mellem mænd og kvinder. Kilde: Nordnet pr. 17. september 2025.

Det skyldes i høj grad, at mændene er hurtigere til at komme i gang, end kvinderne er. Den største forskel blandt kønnene ser vi, når man fylder 18 og selv skal tage stilling til, hvorvidt man vil i gang med at investere. Her er 72% af vores kunder mænd. Det er først, når man fylder 46 år, at 40% af vores kunder er kvinder. Det betyder, at mændenes formue har meget længere tid til at vokse.

Men der kommer flere og flere kvinder til. Og for at gøre det endnu bedre, viser vores data faktisk, at kvindernes formue vokser hurtigere end mændenes.

Katrine Korning Andersen

Hej! Jeg arbejder som investeringscoach i Nordnet Danmark.
Her bruger jeg min egen erfaring og nysgerrighed til at gøre investering mere forståeligt og relaterbart. Jeg brænder især for at få nye investorer i gang – fx gennem webinarer og til fysiske events.

Mænd tager højere risiko, når de går i gang

Mange forbinder nok det at investere med at købe en aktie. Vores seneste tal viser da også, at aktier er det mest populære valg, når vi skal investere første gang. Tallene viser, at mænd lægger fra land med højere risiko, end kvinderne gør. Når man vælger at investere i aktier, investerer man nemlig i blot ét selskab.

Modsætningen i det her tilfælde er investeringsfonde – altså et begreb, der dækker over både investeringsforeninger, fonde og ETF’er. Her investerer man i mange, ofte flere hundrede, selskaber på én gang. Dermed spreder man altså sin risiko – nogle gange ved flere selskaber inden for én sektor, mens man andre gange kan sprede sin risko på tværs af både regioner, sektorer og valuta.

Figur 2: Investeringer på kundens første handelsdag hos os. Bemærk: da der er tale om første handelsdag, og altså ikke første handel, kan summen give mere end 100. Kilde: Nordnet pr. 17. september 2025.

Aktier er som sagt det mest populære valg hos mændene, hvor hele 72% køber en aktie som deres første investering hos os. Hos kvinderne er tallet 58%. Og dermed investerer de altså med højere risiko. Hvis man ser på investeringsfonde som en samlet enhed, investerer hver anden kvinde i en investeringsfond som første køb, mens det tal blot er 34% hos mændene.

De 20 aktier og investeringsfonde, som flest ejer

Der er altså ret stor forskel på, hvordan mænd og kvinder generelt gør, når de skal foretage deres første investering. Hvis vi skal se nærmere på, hvilke investeringer de foretager løbende – altså de aktier og investeringsfonde der har flest ejere – så er der større lighed.

Der er nemlig mange gengangere, når vi kigger på de 20 mest populære investeringer blandt mænd og kvinder. Nr. 1 og 2, Novo Nordisk og Vestas går igen hos begge køn. Men hvor NVIDIA er den tredjemest populære investering hos mændene, kommer den “kun” ind på en 17. plads hos kvinderne.

Figur 3: Oversigt over de 20 mest populære (flest ejere) aktier og investeringsfonde. Kilde: Nordnet pr. 17. september 2025.

Det er værd at bemærke, at mændenes forkærlighed for aktier fortsat ses. Aktier står for 9 af de 20 pladser hos mændene, mens de blot udgør 7 ud af 20 hos kvinderne. Hvis vi ser på fordelingen af aktier og fonde, er fondene altså i overtal.

Dansk er bedst – eller hvad?

De danske aktier er noget, både mænd og kvinder hælder til. Seks ud af de syv aktier på kvindernes top-20 er danske. Hos mændene er det tal seks ud af ni. Det er helt forventeligt – og det er en tendens, vi ser på tværs af Norden. Det kaldes ‘home bias’ og er et udtryk for, at vi gerne vil investere i noget, vi kender.

Det kan da også være en fin idé, men her spiller risiko altså ind igen: danske aktier er trods alt alle selskaber inden for ét land og én region. Dermed kan man være udsat, hvis det i en periode er gået dårligt. Det danske indeks har eksempelvis været det dårligste i hele verden(!) i 2025. Dermed kan det gøre ondt på mange investorer, hvis man ikke husker at sprede sig over flere regioner.

Danske indeksfonde er ligeledes populære hos både mænd og kvinder med investeringsforeningen Sparindex INDEX OMX C25 KL på en 3. plads hos kvinderne og en 4. plads hos mændene samt fonden Nordnet Danmark Indeks A på en 9. plads hos kvinderne og en 14. plads hos mændene.

De brede fonde er et stærkt fundament

Heldigvis, fristes jeg næsten til at sige, er brede fonde også populære. Her tænker jeg på fondene Nordnet One Offensiv og Nordnet One Balance, der både investerer i aktier og obligationer på det globale aktiemarked. Og netop globale investeringsfonde er der også at se hos både mænd og kvinder: Nordnet Global Indeks, SparIndex INDEX Globale Aktier og Sparindex DJ Best-in-ClassWorld samt iShares Core MSCI World.

Ligeledes er særligt det amerikanske aktiemarked også stærkt repræsenteret. Det giver god mening, idet det er her, verdens største aktiemarked findes – nemlig ved Nordnet USA Indeks og iShares Core S&P 500.

Hos både mænd og kvinder har én tematisk fond også nået top-20 – nemlig Nordnet Teknologi Indeks.

De bedste huskeregler: Husk din plan og at sprede din risiko

Når man taler investering, så er risiko en bunden faktor. Det hører med og er grunden til, at man kan få et afkast (og altså også tabe sine investerede midler). Det vigtigste, du kan gøre som investor, er at holde dig til din plan – eller det lidt finere: din strategi.

Det vil egentligt blot sige:

1. Tænk over, hvornår du skal bruge dine investerede penge igen – det kaldes populært din tidshorisont? Er der mere end 5 år, kan du typisk tage høj risiko. Er der færre år, skal du typisk tage lavere risiko.
2. Overveje, hvor meget du vil sprede dine investeringer, og hvad du tror på.
   • Vil du ‘bare’ være med og investere bredt? Så kan en global investeringsfond, en blandet fond med aktier og obligationer eller en sammensætning af 3-4 fonde fra forskellige regioner være en idé.
   • Vil du gerne investere i både aktier og investeringsfonde? Så husk løbende at se på, hvad du har i din portefølje. Det kan være, at sundhed fylder 70% af dine investeringer, og at det ikke var hensigten – eller at du som måske er ‘overeksponeret’ ift. det danske marked.
3. Lav en plan for dine kommende investeringer – og for eventuelle køb/salg: Hvad vil du købe næste gang – og hvorfor? Og vil du på et tidspunkt ‘tage toppen’ af nogle investeringer, du har fået meget gevinst på for at kunne investere i noget andet? Læg en plan og forsøg at hold dig til den – eller juster den, hvis du ikke længere tror på det, der før var dit fundament.

Rigtig god fornøjelse med dine investeringer!

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Katrine Korning Andersen

Hej! Jeg arbejder som investeringscoach i Nordnet Danmark.
Her bruger jeg min egen erfaring og nysgerrighed til at gøre investering mere forståeligt og relaterbart. Jeg brænder især for at få nye investorer i gang – fx gennem webinarer og til fysiske events.

Hvordan er pensionssytemet bygget op?

Men inden vi når til de tre ting, så lad os starte fra toppen – nemlig med at få klarhed over det danske pensionssystem. For det er min erfaring, at jo bedre vi forstår noget – i det her tilfælde pensionssystemet – jo lettere er det at gøre noget ved. Jeg vil her kigge på pensionssytemet ud fra det, der bliver kaldt for “pensionspyramiden”. Den består af følgende tre dele: 1) de lovbaserede pensioner, 2) arbejdsmarkedspensionerne og 3) de individuelle pensioner:

• Det offentlige står for de lovbaserede, og det er her, folkepensionen og førtidspension eksempelvis indgår.
• Mange har en pension i forbindelse med deres ansættelse. Det kan enten være en arbejdsmarkedspensionsordning eller en firmapensionsordning. Her skal du være opmærksom på, at særligt mindre firmaer kan have en lavere indbetalingsprocent. En lavere indbetalingsprocent betyder, at det er vigtigere, at du skal supplere med private pensioner, hvis du vil fortsætte med at opretholde en vis levestandard, når du går på pension.
• Og så er der de individuelle, som du selv står for. Det kan være en livsvarig pension, privat ratepension eller en aldersopsparing.

Figur 1: Pensionstrekanten. Kilde: borger.dk og Nordnet

Endelig er der også en mening med, hvordan figuren er bygget op. De lovbaserede pensionsordninger er tænkt som det fundament, du skal leve af, når du stopper med at arbejde. Arbejdsmarkedspensionerne er med til at sikre, at du kan være tæt på at opretholde din nuværende levestandard – og endelig er de individuelle der, hvor du kan forsøde din fremtidige pensionisttilværelse, hvis du har råd og rum til det i dit nuværende budget.

1. ting: Du skal vide, hvad du har.

Du har sikkert styr på, hvor du har dine opsparede penge stående. Men har du også styr på, hvilke pensioner du har?

Hvad du kan vælge at flytte til Nordnet, afhænger som nævnt af din ansættelse, og hvad du ellers har stående. Det kan f.eks. være, at du har pensioner fra en tidligere ansættelse. Du kan hurtigt få et overblik over, hvad du har stående, og hvad du kan investere eller flytte til os med vores flytteguide. Det tager fem minutter, er uforpligtende, koster ikke noget – og så giver det dig et godt overblik.

At investere din pension hos os er tæt på den samme oplevelse som at investere på et almindeligt aktiedepot. Hos os kan du investere de individuelle pensioner og arbejdsmarkedspensioner, hvis der ikke længere bliver indbetalt til dem..

Du kan også se, hvilken type pension du har stående – altså om det fx er en ratepension eller livsvarig pension (livrente). Her er PensionsInfo også en rigtig god måde at få et overblik på – også ift., hvad du har af forsikringer på dine pensioner. Det kan f.eks. være tab af erhvervsevne, dækninger ved dødsfald mm.

2. ting: Du skal finde ud af, hvordan du vil investere

Når du har fået et overblik over dine pensioner, kan du også undersøge, hvordan dine nuværende pensionsordninger bliver investeret netop nu. Ofte vil de være investeret i en puljeordning, hvis de står i en bank – der består af både aktier og obligationer. Du kan med stor sandsynlighed også se, hvilken risiko du investerer med.

Hvis du har din pension i et pensionsselskab, kan det også være, at du og din pension har en vis investeringsprofil – fx lav, mellem eller høj (risiko).

For nogle vil det være en stor fordel, at man hos Nordnet kan investere i alt muligt forskelligt. For andre kan det måske blot være endnu en ting at tage stilling til – og dermed blot endnu en hindring for at komme i gang.

I mange pensionsselskaber skal du vælge mellem lav, mellem eller høj risiko – i det, der oftest kaldes puljeordninger. Hos os kan du gøre nogenlunde det samme med den løsning, der hedder Nordnet One. Her skal du også tage stilling til, om du vil investere med lav, mellem eller høj risiko – og så får du en blanding af aktier og obligationer fra hele verden. Samtidig laver fondene det, der hedder rebalancering. Det betyder, at fondene løbende justerer fondens investeringer, så den fastholder sit risikoniveau, så du ikke skal gøre det.

Figur 2: De tre Nordnet One-fonde og deres sammensætning af aktier og obligationer. Bemærk: Jo højere andel af aktier, jo højere risiko. Kilde: Nordnet.

Nordnet One koster 0,5% i årlige omkostninger. Du kan igen undersøge, hvad du betaler for at have din nuværende pension investeret – og prøv eventuelt at regn på, hvor stor en forskel det kan gøre for dig at have din pension investeret til lavere omkostninger. På figuren kan du også se, hvordan de tre Nordnet One-fonde har klaret sig det seneste år.

3. ting: Lav beregningen og find ud af, om det er det værd.

Nu skal du finde ud af, om du synes, det er værd at investere din pension selv. Der vil nok være nogen, der ikke ‘orker’, og som gerne bare vil fortsætte med at lade tingene køre, som de gør. Det er helt okay. Men måske et eksempel og en beregning med dine egne tal kan hjælpe på din motivation.

0,75% kan give dig tæt på 450.000 kroner

Lad os antage, at du har 400.000 kroner stående på en pension i et pensionsselskab, at du indbetaler 5.000 kr. om måneden til din pension, og at du er 40 år. Du planlægger at gå på pension, når du bliver 70 – altså er der 30 år, til du skal begynde at bruge pengene. Vi regner med et gennemsnitligt afkast på 7% om året efter 15,3% PAL-beskatning samt en årlig inflation på 2%. Forskellen? 446.646 kroner.

Figur 3: Forskellen på en pension, der har henholdsvis 1,25% i årlige omkostninger og 0,5% i årlige omkostninger (ÅOP). Forudsætninger: 400.000 kr. i startbeløb, 5.000 kr. månedligt indskud, 7% i årligt afkast, 15,3% PAL-skat samt 2% i inflation. Tidshorisont på 30 år. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Kilde: Egen tilvirkning.

Vil du gerne se med dine egne tal? Så prøv enten vores flytteguide, eller brug dine tal fra PensionsInfo. Når du har dem, kan du lave en beregning og se, hvad det kan betyde for dig.

Jeg kan godt forstå, at det kan føles overvældende og måske endda intimiderende at skulle styre din pension selv. Men faktisk kan det sættes på automatik og gøres med fonde, der passer sig selv og samtidig justerer risikoen løbende via rebalancering – og altså ikke livscyklus (altså alder), som ellers er normalt i pensionsbranchen. Jeg synes også selv, at det var lidt angstprovokerende at få gjort, men jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg tog mig sammen og gjorde noget ved det.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

En af de første ting, du skal tage stilling til, når du skal investere er, hvilken konto du skal investere fra. Og her vælger flere og flere danskere at gøre det fra en aktiesparekonto.

Aktier er det mest populære valg – overordnet set

Både aktier og ETF’er er populære blandt vores kunder, der har en aktiesparekonto. Ser man overordnet på data, så er det aktierne (markeret med turkis), der er mest populære med seks pladser på top-10. ETF’erne (med mørkegrøn) står for de resterende fire.

Graf 1: De ti mest populære investeringer på aktiesparekontoen målt på antallet af ejere hos Nordnet pr. 7. august 2025. Kilde: Nordnet

“Brede” ETF’er og danske aktier

Man kommer sjældent udenom Novo Nordisk, når vi taler om populære investeringsvalg hos danskerne. Det gælder også her. 63.737 danskere ejer aktier i Novo Nordisk gennem deres aktiesparekonto hos os. De tre øvrige danske aktier på listen, Vestas, Zealand Pharma og Ørsted, er ligeledes velkendte C25-aktier.

Den amerikanske teknologigigant NVIDIA og den svenske våbenproducent SAAB er også med på listen. Det afspejler de helt store trends de foregående år, hvor 2024 stod i teknologiens tegn, og hvor vi i 2025 har oplevet en enorm interesse for investering i forsvars- og våbenindustrien

Med et mål om at afspejle det amerikanske S&P 500-indeks, er iShares Core S&P 500 UCITS ETF USD (Acc.), den mest populære ETF, mens også iShares Core MSCI World UCITS ETF USD (Acc.), der vil afspejle det globale MSCI World-indeks, er en mulighed, mange vælger til. Begge ETF’er er brede i den forstand, at de breder investeringerne – og dermed risikoen – ud over mange forskellige selskaber og sektorer. De sidste to ETF’er på top-10 er ligeledes fra iShares – her med et IT- og endnu et globalt fokus.

Katrine Korning Andersen

Hej! Jeg arbejder som investeringscoach i Nordnet Danmark.
Her bruger jeg min egen kommunikationserfaring og nysgerrighed til at gøre investering mere forståeligt og relaterbart. Jeg brænder især for at få nye investorer i gang – fx gennem webinarer og til fysiske events.

2025: 7 ud af 10 af de meste købte investeringer er ETF’er

I år ser billedet dog noget anderledes ud, når vi ser på de mest købte værdipapirer. Her er hele 7 ud af 10 nemlig ETF’er eller investeringsforeninger.

Graf 2: De ti mest købte investeringer på aktiesparekontoen fra 1. januar til 6. august 2025 hos Nordnet. Data trukket 7. august 2025. Kilde: Nordnet

Jeg tror, at det kan skyldes flere ting.

Forklaring nr. 1: Turbulente tider betyder øget bevidsthed

2025 har for private investorer været lig med stor turbulens. Selv hvis du ikke er en af de mest aktive investorer, så har nyheder om op- og nedture, om Trumps beslutninger og aktienyheder generelt fyldt meget i nyhedsstrømmen herhjemme. Særligt utrygheden kan måske være det, der har været udslagsgivende og gjort, at mange i stedet for at købe enkeltaktier har valgt at sprede deres risiko over flere selskaber, sektorer og måske endda regioner ved at investere i ETF’er.

Godt at vide om aktiesparekontoen

En aktiesparekonto er noget, mange foretrækker pga. beskatningen. Du betaler 17% i afkastskat hvert år – mod 27-42% på et almindeligt aktiedepot. Aktiesparekontoen er lagerbeskattet, og dermed skal du altså betale skat af dit afkast uanset, om du har “realiseret” (altså solgt) eller ej. Din aktiesparekonto har symbolet ASK i din oversigt på din Nordnet-profil, mens AKT er betegnelsen for dine “almindelige” aktiedepoter.

På en aktiesparekonto kan du kun investere i danske og udenlandske aktier OG i ETF’er og investeringsforeninger, der står på Skattestyrelsesens positivliste. Alle ETF’er er lagerbeskattede, og det kan være en af grundene til, at de netop er så populære på aktiesparekontoen.

Når du opretter en aktiesparekonto hos Nordnet, investerer du til 10 kroner i købskurtage de første tre måneder. Se alle vilkår her.

Alt om aktiesparekontoen

Forklaring nr. 2: Mange nye aktiesparekonti – og nye investorer?

Det kan også skyldes de mange nye aktiesparekonti, der er blevet oprettet i 2025. Måske de også er helt nye inden for investering? Hvis den tese holder, så kan de helt naturligt have en helt anden adfærd end de mere erfarne aktiesparekontiejere. Både fordi deres udgangspunkt er et andet – og måske fordi de netop er formet af, hvad der rører sig i den tid og det nyhedsbillede der var og er, da de begyndte at investere.

Uanset hvad, så er det positivt!

Det kan altså skyldes mange ting – også flere end de få, jeg har skrevet om ovenfor. Men alt andet lige, så bliver jeg glad, og jeg synes, at det er hamrende positivt. Hvorfor? Jo, fordi det viser, at danskerne er opmærksomme på, hvordan de får spredt deres risiko, og at aktier ikke altid er den eneste løsning.

Måske netop eksemplet med den absolut mest populære investering – både generelt, på aktiesparekontoen og af nye køb på kontoen i år – nemlig Novo Nordisk er det, der gør sig gældende her. Fra at være en ubetinget succes med en kurs, der blot gik opad og opad, til at vi nu har set op til flere heftige kursnedture, der kan gøre ondt.

Og det kan gøre noget ved, hvordan vi som danskere investerer, da netop Novo Nordisk-aktien er tæt på folkeeje herhjemme.

Graf 3: Udviklingen i år for de tre mest købte investeringer i 2025 på aktiesparekontoen. Novo Nordisk med blå, iShares Core MSCI World med pink (EUNL) og iShares Core S&P500 med gul (SXR8). Husk, at historiske afkast ikke er garanti for fremtidige afkast. Kilde: Nordnet d. 11. august 2025.

I grafen kan man se, hvordan de tre mest populære investeringer på aktiesparekontoen i år har udviklet sig. For Novo Nordisk er der tale om tæt på en kurshalvering, hvor de to iShares ETF’er har tabt henholdvis 1,45% og 4,19% – en udvikling man også kunne betegne som tæt på flad sammenlignet med Novos. Selvfølgelig kan det med aktier også hurtigt gå den anden vej, det ved jeg godt. Men jeg tror, at bevidstheden om, hvordan enkeltaktier kan bevæge sig er sund.

Husk din tidshorisont og risikoprofil

Som altid vil jeg opfordre til, at du husker på din tidshorisont, altså hvor lang tid der går til, at du skal bruge dine investerede penge. Ovenstående graf er jo blot et kursbillede i 2025, og hvis man ser på grafen, kan man da også se, at man stadig vil være i plus som Novo Nordisk-investor, hvis man har ejet aktien i mere end 5 år. Derudover skal du huske på, hvor meget risiko du har det godt med. Enkeltaktier har eksempelvis større risiko end aktiebaserede ETF’er.

Vær opmærksom på dobbelteksponering

En investering i en ETF er naturligt en investering, hvor du spreder dine investeringer. Men hvis du som jeg har både aktier og ETF’er på din aktiesparekonto, så skal du også være opmærksom på, om du er “dobbelteksponeret”.

Det kan være, hvis du har både NVIDIA og iShares Core S&P 500 (SXR8), hvor den største beholdning er netop NVIDIA med 8% – eller hvis du har NVIDIA og iShares S&P 500 Information Technology (QDVE), hvor NVIDIA er næststørste beholdning med 20%.

Har du spørgsmål, kommentarer eller er der noget andet, der springer i øjnene, så skal du endelig kommentere i feltet herunder. Rigtig god investeringslyst!

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Se, hvordan lige netop din pension ser ud

Ifølge tal fra Forsikring & Pension er pensionsformuen for flere end 2.900.000 danskere det største aktiv – altså der, hvor de har flest penge. Jeg ved godt, at pension kan virke komplekst, og måske endda som noget, der ligger meget langt væk. Men du kan faktisk med ret let få et overblik over, hvordan dine pensioner ser ud.

PensionsInfo er et af de værktøjer, og det er skabt i et samarbejde mellem offentlige myndigheder, pensionsselskaber, banker mm – og måske du allerede har været derinde, hvis du har skiftet bank, købt en bolig eller andet.

Tendensen for vores pensionsalder går kun en vej

Vores pensionsalder stiger. Tilbage i 2010 var vi i gennemsnit 62,5 år gamle, når vi trak os tilbage fra arbejdsmarkedet. I 2023 var det tal 66,5. Og tendensen går kun en vej. Derfor skal du, hvis du har et ønske om at have friheden til selv at bestemme, hvornår du vil “gå fra”, interessere dig for din pension.

64 eller 69 år: Tæt på 4 gange så meget udbetalt de første år

I de følgende eksempler har jeg valgt at sløre mine beløb, så tallene skal du ikke tænke for meget over.

Jeg benytter selv PensionsInfo til at prøve forskellige scenarier af. Der er godt nok mere end 30 år til, at jeg bliver 64, men det bliver noget mere virkeligt, når jeg i kroner og ører kan se, hvordan min situation kan se ud. Oftest, når jeg har trukket min rapport til bankrådgiver eller for min egen skyld, har jeg krydset alle aldre af – i mit tilfælde er det fra 64 til 75 år. Men for at holde det simpelt har jeg valgt 64 og 69 år.

Visuelt overblik

• Hvis jeg venter 5 år, vil jeg de første år få mere end 3,5 gange så meget udbetalt (årligt!). end hvis jeg går fra som 64-årig. Det er det tal, der står til højre for grafen (150.000 vs. 500.000 kr.)
• Det skyldes selvfølgelig, at folkepensionsalderen lige nu er 69 år (den lilla linje), men min ratepension (den blå) er også forskudt.
• Ratepension (blå) er i begge eksempler fordelt over 16 år. Du kan selv vælge, hvor mange “rater” (år) din skal fordeles over.

Billede 1: Beregninger fra PensionsInfo baseret på pensionsalder på henholdsvis 64 og 69 år. I de ovenstående eksempler er tallene skiftet ud med andre tal, mens det visuelle er autentisk. Kilde: pensionsinfo.dk.

Det er altid sjovest at tage udgangspunkt i sin egen økonomi

Min erfaring er, at det altid er lettere at forstå og lære nyt, når man tager udgangspunkt i det, man kender – nemlig sin egen økonomi.

Og ja, så kan det godt være, at det kan være svært at forholde sig til, hvor mange penge man får brug for om 30 år, men jeg kan godt lide overblikket.

Mine pensionsdrømme

Lige nu drømmer jeg om at bruge de første år uden arbejde på at opleve verdenen, hvis jeg (7-9-13) er frisk og har energien til det. SÅ når jeg ser på prognosen, hvor jeg som 64-årig pensionist i mine første år får en noget lavere indtægt, er der altså noget, der ikke hænger sammen.

Dermed ikke sagt, at det er umuligt. Der er tid til at få tallene til at se anderledes ud. Jeg kan eksempelvis vælge at oprette en aldersopsparing eller en privat ratepension for at få ekstra råderum – eller vælge at indbetale mere, end jeg i forvejen gør.

Med tiden kan det jo være, at mine planer og drømme ændrer sig. Lige nu er det nu rart med et overblik og vished om, hvordan min situation ser ud.

Jeg håber, du kunne bruge indlægget. Ha’ en rigtig dejlig sommer!