Per Hansen
Donald Trump, har proklameret onsdag den 2. april som “USAs befrielsesdag”. Det er den dag, hvor hans toldplan bliver offentliggjort, og investorerne venter i anspændt spænding. For aktiemarkedet og virksomhederne kan det blive en dag, man kommer til at huske for det negative, men det kan også blive kulminationen på usikkerheden. Og så har Danmark formentlig også meget både på og i spil.
Donald Trumps toldplan har været i støbeskeen i nogle måneder. Indtil videre er det Canada og Mexico, som har været i skudlinjen med hensyn til toldsatser. Ligesom der er blevet snakket meget om Kina, som formentlig og langsigtet er der, hvor Donald Trump vil sætte hårdest ind.
25% told på bilimport er i virkeligheden en ekstra skat på 100 mia. USD
Donald Trump meddelte onsdag 26/3, at der med virkning fra 2/4 kommer 25 % told på bilimport. Det drejer sig om alle dele, som bliver importeret til USA. Uden undtagelse. Hvis bilen samles i USA, kommer der stadig told på de dele, som bliver importeret. USA anslår, at det kommer til at give den amerikanske statskasse 100 mia. USD. Det er bilfabrikkerne, som lægger tolden ud, men den svarer til en forbrugsskat, og den vil til syvende og sidst blive betalt af forbrugerne. Den vil ramme alle bilproducenter, inklusive Tesla, og dermed også forbrugerne.
Forskellige regnemaskiner
Ifølge Donald Trump er der flere forskellige årsager til, at USA både vil og skal indføre told. Det er en af de væsentlige grunde til, at det er svært at læse Trumps næste træk. En ting er handelsunderskud, og hvordan det er sammensat. Men noget andet er, at præsidenten også bruger helt anderledes argumenter, eksempelvis at fentanyl kommer ind over grænsen både fra Canada, Mexico og Kina på grund af for dårlig kontrol. Hvilket argument der bruges og vejer tungest, kommer helt an på situationen og er en uforudsigelig variabel.
USMCA vs NAFTA
I 2020 blev der indgået en aftale mellem USA, Mexico og Canada (USMCA), som skulle erstatte den tidligere North American Free Trade Agreement (NAFTA). Det er noget af indholdet i disse aftaler, som Donald Trump gerne vil have ændret på.
Hans virkemidler er grænsekontrol, fentanyl, men ovenover alle argumenterne svæver nok det handelsunderskud, som skal regulere, hvad det skal koste virksomhederne at få markedsadgang til den amerikanske forbruger. Privatforbruget udgør ca. 70 % af den amerikanske økonomi.
Overordnet (mindst) fire scenarier, der kan udspille sig set fra investorernes synspunkt:
- Kommer der overhovedet en færdig toldplan den 2. april, eller bliver det den dag, hvor planen i grove træk bliver offentliggjort? Hvis den plan der kommer har mange mangler, er det ikke givet, at spændingen bliver udløst, eller at investorerne endeligt kan indstille sig på planen.
- Bliver toldplanen større end ventet i forhold til både omfang og toldsatser? Jo mere detaljeret og jo større toldsatser der bliver tale om, desto kraftigere vil investorerne kunne tænkes at reagere. Samtidig vil en kraftig markedsreaktion i et vist omfang også kunne virke som en luftrenser.
- Bliver toldplanen mindre end ventet, og vil det markere, at der nu er gået tæt på tre måneder siden Donald Trumps indsættelse. Vil USA være tæt på at have demonstreret, hvordan de allerede har positioneret sig i verden med hensyn til økonomi, forsvar, Rusland og Ukraine, Mellemøsten, Kina etc.
- Udspillet giver ikke tilstrækkelig afklaring for investorerne, og de forholder sig afventende. Ingen kender dagen før, at Donald Trump har sendt sin sidste besked, og derfor er det noget nær umuligt at forberede sig på de mulige scenarier. Det taler for, at vi ikke kun på dagen, men også dagene og ugerne efter, vil se større kursudsving, fordi investorerne i løbet af kort tid vil blive præsenteret for verdens og ikke mindst Europas modsvar.
The dirty 15
Ingen kan med sikkerhed sige, at de ved, hvilke toldsatser der kan komme i spil. Det skyldes, at det næppe endeligt er besluttet, samt at den amerikanske administration og præsident handler hurtigt og impulsivt.
Et af de centrale temaer er formentlig, hvilke lande der har et meget stor handelsbalanceoverskud med USA. Trumps finansminister Scott Bessent annoncerede for nylig en liste over disse lande, som han kaldte the “Dirty 15“. Listen toppes af Kina, efterfulgt af Mexico, Vietnam og Irland. Danmark er ikke i top 15.
Hvor stort det samlede over- og underskud er, afhænger af om man også inddrager tjenestebalancen.
De store amerikanske virksomheder sælger mange tjenesteydelser. Det er et tal som ikke indgår i denne oversigt, som kun omhandler ”varer”. At dømme efter oversigten er det først og fremmest Kina, som USA har fokus på. Mexico er også højt på listen. Mange amerikanske virksomheder har betydelige underleverandører i Mexico.
Risici for at Danmark kan komme i skudlinjen
- Bliver der én toldsats for alle, eller forskellige satser til lande og regioner?
- En ”reciprocal” sats fra USA til de enkelte lande og regioner på basis af den toldsats, som amerikanske producenter møder.
- En politisk pressionssats, som skal bruges til at presse specifikke holdninger igennem, og som ingen relation har til økonomien. Her tænker jeg blandt andet på Grønland/Danmark.
- En toldsats, hvor Donald Trump blander told sammen med moms. I så fald vil toldsatser blive hårdest mod de lande i verden, som har en høj momssats eller afgifter i det hele taget. Det gælder blandt andre Danmark, men også det meste af Europa.
- En toldsats, som afspejler USAs handelsunderskud med det enkelte land. Danmark har et betydeligt overskud i handlen med USA, og som en lille og åben økonomi kan vi komme i skudlinjen.
- Et ensidigt fokus på varestrømme og eksklusive tjenesteydelser. Verden, herunder også Danmark og Europa, eksporterer mange fysiske varer til USA og køber tjenesteydelser. Kan og vil USA gennemskue det?
Danmark er sårbar, men er en del af EU
Af ovenstående mulige scenarier, som ikke skal betragtes som udtømmende, fremgår det, at der er al mulig grund til at følge med i udviklingen. Danmark er sårbar af flere årsager:
- Vi er en lille åben økonomi, som kan blive påvirket direkte og indirekte.
- Vi har et stor handelsoverskud overfor USA.
- Vi har meget på spil for vores life science-sektor og ikke mindst Novo Nordisk.
- Grønland er den ubekendte, som vi i Danmark ikke selv kan afgøre.
- Danmark er en del af EU, og derfor nyder vi på den ene side en vis beskyttelse. Men samtidig har vi også forpligtelser overfor vores EU partnere, og det kan blive dyrt, hvis USA vælger at sanktionere hele EU. I så fald kommer vores handelsoverskud med USA ind som en brik.
Hvor amerikansk er Novo Nordisk?
Danmarks største eksportvare er life science, og her er der et selskab, som fylder mere end alle andre tilsammen. Novo Nordisk. Omtrent 60 % af deres omsætningen går til USA, og følger man analytikernes konsensusestimater, vil Novo Nordisk med 60 % af USA omsætning fylde mere end 300 mia. i USA salg om tre år.
I dag har Novo Nordisk mere end 10.000 ansatte. Det udgør kun ca. 15 % af de beskæftigede, men Novo Nordisk har en meget betydelig og stigende lokal amerikansk produktion. Tilføj dertil en investeringsplan på 4 mia. USD, som er i gang i USA, samt at købet af Catalent tilfører yderligere amerikansk produktionskapacitet.
Verden vil tage sigte efter amerikansk teknologi
Når det kommer til markedsreaktionen, vil Donald Trump formentlig tænke, at USA sidder øverst og bestemmer mest. Det er i hvert fald hans besked til sine vælgere, at told ikke rammer USA. Men det er også prisen, som er værd at betale, fordi told er vigtigere end aktiekurser på kort sigt. Men når det kommer til økonomiske størrelser og aktiekurser, er teknologisektoren i USA også kurssårbar.
USA fylder stadig mest i den globale portefølje
Selv om de amerikanske aktier er faldet i 2025, udgør de stadig mere end 71 % i en MSCI Core (eksklusive EM) portefølje. Det er stadig her mange investorer, og ikke mindst de som investerer passivt, har anbragt den største andel af deres aktiepenge.
En varetold vil blive modsvaret af en tjenestetold fra og i Europa. En told skal betales. Enten hos forbrugeren eller virksomheden.
Dollaren er svækket
USD er faldet med ca. 3 % i 2025. Globale investorer holder øje med udviklingen i netop USD, fordi den i særklasse er den vigtigste investeringsvaluta i porteføljen. Donald Trump ønsker over tid at svække dollaren for at gøre USA mere konkurrencedygtig og for at få virksomhederne til at investere mere i USA.
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Tak for saglig information. Go fredag