Nordnet Danmark
Investering for børn er enormt populært, og det behøver ikke blot at gælde ‘børnene’, men er i lige så høj grad relevant for unge voksne. I brevkassen har vi fået flere spørgsmål om, hvad man skal være opmærksom på, når man investerer på vegne af teenagere, og hvordan man hjælper en 18-årig bedst i gang, når han/hun skal stå på egne ben.
Flere danskere investerer på egen hånd, og der er mange gode informationer og værktøjer, der på hver sin måde gør det mere tilgængeligt. Derfor har vi lanceret en postkasse, hvor man kan skrive ind med noget af det, der måske alligevel kan føles svært og uoverskueligt. Investeringsøkonom Per Hansen og investeringscoach Katrine Korning svarer på spørgsmål fra jer.
“Hvilken opsparingsform er bedst i forhold til skat til mine teenagere?”
Sanne spørger: Hej. Vi vil gerne hjælpe vores børn i gang med at investere. Den ene er 19 år har arbejde og modtager SU. Den anden er 15 år og arbejder rigtig meget og skal qua de nye regler ikke betale AM-bidrag. For dem begge gælder det, at de kommer op omkring de 50.000 kr. pr år. 1: Vi er derfor i tvivl om, hvilken opsparingsform der er bedst i forhold til skat – Nordnet One, aktiedepot eller aktiesparekonto. 2: Hvis vi som forældre ønsker at give et fast månedligt beløb til en månedsopsparing, er det så bedst, at indbetalingen kommer fra vores konto, eller at det overføres til vores børns konto, som så selv har en fast overførsel til en månedsopsparing?
På forhånd tak for hjælpen. Mvh Sanne
Svar: Hej Sanne
Tusind tak for dine spørgsmål – og hvor er det bare dejligt, at du gerne vil hjælpe dem godt på vej med økonomisk viden og dannelse. Sådan! Generelt når vi taler om børn og investering, så er det ofte relevant at kigge på barnets personfradrag, som i år er på 54.100 kroner. Det er altså et fradrag, som vi alle har, uanset om man er 0, 3, 15 eller 19 år. Grunden til, at vi taler om netop personfradraget, skyldes, at man kan modregne, den gevinst man får, hvis personfradraget altså ikke ellers benyttes. Det kan det, hvis det man investerer i beskattes som kapitalindkomst (f.eks. Nordnet One, som du spørger til). Det lyder dog til, at både din 15-årige og 19-årige allerede benytter deres på arbejde.
Når man skal se på skatten på investeringer, er det vigtigt at sige, at der generelt er to typer af beskatning: aktieindkomst og kapitalindkomst. Og så er der, som du også spørger til, aktiesparekontoen, som er sit eget lukkede system, hvor alt bliver beskattet på samme måde på netop dén konto.
Den laveste beskatning af det, man kalder frie midler (altså ikke-pension) finder man på en aktiesparekonto. Her beskattes de unge hvert år med 17% af det afkast/den gevinst, de har fået. Den næstlaveste beskatning, som er ved aktieindkomst på et aktiedepot, er 27% af de første 79.400 (2026-tal), man får i gevinst pr. år. Når det afkast, man får i aktieindkomst, er over(!) 79.400 kr. på et år, skal man betale 42% af det afkast. Men man altså virkelig have en god sum penge investeret for at nå derop 🙂 Jeg har prøvet at tegne det op i tabellen herunder.
Tabel 1: Overblik over kontotyper til mindreårige (under 18 år). Kilde: Nordnet
Personligt overfører jeg penge til mine to børns aktiedepoter til deres månedsopsparinger hver måned. Det er måske lidt kedelige lommepenge for dem nu, men jeg håber, at de vil sætte pris på dem, når de når dine børns alder. Det er i følge dialog med Skattestyrelsen ok, da lommepenge er at betragte som børnenes penge. Jeg tænker, at det kommer ud på et, om pengene kommer fra jeres konto eller børnenes, når det alligevel er en overførsel fra jer. Men hvis I vil være helt sikre, så anbefaler jeg, at I tager fat i Skattestyrelsen.
Håber, at svaret kan bruges.
Mange hilsner
Katrine
“Er der noget, jeg skal tage højde for, nu hvor min søn bliver 18 år?”
Anne spørger: Kære Nordnet-medarbejdere. Min søn bliver 18 år her til sommer. Han har dels et depot for mindreårige og en aldersopsparing. Han har endnu ikke en ASK, men det var med tanke om, at han selv skulle have muligheden for at oprette den. Det er ikke fordi, min søn har en formue, men han har lidt penge i ETF’er, Nordnets egne fonde og få aktier. Det drejer sig omkring 6-7000 kroner, og det meste er investeret ud fra kapitalbeskatning for at udnytte frikortet.Er der noget. jeg skal tage højde for, nu når min søn bliver 18 år?
Min søn udnytter fortsat ikke sit frikort, så jeg formoder det fortsat er fint med investering med kapitalbeskatning? Hvordan svitser man fra det ene til det andet, hvis han lige pludselig udnytter sit frikort? Når min søn bliver 18 år, får han dels sin børneopsparing udbetalt (ca. 70.000 – da de aldrig er blevet investeret desværre), men også omkring 40.000 kr – en gave han har fået af farmor. Har I nogle anbefalinger, hvad han kunne gøre med sine penge? Det er muligt, at noget af det skal bruges om 3 år, men ikke alle. De kunne nok godt stå investeret i min. 5 år. Lidt om mig selv. Jeg begyndte at investere for 2-3 år siden. Jeg er meget optaget af det. På nogle måder synes jeg, det at investere er tilgængeligt, og så alligevel kan det være svært. Men jeg klør på, lærer undervejs. Jeg har dog ikke den store formue at investere for, men lidt har jo også ret. Mvh. Anne
Hej Anne
Tusind tak for dit spørgsmål. Og det lyder til, at du og han bare har haft en rigtig god plan og taget godt højde for det hele 🙂
Der gælder fortsat samme regler for personfradraget – uanset om din søn er 18 år eller mindreårig. Så hvis han fortsat ikke bruger det, så kan I godt fortsætte. Når han begynder at benytte det, så kan I overveje, om det fortsat er det rigtige, eller om I vil kigge mod lavere beskatning på netop aktiesparekontoen eller i aktieindkomsten, som du siger. Se gerne tabellen og mit svar til Sanne ovenfor.
Sådan er praktikken, når dit barn går fra mindreårig til myndig. Du kan læse meget mere her.
En tommelfingerregel er, at et fornuftigt sted for mange at starte er i en bred, global aktiebaseret investeringsfond (ETF, investeringsforening eller fond). Hvis han gerne vil investere i eksempelvis aktier, bestemte sektorer eller temaer er der også mulighed for det. Jeg kan og må ikke rådgive, så det er en øvelse, I sammen skal finde ud af. Vær opmærksom på, at jo længere tidshorisont, jo højere risiko kan man (som tommelfingerregel) typisk tåle at tage.
I sidste brevkasse gav jeg et lidt længere svar til Karina om, hvordan man kommer i gang. Måske I kan finde inspiration her?
Det lyder til, ud fra dit spørgsmål, at I har godt styr på både kontotyper og muligheder, og at der er et rigtig godt afsæt for at fortsætte med jeres investeringer – både for din søn og for dig selv.
Mange store hilsner
Katrine
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
