Er nedturen en god købsmulighed?

Alle aktiemarkeder tog den store nedtur torsdag og fredag. Ingen kender den økonomiske verdensorden, før Donald Trump har offentliggjort sin næste idé. Og netop det gør det svært at være investor, for hvordan skal man forholde sig?

Mandagen startede med store kursfald

I Østen startede aktiemarkederne mandag den 7. april med kursfald på 5-10%. Værst gik det ud over Hong Kong med næsten 10% nedtur, mens Kina faldt 6%, men også andre steder var der tydelig nervøsitet at spore.

I Europa faldt aktierne også massivt. Det tyske DAX-indeks faldt med næsten ti procent efter åbning, mens også det danske C25-indekset faldt med over 7% ved da børsen åbnede. Derfor er det helt naturligt, at investorerne er ekstremt nervøse for, at toldkrigen eskalerer yderligere. Det handler ikke kun om at sælge udvalgte aktier, men om at sælge ud for at reducere sin markedsrisiko i det hele taget.

Den store ubekendte

Vi kender ikke fremtiden. Vi kender ikke Donald Trump og hans planer. Vi ved ikke, om der kommer en ”Trump put”, men erfaringerne siger, at perioder med panik kommer sjældent, og de varer kort. Derfor vil jeg købe flere aktier, hvis VIX-indekset spiker mod tidligere tiders absolut højeste niveau. Jeg sætter min lid til, at nedturen i dag mere ligner den, vi så i 2020 end finanskrisen i 2008, men ingen kan sige det med sikkerhed.

Det er ingen garanti mod kurstab, men hvis det går gennemsnitligt, kan det være konjunkturerne til en markedsbund, som lægger fundamentet for den næste optur. Historien gentager sig ikke 1:1, men investorernes polariserede holdning, gælder stadig. Det er det, som jeg sætter min lid til.

Investorer søger mod USD

Den amerikanske dollar er let styrket hen over natten, og de amerikanske renter går en smule ned. Investorerne søger mod det, som de håber er de sikre – eller bare mindre usikre – investeringer. Selv om USD har været i negativ fokus, er den fortsat, selv med Trump, verdens eneste reelle reservevaluta.

To dramatiske dage

Torsdag og fredag har været ikke kun markante, men tæt på vanvittige, når det kommer til udsving og desværre kursfald for danske, europæiske, amerikanske og globale investorer. De som sælger gør det først og fremmest, fordi de frygter, at kurserne vil være lavere dagen efter, og fordi ingen ved hvad Donald Trump finder på, og hvordan investorerne vil reagere på det, som han har i tankerne.

At kursudviklingen i slutningen af sidste uge var meget voldsom vidner figur 1 om. Fire udvalgte indeks faldt mellem 7,8% og 11,4%. Mildest gik det ud over det tyske Dax indeks, mens Nasdaq composite måtte lægge ryg til de største slag.

Figur 1: Kursudvikling i udvalgte aktieindeks, 3-4/4, 2025. Kilde: Nordnet, egen tilvirkning

Globale investorer skal lægge USD fald oveni

Som om aktienedturen ikke i sig selv var nok, skal der for investorer udenfor USA tillægges effekten af, at USD blev sendt på en mellemstor nedtur. Det gælder udelukkende for amerikanske investeringer, men de vægter stadigvæk tæt på 72% i en global portefølje eksklusive Kina og Indien som de væsentligste emerging markets. Dollarfaldet rammer dermed rigtig mange.

MAGA vs MAG-7

Den amerikanske finansminister har forsøgt at ignorere aktiekursnedturen og er citeret for at sige, at USA har en udfordring med sin ”MAG 7 koncentration”, men ikke med Make America Great Again (MAGA) politik. Det er overvejende ikke noget, man kan genfinde i tallene.

Det er korrekt, at globale investorer har koncentreret en meget stor del af deres investeringer i få og meget store amerikanske aktier. Det skyldes ganske enkelt markedsværdiprincippet. Fonde, som skal sprede deres risiko, investerer efter, hvilke selskaber der er mest værd. På den ene side giver det en vis spredning. Samtidig koncentrerer det eksponeringen, og jo mere et selskab stiger i værdi, jo mere vægter det i indekset, og jo flere aktier køber indeksforvalteren for at matche indekssammensætningen baseret på markedsværdi.

Hvis det skulle være sådan, at USA og aktiemarkedet har en ”MAG-7” og ikke ”MAGA” udfordring, ville det i hovedsagen være kursfald i Nvidia, Apple, Microsoft og et par andre, mens andre aktier enten ikke ville falde eller falde meget mindre. Det var ikke tilfældet.

Bankgiganter frygter 2008 gentagelse

Eksempelvis faldt de amerikanske bankgiganter som Bank of America og J.P. Morgan noget mere end det gennemsnitlige fald i Nasdaq Composite. Investorerne frygter, at det her udvikler sig til en realøkonomisk krise, som i 2008. Det vil være en forsimpling bare at se det som udelukkende en krise for MAG-7 – det er en krise for MAGA.

Når nedturen har bredt sig til det brede marked og bl.a. også til både store og små amerikanske banker, skyldes det frygten for at uroen bevæger sig fra en finansiel til økonomisk krise. En krise som kan trække den amerikanske økonomi i recession og kan give global genlyd.

Faldhøjden er størst i USA

De amerikanske aktier er faldet mest i gennemsnit og har også haft nogle af de største kursfald samlet set. Det bør ikke være overraskende. For det første, er det her investorernes positionering er størst og koncentreret. Samtidig er det her, prisfastsættelsen er højest. Når investorerne bliver nervøse, bliver der ofte fokus på netop prisfastsættelsen, og her skiller de amerikanske aktier sig negativt ud. Faldhøjden har været, og er fortsat, størst i USA.

Prisfastsættelse er stadig høj

Når enkeltaktier falder med 15-20 %, falder prisfastsættelsen på kort sigt. Det skyldes, at investorerne opfatter indtjeningsforventninger som relativ konstante her og nu, mens aktiekursen giver sig. Det er dog kun en del af sandheden. Aktiemarkedet er en levende og bevægelig størrelse, og investorerne fornemmer, at indtjeningsudsigterne de kommende kvartaler er blevet forringede.

Selv hvis indtjeningsudviklingen ikke bliver forringet lige så meget, som kursnedturen tilsiger, og aktierne i først og fremmest USA er blevet ”billigere”, betyder det ikke, at de nu reelt er blevet ”billige”. På trods af de store kursfald, er det stadig i USA, at prisfastsættelsen er højest. Det er stadig min overbevisning, at faldhøjden i USA ved yderligere uro er højere end i resten af verden.

VIX er risikomåleren

En af de måder, hvorpå man måler og sammenligner kriser, frygt og usikkerheder, er at se på, hvordan investorerne opfører sig under større kriser. Til at illustrere det bruges ofte ”VIX indekset”, hvor udviklingen de sidste 35 år med flere store hændelser er gengivet i figur 2.

Figur 2: Udvikling i CBOE, VIX i 35 år. Kilde: https://finance.yahoo.com/quote/%5EVIX/

Spikes og varighed

Over de seneste 35 år har der været en række større hændelser, som har fået investorerne til at frygte for fremtiden. Forud for frygt og usikkerhed har der overvejende været ”fred og ro og ingen fare” attitude, fordi investorerne har oplevet kursstigninger. VIX indekset måler risikovilligheden over tid.

VIX måler den implicitte volatilitet i optionerne bag ved det amerikanske S&P 500 indeks med kort løbetid (30 dage). Det har en betydning både for dem, som ønsker at købe sig ind i markedet på forventninger om stigninger, og dem som ønsker at beskytte deres beholdning af aktier mod yderligere kursfald.

Volatilitet er den væsentlige inputfaktor, når prisen på optionerne skal beregnes. En høj volatilitet i optionerne betyder derfor, alt andet lige, at prisen for at købe sig ind på en kortsigtet stigning eller prisen for at beskytte sin portefølje mod (yderligere) tab er meget høj. Da det drejer sig om udsving, er hovedfokus i urolige tider på porteføljebeskyttelse og risiko. Det er derfor et højt niveau drevet af en stor stigning oftest bliver synonym med risiko for yderligere fald.

Langsigtet er risikobarometeret lavt

Over lange perioder ligger VIX indekset på et lavt niveau. Det illustrerer, at aktierne over tid tilbyder et godt afkast. En gang imellem går det dog galt. Det trækker op til storm, stærk storm eller sågar orkan. Som i meteorologens univers kommer orkaner, med undtagelse af i den Mexicanske Golf, relativt sjældent, og de varer oftest ikke særlig længe. Sådan har det også været, og sådan er det normalt på aktiemarkederne.

Asien krisen i 1998

Kigger vi på kriserne i VIX-indeksets, finder vi en markant stigning ved Asienkrisen i 1998. Kollapset af hedgefonden Long Term Capital Management (LTCM) blev synonym med lånefinansieret nedtur. Toppunket for VIX indekset var i august 1998 ved ”44”.

Dotcom boblen i 2000

Mange husker, eller har hørt om, dotcom-boblen, der kulminerede i marts 2000, og som både indbefattede 11/9 2001 og den anden Irak-krig med fjernelsen af Saddam Hussein i 2003.

Risikobarometeret kom aldrig kortsigtet helt op at ringe. Det skyldes først og fremmest, at kursfaldet var et ”glidende” crash over 3 år. Det udmattede investorerne. Kursfaldene var store, men spredt ud over en lang periode med lyspunkter ind i mellem. Et dotcom-moment er farligere for investorerne end et ”VIX spike”, fordi det tager lang tid at få renset luften, og tristessen får lov til at brede sig. Nedturen udmarver.

Blitz eller udmattelse gør den afgørende forskel

Det er både vigtigt og værdifuldt at holde øje med, om usikkerheden udvikler sig fra en ”blitz” på få dage, men også om det bliver en kursudmattelse over en lang periode. Det sidste er det sværeste for dig som investorer

Deja vu finanskrise, nej tak!

Finanskrisen var usædvanlig hård, og investorerne skal ikke ønske sig en gentagelse af den. Den varede både længe, og var med et VIX højdepunkt op imod 80 i oktober 2008 ekstremt alvorlig. Fra top til bund halverede aktieindeks i gennemsnit, og i nogle tilfælde gik det endnu værre.

Whatever it takes

I 2012 havde verden EUR-krisen og ECB chefen, Mario Draghis, ord for, at Europa ville forsvare EURen ”Whatever it takes”. Det var voldsomt dengang, men set i et historisk perspektiv, var det en mindre blandt de store kriser.

Covid nedlukning – den perfekte krise

I marts 2020 lukkede statsminister, Mette Frederiksen, Danmark ned. Det samme sket flere steder i verden, hvis det ikke allerede var sket. På blot tre uger korrigerer aktierne ganske markant. Ikke som i finanskrisen 2008 med en halvering på indeksniveau, men med en koncentration, som kortsigtet føltes meget værre. Det, som tog seks måneder i 2008, tog tre uger i 2020.

Luften blev lynhurtig renset. Risikotræet blev rystet. Økonomierne blev understøttet, og selskaberne og investorerne kom på kort sigt godt videre. Blot et par år senere kom regningen i form af inflationsbølgen, som markerede den næste udfordring for investorerne, og myndighederne skulle igen på arbejde.

Kriser vender altid tilbage på et tidspunkt

Kriser kommer og går, og jo længere tid der er gået siden den sidste, desto mere har investorerne glemt det som en mulighed.

Usikkerhed og uro er, om ikke hverdagskost, så dog ikke usædvanlige. Som investor er det værd, at huske på:

Fænomenet Donald Trump

Vi ved ikke, hvad Donald Trump tænker, og hvordan han handler i fremtiden. Vi ved, at den regnemaskine, han bruger, er en anden end den, som er økonomisk anvendt af næsten alle andre.

Forudsætning for den amerikanske told er, at der i Donald Trumps optik kun er én årsag til USAs handelsbalanceunderskud: Udlandet snyder og tager USA ved næsen. Den effektive toldsats, som Donald Trump har præsenteret eksempelvis for Europa, er Europas handelsoverskud med USA i forhold til Europas eksport til USA. 39 % fra USA til Europa og 20 % den anden vej; som en venlig gestus forstås.

USA køber for meget og sælger for lidt

Den handelsvægtede reelle toldsats er dramatisk lavere end den, som Trump fremhæver, og heri ligger der en udfordring. Selv hvis Europa fjernede alle toldsatser mod USA, ville USA stadig have et betydeligt handelsunderskud med Europa. Det skyldes, at USA ganske enkelt ikke producerer varer, som bliver efterspurgt i tilstrækkeligt omfang af Europa, til at det kan skabe en ligevægt i udenrigshandlen.

Donald Trump vil hæve markedsprisen for adgang til USA

Sagen er, at Europa importerer tjenesteydelser (tech) og sælger fysiske ”varer” til USA. Donald Trumps toldsatser er reelt et forsøg på at hæve prisen for at få adgang til den amerikanske forbruger og virksomheder.

Handelsoverskuddet kan neutraliseres ved at få toldsatsen til at blive så høj for Europa i USA, at forbrugerne ikke køber noget. Europæerne vil næppe købe mange flere GM biler, fordi toldsatsen bliver lidt lavere, men man kan tvinge amerikanerne til ikke at købe noget ved at beskatte deres indkøb af europæiske varer med meget høje toldsatser. Det gør fremtiden uforudsigelig.

USA på en økonomisk uholdbar kurs

Det grundlæggende problem er, at USA’s økonomiske udvikling er på uholdbar kurs. Både når det handler om budgetunderskud og gældsætning. Det skal der gøres noget ved. USA og forbrugerne har brug for en ”kartoffelkur”, men det er ikke et populært budskab for amerikanerne, som skal forbruge mindre, øge deres produktivitet og ændre på det USA, som de og vi kender.

Aktiemarkedet er økonomien på speed

Når aktiemarkedet tiltrækker sig så meget opmærksomhed som tilfældet er, skyldes det formentlig en kombination af flere ting.

Hvad så nu?

1. På få dage er den finansielle vejrudsigt gået fra ”storm” til ”stærk storm” og ”orkanvarsel”. Gearkassen siger 2 med udkobling til 3 (orkan varsel).
2. Om få dage kan der blive vindstille, men det er ikke sådan, at investorerne ser udviklingen.
3. Investorerne ved naturligt nok ikke, hvilket ben de skal stå på.
4. Den 9/4 er der deadline for den store USA told. Mandag-onsdag kan der komme nye toldtrusler fra USA, Europa, Asien ekskl. Kina, som kan presse fornemmelsen for yderligere kursfald ned.
5. Det kan blive værre før det bliver bedre.

Federal Reserve put?

I normale perioder med større usikkerhed tales der om, at der findes en ”Federal Reserve Put”. Bag det udtryk gemmer sig, at den amerikanske centralbank har haft for vane at stimulere økonomien med lavere renter i økonomisk udfordrende tider.

Problemet er her og nu, at hvis USA styrer mod recession, kan der blive brug for det, men ikke så længe prisstigningerne er for høje. Toldsatserne rammer lige ind i den udfordring, som vil øge inflationen på kort sigt. Derfor er det svært at se, at Federal Reserve griber ind og hjælper med lavere renter i den aktuelle situation. Måske kan markedet give hjælp til selvhjælp ved at sende markedsrenterne ned?

Findes der en Donald Trump put?

Har kursfaldene gjort så stort indtryk på Donald Trump, at der kan komme en opblødning i hans toldpolitik og -retorik? Aktiemarkedet er en hjørnesten i amerikansk politik, og store og flere kursfald vil ikke kun blive bemærket, men vil over tid vække vrede. Her og nu er der ikke meget, som tyder på det, men den amerikanske præsident er meget impulsiv, og man skal aldrig ”Never say never again”.

Elon Musk drømmer om frihandelszone

Elon Musk har i løbet af weekenden luftet sine drømme om, at USA og Europa bliver et frihandelsområde. Det er nok foranlediget af, at kursfald kan mærkes; også hos ham. Tanken lyder god, rigtig og besnærende, men den er nok sværere at indføre end som så, fordi det ikke løser den grundlæggende amerikanske udfordring: Ud over tjenesteydelser sælger USA ikke nok til Europa og verden, så der kan komme balance i udenrigshandlen. Elon Musk’s tanker er nye toner, som sætter de seneste måneders politiske involvering i perspektiv.

Det kan blive værre, før det bliver bedre

Ingen kender med sikkerhed fremtiden. Store kursfald i slutningen af sidste uge og år til dato gør ondt og rokker ved tilliden til, at fremtiden kan byde på de fornuftige afkast, som over tid har kendetegnet aktiemarkedet. Både løbende og ikke mindst efter større nedture. Det kan blive værre, før det bliver bedre, men selv om Donald Trump og told aktuelt fylder meget og nærmest alt, er der en verden efter nedturen.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.