Ørsted: 10 ting investorerne holder øje med på fredag

På fredag får Ørsted efter alt at dømme investorernes opbakning til at udstede nye aktier for 60 mia. DKK. Her er 10 faktorer, som investorerne vil holde øje med:

1. Hvor lav bliver tegningskursen, som nye aktier skal udstedes til?
   Jo lavere tegningskurs, jo højere egenkapitalomkostninger, og jo flere værdier vil blive “overført” fra de nuværende til de nye ejere (aktionærer).
2. Tegner alle de store aktionærer deres andel?
   Her tænker jeg først og fremmest på staten, norske Equinor og danske Andel. De 2 første har tilkendegivet, at de deltager fuldt ud. Danske Andel har 5,1 % af aktier. Når det er er vigtigt, at alle tegner deres del, skyldes det, at det kan have en betydning for hvor emissionskonsortiet sætter tegningskursen, og hvor mange tegningsretter, som kræver en ny ejer. Hvis Andel skal tegne på sine egne, er det en investering på mere end 3 mia. Det er rigtig meget, og de penge skal formentlig lånefinansieres; i det mindste i en overgangsperiode.
3. Er nytegning for investorerne et valg mellem “pest eller kolera”?
   Hvis man tegner, sender investorerne flere penge efter “dårlige” i den forstand, at alle investorer har tabt penge på deres investering. Hvis man ikke gør det, bliver man så udvandet, at det fremadrettet kan være “lidt ligegyldigt” eller mindre vigtigt, hvad der sker med aktien, fordi ens investering er blevet udvandet og fylder lidt/intet?
4. Hvor meget kan aktiepengene lette det økonomiske pres på Ørsted?
   Ørsteds økonomi er presset, men når de har aktiepengene i kassen som egenkapital, letter det pres. Tiden med nye nedskrivninger skal dog være helt endegyldigt forbi. Ørsted får ikke flere chancer for at bevise sit økonomisk værd. I modsat fald vil Ørsted blive nationaliseret, hvis politikerne synes det er værd at beskytte af hensyn til “nationale interesser”, og/eller solgt til en ekstern investor til en meget lav pris. Er alle skeletterne ude af skabene?
5. Kan Donald Trump gøre livet endnu mere surt for Ørsteds økonomi?
   Donald Trump er langt fra fan af vindmøller, som vi kunne se, da den amerikanske regering satte en kæp i hjulet på Revolution Wind-projektet ud for kysten af Rhode Island. Det er et kæmpe problem for Ørsted, hvor problemerne er koncentreret  i USA.
6. Er USA lukket land for Ørsted både politisk og finansielt?
   Konkurrencen om at drive den grønne omstilling bliver intensiveret. Andre aktører står samme sted og skal løse de samme udfordringer, hvilket også øger presset på andre selskaber i branchen. Det vil vise sig på, om der bliver et marked for de grønne projekter.
7. Kan Ørsted tappe ind i det europæiske marked?
   Europa taler meget, men gør meget lidt. Ting tager alt for lang tid. Bliver det en hæmsko for Ørsted. Europa bliver ikke kun vigtig, men meget vigtig.
8. Har Ørsted indregnet de nødvendige risici?
   En af Ørsteds væsentligste udfordringer har været manglende rettidig omhu med risikostyringen.
9. Har nedturen og kapitalknapheden fået Ørsted til at gentænke sine projekter?
   En anden af Ørsteds historiske udfordringer har været, at de omkostningsmæssigt har kørt projekter ind med en frontlæsser. De har brugt mange penge i den tidlige projekteringsfase. Det gør dem sårbare, hvis projektet møder politisk modstand, bliver forsinket, eller der kommer andre uforudsete forhold.
10. Er selskabet i gang med at reducere sine omkostninger?
    Et mindre Ørsted betyder også færre omkostninger, færre medarbejdere og et lavere omkostningsforbrug. Tæring efter næring. Er den proces tilstrækkeligt i gang?

Ørsted holder generalforsamling fredag den 5. september kl. 9:00, hvor udstedelsen af nye aktier forventes at blive godkendt.