Sådan kan du tale med dine børn om investering

Er du forælder, bedsteforælder, eller bare en entusiastisk voksen, der gerne vil lære børn om økonomi? Så har du muligheden for at give dem et godt fundament for at forstå økonomiske sammenhænge og inspirere til gode vaner fra barnsben.

For en del år siden var en af mine tidligere kolleger ude at se på hus med sin familie. Huset var lækkert, og de var alle fristet. Der var bare lige det, at huset var meget tæt på den økonomiske smertegrænse. Så de talte lidt om, hvorvidt de helst ville købe ”til loftet” eller prioritere lidt mere økonomisk frihed til andre ting. Og så var det, deres ældste barn kom med et løsningsforslag. ”Kan vi ikke bare købe huset på Dankort?”

Udover et stort smil gav bemærkningen anledning til en god snak om penge, økonomi og prioriteringer. Eksemplet giver anledning til at spørge sig selv: Hvordan lærer vi børn at forstå, at penge ikke bare dukker magisk op fra et plastikkort? At vi skal prioritere, spare op og investere, hvis vi vil have mest muligt ud af det, vi har?

Det er som bekendt ikke det, du siger, men det du gør

Jo mere du taler med børn og unge, desto lettere er det at gøre penge og økonomiske valg håndgribelige. Studier i adfærdsøkonomi tyder på, at pengevaner dannes ned til niårsalderen – men du kan sagtens starte dialogen tidligere. Men snak gør det ikke alene. Det handler også om, at du som voksen går forrest i din egen adfærd.

Gør det konkret. Forklar dem, at der ikke er råd til alt, og at de små valg i adfærd gør en stor forskel. Prøv for eksempel den klassiske: Hvad der er sparet, er tjent-leg.

Lene Nording-Grooss er sammen med Jon Wegener forfatter til bestsellerbogen “Caffe latte-reglen – Sådan bruger du din hjerne og dine følelser til at blive aktiemillionær”.

Lene er tidligere kommunikationschef i Nordnet og er i dag selvstændig som underviser i bl.a. personlig kommunikation og kunsten at holde en tale, laver human due dilligence, er finansiel og personlig coach samt foredragsholder.

Det kræver kun en skål, nogle kugler og lidt kreativitet. Hver gang I sparer penge – slukker lyset, undlader at lade vandet løbe, medbringer vandflasker på en tur, eller vælger cykler i stedet for bilen – ja så putter I en kugle i skålen. Når skålen er fyldt, er der måske råd til en tur i biografen, Tivoli eller hvad der nu er lyst til.

Når du skal lære små børn gode vaner, handler det først og fremmest om at starte småt. For hvis du forsøger at forklare en femårig forskellen på indeksfonde og ejendomsinvesteringer, så kan du lige så godt læse manualen til opvaskemaskinen højt. I stedet: Leg det ind. Og tilpas kommunikationen barnets eller den unges alder.

Matador med Matadormix

Hvis du leder efter en undskyldning for at finde Matador-spillet frem, så har du den her. Intet lærer børn om investering som den brutale virkelighed i brætspillet: Hvis de investerer tidligt i spillet, får de en massiv fordel senere. Og hvis ikke, ja så taber de måske spillet – og den lektion er guld værd.

Vil du gøre det endnu mere spændende? Tilføj slik. Hver gang barnet får en god investering til at vokse, ryger der mere slik i skålen. Taber de penge i spillet, falder mængden i skålen tilsvarende. Det skaber en vis følelsesmæssig forbindelse til penge og investeringer, som de aldrig vil glemme. Og hvis de ikke taler til dig i en uge bagefter? Så ved du, at det virkede.

Lommepenge, job og forbrug

Når børnene bliver lidt ældre, kan du introducere dem til den virkelige verdens økonomi. Du kan overveje at give lommepenge, som de selv kan disponere over. Det træner dem i at forstå forskellen på “vil have” og “har brug for”. I stedet for at spørge om de må få ting, er det her, de lærer selv at tage ansvar. Ansvar for valget mellem forbrug nu og opsparing til senere. Og valget mellem forskellige ting, når budgettet er begrænset.

For teenagere med fritidsjob kan du tage det et skridt videre. Vis dem magien ved renters rente, som kort fortalt betyder, at du hvert år får renter af de renter, du fik året før. Det kan få din opsparing til at vokse eksponentielt, da du både får renter af startbeløbet og af renterne, som tiden går.

Så hvis de sparer 500 kr. op om måneden fra deres 15 års fødselsdag, kan de, hvis der er et gennemsnitligt afkast på 7%, have omkring 53.000 kr., når de fylder 22, – og det uden at vinde i Lotto. Pludselig bliver det at spare op en meget mere tiltalende idé end at købe den nyeste telefon.

Økonomisk selvforsvar

Lær børnene at undgå økonomiske fælder. Som for eksempel at købe ting på afbetaling. Det kan være en øjenåbner at vise dem, hvad en cykel eller mobiltelefon koster, hvis man betaler kontant versus på afbetaling. Kombiner det med en låneberegner fra nettet, og de vil hurtigt forstå, hvorfor det er smartere at spare op og investere end at låne.

Kan du lære dine børn og børnebørn gennem egenadfærd og fortællinger, at køb på afbetaling er ekstremt dyrt og kræver mange flere penge, har du allerede opnået meget.

Derfor: inddrag børnene så tidligt som muligt i hverdagen. Leg økonomiske vaner ind. Træn dem i at vælge, og lær dem at bruge mindre end de har og stille og roligt at spare op.

En lykkelig slutning

Og hvad med familien fra starten af historien, hvor det ældste barn foreslog Dankort-løsningen? Familien valgte et billigere hus og fik råd til flere rejser. Og barnet? Ja, hun er netop blevet cand.polit. Nogle gange starter en livslang forståelse for økonomi med en lille snak med voksne, der gerne vil vise vejen.

Så næste gang et barn spørger dig om penge, så prøv at tage dem med på rejsen. Gør det konkret, leg med det, og gå foran med egen adfærd. For hvem ved? Måske vil de en dag sige: “Lad os tage cyklen og mad med hjemmefra, så vi kan spare op til noget endnu bedre.”

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.