Priserne på ædelmetaller har gennemgået en markant udvikling over de seneste måneder. Guldprisen har i længere tid været stigende og har gentagne gange slået nye rekorder, og det samme gør sig gældende for sølv, som har oplevet en kraftig prisstigning. Selvom markedet for ædelmetaller i øjeblikket er præget af store kursudsving, ligger priserne fortsat en del højere end tidligere. Det har gjort råvarer til mere end blot en defensiv strategi, da det i dag også kan være en reel kilde til højt afkast.

Der kan være mange årsager til at se mod ædelmetaller til ens portefølje. Råmetaller, som f.eks. guld og sølv, betragtes af mange som en form for beskyttelse mod inflation og valutarisici. Derudover kan det være et naturligt element i en diversificeret portefølje, da råmetallernes priser generelt har en lav korrelation med aktier og obligationer, som de fleste måske allerede har i deres portefølje.

Udover en investeringsmæssig efterspørgsel er der også en generel efterspørgsel på metaller som kobber, sølv og nikkel. Det er nemlig afgørende materialer for den grønne omstilling, vedvarende energi og den tilhørende teknologiske udvikling, herunder elbiler, batterier, solpaneler osv.

Kilde: Nordnet, 10. februar 2026. 3-årig udvikling i prisen på guld (blå), prisen på sølv (gul) og Dow Jones World Indeks (pink). Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Sådan benyttes de forskellige råmetaller

Det er altid en god idé at forstå, hvad du investerer i. Derfor gennemgår vi her helt kort, hvilke egenskaber de forskellige metaller har, og hvor efterspørgslen kommer fra.

Guld

Guld har taget flere historiske spring det seneste år. Alene i 2025 brød prisen både 3.000 og 4.000 USD pr. ounce, og denne opadgående tendens er ført videre ind i 2026, hvor guld allerede har passeret 5.000 USD pr. ounce. Udviklingen understreger, at guld ikke længere kun ses som et defensivt sikkerhedsnet, men også som en markant kilde til afkast. Samtidig ser vi, at en række centralbanker fortsætter med at købe guld ind som et aktiv til deres reserver, hvilket potentielt kan være medvirkende til at presse prisen op.

Sølv

Over de seneste tre år har sølv i sig selv været en relativt god investering. Men det er særligt i løbet af det seneste år, at stigningen har taget fart. Tilbage i starten af 2025 var prisen på sølv ca. 30 USD pr. ounce, men i dag er prisen kommet op over 80 USD. Udover at sølv i sig selv kan være et aktiv ligesom guld, bruges det også i en mere industriel sammenhæng. Det kan blandt andet være til at producere batterisystemer, ladestandere, mikrochips og solceller eller til at opsamle og lede strøm effektivt.

Kobber

Lige netop kobber betragtes af mange som et af de vigtigste metaller i den grønne omstilling, da det spiller en central rolle i produktionen af elbiler, elnet, kabler, vindmøller, solcelleanlæg m.m. Den igangværende grønne omstilling og teknologiske fremdrift fordrer derfor en enorm efterspørgsel på kobber, samtidig med at det ser ud til, at udbuddet ikke kan følge med.

Nikkel

Nikkel har i de senere år udviklet sig til et strategisk vigtigt metal – særligt i takt med den hastige vækst i elbiler og behovet for lagring af energi. Metallet anvendes i stigende grad i lithium-ion-batterier, hvor et højt nikkelindhold bidrager til længere rækkevidde og højere energitæthed. Samtidig bruges nikkel fortsat i stor skala til rustfrit stål i industri, byggeri og energiinfrastruktur. Den voksende efterspørgsel fra batteriproducenter kombineret med begrænset adgang til højkvalitetsnikkel har øget fokus på metallet som en vigtig del af den grønne omstilling.

Uran

Uran spiller en central rolle i produktionen af atomkraft, som i stigende grad betragtes som en nødvendig del af den globale energimix i overgangen til mere CO₂-neutral energi. Atomkraft leverer stabil og kontinuerlig strøm uden direkte CO₂-udledning, hvilket har fået flere lande til at genbesøge muligheden for at anvende uran. Det kan føre til en øget efterspørgsel på uran i fremtiden.

Aktiemuligheder inden for råvareindustrien

Der findes mange børsnoterede selskaber inden for råvareindustrien. Nogle selskaber arbejder med én specifik råvare, mens andre har et bredere fokus på minedrift som helhed.

Listen her består af nordiske og globale aktier, som er relateret til temaet, og som du kan investere i hos os:

Kilde: Nordnet. Kursdata pr. 10. februar 2026. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Spred din risiko via investeringsforeninger, fonde eller ETF’er

Du kan også investere indirekte i selskaber med fokus på minedrift eller specifikke råvarer via ETF’er, fonde og investeringsforeninger. Fordelen ved at gøre det via disse investeringsfonde er, at du indirekte investerer i mange forskellige selskaber inden for et givent tema – og derved får spredt din risiko mere, end hvis du investerer i enkelte selskaber.

Kilde: Nordnet. Kursdata pr. 10. februar 2026. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.*Bemærk at afkastet for Maj Invest UCITS ETF Guld, Sølv og Miner ikke er et helt år, men fra 5. september 2025 til d.d.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation, som du finder i ordreafgivelsesvinduet samt på fondens produktside på nordnet.dk.

Obligationer er kendt for at give stabilitet i porteføljen, men mange overser, at de faktisk også kan give et interessant afkast. Derudover kan de være et attraktivt alternativ til kontanter på kontoen.
Her er en kort intro til obligationsverdenen.

Peter Emil Bundgaard Mondrup

Daglig leder af Maj Invests Makro & Research Team. Peter beskæftiger sig med global økonomi og særligt effekterne på finansmarkedet. Hovedfokus er både nye og langsigtede tendenser på finansmarkedet, samt hvordan man sammensætter en solid investeringsportefølje.

Hvad er obligationer?

Når man investerer i en obligation, er det på sin vis det samme som at give et lån. Køber man en dansk statsobligation, låner man dermed penge til den danske stat. De fleste obligationer betaler en fast årlig kuponrente og udløber på et kendt tidspunkt (f.eks. om 5 år) til en kendt kurs (ofte kurs 100). Man får altså sin investering plus/minus kursændringen på obligationen tilbage, mens man undervejs har fået kuponrenten udbetalt.

Hvis man køber en obligation og holder den til udløb, kender man på forhånd afkastet over hele perioden, det kalder man den effektive rente. Det er en stor fordel i forhold til aktieinvesteringer, hvor afkastet er svært at forudsige. Undervejs kan kursen på obligationen dog ændre sig. Kursen er det, man kan få for sin obligation i markedet, og sælger man obligationen før udløb, får kursudviklingen betydning for afkastet – det kan blive både højere og lavere end den effektive rente. Men det gælder kun, hvis man sælger, før obligationen udløber. Kursudviklingen påvirkes af renteudviklingen på obligationsmarkedet: Stiger markedsrenten, falder kursen på eksisterende obligationer – og omvendt.

Eksempel – du køber en 5-årig obligation med en fast kuponrente på 4 pct.

Udarbejdet af Maj Invest. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Hvis obligationen beholdes i fem år, får man 4 pct. i årlig rente, hvilket i dette tilfælde svarer til 4.000 kr. Over hele perioden er afkastet 20 pct. eller 20.000 kr.

Hvilke obligationer kan man købe?

Der findes flere forskellige typer af obligationer, som hver især har forskelligt afkastpotentiale og forskellig risiko. Her er en grov opdeling:

Stats- og realkreditobligationer
Obligationer i højt ratede lande som Danmark, Tyskland og USA. Her er der ingen tvivl om, at landene kan betale renter og lånet tilbage. På trods af dette kan kursen svinge på baggrund af bevægelser i markedsrenten, men udsvingene er langt mindre end på aktiemarkedet. Danske realkreditobligationer anses også som meget sikre.

Virksomhedsobligationer (kreditobligationer)
Private virksomheder har også brug for at låne penge. Derfor kan du købe obligationer udstedt af f.eks. Novo Nordisk eller Danske Bank. Virksomhedsobligationer anses oftest for at være mere risikofyldte, da risikoen for konkurs er til stede, det kaldes kreditrisiko. Derfor er kuponrenten også højere end på højt ratede stats- og realkreditobligationer. Ligesom for stats- og realkreditobligationer kan kursen på virksomhedsobligationer svinge og påvirke afkastet, hvis man ikke holder dem til udløb.

Obligationer i udviklingslande (obligationer fra nye markeder)
Udviklingslande har typisk lavere BNP pr. capita, men højere vækst og inflation sammenlignet med f.eks. Danmark. Området spænder bredt – fra lande som Polen til Brasilien. Kuponrenten er derfor højere end på danske statsobligationer, men risikoen for misligholdelse er også større.

Overordnede typer af obligationer

Udarbejdet af Maj Invest.

Hvorfor er obligationer interessante i porteføljen?

Obligationer er en interessant byggeklods til din portefølje af flere årsager:

Risikospredning:
Den samlede risiko i en portefølje falder, når man inkluderer flere forskellige investeringer, som ikke svinger perfekt i takt. Har man allerede aktier, kan tilføjelsen af obligationer alene mindske risikoen.
Samtidig viser historiske data, at sikre obligationer i mange tilfælde stiger i værdi, når aktier falder. De fungerer derfor som en stødpude, når der er uro på aktiemarkedet. Virksomheds- og EM-obligationer falder dog typisk sammen med aktier, men i mindre omfang.

Stabile og forudsigelige afkast:
Aktieafkast er svære at forudsige. Obligationsafkast er væsentlig nemmere. Holder man en obligation til udløb, kender man afkastet på forhånd. Investering i en obligationsforening ligger over tid tæt på den effektive rente, porteføljen havde ved investeringstidspunktet.

Fornuftige afkast:
Højt ratede statsobligationer giver 3–4 pct. årligt. Højt ratede virksomhedsobligationer giver omkring 5 pct., og lavere ratede obligationer kan give 7–8 pct. Ved at blande forskellige obligationstyper opnår man fornuftig risikospredning og et afkastpotentiale, der ikke ligger langt under det langsigtede aktieafkast.

Et godt supplement til kontanter
Obligationer kan også være et supplement til kontanter på en bankkonto – men med væsentligt større afkastpotentiale. På en bankkonto får man typisk en lav, variabel rente, som ofte ligger under obligationsrenterne på korte stats- og realkreditobligationer. Til gengæld kan pengene hæves frit. Har man kontanter, som man ikke skal bruge de næste 2–3 år, kan det – afhængigt af risikovillighed – give mening at investere dem i obligationer med kort løbetid. Kuponrenten vil her være højere end bankrenten, og kursudsving på korte obligationer er minimale. Med de rette obligationer er risikoen næsten den samme som ved at have pengene stående i banken, men renten er højere.

Eksempel – 100.000 kr. placeret på en bankkonto eller i korte obligationer

Note: Renten på en bankkonto er indlån i Danske Bank under 500.000 kr. på 0,15 pct. Renten på stats- og realkreditobligationer er fra Rådet for afkastforventninger på 2,8 pct. Kilder: Danske Bank og Rådet for afkastforventninger. Udarbejdet af Maj Invest. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Hvad kan du få i afkast?

Den effektive rente varierer fra område til område. Tommelfingerreglen er: jo højere effektiv rente, desto højere risiko. Husk, at afkastet kan variere fra den effektive rente, hvis kursen på obligationen ændrer sig, og man sælger før udløb.

Stats- og realkreditobligationer:
• 3–4 pct. i effektiv rente.

Virksomhedsobligationer:
• Den sikre del: ca. 5 pct.
• Den mere risikable del: 7–8 pct.

Emerging markets-obligationer:
• 5–10 pct.

Som ved al anden investering giver det god mening at blande områderne. På den måde kan man opbygge en obligationsportefølje med en effektiv rente på 4–5 pct. og holde risikoen nede.

Sådan kan du købe obligationer

Handel med enkeltobligationer i Nordnet: Hvis du handler for over 250.000 kr., kan du investere i enkeltobligationer ved at kontakte vores mæglere på 70 20 66 85 (tast 2). Se inspiration til obligationer her, og find flere investeringsmuligheder inden for både realkredit- og statsobligationer på nasdaq.dk.

Bemærk: Du skal gennemføre en videnstest, inden du kan investere i enkeltobligationer.

Som privat investor kan du også vælge at handle obligationer via en investeringsforening. Her får du nemt adgang til enten specifikke områder i obligationsmarkedet eller en bred portefølje med god risikospredning.

Denne artikel er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S, cvr-nr. 28 29 54 99 (”Maj invest”) og er markedsføring. Maj Invest A/S udbyder alene artiklen som en informationskilde til læseren. Informationerne i artiklen er ikke et tilbud om eller en opfordring til køb/salg af værdipapirer, valuta eller anden finansielt instrument. Artiklen er ikke investeringsrådgivning og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i artiklen kan ikke erstatte juridisk, regnskabsmæssig, skattemæssig eller anden professionel individuel rådgivning, og Maj Invest opfordrer læsere af artiklen til at søge professionel rådgivning, før der træffes beslutninger eller foretages dispositioner. Artiklen er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest finder troværdige, men Maj Invest påtager sig ikke ansvar for artiklens rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af artiklen, herunder eventuelle tab. Invest og dets moderselskab samt medarbejdere i Maj Invest kan udføre forretninger, etablere, afslutte, ændre eller have positioner i værdipapirer, valuta, finansielle instrumenter, som er omtalt i artiklen. Maj Invest kan endvidere udføre investerings- eller porteføljerådgivning for kunder, som kan være omtalt i artiklen, f.eks. Investeringsforeningen Maj Invest. Maj Invest har samarbejdsaftale med Investeringsforeningen Maj Invest, og Maj Invest honoreres herfor. Vurderinger i artiklen er baseret på skøn og forudsætninger. En investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt, valutaudsving eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i artiklen forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering af fremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.

Det tog mig lidt tid. Men efter at have investeret et par år fik jeg (endelig) sat det lidt mere på formel. Lagt en plan for mine investeringer. I starten brugte jeg tid på at komme i gang, lære platformen at kende og forstå investeringsverdenens mange begreber. Men hvad så her fra? Hvordan bygger man så videre?

Fornuft, tid og (til dels) faste rammer

Jeg er nok på mange måder en lidt kedelig investor. Jeg investerer fast på min pension hver måned gennem en månedsopsparing i en bred investeringsfond – og det samme gør sig gældende for mit aktiedepot. Det er min base, og det er her størstedelen af mine penge ligger. Det er i min optik vigtigt, at ens “base” består af investeringer, der er spredt over regioner og sektorer.

Katrine Korning Andersen

Hej! Jeg arbejder som investeringscoach i Nordnet Danmark.
Her bruger jeg min egen erfaring og nysgerrighed til at gøre investering mere forståeligt og relaterbart. Jeg brænder især for at få nye investorer i gang – fx gennem webinarer og til fysiske events.

Min aktiesparekonto bruger jeg til at købe og sælge lidt (med lidt mindre beløb) i håb om at kunne ramme en ny trend eller noget, der er lige ved at få momentum. Investering er ikke “bare” min måde at tænke langsigtet på, men det er også noget, jeg interesserer mig for – og noget, jeg synes, der er sjovt. Det er fedt at følge med i nyheder og politik, og det er fedt at prøve at lure, hvordan det kan ramme aktiemarkederne.

Det er altid sjovt at se, hvad andre gør

Jeg har det seneste stykke tid især interesseret mig for ETF’er. Jeg kan godt lide, at jeg kan investere i trends eller temaer på en nem måde, og udvalget af ETF’er er bare enormt.

En måde at få overblik på er at se nærmere på, hvilke ETF’er andre investerer i. Ved fx at kigge på, hvilke ETF’er flest ejer, og hvilke der er populære lige nu og her.

ETF’er med flest ejere

Med vores ETF-screener kan du finde alle de ETF’er, der findes på vores platform, og du kan sortere dem efter forskellige parametere. Bl.a. hvor mange andre Nordnet-brugere, der ejer den pågældende ETF. Det gør du ved at åbne screeneren og klikke på antal ejere ude i højre kolonne. Du skal være logget ind for at kunne bruge screeneren.

Billede 1: ETF-screener sorteret efter antal ejere pr. d. 15. oktober 2025. Husk, at historiske afkast ikke er en garanti for fremtidige afkast. Kilde: nordnet.dk.

På listen med flest ejere er det typisk meget brede ETF’er – som investeserer i et verdensindeks eller hele det amerikanske S&P 500-indeks. Men den siger ikke så meget om, hvad andre køber lige nu og her – og så ændrer listen sig sjældent meget over tid.

Hvilke ETF’er hitter lige nu?

Hvis du gerne vil vide, hvad der hitter lige nu, har vi for nylig lanceret en liste, der viser det. Det er en automatisk inspirationsliste, der skal afspejle, hvad vores kunder interesserer sig for lige nu og her. Denne bliver nemlig opdateret hver dag, og den viser derfor et aktuelt billede af, hvad der er populært lige nu.

Billede 2: Ny inspirationsliste med 50 ETF’er, der hitter. Husk, at historiske afkast ikke er en garanti for fremtidige afkast. Kilde: nordnet.dk

Se de 50 ETF’er her

De 50 ETF’er, der er på listen, vil typisk være tematiske. Det vil sige, at de oftest vil afspejle en vis tendens eller et nicheområde.

For tematiske ETF’er, bør du være opmærksom på:

• Risikoen: Listen består i høj grad af tematiske ETF’er. De kan ofte være mere volatile, altså have flere kursudsving, end de mere brede indeksfonde og globale investeringsfonde
• Passer det til dig? Find ud af, hvordan din investeringer er fordelt. Ofte bør de tematiske ETF’er, der baserer sig på fx tendenser, være en lille del af dine samlede investeringer.
• Tidshorisonten: Kan du tåle udsving, der følger med tidlige trends?

Rigtig god investeringslyst!

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Billedet viser Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, på scenen til det er DAF-talks event i foråret 2025.

Hvad er Dansk Aktionærforening?

DAF er en forening med over 16.000 medlemmer, der arbejder for at sikre bedre vilkår for private investorer og pensionsopsparere. Via deres hjemmeside, Danmarks eneste fysiske aktiemagasin og lokale arrangementer sørger de for at facilitere læring, viden og inspiration til alle deres investeringsinteresserede medlemmer.

Vi er gået sammen med Dansk Aktionærforening om at give alle Nordnet-kunder et eksklusivt tilbud, hvor du med rabatkoden Nordnet20DAF sparer hele 20% på første år af et medlemskab hos DAF. Vælger du et personligt medlemskab modtager du som ekstra bonus deres nye og eksklusive Masterclass-bog, hvor hver en side giver dig input til, hvordan du kan udvikle dig og blive en bedre investor.

Hvorfor blive medlem af Dansk Aktionærforening?

DAF er kendt for at viderebringe skarpe tekniske og fundamentale sektor – og aktieanalyser, som de hyppigt deler med deres medlemmer online. Du får adgang til en række modelporteføljer, så du kan lade dig inspirere af hvordan andre investorer handler og træffer beslutninger. 9 gange årligt udkommer deres magasin, Aktionæren, hvor du finder “konkret, værdifuld og direkte anvendelig viden til dine investeringer”. På deres platform bliver du en del af et netværk for ligesindede investeringsinteresserede, der altid er på udkig efter den næste store vinder på aktiemarkedet og at undgå dyre investeringsfejl.

Medlemskabet hos Dansk Aktionærforening giver dig også mulighed for at komme med til en række arrangementer med medlemsrabat, hvor både nye og erfarne investorer mødes for at dele ud af tips og erfaringer..

Du får rabat på medlemskabet af DAF ved at bruge denne rabatkode for Nordnetkunder: Nordnet20DAF

Rabatkoden udløber 24. september.

Forsendelse af Masterclass-bogen garanteres kun så længe lager haves. Ved udløb af abonnementsperioden forlænges medlemskabet automatisk med et nyt abonnement på 12 måneder til normalpris. Normalpris starter fra 350 kr. Betingelser gælder.

Læs mere mere om dine muligheder hos Dansk Aktionærforening her.

En af de første ting, du skal tage stilling til, når du skal investere er, hvilken konto du skal investere fra. Og her vælger flere og flere danskere at gøre det fra en aktiesparekonto.

Aktier er det mest populære valg – overordnet set

Både aktier og ETF’er er populære blandt vores kunder, der har en aktiesparekonto. Ser man overordnet på data, så er det aktierne (markeret med turkis), der er mest populære med seks pladser på top-10. ETF’erne (med mørkegrøn) står for de resterende fire.

Graf 1: De ti mest populære investeringer på aktiesparekontoen målt på antallet af ejere hos Nordnet pr. 7. august 2025. Kilde: Nordnet

“Brede” ETF’er og danske aktier

Man kommer sjældent udenom Novo Nordisk, når vi taler om populære investeringsvalg hos danskerne. Det gælder også her. 63.737 danskere ejer aktier i Novo Nordisk gennem deres aktiesparekonto hos os. De tre øvrige danske aktier på listen, Vestas, Zealand Pharma og Ørsted, er ligeledes velkendte C25-aktier.

Den amerikanske teknologigigant NVIDIA og den svenske våbenproducent SAAB er også med på listen. Det afspejler de helt store trends de foregående år, hvor 2024 stod i teknologiens tegn, og hvor vi i 2025 har oplevet en enorm interesse for investering i forsvars- og våbenindustrien

Med et mål om at afspejle det amerikanske S&P 500-indeks, er iShares Core S&P 500 UCITS ETF USD (Acc.), den mest populære ETF, mens også iShares Core MSCI World UCITS ETF USD (Acc.), der vil afspejle det globale MSCI World-indeks, er en mulighed, mange vælger til. Begge ETF’er er brede i den forstand, at de breder investeringerne – og dermed risikoen – ud over mange forskellige selskaber og sektorer. De sidste to ETF’er på top-10 er ligeledes fra iShares – her med et IT- og endnu et globalt fokus.

Katrine Korning Andersen

Hej! Jeg arbejder som investeringscoach i Nordnet Danmark.
Her bruger jeg min egen kommunikationserfaring og nysgerrighed til at gøre investering mere forståeligt og relaterbart. Jeg brænder især for at få nye investorer i gang – fx gennem webinarer og til fysiske events.

2025: 7 ud af 10 af de meste købte investeringer er ETF’er

I år ser billedet dog noget anderledes ud, når vi ser på de mest købte værdipapirer. Her er hele 7 ud af 10 nemlig ETF’er eller investeringsforeninger.

Graf 2: De ti mest købte investeringer på aktiesparekontoen fra 1. januar til 6. august 2025 hos Nordnet. Data trukket 7. august 2025. Kilde: Nordnet

Jeg tror, at det kan skyldes flere ting.

Forklaring nr. 1: Turbulente tider betyder øget bevidsthed

2025 har for private investorer været lig med stor turbulens. Selv hvis du ikke er en af de mest aktive investorer, så har nyheder om op- og nedture, om Trumps beslutninger og aktienyheder generelt fyldt meget i nyhedsstrømmen herhjemme. Særligt utrygheden kan måske være det, der har været udslagsgivende og gjort, at mange i stedet for at købe enkeltaktier har valgt at sprede deres risiko over flere selskaber, sektorer og måske endda regioner ved at investere i ETF’er.

Godt at vide om aktiesparekontoen

En aktiesparekonto er noget, mange foretrækker pga. beskatningen. Du betaler 17% i afkastskat hvert år – mod 27-42% på et almindeligt aktiedepot. Aktiesparekontoen er lagerbeskattet, og dermed skal du altså betale skat af dit afkast uanset, om du har “realiseret” (altså solgt) eller ej. Din aktiesparekonto har symbolet ASK i din oversigt på din Nordnet-profil, mens AKT er betegnelsen for dine “almindelige” aktiedepoter.

På en aktiesparekonto kan du kun investere i danske og udenlandske aktier OG i ETF’er og investeringsforeninger, der står på Skattestyrelsesens positivliste. Alle ETF’er er lagerbeskattede, og det kan være en af grundene til, at de netop er så populære på aktiesparekontoen.

Når du opretter en aktiesparekonto hos Nordnet, investerer du til 10 kroner i købskurtage de første tre måneder. Se alle vilkår her.

Alt om aktiesparekontoen

Forklaring nr. 2: Mange nye aktiesparekonti – og nye investorer?

Det kan også skyldes de mange nye aktiesparekonti, der er blevet oprettet i 2025. Måske de også er helt nye inden for investering? Hvis den tese holder, så kan de helt naturligt have en helt anden adfærd end de mere erfarne aktiesparekontiejere. Både fordi deres udgangspunkt er et andet – og måske fordi de netop er formet af, hvad der rører sig i den tid og det nyhedsbillede der var og er, da de begyndte at investere.

Uanset hvad, så er det positivt!

Det kan altså skyldes mange ting – også flere end de få, jeg har skrevet om ovenfor. Men alt andet lige, så bliver jeg glad, og jeg synes, at det er hamrende positivt. Hvorfor? Jo, fordi det viser, at danskerne er opmærksomme på, hvordan de får spredt deres risiko, og at aktier ikke altid er den eneste løsning.

Måske netop eksemplet med den absolut mest populære investering – både generelt, på aktiesparekontoen og af nye køb på kontoen i år – nemlig Novo Nordisk er det, der gør sig gældende her. Fra at være en ubetinget succes med en kurs, der blot gik opad og opad, til at vi nu har set op til flere heftige kursnedture, der kan gøre ondt.

Og det kan gøre noget ved, hvordan vi som danskere investerer, da netop Novo Nordisk-aktien er tæt på folkeeje herhjemme.

Graf 3: Udviklingen i år for de tre mest købte investeringer i 2025 på aktiesparekontoen. Novo Nordisk med blå, iShares Core MSCI World med pink (EUNL) og iShares Core S&P500 med gul (SXR8). Husk, at historiske afkast ikke er garanti for fremtidige afkast. Kilde: Nordnet d. 11. august 2025.

I grafen kan man se, hvordan de tre mest populære investeringer på aktiesparekontoen i år har udviklet sig. For Novo Nordisk er der tale om tæt på en kurshalvering, hvor de to iShares ETF’er har tabt henholdvis 1,45% og 4,19% – en udvikling man også kunne betegne som tæt på flad sammenlignet med Novos. Selvfølgelig kan det med aktier også hurtigt gå den anden vej, det ved jeg godt. Men jeg tror, at bevidstheden om, hvordan enkeltaktier kan bevæge sig er sund.

Husk din tidshorisont og risikoprofil

Som altid vil jeg opfordre til, at du husker på din tidshorisont, altså hvor lang tid der går til, at du skal bruge dine investerede penge. Ovenstående graf er jo blot et kursbillede i 2025, og hvis man ser på grafen, kan man da også se, at man stadig vil være i plus som Novo Nordisk-investor, hvis man har ejet aktien i mere end 5 år. Derudover skal du huske på, hvor meget risiko du har det godt med. Enkeltaktier har eksempelvis større risiko end aktiebaserede ETF’er.

Vær opmærksom på dobbelteksponering

En investering i en ETF er naturligt en investering, hvor du spreder dine investeringer. Men hvis du som jeg har både aktier og ETF’er på din aktiesparekonto, så skal du også være opmærksom på, om du er “dobbelteksponeret”.

Det kan være, hvis du har både NVIDIA og iShares Core S&P 500 (SXR8), hvor den største beholdning er netop NVIDIA med 8% – eller hvis du har NVIDIA og iShares S&P 500 Information Technology (QDVE), hvor NVIDIA er næststørste beholdning med 20%.

Har du spørgsmål, kommentarer eller er der noget andet, der springer i øjnene, så skal du endelig kommentere i feltet herunder. Rigtig god investeringslyst!

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Siden invasionen af Ukraine har europæisk sikkerhed rykket helt om på den politiske dagsorden. Den stigende geopolitiske usikkerhed har fået EU’s medlemslande til at forpligte sig til at tage større ansvar for egen sikkerhed og øge investeringerne i forsvaret markant.

I lyset af den udvikling lancerer Sparindex en indeksfond med fokus udelukkende på europæiske forsvarsaktier.

Hvad er INDEX Europa Forsvar?

Det er en passivt forvaltet indeksfond med fokus på europæiske selskaber inden for den sektor, der overordnet går under betegnelsen “Aerospace and Defence”. Dog kan selskaber fra andre sektorer medtages, hvis de har en væsentlig del af deres indtjening fra forsvarsaktiviteter, hvor den nedre grænse er på 10% af omsætningen.

Det indeks, som fonden følger, har aktuelt 32 selskaber. Det inkluderer bl.a. franske Airbus, tyske Rheinmetall, britiske BAE Systems og Rolls-Royce og en række andre aktører fra Norge, Italien og Spanien.

Hvorfor fokuserer fonden kun på Europa?

De største forsvarsproducenter globalt er primært amerikanske og kinesiske. Alligevel fokuserer fonden udelukkende på europæiske selskaber. Det skyldes, at Europa står over for et historisk paradigmeskifte, hvor der skal investeres massivt i egen forsvarskapacitet.

De europæiske regeringsledere har et klart ønske om, at disse investeringer primært skal løftes af europæiske producenter. Dertil kommer, at flere af de største globale aktører har aktiviteter inden for kontroversielle våben, som vi er afskåret fra at investere i. Ved at fokusere på europæiske selskaber undgår man at skulle ekskludere en række selskaber fra USA og Kina, som har aktiviteter, der ikke er forenelige med vores investeringspolitikker.

Hvem er fonden især relevant for?

Fonden henvender sig til risikovillige investorer, som ønsker eksponering mod forsvarstemaet, men ikke ønsker at lægge alle æg i én kurv og tage al risiko gennem ét enkelt selskab, som fx tyske Rheinmetall, der er en forsvarsaktie, som fylder meget i danskernes depoter.

Ved at investere i en indeksfond får man en balanceret investering i europæisk forsvar, spredt på forskellige industrier og lande. Aktuelt består fonden af 32 selskaber, som sikrer en bred eksponering til temaet og bidrager til at reducere den selskabsspecifikke risiko.

Er det for sent at investere i europæiske forsvarsaktier?

De seneste 24 måneder har sektoren klaret sig markant bedre end aktiemarkedet generelt. Efter vores vurdering ændrer det ikke ved det strukturelle investeringsbehov, som ligger foran Europa, hvis de politiske ambitioner skal indfries. Forsvarsaktier bør ses som en langsigtet investering, hvor selskaberne forventes at nyde godt af vedvarende offentlige investeringer i de næste mange år.

Hvordan passer denne fond ind i en portefølje?

INDEX Europa Forsvar er en tematisk fond med et snævert fokus. Den adskiller sig fra brede globale aktiefonde ved at koncentrere sig om én enkelt sektor og region. Det gør den ikke egnet som hovedkomponent, men derimod som en byggeklods i en diversificeret portefølje.

Hvor stor en andel fonden bør udgøre, afhænger af den enkeltes risiko- og investeringsprofil, men som udgangspunkt bør en tematisk fond som denne kun udgøre en meget begrænset andel af den samlede aktieportefølje. I det globale STOXX-indeks indgår forsvarssektoren med en vægt på 2%, det kan eventuelt tjene som rettesnor for, hvor meget man som investor bør allokere til forsvarstemaet.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation, som du finder i ordreafgivelsesvinduet samt på fondens produktside på nordnet.dk. Der henvises til prospektet for Investeringsforeningen Sparinvest og ’Central information’ (PRIIP KID), før der træffes endelige investeringsbeslutninger. Nordnet modtager provision fra salg af fonde. Se alle satser her.

Start her: Aktier eller fonde

Når jeg plejer at forklare, hvad man kan investere i, deler jeg det typisk op i to aktier og investeringsfonde.

Katrine Korning Andersen

Hej! Jeg arbejder som investeringscoach i Nordnet Danmark.
Her bruger jeg min egen kommunikationserfaring og nysgerrighed til at gøre investering mere forståeligt og relaterbart. Jeg brænder især for at få nye investorer i gang – fx gennem webinarer og til fysiske events.

Aktier er investering i enkeltselskaber, mens investeringsfonde er investering i mange selskaber på én gang. Der findes flere muligheder, men for de fleste er valget mellem aktier og fonde et fint sted at starte.

Investeringsfonde er populært – og det forstår jeg godt

Hos Nordnet ser vi, at flere og flere investerer i investeringsfonde. Det er et paraplybegreb, der hos os dækker over investeringsforeninger, ETF’er og fonde. Det er alle måder at investere på, hvor du investerer i flere forskellige selskaber på en gang. På nogle punkter ligner de hinanden, hvor de adskiller sig på andre.

Figur 1: Investeringsfonde dækker over ETF’er, investeringsforeninger og fonde. Kilde: Nordnet

Investeringsfonde er smarte af flere årsager. Du spreder automatisk din risiko over flere selskaber. At sprede din risiko betyder med andre ord, at du ikke er afhængig af ét selskabs resultater og nyheder. Samtidig kan du sætte dine investeringer på automatik via en månedsopsparing. Det er nemlig kun i investeringsfonde, at man kan sætte sådan en op – og altså ikke i aktier.

Flere tusind valgmuligheder – mange måder at sortere på

1.978 ETF’er, 354 investeringsforeninger og 305 fonde. Så stort er udvalget pt. hos os. Og det kan, som ny eller nyere investor, godt virke uoverskueligt.

Men bare rolig: Der er nemlig flere måder, hvorpå du kan sortere i mulighederne. Det kan du gøre via pris, region eller vurdering på, hvordan fonden har klaret sig.

Sådan bliver der uddelt stjerner

Morningstar er et analysebureau, der vurderer, hvordan investeringsfonde klarer sig. Selskabets vurderinger er bredt anerkendt i den finansielle branche, og det betyder, at mange banker og handelsplatforme benytter Morningstars ratings.

En fond kan få mellem 1-5 stjerner. Bedømmelsen sker ud fra historisk data: Altså, hvordan har fonden klaret sig sammenlignet med lignende fonde og indeks. Det betyder også, at fonden skal have mere end tre års historik før, at vurderingen kan laves.

For at finde og sortere ud fra vurdering, skal du gøre følgende:

1. Gå til nordnet.dk og logge ind
2. Find Børs & marked i topmenuen -> Fonde -> Alle fonde
3. Tryk på pilen ud for “Rating”

Hvis du vil investere i investeringsforeninger eller ETF’er, skal du følge samme metode.

På den måde får du sorteret dit udvalg efter Morningstars ratings. Du kan også bruge andre søgekriterier til eksempelvis at vælge fonde fra en bestemt region eller kategori som sundhed, teknologi, energi eller udbytteaktier.

Fem stjerner til Nordnet One!

De tre Nordnet One-fonde, Offensiv, Balance og Forsigtig, har alle netop fået 5 stjerner.

Ud af 305 tilgængelige fonde på platformen har 10 fået 5 stjerner, mens 58 har fået 4 stjerner.

Find den rigtige investering for dig

Vi er alle forskellige – også som investorer. Derfor kan du bruge rating som et søgekriterie, hvis du synes, at det er relevant og brugbart for at finde din næste investering. Hvis du gerne vil vide, hvad du ellers skal tage højde for, så har jeg skrevet mere om, hvordan du kan bruge platformens funktioner til at finde frem til din næste investering.

Hvis du har spørgsmål, eller undrer dig over noget, så skal du endelig bare spørge løs i kommentarfeltet herunder. Rigtig god investeringslyst.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation, som du finder i ordreafgivelsesvinduet samt på fondens produktside på nordnet.dk. Nordnet modtager provision fra salg af fonde. Se alle satser her.

Om Peter Emil Bundgaard Mondrup

Peter Emil Bundgaard Mondrup er økonom i Maj Invest.

Peter fokuserer på den globale makroøkonomi og samspillet med finansmarkederne. Koblingen mellem økonomien og finansmarkederne er ikke kun spændende, men også vigtig for at skabe gode langsigtede afkast.

Situationen kort fortalt:

• Trump vil hæve NATO’s forsvarsudgifter fra 2 pct. til 5 pct. af BNP.
• Det betyder ekstra investeringer i forsvarssektoren på 1.120 mia. dollar årligt.
• Større investeringer betyder højere indtjeningsvækst i forsvarsindustrien.
• Indtjeningsvækst er afgørende for at sikre et godt langsigtet afkast.

Og der er ingen tvivl om, at investeringerne er nødvendige. NATO’s forsvar halter: Siden 1992 er antallet af tilgængelige kampvogne i Europa faldet med 77 pct., antallet af kampfly med 57 pct. og antallet af kampskibe med 39 pct. Samtidig er antallet af væbnede konflikter globalt næsten fordoblet, og flere er rykket langt tættere på NATO-landene.

Hvor mange penge drejer det sig om?

I dag bruger NATO-landene 1.280 mia. dollar årligt på forsvarsudgifter. Hvis målet om, at forsvarsudgifterne skal nå 5 pct. af BNP, skal opfyldes, betyder det, at beløbet skal stige til 2.400 mia. dollar. Der skal dermed bruges 1.120 mia. dollar ekstra hvert eneste år på investeringer i forsvar. For at sætte tallet i perspektiv svarer det til tre gange det danske BNP.

Grafen nedenfor viser de årlige investeringer i forsvar afhængigt af den aftalte andel af BNP, som omkostningerne skal udgøre. Hvis målet om at nå 5 pct. af BNP bliver en realitet, og det skal indfases over fem år, betyder det en årlig vækst i investeringerne på 13,7 pct. – dertil skal lægges den årlige nominelle stigning i BNP. Og selv hvis man ikke ender helt oppe på 5 pct. af BNP, er der lagt op til store stigninger – se figur 1.

Figur 1. Forsvarsudgifter i NATO-lande i forskellige scenarier.

Note: Figuren viser forsvarsudgifterne ved givne niveauer af udgift pr. BNP. Udgifterne er summeret pr. land i NATO, således, at alle de lande, der ligger under f.eks. 3 pct., hæver udgifterne til 3 pct., mens lande, der ligger over – f.eks. USA – fastholder sin udgift.
Kilder: Sipri og Maj Invest.

Hvad betyder det for selskaber i forsvarsindustrien?

Årlige investeringer på tre gange Danmarks BNP er ikke småting. Heller ikke for forsvarsindustrien. Derfor vil det uden tvivl betyde højere aktivitet og indtjening for en række virksomheder i sektoren.

Et tydeligt tegn på dette er den såkaldte book-to-bill-ratio, der viser forholdet mellem størrelsen på virksomhedernes ordrebog og indeværende års omsætning. Hvis forholdet er større end én, betyder det som oftest, at efterspørgslen er stigende. Som tallene i nedenstående figur viser, er book-to-bill-ratioen for en række af de største selskaber inden for forsvarsindustrien pænt over én. Det er et klart tegn på, at de stigende investeringer allerede nu er ved at materialisere sig i omsætningsvækst. I takt med at investeringerne stiger, vil denne tendens forstærkes.

Øgede forsvarsudgifter giver højere aktivitet i forsvarsindustrien.

Note: Book-to-bill-ratio, viser forholdet mellem størrelsen på virksomhedernes ordrebog og indeværende års omsætning. Hvis forholdet er større end én, betyder det som oftest, at efterspørgslen er stigende.
Kilde: Bloomberg.

Den højere omsætning vil også betyde højere indtjening. Da indgangsbarriererne i forsvarssektoren er store, betyder det, at de eksisterende forsvarsselskaber har en solid konkurrenceposition. Kombineret med den operationelle gearing vil væksten i omsætningen dermed også slå kraftigt igennem på væksten i selskabernes indtjening – og det er interessant for investorerne. På lang sigt viser historiske analyser nemlig, at det netop er vækst i indtjeningen, som er den vigtigste parameter for at skabe et godt langsigtet aktieafkast.

Hvad skal du gøre som investor?

De øgede investeringer fra NATO-landene kommer til at ramme en bred vifte af virksomheder. I stedet for at satse på enkelte aktier, vurderer vi i Maj Invest, at en fornuftig tilgang er at sammensætte en bred portefølje af forsvarsselskaber fra NATO-lande. Spreder man risikoen over flere selskaber, får man adgang til den underliggende vækst i området med lavere risiko end ved at investere i få enkeltaktier. Det kan f.eks. gøres gennem en ETF med fokus på forsvarsaktier.

De fleste og største forsvarsselskaber finder man i USA, da 80 pct. af NATO-landenes investeringer i materiel går til amerikanske virksomheder ifølge Bloomberg. Der er dog også muligheder i Europa.

Eksempler på forsvarsaktier.

Note: Ovenstående selskaber er ikke en anbefaling om køb eller salg af værdipapirer, men blot taget med som eksempler. De viste selskaber indgår i Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity.
Kilde: Maj Invest.

Hvad betyder højere forsvarsudgifter for danske familier?

Der er endnu ingen konkrete planer for, hvordan eventuelt højere forsvarsudgifter skal finansieres. Hvis det ender med at blive betalt over skatten, har CEPOS givet sit bud på konsekvenserne for danske familier via en forhøjelse af bundskatten. Tallene viser, at hvis NATO-bidraget stiger til 5 pct. af BNP, vil det betyde, at en funktionærfamilie skal betale 85.131 kr. ekstra i skat årligt. Altså et markant indhug i en families økonomi. Og dette vil ikke kun være virkeligheden i Danmark, men i hele Europa.

Det understreger, hvor store investeringer der er tale om. Netop derfor er området også interessant at have med som byggeklods i ens samlede portefølje.

Materialet er produceret af Maj Invest og skal anses som markedsføringsmateriale. Formålet med materialet er at give generel information om investeringsmulighederne og skal ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Nordnet tager forbehold for nøjagtigheden af de angivne informationer, hvad enten de er leveret af Maj Invest selv eller hentet fra offentligt tilgængelige kilder.

Nordnet er ikke ansvarlig for dispositioner eller undladelser foretaget på baggrund af informationerne. Nordnet anbefaler sagkyndig og professionel vejledning ved investeringsbeslutninger. Nordnet modtager provision fraMaj Invest.
Se alle satser her.

Historiske og tidligere afkast og/eller kursudviklinger kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og/eller kursudvikling. Tegning af andele bør ske på baggrund af prospekt, vedtægter og central investorinformation.Informationen findes på majinvest.dk.

Nogen glemmer dog, at hvis alt ikke går efter planen, kan de store muligheder hurtigt blive erstattet af et tab. Og netop det er vigtigt at huske på, når du investerer med gearing. For selvom tanken om det høje afkast kan være lokkende, er det vigtigt, at du altid har dig selv med i dine investeringer.

Hos Nordnet har vi oplevet, at efterspørgslen på indeksfonde med lave omkostninger er eksploderet i de seneste år. Derfor udvider vi løbende vores udvalg af egne indeksfonde med nye regioner og nicheområder.

I dag dækker vi stort set hele verden, men det stopper ikke der. Nordnet Global Indeks 125 er en fond, der baserer sig på det samme indeks som Nordnets almindelige globale fond, men med en ekstra eksponering på 25 %, altså det, som vi kalder gearing.

Gearing – hurtigere op, hurtigere ned.

Nordnet Global Indeks 125 opstod ud fra ønsket om at kombinere en bredt investerende aktiefond med mulighed for et højere afkast end vores normale globale indeksfond.

Når du investerer i Nordnet Global Indeks 125, så investerer du med gearing, som kort fortalt er det, der skal hjælpe dig med at opnå et højere afkast. Samtidig giver det dig dog også højere risiko for tab. Så det kræver ekstra risikovillighed at investere på denne måde.

Her kan du se, hvordan afkastet ser ud det seneste år, når man sammenligner Nordnet Global Indeks 125 med vores globale indeksfond:

Hvad er gearing?

Men hvad er gearing overhovedet? Kort fortalt betyder gearing, at man låner penge at investere for.

For Nordnet Global Indeks 125 betyder det, at fonden låner penge og investerer lidt ekstra i indekset. Målsætningen er at give 1,25 gange afkastet af et globalt indeks (MSCI World Selection Index NTR) minus de låneomkostninger, fonden har.

At investere med lånte penge indebærer altid en risiko – her er risikoen, at værdien af din investering kan falde mere end indekset i et negativt marked. Men det modsatte gælder selvfølgelig også: Din investering kan få et ekstra boost i et positivt marked.

Det betyder, at for hver 100 kr. du investerer i Nordnet Global Indeks 125, vil fonden låne yderligere 25 kr. og købe aktier for. Det betyder, at du får 25% ekstra eksponering mod det globale indeks, og det er det, der giver dig mulighed for at opnå et højere afkast. Men altså også risiko for større tab. Det skyldes, at udover et eventuelt kursfald på værdipapirerne i fonden, har fonden også omkostninger forbundet med lånet.

Boost dine investeringer i tech-giganterne.

Med Nordnet Global Indeks 125 får du eksponering mod ca. 700 aktier i mellemstore og store virksomheder fra 23 industrilande.

Den brede eksponering gør, at investeringen ikke er lige så følsom over for udviklingen i enkelte lande eller sektorer. Det er dog værd at bemærke, at det især er tech og USA, som fylder i fonden, hvilket også gør sig gældende for mange andre globale indeks.

Fondens fem største beholdninger er:

Lang tidshorisont og mulig i pension.

Med Nordnet Global Indeks 125 tilbyder vi en prisvenlig fond med gearing, som også kan bruges til pensionsinvesteringer. Med årlige omkostninger på 0,50% og 0 kr. i købs- og salgskurtage er fonden en mulighed for både månedsopsparere og pensionsinvestorer, som ønsker lidt ekstra risiko.

Fonden er kun noget for dig, som netop ønsker lidt ekstra risiko. Men på grund af netop denne øgede risiko, vil fonden primært være interessant for den private investor, som har en langsigtet tidshorisont og en positiv markedsforventning.

Du kan læse mere om Nordnet Global Indeks her.

5 hurtige om Nordnet Global Indeks 125.

• Hvordan investerer fonden?
  Nordnet Global Indeks 125 investerer bredt over hele verden og i flere forskellige brancher. Ligesom det er tilfældet for mange andre globale fonde, ligger over 70 % af beholdningen aktuelt i USA.
  
  
• Hvad koster den?
  Den har en årlig omkostning på 0,50 %.
  
  
• Hvilken risiko har fonden?
  Nordnet Global Indeks 125 har risikoklasse 4 ud af 7 og kommer med indbygget gearing. Har man en positiv markedsforventning på lang sigt, kan gearingen give et ekstra løft til investeringen. Men hvis markedet falder, gælder det omvendte – faldet bliver større.
  
  
• Kan jeg investere via månedsopsparing?
  Ja. Du kan både foretage månedlige investeringer og engangsindskud i Nordnet Global Indeks 125. Den kan også bruges til pensionsopsparing.
  
  
• Hvilke konti kan jeg have den på?
  Du kan investere i Nordnet Global Indeks 125 via et normalt aktiedepot, ratepension, livsvarig pension og aldersopsparing. Den kan også købes fast hver måned via en månedsopsparing på disse kontotyper.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet og central investorinformation, som du finder i ordreafgivelsesvinduet samt på fondens produktside på nordnet.dk. Nordnet modtager provision fra salg af fonde. Se alle satser her.

Nordnet Teknologi Indeks er en af vores egne, populære indeksfonde. Fonden følger afkastet i MSCI World Information Technology Index og giver bred eksponering mod de største globale tech-selskaber, som blandt andet tæller Nvidia, Apple og Microsoft.

Den nye rating fra analyse- og ratingbureauet Morningstar er baseret på fondens udvikling de seneste tre år sammenlignet med andre fonde inden for den samme kategori. De fem stjerner viser, at fonden ligger blandt de 10% med det højeste risikojusterede afkast. Det er vi selvfølgelig utroligt glade for – ikke mindst på vegne af de knap 23.000 investorer, der er investeret i fonden.

Udvikling og beholdning

Siden vi lancerede Nordnet Teknologi Indeks i maj 2021, er den steget 81,93% pr. juli 2024.

Sammenlignet med andre fonde inden for den samme kategori hos Morningstar (Sektor – Teknologi, Aktier) har blot 5 andre af de 323 fonde fået samme rating på fem stjerner. Vores fond ligger i top over tre års annualiseret afkast – og så til lave årlige omkostninger på kun 0,50%.

Udviklingen i Nordnet Teknologi Indeks. Kilde: nordnet.dk pr. 1. junli 2024 kl. 15:45. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Med indeksfonden bliver du primært eksponeret mod de store tech-giganter i USA, men beholdningen tæller også enkelte tech-selskaber fra andre dele af verden.

10 største beholdninger i Nordnet Teknologi Indeks. Kilde: nordnet.dk pr. 31. maj 2024.

Eksponering mod hele verden – uden kurtage

Alle vores indeksfonde giver dig et stort udvalg af globale aktier i én investering. Vi har hele syv forskellige: Teknologi, Danmark, Europa, USA, Global, Nye markeder og Global Indeks 125, som er Danmarks første gearede fond.

De fås alle sammen i månedsopsparingen og for helt ned til 100 kr. Da indeksfonde matcher sammensætningen i det pågældende indeks og ikke baseres på en aktiv forvalters vurdering, holdes omkostningerne nede – helt ned til 0,20% om året.

Indeksfondene bliver beskattet efter lagerprincippet som kapitalindkomst. Det gør dem fx særligt egnede til pension, investering på vegne af et barn, eller hvis du har renteudgifter. Se også: Her kan kapitalindkomst være en fordel

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Inden du investerer i en fond, bør du læse prospektet, som er tilgængeligt hos fondsselskabet, og central investorinformation, som du finder i ordreafgivelsesvinduet samt på fondens produktside på nordnet.dk. Nordnet modtager provision fra salg af fonde. Se alle satser her.