Katrine Korning
Snart er sæsonen for konfirmationer over os igen, og det kan for de heldige betyde pengegaver, der kan løbe op i flere tusinde kroner. Da jeg blev konfirmeret, var jeg ikke bevidst om, hvad jeg kunne gøre med mine penge. Faktisk tror jeg slet ikke, at det var noget, jeg tænkte over. Derimod røg pengene ind på min bankkonto og blev hurtigt brugt på noget tøj.
Jeg kan godt afsløre, at det ikke kommer til at fungere på samme måde for mine børn. Hvis de altså stadig gider at lytte til deres mor, når de bliver teenagere.
Der er stor forskel på beløbsstørrelserne på de pengegaver, der om et øjeblik lander i hænderne hos mange unge konfirmander. Men beløbet er ikke afgørende, når vi skal hjælpe de unge godt i gang. Det er tilgangen derimod.
Vi kan nemlig se på vores data, at flere unge end nogensinde starter med at investere. Interessen er i den grad til stede, men vi har en opgave i at hjælpe og vejlede de unge med de rette spørgsmål. Også de spørgsmål som kunstig intelligens muligvis ikke stiller.
Risiko og investering
Du kan ikke komme uden om risiko, når du investerer. Der vil være en risiko for, at du kan miste penge – det er også derfor, du kan tjene penge. Heldigvis kan du i høj grad selv være med til at styre din risiko. En god tommelfingerregel er, at du kan bruge din tidshorisont til at vurdere, hvilken risko du skal til at investere med. Højere risiko betyder større muligt afkast, men også større mulige udsving. Det er derfor vigtigt, at du tænker over, hvornår de investerede penge skal bruges igen:
- Under 2 år: Sæt pengene ind på en opsparingskonto, hvor du kan få rente for pengene. Konfirmationskonti er faktisk en ting.
- 2 år eller længere: Jo længere tid, der er til du skal bruge dine penge, jo mere kan du øge din aktieandel.
Du kan sprede din risiko ved at investere i flere forskellige selskaber, regioner og sektorer. Vi taler også om aktivklasser, når vi investerer. Det betyder på godt dansk, hvad du investerer i. Og det betyder også noget for, hvad din risiko er. En aktivklasse som aktier er eksempelvis mere risikofyldt end en obligation, og investering i krypto er kendetegnet ved væsentlig højere risiko end aktier.
Husk planen og de gode spørgsmål
Spørgsmålene er grundlaget for den plan, den unge skal investere med. Det er i min optik vigtigt, at det ikke er noget, en forælder beslutter (eller svarer på). Eller et andet familiemedlem eller nær relation bare gør på vegne af den unge. Investeringerne skal laves med den unge. På den måde kan de selv lære – og derfor skal den unge også være med til at svare på følgende.
- Hvad vil du bruge dine investerede penge til? Et indskud til en lejlighed, når du en dag skal flytte hjemmefra, en længere rejse, eller er formålet at få penge til at vokse på lang sigt?
- Hvornår skal du bruge de investerede penge igen? En tommelfingerregel er, at jo længere tid der er til, at man skal bruge de investerede penge, jo højere risiko kan man typisk tåle at tage.
- Hvilken type investor er du? Sagt med andre ord: Hvor meget tid vil du bruge, og interesserer det dig? Aktier kræver typisk mere tid og opmærksomhed, hvor investeringsfonde i højere grad kan passe sig selv.
- Bonusspørgsmål til unge: Benytter den unge sit personfradrag (f.eks. ved et fritidsjob)? Det er afgørende for kontotypen, og dermed for, hvor meget afkastskat man skal betale
De seneste mange år har det globale aktiemarked givet 7-8% i gennemsnitligt afkast om året. Nogle år har givet negativt afkast, mens andre år har givet positivt. Derfor er investering ikke noget, man bliver hurtigt rig på, men derimod beregnet til opsparing på den lange bane.
Kontotyper: Personfradrag er vigtigt!
Inden din teenager er helt klar til at investere, skal kontotypen også være på plads. Hos os har vi to muligheder, hvis børnene skal have fri mulighed for at trække pengene ud, når de vil, mens du hos din bank også kan se mod børneopsparingen.
Tabel 1: Overblik over kontotyper. Kilde: Nordnet
Hvis indskudsgrænserne på børneopsparingen ikke er udnyttet, kan I overveje at starte der en investering der – medmindre I som forældre/bedsteforældre har en plan om at gøre det løbende.
Ellers afhænger valg af kontotype af, om den unge bruger sit personfradrag, som i år (2026) er på 54.100 kroner. Hvis barnet ikke bruger personfradraget gennem sit frikort (fritidsjob) eller andet, ville jeg starte på et aktiedepot. Her kan man investere i investeringsfonde, der bliver beskattet som kapitalindkomst, og dermed kan man benytte personfradraget til at undgå at betale skat.
Hvis den unge eksempelvis går med aviser eller arbejder i den lokale bager, vil jeg derimod kigge mod aktiesparekontoen. Her får man lavere beskatning (17% i stedet for 27 eller 42%). Skatten bliver trukket hvert år, så den unge har også et godt overblik over, hvad der står på kontoen og kan ikke lave fejl ift. skat.
Eksempel: 30.000 kroner, der skal bruges om 10 år
Med praksis på plads kan vi bevæge os lidt videre. Hvis mine børn havde været så priviligerede, at de stod med 30.000 kroner efter deres konfirmation, ville jeg gribe det an på følgende måde:
- Hvad skal pengene bruges til? Svar: At få pengene til at vokse på lang sigt
- Hvornår skal pengene bruges igen? 10 år
- Hvilken type investor er du? Interesseret, men ikke villig til at læse nyheder og holde sig opdateret med regnskaber mm.
- Bruger barnet sit personfradrag? Ja, den unge har et fritidsjob.
I det tilfælde ville jeg foreslå mit barn at investere med høj risiko, da tidshorisonten tillader det, og formålet er at få pengene til at vokse. Da interessen er til stede, ville jeg tale med min teenager om, hvad han/hun tror på: Vil kunstig intelligens blive større, er bæredygtig energi vejen frem, eller er der en særlig interesse, som min teenager har og tror på?
Da den unge har et fritidsjob, vil jeg ikke se mod aktiedepotet, men derimod en aktiesparekonto. På en aktiesparekonto bliver alt skat trukket årligt (lagerprincippet), og alle ETF’er bliver også beskattet efter lagerprincippet. Derfor synes jeg, at ETF’er er oplagte til netop aktiesparekontoen – også grundet deres lave, årlige omkostninger. Her ville jeg eksempelvis foreslå at placere en stor del af pengene i en bred, global ETF baseret på aktier samt eksempelvis 10% i en ETF, der investerer i den tendens/interesse, som min teenager sætter sin lid til.
Et godt udgangspunkt for de fleste
Det er dit valg, hvad du vil investere i. En god måde at komme i gang på, for langt de fleste, er dog i en global aktiebaseret investeringsfond. På den måde er du investeret i globale aktiemarked og er i gang. Når/hvis din interesse eller strategi ændrer sig, og du vil til at investere i regioner, sektorer eller måske endda aktier, du tror på, så kan du gøre det.
Det globale aktiemarked har givet 7-8% i gennemsnitligt afkast, hvis vi ser på historiske data. Det er der uden tvivl nogen derude, der kan slå med aktier eller investeringfonde, der investerer i nicher eller tendenser, men det er mere risikofyldt og kan altså betyde, at man taber sine investerede penge. Derfor er en global investeringsfond en fornuftig start.
Eksempel 2: 5.000 kroner, der skal bruges om 5 år
Jeg stod selv med 3.500 kroner i pengegaver, da jeg blev konfirmeret. I dag kunne det godt svare til 5.000 kroner, hvis vi medregner inflation. Som jeg indledte med, så er beløbet ikke afgørende, men det er spørgsmålene:
- Hvad skal pengene bruges til? Et kørekort
- Hvornår skal pengene bruges igen? 5 år
- Hvilken type investor er du? Ikke så interesseret.
- Bruger barnet sit personfradrag? Nej
I eksemplet her er tidshorisonten og beløbsstørelsen en anden, og derudover bliver personfradraget via et frikort ikke brugt på et fritidsjob.
Her ville jeg se mod et aktiedepot, hvor personfradraget kan bruges. Reelt set betyder det, at man kan bruge fradraget til at modregne sit afkast, hvis man investerer i noget, der bliver beskattet som kapitalindkomst. Jeg ville igen tale med den unge om interesser og tendenser, han/hun tror på. I dette tilfælde har den unge ikke som sådan en holdning, så derfor ville jeg tale om en global investeringsfond som det gode grundlag.
Da beløbet er mindre betyder omkostningerne mere, da de ligger fast. Til gengæld kan man ved at investere med en månedsopsparing komme uden om købsomkostninger/købskurtage. Derfor ville jeg overveje at sætte en månedsopsparing op, der over de næste fem måneder investerer 1.000 kroner i en global investeringsfond, der bliver beskattet som kapitalindkomst og efter lagerprincippet. På den måde bliver skatten afregnet hvert år, og det er smart, når vi gerne vil bruge personfradraget.
Alle er startet et sted
Og husk så på: Ingen kan det hele fra start. Der er meget at lære, og selvom unge i dag er hurtigere end aldrig før til at lære at bruge digitale platforme som vores, så er der fortsat mange begreber, der skal læres og tages stilling til. Hvis der er noget, jeg endnu ikke er kommet omkring, så stil endelig dit spørgsmål nedenfor, og så skal jeg gøre mit bedste for at få det besvaret.
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
