Endnu en regnskabssæson har nået sin afslutning. Og i Horizon3, hvor vi via vores UCITS-fond investerer langsigtet i markedsledende og profitable vækstvirksomheder inden for tech og digitalisering, har det igen været et kvartal med gode regnskaber.
Den gennemsnitlige omsætningsvækst for de 31 virksomheder i fondens portefølje var i det seneste kvartal 29 %, når man sammenligner med fjerde kvartal året før. Dertil havde 90 % en højere nettoindtjening per aktie end forventet, når realiserede tal holdes op mod analytikernes konsensusestimater.
Den gennemsnitlige rule-of-40 score landede på den pæne side af 50. Det er et nøgletal, vi benytter til at monitorere, hvor profitabel væksten er i virksomhederne. Det udregnes ved at lægge de sidste tolv måneders procentuelle vækst i omsætningen til den frie cash flow-margin.
AI fylder stadig meget i fondens portefølje
Vi investerer kun i sektorer og temaer, som vi vurderer har lang strukturel medvind. Og foruden vækst skeler vi også til investeringskriterier såsom voksende frit cash flow, stærke finansielle balancer og dygtige ledelser.
Fondens investeringsstrategi har siden lanceringen i februar 2023 leveret et afkast på cirka 75%. Som det vises i figur 1, er det markant mere end både verdensindekset og det teknologitunge Nasdaq Composite-indeks. Det til trods for, at den sidste måneds korrektion i amerikanske techaktier, har taget en stor top af afkastet. Det er samtidig en påmindelse om kun at investere i vores fond, hvis man har en lang investeringshorisont og kan acceptere fondens væsentligste risici.

Figur 1 – Benchmark af fondens historiske afkast. Kilde: Koyfin
Det er vores opfattelse, at AI er et investeringstema, som vil have strukturel medvind i mange år endnu. Den tro er kun blevet styrket efter GTC-konferencen i San Jose, hvor CEO i Nvidia, Jensen Huang, holdt en to timer lang keynote-præsentation.
Frem til nu har det primært været hardwarevirksomheder som Nvidia og Taiwan Semiconductors samt de store cloudleverandører som Microsoft, Amazon og Google, der har profiteret fra de første AI-bølger.
Datacentre bevæger sig lige nu fra at håndtere relativt simple AI-opgaver til i fremtiden at skulle kunne håndtere lang mere komplekse opgaver. De skal kunne reflektere og i stigende grad agere frem for kun at reagere. De skal kunne nedbryde og løse komplekse opgaver på samme niveau som de bedst uddannede specialister.
Det kræver enorme mængder computerkraft, hvorfor vi også forventer, at hardware- og cloudbølgerne stadig vil have momentum flere år endnu. Det synspunkt understøttes blandt andet gennem salget af Nvidias nye Blackwell GPU. Her har Microsoft, Alphabet, Amazon og Meta år-til-dato allerede købt 3,6 mio. af de nye GPU’er.
Til sammenligning købte de i hele 2024 kun 1,4 mio. Hopper GPU’er, som var forgængeren til den 40 gange kraftigere Blackwell.
Den store efterspørgsel efter Blackwell understøtter signalerne fra cloud-leverandørernes seneste earnings calls. Her har både Microsoft, Alphabet og Amazon samstemmende talt om mangel på kapacitet i deres datacentre. Af samme grund øger de capex-investeringerne i de kommende år.
Af grundene beskrevet ovenfor, er det således også analytikernes konsensusforventning, at Nvidia fra regnskabsåret 2025 og frem til 2028 vil øge deres omsætning fra cirka 131 mia. USD til 294 mia. USD jævnfør figur 2. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på næsten 31 %.

Figur 2 – Realiseret og forventet omsætning for Nvidia. Kilde: FinChat
Yderligere indikationer på, at hardware- og cloudbølgerne stadig har momentum, er det nyligt annoncerede Stargate Project, der angiveligt vil investere op mod 500 mia. USD i datacentre og infrastruktur, som skal give USA en førerposition inden for AI.
Derudover meddelte Taiwan Semiconductors for nylig, at de investerer yderligere 100 mia. USD i fem nye fabrikker i USA. Det er et tillæg til de 65 mia. USD, de allerede har afsat til tre fabrikker i staten Arizona.
Billigere AI vil øge innovationen
Som alle andre teknologier bliver også AI billigere. Nvidias egne data viser, at Blackwell har reduceret prisen på AI med 87 % i forhold til forgængeren Hopper. Det vil gøre AI-tilgængelig for mange flere virksomheder, hvilket alt andet lige vil drive innovationen på de produkter og løsninger, som vi almindelige mennesker vil tage i brug.
Indtjeningen fra AI vil med andre ord sprede sig fra dem, der sælger hakkene og skovlene, til også at belønne dem, der skal finde guldet.
Næste og tredje bølge i AI-transformationen ventes at blive softwarebølgen. Nogen kalder den også for kommercialiseringsbølgen, da det ikke kun bliver softwarevirksomhederne, som vil profitere af den.
Kommercialiseringsbølgen er enorm vigtig for AI-transformationen, da det er der, almindelige virksomheder og mennesker får gavn af AI. Det er også en afgørende forudsætning for, at de fortsat store investeringer i hardware og infrastruktur kan forsvares.
Vender vi tilbage til den netop overståede regnskabssæson og de mange earnings calls, jeg og mine kollegaer har deltaget i, så fylder AI stadig rigtig meget. Men en vigtig pointe er, at vi har oplevet mere konkrete udmeldinger end tidligere.
Fra at tale om, hvor meget de investerer i AI, bliver der nu også talt om konkrete produkter og de bagvedliggende forretningsmodeller. I takt med at computerkraften bliver større og prisen på AI bliver lavere, forventer vi, at den udvikling vil accelerere.
AI-agenterne vinder hurtigt frem
Vi har allerede været omkring hardware- og cloud-virksomhederne. Men nu begynder der også at ske interessante, konkrete og kommercielt bæredygtige ting i software-sektoren og digitaltfødte virksomheder, som er født med en moderne IT- og datastruktur.
Hvor generativ AI kan skabe rigtig godt indhold i form af eksempelvis tekst, lyd og billeder, så kan det ikke udføre selvstændige handlinger. Det kan AI-agenter. De kan planlægge, handle og arbejde selvstændigt uden behov for menneskelig indblanding.
I Horizon3 tror vi, at der vil komme en stor vækst i udbredelsen af kommercielt bæredygtige AI-agenter. De første til at profitere vil efter vores vurdering blive softwarevirksomhederne og de yngre virksomheder, der er digitalt fødte og har en moderne IT-infrastruktur og en datastruktur af høj kvalitet.
Fintech-virksomheden Upstart Holdings har arbejdet med AI længe inden, at det i 2022 kom på de flestes læber. De har gjort det til deres mission at lave kreditvurderinger baseret på den reelle risiko. Ved hjælp af intelligente AI-agenter henter de data fra cirka 2.500 kilder, hvorefter AI tager en informativ beslutning om, hvorvidt et lån skal godkendes eller ej.
Som vist i figur 3 er andelen af låneansøgninger, der behandles autonomt og uden menneskelig indblanding, fra 2018 til 2024 øget fra 53 % til hele 91 %.
Data viser ydermere, at de långivere, som bruger softwaren fra Upstart til kreditgivning, kan låne markant flere penge ud uden misligholdelser. Samtidig oplever låntagerne, at de grundet en bedre kreditvurdering opnår en lavere rente.
Det giver en attraktiv value proposition for både låntager og långiver.

Figur 3 – Andel af låneansøgninger behandlet af AI agenter. Kilde: FinChat.
Andre fintech virksomheder som eksempelvis Nu Holdings, SoFi og Block investerer også i AI agenter – og udbredelsen af dem.
Kigger vi andre steder end fintech, så er softwarevirksomheder som Palantir og ServiceNow også i fuld gang med at kommercialisere brugen af AI.
Bill McDermott, som er CEO hos ServiceNow, fortalte på deres earnings call i januar, at 85 % af alt kundesupport nu håndteres hurtigt og effektivt af AI agenter. Ifølge ham har AI agenter allerede sparet ServiceNow 400.000 arbejdstimer.
For ServiceNow, som lever af at optimere og automatisere workflows for deres kunder, er næste skridt nu en ekstern kommercialisering af deres mange AI agenter. Det vil de rulle ud over de kommende kvartaler i en forbrugsorienteret forretningsmodel, som vil gøre det nemt og enkelt for kunderne at prøve og skalere brugen af AI agenterne i takt med, at de skaber værdi.
En klassisk land and expand strategi, som vi er spændte på at se resultaterne af.
Amazon forventer milliardgevinster fra AI
En af de virksomheder, som allerede har draget fordel af cloudbølgen og som også forventes at få medvind fra software- eller kommercialiseringsbølgen, er Amazon. De benytter i høj grad allerede AI værtøjer såsom personlige shoppingassistenter og AI agenter, der snart vil kunne automatisere markedsføring og optimering af priser.
Primo marts meldte Amazon ud, at de vil investere 25 mia. USD i at integrere robotteknologi på deres lagre og distributionscentre. Ledelsens forventning er, at det vil forbedre effektiviteten og reducere omkostningerne med cirka 10 mia. USD årligt fra 2030.
Projektet fra Amazon er måske en tidlig varsel om fysisk AI, som forventes at blive det, der kommer efter AI agenterne.
Bevægelsen fra generativ AI til AI agenter og senere fysisk AI vil mangedoble behovet for computerkraft. Dels fordi brugen af AI bliver mere kompleks og dels fordi den faldende pris på AI vil øge efterspørgslen.
En vigtig forudsætning er dog, at kommercialiseringsbølgen skalerer som forventet, og de store investeringer i AI konverteres til attraktive value propositions for kunderne og profitable forretningsmodeller for aktionærerne.
De virksomheder, som er nævnt i dette blogindlæg, er blot tænkt som eksempler på spillere i hver af de tre forskellige AI bølger. Det er ikke en anbefaling om hverken at købe eller sælge aktier i nogen af de nævnte virksomheder.
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Imponerende – men temmelig skræmmende og uoverskueligt at følge med i for menigmand.
Fagre nye verden – er en accelerende, spændende og stressende verden for de relativt få.
Men fint formuileret artikel.