Vestas efter kæmpe kursfald: Er der brug for et Danish Crown-eftersyn?

Vestas aktiekurs har været udsat for et reelt kollaps de seneste 3 måneder, og 2024 har udviklet sig til at være et annus horribilis. Der er en række forhold som spiller ind, men europæisk krise og ikke mindst frygten for, at kineserne kommer (med statstøtte i ryggen) har været med til at gøre det negative udslag. Med mindre end 1 måned til regnskabet vil investorerne tænke, hvad ledelsen har af gode ideer i ærmet.

Indlægget er skrevet onsdag d. 16. oktober og opdateret med lukkekurs og graf på Vestas’ aktie d. 19. oktober 2024.

Tæt på 40 % nedtur i 2024

Tirsdag i denne uge fortsatte den brutale nedtur i aktien med et nye stort kursfald på 4,77 % under en meget stor omsætning på 4,8 mio. aktier. Kursfaldet er på 39,57 % i 2024 indtil videre. Investorerne reagerer panikslagne og rådvilde. Udviklingen ser meget bemærkelsesværdig ud. Kursudviklingen fremgår af figur 1.

Figur 1. Kursudvikling i Vestas for et år pr. 19/10/24. Kilde: Nordnet. Historiske og tidligere afkast og/eller kursudviklinger kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og/eller kursudvikling.

Ordreindgang let skuffende

Vestas sluttede 3. kvartal med en række mindre ordrer. Der var ikke den normale gode slutspurt, og alt i alt er det ikke helt forkert at sige, at ordreindgangen kunne have været bedre. For at nå i mål med de forventede ordrer, skulle Vestas have høstet ca. 300 MW ekstra udover de annoncerede 3742 MW.

..men ingen katastrofe

Samtidig med at kvartalet var let skuffende, vil det være en stramning at kalde det en katastrofe. Det skyldes, at der trods alt kun mangler anslået 300 MW for at være kommet helt i mål med forventningerne hos analytikerne. Ultimo i kvartalet meddelte Vestas, at de havde underskrevet en betinget ordre til et skotsk projekt på 1,1 GW. Det er dog ikke i ordrebogen endnu.

Uannoncerede ordrer er en ubekendt

Vi kender ikke niveauet for de uannoncerede ordrer, som med et historisk gennemsnit vil ligge i niveauet 700-900 MW. Den historiske udvikling i annoncerede, uannoncerede og samlede ordrer fra 2021 til nu fremgår af figur 2.

Figur 2. Udviklingen i annoncerede, uannoncerede samlt samlede ordrer i 2021 til aktuelt. Kilde: Vestas.com og egen tilvirkning.

Europa i krise, mens Kina er på vej ud af kopimaskinen

En af de ting, vi har hørt en del gange de seneste uger, har været, at Europa er i krise. Vækstmæssigt halter vi efter USA, og kritikere hævder med rette, at vi fokuserer mere på at regulere end på at innovere. Mens kineserne er på vej ud af ”kopimaskinen” og investerer i innovation – måske med statsstøtte i ryggen, forsøger de at komme tættere på USA, når det kommer til at være gode til at frembringe nye produkter. Eksempler på det er Kina vs Tyskland, når det kommer til elbiler, og måske er vedvarende energi og vindmøller det næste?

Kineserne har annonceret, at de vil være en større vindenergispiller i Europa/globalt. Det bliver man formentlig ikke, hvis man ikke har lokal produktion udenfor Kina. Det burde give lige konkurrencevilkår, hvis man producerer efter de samme økonomiske regler. Spørgsmålet er, om det er tilfældet?

Kina: Made in Europa?

Det er ikke en tilfældighed, at kineserne ved, at vejen til europæiske ordrer går igennem lokal tilstedeværelse. Spørgsmålet er så, hvad en ”lokal produktion” vil sige? Hvis en betydelig del af produktionen sker i Kina, og vindmøllerne i overvejende grad monteres i Europa, vil der være tale om en konkurrence, som det er svært for Europa at konkurrere med. Især fordi Kina formentlig statssubsidierer deres industri.

Kinesiske Dongfang viser tænder

I denne uge har der været forlydender om, at kinesiske Dongfang har ambtioner om at bygge en vindmølle med en kapacitet på 26 MW. Den kapacitet vil ikke kun være større, men dramatisk større end de største vindmøller på markedet fra Vestas og Siemens. Vestas’ havvindambitioner skal forløses med en 15 MW mølle med navnet V236.

Kursfaldet er næppe en Trump-faktor

Nogen kunne få den (mis)tanke, at kursfaldet i overvejende grad stammer fra frygten for, at Donald Trump igen bliver præsident og sætter alt på sort. Det er naturligvis en risiko, men næppe noget, som har været en meget stor forklarende faktor. Det skyldes en række forhold.

Da Donald Trump var præsident fra 2017-2021, skabte det ikke meget store benspænd for vedvarende energi eller Vestas. Det skyldes blandt andet, at republikanerne ikke havde flertal i begge kamre. Samtidig er ”rød” politik i USA ikke ensbetydende med det, Donald Trump mener.

Kursfald ikke drevet af shortsalg

Mens GN Store Nords kursnedtur i overvejende grad kan tilskrives en meget stor og markant stigning i shortsalgspositioner, er det ikke den samme udvikling, som man kan se hos Vestas. Aktuelt er aktien ikke blandt de 10 mest shortede danske aktier jævnfør data fra Finanstilsynet. Kursfaldet, som har været massivt i det seneste kvartal, er accelereret de seneste uger efter afslutningen af kvartalet, den lidt skuffende ordreindgang, ”Made in China/Europa” og mere opmærksomhed på den grønne krise i Europa.

Hvad gør ledelsen?

Investorerne panikker, men spørgsmålet er, hvad ledelsen i Vestas gør? Den 5/11, jævnfør kalenderen, vil Vestas offentliggøre deres 3. kvartalstal, men får investorerne informationer før?

Kommer der en bekræftelse på regnskabsdatoen?

Vestas plejer at bekræfte deres regnskabsdato lidt i forvejen. Hvis der er en negativ præcisering, vil den formentlig blive meddelt i forbindelse med bekræftelsen på regnskabsdatoen. Det vil være normal praksis, at ledelse/bestyrelse får en opdatering, så snart man i hovedsagen kender kvartalstallene i grove tæk, og det bør være indenfor den kommende uge eller så.

Investorerne ser fremad

Det er langtfra givet, at der kommer en meddelelse førtidigt. Det skyldes efter min mening, at det som investorerne reagerer på, er frygten for fremtiden snarere end nødvendigvis det som Vestas vil levere i indeværende kvartal. At der ”mangler” 300 MW her og nu i ordrer, kan have noget med 2026-indtjeningen at gøre, men ikke i 2024.

Halvårsnedjustering gjorde meget ondt

Den 12/8 – et par dage før Vestas havde planlagt at aflægge deres kvartalsregnskab, kom selskabet med en nedjustering, relateret til serviceforretningen. Det var et beskedent plaster på såret, at salget af turbiner viser en betydelig indtjeningsforbedring. Halvårsnedjusteringen gjorde kursindtryk, fordi serviceforretningen med en 20%+ margin har været det indtjeningsmæssige rygstød til Vestas.

Investorerne venter stadig på en bedre og værdiskabende indtjening

Indtjeningen i vindmølleindustrien generelt og også i Vestas har været skuffende i ”for mange år”. Vestas har officielt stadig målsætningen om at nå en 10%+ EBIT-margin, men tidshorisonten er blevet skubbet fra 2025 og lidt ud i fremtiden.

Har Vestas brug for et Danish Crown-eftersyn?

De seneste uger har vi i Danmark hørt, hvordan den nye ledelse i slagterikoncernen Danish Crown forsøger at genskabe deres konkurrencekraft ved at reducere omkostningerne og også nedlægge aktiviteter, som de ikke længere skal udføre. En grundig gennemgang af virksomheden, omkostningsstruktur og konkurrencekraft, tænker jeg.

Hvad har Vestas selv indflydelse på?

Spørgsmålet er, om det er tid til at lave en Danish Crown-gennemgang af Vestas og finde den strategi, som kan konkurrere med kineserne og gøre en ende på en indtjenings- og kursmæssig ørkenvandring. Den grønne omstilling står i stampe, og det kan tydeligt mærkes hos Vestas og ikke mindst deres investorer. En del skyldes eksterne faktorer, som Vestas er afhængig af. Andre kommer indefra, som Vestas har en medindflydelse på. Det er sidstnævnte, jeg har i tankerne.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.