2026 Q1-regnskab
72 dage siden
‧28 min
25,00 DKK/aktie
Seneste udbytte
2,51%Direkte afkast
Ordredybde
Ingen data fundet
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| - | - | - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Corporate Actions
Data hentes fra FactSet, Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q2-regnskab 19. aug. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q1-regnskab 6. maj | ||
2025 Q4-regnskab 5. feb. | ||
2025 Q3-regnskab 29. okt. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 19. aug. 2025 | ||
2025 Q1-regnskab 7. maj 2025 |
Andre har kigget på
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
10. jul.2026 har indtil videre været et stille år i forhold til den konsolidering, der har været en naturlig del af det danske bankmarked siden finanskrisen for 18 år siden. Antallet af banker – børsnoterede og unoterede – er faldet støt. Og der er konsensus om, at udviklingen vil fortsætte – også blandt direktørerne. Der er blot ingen, der ser sig som leder af den bank, der overtages. Åbenlyst er sandsynligheden for yderligere konsolideringer størst i krisetider, da en fusion kan blive en tvingende nødvendighed. På trods af geopolitisk uro er de danske banker i smult vande, selv om jeg personligt kan være nervøs for de mindste bankers manglende evne til at skabe bedre resultater i det nuværende økonomiske miljø, hvor der ikke realiseres væsentlige tab. Jeg vil være derfor være overrasket (læs: skuffet), hvis der ikke rundt i direktions- og bestyrelseslokalerne gøres nogle overvejelser, om hvad der skal ske, hvis en større bank byder sig selv på kaffe. Vi ved, at nogle af de små banker historisk har forsvaret selvstændigheden via stemmeretsbegrænsninger, dvs. en defensiv taktik, hvor intentionen indirekte er at gøre banken så lidt attraktiv for bejlere som muligt. Ulempen ved denne taktik blev tydeliggjort i forbindelse med sagaen om Nordfyns Banks, hvor det blev fastslået, at stemmeretsbegrænsningerne ikke var gældende i ophørssituationer. Vi kender stemmeretsbegrænsningerne fra f.eks. Lollands Bank og Møns Bank. Og det har virket – indtil videre. Det er dog min vurdering, at en mere positiv og offensiv tilgang vil være mere oplagt i forhold til at holde bejlerne fra døren: Hvorfor ikke i stedet fokusere på at forøge prisen på en overtagelse så meget, at ingen reelt vil gøre tilnærmelser? Det er velkendt – specielt i ikke-krisetider - at der skal betales en præmie for at overbevise nuværende aktionærer om en fusion. Hvis jeg var direktør for en af de mindre banker, hvor min mest fornemme opgave var at sikre en fortsat selvstændighed for banken, så ville jeg tænke i, at den nuværende aktiekurs skulle så højt op, at præmien (merprisen) ville blive for høj for overtagne banker at betale. Dvs. en diametralt modsat retning, end stemmeretsbegrænsningerne, der alt andet lige medfører en lavere kurs på aktien. Så ud over det helt åbenlyse i at sørge for at drive banken økonomisk fornuftigt, så ville jeg sørge for at kigge i værktøjskassen for at lede efter aktionærvenlige tiltag. Der findes faktisk et par stykker, som er så oplagte, at det nærmest skriger til himlen. Endda så oplagte, at også banker, der overhovedet ikke er ”i fare” for overtagelse bør benytte sig af dem, hvis de kerer sig om deres aktionærers interesser. Først den mindst effektive: Det er oplagt at sørge for højest mulig likviditet i aktien, så både små og store aktionærer kan komme ind og ud. Jeg er selv aktionær i Berkshire Hathaway (primært blot for at hædre et stort idol) og ja, der kan godt være en snob-effekt i en høj aktiekurs. Men jeg tænker ikke, at det er et element for en aktionær i Kreditbanken. Så hvorfor sørger man ikke for at lave et aktiesplit, når kursen i skrivende stund er i 8.800 kr.? Kreditbanken er i min optik på alle måder en rigtigt, rigtigt fornuftigt drevet bank – men hvorfor ikke plukke de lavthængende frugter på aktionærernes vegne? Jeg har aktier i banken for ca. 2,5 mio. kr. Men lige så længe det har taget at komme ind, lige så længe vil det tage at komme ud, hvis man ikke vil ryste kursen. Dette leder mig over til det værktøj, som flere og flere har valgt at benyttes sig af over de senere år: Aktietilbagekøb. Jeg medgiver det kontraintuitive i, at en reduktion af antallet af aktier vil gøre det sværere for en konkurrerende bank med gode eller onde hensigter i at overtage magten, men det afgørende moment for den overtagende bank er ikke antallet af aktier eller kurs – det er produktet af disse, dvs. den samlede værdi af banken. Så hvis tilbagekøb medfører en samlet højere værdi af banken via en højere aktiekurs, så vil det ikke alene være aktionærvenligt, men også efterlade den overtagende bank mindre plads til at give en fornuftig ”overkurs”. Jeg har en stor del af mine investeringer i banker, der aktuelt benytter sig af aktietilbagekøb. Jeg kan i mine data se, hvor stor betydning det har for aktiekursen. Derfor et det allerbedste købssignal igangsættelse af et stort aktietilbagekøbsprogram. Derfor: @ Kreditbanken: I vil kunne levere et aktiesplit og et tilbagekøbsprogram, når årsrapporten for 2026 aflægges (I er faktisk de eneste på Bankdata, der ikke aktuelt er i gang) @ Jyske Bank: Et aktiesplit nærmere sig også for jer. Jeg tænker til gengæld, at I bedre end de fleste har forstået værdien af aktietilbagekøb – tak for det. @ SJF Bank: Godt at se jer komme i gang med aktietilbagekøbet. Spørgsmålet er, om der ikke næste år er plads til et større program? @ Møns Bank og Lollands Bank: Stemmeretsbegrænsning er i sig selv ikke nok den dag, hvor konjunkturen er vendt @ Mine medinvestorer: Nyd sommeren
- 9. jul.Hvis i kun kunne investere i en, ville i så vælge al Sydbank frem for Jyske Bank eller omvendt og hvorfor ??
for 1 dag sidenHvis jeg havde sat mine penge i denne i 2020til 200kr pr aktie, så ville jeg dælme sælge nu...hele skidtet skal NED.... - 3. jul.Interessant opjustering fra Kreditbanken i går. Begrundelsen er: ”Højere renteniveau end ventet, højere gebyrindtægter og kursreguleringer lidt over det forventede”. Med et udmeldt estimat på 95 mio. kr. for halvåret, så skal der ikke meget research til at finde ud af, at 2. kvartal kommer til at give et resultat før skat på 53 mio. kr. mod 42 mio. kr. i første kvartal. Så der er tale om en væsentlig fremgang. Er opjusteringen retningsgivende for hele sektoren? Jeg tror det. Opjusteringen bliver begrundet med forhold, der burde være gældende for hele sektoren. Så derfor kunne jeg også godt forestille mig, at der er flere opjusteringer på vej – måske først ved offentliggørelsen af halvårsrapporterne. Hvis jeg skal give et bud, så tror jeg personligt, at det mest sandsynligt vil komme fra SJF Bank, Skjern Bank og Djurslands Bank. Uden at komme med de lange forklaringer, så rykker opjusteringen ikke ved min Top 3 over danske banker ved de nuværende kurser: 1. SJF Bank (ja, på trods af de stigninger, der har været over de senere uger, er den alt, alt for billig) 2. Kreditbanken 3. Jyske Bank Og så lige den nørdede: Der er bare noget essentielt smukt i at melde et estimat på halvårsresultatet ud lidt over et døgn efter bøgerne blev lukket. Det vidner om en bank og ledelse, der har styr på forretningen.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
2026 Q1-regnskab
72 dage siden
‧28 min
25,00 DKK/aktie
Seneste udbytte
2,51%Direkte afkast
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
- 10. jul.2026 har indtil videre været et stille år i forhold til den konsolidering, der har været en naturlig del af det danske bankmarked siden finanskrisen for 18 år siden. Antallet af banker – børsnoterede og unoterede – er faldet støt. Og der er konsensus om, at udviklingen vil fortsætte – også blandt direktørerne. Der er blot ingen, der ser sig som leder af den bank, der overtages. Åbenlyst er sandsynligheden for yderligere konsolideringer størst i krisetider, da en fusion kan blive en tvingende nødvendighed. På trods af geopolitisk uro er de danske banker i smult vande, selv om jeg personligt kan være nervøs for de mindste bankers manglende evne til at skabe bedre resultater i det nuværende økonomiske miljø, hvor der ikke realiseres væsentlige tab. Jeg vil være derfor være overrasket (læs: skuffet), hvis der ikke rundt i direktions- og bestyrelseslokalerne gøres nogle overvejelser, om hvad der skal ske, hvis en større bank byder sig selv på kaffe. Vi ved, at nogle af de små banker historisk har forsvaret selvstændigheden via stemmeretsbegrænsninger, dvs. en defensiv taktik, hvor intentionen indirekte er at gøre banken så lidt attraktiv for bejlere som muligt. Ulempen ved denne taktik blev tydeliggjort i forbindelse med sagaen om Nordfyns Banks, hvor det blev fastslået, at stemmeretsbegrænsningerne ikke var gældende i ophørssituationer. Vi kender stemmeretsbegrænsningerne fra f.eks. Lollands Bank og Møns Bank. Og det har virket – indtil videre. Det er dog min vurdering, at en mere positiv og offensiv tilgang vil være mere oplagt i forhold til at holde bejlerne fra døren: Hvorfor ikke i stedet fokusere på at forøge prisen på en overtagelse så meget, at ingen reelt vil gøre tilnærmelser? Det er velkendt – specielt i ikke-krisetider - at der skal betales en præmie for at overbevise nuværende aktionærer om en fusion. Hvis jeg var direktør for en af de mindre banker, hvor min mest fornemme opgave var at sikre en fortsat selvstændighed for banken, så ville jeg tænke i, at den nuværende aktiekurs skulle så højt op, at præmien (merprisen) ville blive for høj for overtagne banker at betale. Dvs. en diametralt modsat retning, end stemmeretsbegrænsningerne, der alt andet lige medfører en lavere kurs på aktien. Så ud over det helt åbenlyse i at sørge for at drive banken økonomisk fornuftigt, så ville jeg sørge for at kigge i værktøjskassen for at lede efter aktionærvenlige tiltag. Der findes faktisk et par stykker, som er så oplagte, at det nærmest skriger til himlen. Endda så oplagte, at også banker, der overhovedet ikke er ”i fare” for overtagelse bør benytte sig af dem, hvis de kerer sig om deres aktionærers interesser. Først den mindst effektive: Det er oplagt at sørge for højest mulig likviditet i aktien, så både små og store aktionærer kan komme ind og ud. Jeg er selv aktionær i Berkshire Hathaway (primært blot for at hædre et stort idol) og ja, der kan godt være en snob-effekt i en høj aktiekurs. Men jeg tænker ikke, at det er et element for en aktionær i Kreditbanken. Så hvorfor sørger man ikke for at lave et aktiesplit, når kursen i skrivende stund er i 8.800 kr.? Kreditbanken er i min optik på alle måder en rigtigt, rigtigt fornuftigt drevet bank – men hvorfor ikke plukke de lavthængende frugter på aktionærernes vegne? Jeg har aktier i banken for ca. 2,5 mio. kr. Men lige så længe det har taget at komme ind, lige så længe vil det tage at komme ud, hvis man ikke vil ryste kursen. Dette leder mig over til det værktøj, som flere og flere har valgt at benyttes sig af over de senere år: Aktietilbagekøb. Jeg medgiver det kontraintuitive i, at en reduktion af antallet af aktier vil gøre det sværere for en konkurrerende bank med gode eller onde hensigter i at overtage magten, men det afgørende moment for den overtagende bank er ikke antallet af aktier eller kurs – det er produktet af disse, dvs. den samlede værdi af banken. Så hvis tilbagekøb medfører en samlet højere værdi af banken via en højere aktiekurs, så vil det ikke alene være aktionærvenligt, men også efterlade den overtagende bank mindre plads til at give en fornuftig ”overkurs”. Jeg har en stor del af mine investeringer i banker, der aktuelt benytter sig af aktietilbagekøb. Jeg kan i mine data se, hvor stor betydning det har for aktiekursen. Derfor et det allerbedste købssignal igangsættelse af et stort aktietilbagekøbsprogram. Derfor: @ Kreditbanken: I vil kunne levere et aktiesplit og et tilbagekøbsprogram, når årsrapporten for 2026 aflægges (I er faktisk de eneste på Bankdata, der ikke aktuelt er i gang) @ Jyske Bank: Et aktiesplit nærmere sig også for jer. Jeg tænker til gengæld, at I bedre end de fleste har forstået værdien af aktietilbagekøb – tak for det. @ SJF Bank: Godt at se jer komme i gang med aktietilbagekøbet. Spørgsmålet er, om der ikke næste år er plads til et større program? @ Møns Bank og Lollands Bank: Stemmeretsbegrænsning er i sig selv ikke nok den dag, hvor konjunkturen er vendt @ Mine medinvestorer: Nyd sommeren
- 9. jul.Hvis i kun kunne investere i en, ville i så vælge al Sydbank frem for Jyske Bank eller omvendt og hvorfor ??for 1 dag sidenHvis jeg havde sat mine penge i denne i 2020til 200kr pr aktie, så ville jeg dælme sælge nu...hele skidtet skal NED....
- 3. jul.Interessant opjustering fra Kreditbanken i går. Begrundelsen er: ”Højere renteniveau end ventet, højere gebyrindtægter og kursreguleringer lidt over det forventede”. Med et udmeldt estimat på 95 mio. kr. for halvåret, så skal der ikke meget research til at finde ud af, at 2. kvartal kommer til at give et resultat før skat på 53 mio. kr. mod 42 mio. kr. i første kvartal. Så der er tale om en væsentlig fremgang. Er opjusteringen retningsgivende for hele sektoren? Jeg tror det. Opjusteringen bliver begrundet med forhold, der burde være gældende for hele sektoren. Så derfor kunne jeg også godt forestille mig, at der er flere opjusteringer på vej – måske først ved offentliggørelsen af halvårsrapporterne. Hvis jeg skal give et bud, så tror jeg personligt, at det mest sandsynligt vil komme fra SJF Bank, Skjern Bank og Djurslands Bank. Uden at komme med de lange forklaringer, så rykker opjusteringen ikke ved min Top 3 over danske banker ved de nuværende kurser: 1. SJF Bank (ja, på trods af de stigninger, der har været over de senere uger, er den alt, alt for billig) 2. Kreditbanken 3. Jyske Bank Og så lige den nørdede: Der er bare noget essentielt smukt i at melde et estimat på halvårsresultatet ud lidt over et døgn efter bøgerne blev lukket. Det vidner om en bank og ledelse, der har styr på forretningen.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Ingen data fundet
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| - | - | - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Andre har kigget på
Corporate Actions
Data hentes fra FactSet, Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q2-regnskab 19. aug. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q1-regnskab 6. maj | ||
2025 Q4-regnskab 5. feb. | ||
2025 Q3-regnskab 29. okt. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 19. aug. 2025 | ||
2025 Q1-regnskab 7. maj 2025 |
2026 Q1-regnskab
72 dage siden
‧28 min
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Corporate Actions
Data hentes fra FactSet, Quartr| Næste begivenhed | |
|---|---|
2026 Q2-regnskab 19. aug. |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
2026 Q1-regnskab 6. maj | ||
2025 Q4-regnskab 5. feb. | ||
2025 Q3-regnskab 29. okt. 2025 | ||
2025 Q2-regnskab 19. aug. 2025 | ||
2025 Q1-regnskab 7. maj 2025 |
25,00 DKK/aktie
Seneste udbytte
2,51%Direkte afkast
Debat
Deltag i samtalen med Nordnet Social
Log ind
- 10. jul.2026 har indtil videre været et stille år i forhold til den konsolidering, der har været en naturlig del af det danske bankmarked siden finanskrisen for 18 år siden. Antallet af banker – børsnoterede og unoterede – er faldet støt. Og der er konsensus om, at udviklingen vil fortsætte – også blandt direktørerne. Der er blot ingen, der ser sig som leder af den bank, der overtages. Åbenlyst er sandsynligheden for yderligere konsolideringer størst i krisetider, da en fusion kan blive en tvingende nødvendighed. På trods af geopolitisk uro er de danske banker i smult vande, selv om jeg personligt kan være nervøs for de mindste bankers manglende evne til at skabe bedre resultater i det nuværende økonomiske miljø, hvor der ikke realiseres væsentlige tab. Jeg vil være derfor være overrasket (læs: skuffet), hvis der ikke rundt i direktions- og bestyrelseslokalerne gøres nogle overvejelser, om hvad der skal ske, hvis en større bank byder sig selv på kaffe. Vi ved, at nogle af de små banker historisk har forsvaret selvstændigheden via stemmeretsbegrænsninger, dvs. en defensiv taktik, hvor intentionen indirekte er at gøre banken så lidt attraktiv for bejlere som muligt. Ulempen ved denne taktik blev tydeliggjort i forbindelse med sagaen om Nordfyns Banks, hvor det blev fastslået, at stemmeretsbegrænsningerne ikke var gældende i ophørssituationer. Vi kender stemmeretsbegrænsningerne fra f.eks. Lollands Bank og Møns Bank. Og det har virket – indtil videre. Det er dog min vurdering, at en mere positiv og offensiv tilgang vil være mere oplagt i forhold til at holde bejlerne fra døren: Hvorfor ikke i stedet fokusere på at forøge prisen på en overtagelse så meget, at ingen reelt vil gøre tilnærmelser? Det er velkendt – specielt i ikke-krisetider - at der skal betales en præmie for at overbevise nuværende aktionærer om en fusion. Hvis jeg var direktør for en af de mindre banker, hvor min mest fornemme opgave var at sikre en fortsat selvstændighed for banken, så ville jeg tænke i, at den nuværende aktiekurs skulle så højt op, at præmien (merprisen) ville blive for høj for overtagne banker at betale. Dvs. en diametralt modsat retning, end stemmeretsbegrænsningerne, der alt andet lige medfører en lavere kurs på aktien. Så ud over det helt åbenlyse i at sørge for at drive banken økonomisk fornuftigt, så ville jeg sørge for at kigge i værktøjskassen for at lede efter aktionærvenlige tiltag. Der findes faktisk et par stykker, som er så oplagte, at det nærmest skriger til himlen. Endda så oplagte, at også banker, der overhovedet ikke er ”i fare” for overtagelse bør benytte sig af dem, hvis de kerer sig om deres aktionærers interesser. Først den mindst effektive: Det er oplagt at sørge for højest mulig likviditet i aktien, så både små og store aktionærer kan komme ind og ud. Jeg er selv aktionær i Berkshire Hathaway (primært blot for at hædre et stort idol) og ja, der kan godt være en snob-effekt i en høj aktiekurs. Men jeg tænker ikke, at det er et element for en aktionær i Kreditbanken. Så hvorfor sørger man ikke for at lave et aktiesplit, når kursen i skrivende stund er i 8.800 kr.? Kreditbanken er i min optik på alle måder en rigtigt, rigtigt fornuftigt drevet bank – men hvorfor ikke plukke de lavthængende frugter på aktionærernes vegne? Jeg har aktier i banken for ca. 2,5 mio. kr. Men lige så længe det har taget at komme ind, lige så længe vil det tage at komme ud, hvis man ikke vil ryste kursen. Dette leder mig over til det værktøj, som flere og flere har valgt at benyttes sig af over de senere år: Aktietilbagekøb. Jeg medgiver det kontraintuitive i, at en reduktion af antallet af aktier vil gøre det sværere for en konkurrerende bank med gode eller onde hensigter i at overtage magten, men det afgørende moment for den overtagende bank er ikke antallet af aktier eller kurs – det er produktet af disse, dvs. den samlede værdi af banken. Så hvis tilbagekøb medfører en samlet højere værdi af banken via en højere aktiekurs, så vil det ikke alene være aktionærvenligt, men også efterlade den overtagende bank mindre plads til at give en fornuftig ”overkurs”. Jeg har en stor del af mine investeringer i banker, der aktuelt benytter sig af aktietilbagekøb. Jeg kan i mine data se, hvor stor betydning det har for aktiekursen. Derfor et det allerbedste købssignal igangsættelse af et stort aktietilbagekøbsprogram. Derfor: @ Kreditbanken: I vil kunne levere et aktiesplit og et tilbagekøbsprogram, når årsrapporten for 2026 aflægges (I er faktisk de eneste på Bankdata, der ikke aktuelt er i gang) @ Jyske Bank: Et aktiesplit nærmere sig også for jer. Jeg tænker til gengæld, at I bedre end de fleste har forstået værdien af aktietilbagekøb – tak for det. @ SJF Bank: Godt at se jer komme i gang med aktietilbagekøbet. Spørgsmålet er, om der ikke næste år er plads til et større program? @ Møns Bank og Lollands Bank: Stemmeretsbegrænsning er i sig selv ikke nok den dag, hvor konjunkturen er vendt @ Mine medinvestorer: Nyd sommeren
- 9. jul.Hvis i kun kunne investere i en, ville i så vælge al Sydbank frem for Jyske Bank eller omvendt og hvorfor ??for 1 dag sidenHvis jeg havde sat mine penge i denne i 2020til 200kr pr aktie, så ville jeg dælme sælge nu...hele skidtet skal NED....
- 3. jul.Interessant opjustering fra Kreditbanken i går. Begrundelsen er: ”Højere renteniveau end ventet, højere gebyrindtægter og kursreguleringer lidt over det forventede”. Med et udmeldt estimat på 95 mio. kr. for halvåret, så skal der ikke meget research til at finde ud af, at 2. kvartal kommer til at give et resultat før skat på 53 mio. kr. mod 42 mio. kr. i første kvartal. Så der er tale om en væsentlig fremgang. Er opjusteringen retningsgivende for hele sektoren? Jeg tror det. Opjusteringen bliver begrundet med forhold, der burde være gældende for hele sektoren. Så derfor kunne jeg også godt forestille mig, at der er flere opjusteringer på vej – måske først ved offentliggørelsen af halvårsrapporterne. Hvis jeg skal give et bud, så tror jeg personligt, at det mest sandsynligt vil komme fra SJF Bank, Skjern Bank og Djurslands Bank. Uden at komme med de lange forklaringer, så rykker opjusteringen ikke ved min Top 3 over danske banker ved de nuværende kurser: 1. SJF Bank (ja, på trods af de stigninger, der har været over de senere uger, er den alt, alt for billig) 2. Kreditbanken 3. Jyske Bank Og så lige den nørdede: Der er bare noget essentielt smukt i at melde et estimat på halvårsresultatet ud lidt over et døgn efter bøgerne blev lukket. Det vidner om en bank og ledelse, der har styr på forretningen.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Nordnet Social og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Ingen data fundet
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| - | - | - | - |
Husk på, at en investeret opsparing kan gå både op og ned i værdi. Selvom opsparing i aktier historisk set har givet gode langsigtede afkast, er det ingen garanti for fremtidige afkast. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Mæglerstatistik
Ingen data fundet