Danskerne overser ‘hemmelig’ pension: Så meget kan det koste dig

Flere danskere sætter jævnligt penge ind på deres aktiedepoter og pensionsordninger, men det er nok de færreste, som er klar over, hvordan den optimale sammensætning af forskellige ordninger kan give en besparelse på flere tusinde kroner i fremtiden. Derfor vil jeg fortælle dig lidt om den ‘hemmelige’ pension, som mange overser: aldersopsparingen.

Når vi taler med kunder om formue og pension, handler samtalen næsten altid om de to samme spørgsmål: “Hvordan kan jeg spare penge i skat?” og “Skal jeg indbetale mere for at undgå topskat?”

Samtalen kommer hurtigt til at handle om, hvordan man ved at indbetale på forskellige ordninger sikrer sig et fradrag. Men der findes en pensionsordning, der gør det stik modsatte, som ofte bliver overset, nemlig aldersopsparingen. Aldersopsparingen giver intet fradrag i din personlige indkomst. Og netop derfor springer mange over den. Men det kan være en fejl. For selvom du ikke får fradrag i dag, kan aldersopsparingen være en af de mest strategisk smarte pensionsordninger, du har adgang til.

Trine Rubæk

Hej. Jeg arbejder som partner og rådgiver hos DitFinanshus, hvor jeg hver dag sidder med pension og formuerådgivning. Jeg brænder for at gøre økonomiske beslutninger både forståelige og strategisk gennemtænkte.

Du betaler skatten først – og slipper senere

Lad os starte med at tage mekanikken i det hele.

Når du indbetaler på en aldersopsparing, får du ikke fradrag, dit afkast beskattes med 15,3% i PAL-skat, og du betaler ingen skat eller afgift ved udbetaling.

Det betyder, at du har betalt skat af pengene på forhånd, fordi indbetalingen sker med allerede beskattede midler.

Til gengæld slipper du helt for beskatning, når pengene en dag skal udbetales. Det giver fleksibilitet.
Og det kan give en markant fordel senere i livet.

Den lave afkastbeskatning er mere værd, end mange tror

Hvis du investerer frie midler, beskattes afkast i udgangspunktet som aktieindkomst eller kapitalindkomst med mellem ca 27% og 42% (medmindre du vælger en aktiesparekonto). På en aldersopsparing er afkastskatten 15,3%. Det er næsten halvdelen. Over mange år har den forskel stor betydning på grund af renters rente-effekten. Det er ikke kun skatten i år, der betyder noget. Det er skatten år efter år efter år. Og her arbejder aldersopsparingen stille og roligt i baggrunden.

Den store fordel: Ingen modregning i folkepension

Udbetalingen fra en aldersopsparing er en stor fordel i forhold til andre pensioner. Udbetalinger fra en aldersopsparing påvirker nemlig ikke din folkepension.

Det gælder både grundbeløbet og pensionstillægget.

Det løbende afkast, mens pengene står på aldersopsparingen, påvirker heller ikke din folkepension. Det kan være afgørende. Mange pensionister ligger på den såkaldte “glidebane”, hvor ekstra indkomst kan føre til modregning i pensionstillægget. Har du frie midler og får et større afkast et enkelt år, så kan det i nogle tilfælde påvirke dine ydelser. Men står pengene på en aldersopsparing, tæller afkastet ikke med. Og udbetalingen af din aldersopsparing giver heller ikke modregning i din folkepension, hvilket kan være tilfældet, når du udbetaler din ratepension eller livrente. Aldersopsparingen giver dermed mulighed for at supplere din indkomst uden at få en ubehagelig modregning.

Hvornår er aldersopsparingen ikke oplagt?

Aldersopsparingen er ikke oplagt, hvis du:

• Har brug for fradrag her og nu, for at reducere skatten
• ikke ønsker at binde pengene til pensionsalder

Aldersopsparingen handler ikke om at spare skat i dag. Den handler om struktur, fleksibilitet og fremtidig indkomstoptimering.

Hvad med efterløn?

Hvis du planlægger at gå på efterløn, skal du være opmærksom. Aldersopsparing kan indgå i beregningen og medføre modregning i efterlønsudbetalingen ligesom øvrige pensioner. Det betyder ikke nødvendigvis, at den er forkert – men det kræver overblik. Pension bør aldrig ses isoleret. Den skal ses i sammenhæng med din samlede økonomi og dine planer.

Et strategisk supplement – ikke en erstatning

I min hverdag arbejder jeg meget konkret med at skabe et godt økonomisk fundament blandt andet ved at placere kunders værdier i forskellige “formuekasser”. Jo flere gennemtænkte kasser vi har at spille på – ratepension, livrente, aldersopsparing og frie midler – jo nemmere bliver det at optimere økonomien både skattemæssigt og i forhold til sociale ydelser.

Det handler om fleksibilitet.

Har man kun én type opsparing, er man låst fast i én beskatningsform og én udbetalingsstruktur.
Har man flere formuekasser, kan man skrue på, hvor indkomsten skal komme fra – år for år.

Aldersopsparingen er altså ikke en konkurrent til de klassiske fradragsordninger. Den er et supplement. Og for nogle kan aldersopsparingen være forskellen på at få fuld folkepension eller ikke at gøre det. Det gælder også for de formuende økonomier.

Jeg plejer at sige, at pension ikke kun er et spørgsmål om at spare op. Det er et spørgsmål om at sætte sin økonomi rigtigt sammen – så tidligt som muligt. Her kan aldersopsparingen være den stille pensionshelt, der først for alvor viser sin værdi, når arbejdslivet er slut.

Du kan læse mere om aldersopsparingen her.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.