Mangeårigt efterslæb: Kan det være tid til kinesiske aktier?

I årtier har kinesiske aktier været en dårlig investering. De seneste år har Kinas aktiemarkeder afkastmæssigt også haltet langt efter både danske aktier og det globale aktieindeks, og ikke mindst højdespringeren over dem alle, amerikanske aktier.

En stor del af efterslæbet skyldes en markant ringere indtjeningsudvikling i de kinesiske børsnoterede selskaber, trods der har været en markant højere BNP-vækst i Kina end i USA og Europa.

Ifølge tal fra den velrenommerede amerikanske kapitalforvalter Wellington, der er ekspert i Emerging Markets, har USA fordoblet sit nominelle BNP siden 2010, mens Kina har set en firedobling. Alligevel er indtjeningen kun steget med 50% i de kinesiske børsnoterede virksomheder mod hele 250% de amerikanske i samme periode.

En anden del af kinesiske aktiers efterslæb skyldes, at investorerne kun vil betale under det halve for at få del i overskuddet i kinesiske selskaber sammenlignet amerikanske selskaber.

Amerikanske aktier handles lige nu til en P/E på 22x det næste års forventede indtjening, mens den i kinesiske aktier handles til 10,6x.

Det skyldes ikke mindst, at vestlige investorer har solgt ud de seneste år pga. et øget geopolitisk konfliktniveau mellem Kina, USA og Europa. Derudover har en kriseramt kinesisk økonomi også mindsket appetitten på aktieinvesteringer i Kina.

Kinas økonomi har det svært

Som min tidligere kollega Teis Knuthsen, CIO i familiefonden Kirk Kapital, beskrev for nylig i dagbladet Børsen, så er Kina ramt af japansk syge, eller det økonomer kalder en ”balance sheet recession”.

En enorm boligboble er i fuld gang med at punktere. Det sker i form af hastigt faldende boligpriser og et kollaps i byggeaktiviteten i Kina. Det har dels givet milliardstore formuetab for kinesiske husholdninger, men det har også gjort dem mere forsigtige. Det betyder, at de sparer mere op, og det dæmper væksten i privatforbruget. Noget der får den hidtidige kæmpestore vækstmotor, byggeriet, til at køre i bakgear.

Oveni kommer problemer med en enorm gældsophobning i lokalregeringerne, et dyk i lånelysten generelt, og det betyder, at det kun er eksporten, der er den positive vækstdrivkraft lige nu. Tilsammen giver det lavere økonomisk aktivitet i Kina og store problemer for regeringen med at nå deres vækstmål på 5%. Der udover vokser arbejdsløsheden, og det fører til utilfredshed med regeringen.

Nye tiltag fra Xi

I Begyndelsen af året reagerede centralregeringen og præsident Xi, hvor de meldte ud, at der ville komme en lang række tiltag for at forbedre vækstudsigterne.

Det gav et hop op i kinesiske aktier, men opturen blev kortvarig, og de kinesiske aktier faldt tilbage, da der ikke skete det store i foråret. Ikke nok med det, så skuffede det meget vigtige plenarmøde i juli også, og det var medvirkende til, at kinesiske aktier slet ikke var med på den internationale aktieoptur.

I sidste måned kom centralbanken og regeringen så endelig med en række udspil. De har til formål at stabilisere aktiemarkedet, ejendomspriserne og sætte mere gang i væksten. Renten er sat ned i flere omgange, likviditet og kapital er blevet pumpet ind i banksektoren, samtidigt med at støtteforanstaltninger for både aktie- og ejendomsmarkedet er iværksat.

Det satte gang i kinesiske aktier, men det der især antændte med stigninger på 20-30%, det var udtalelser fra præsident Xi om, at flere væksttiltag er på vej.

Den seneste uge er der så sket det samme som i foråret: Aktiekurserne i Kina har tabt en del højde igen, fordi flere af udmeldingerne simpelthen har været for ukonkrete eller svage ift. det, som investorerne har sat næsen op efter.

Større forbrug og mindre opsparing

Der er bred enighed blandt eksperter om, at når man er fanget i den japansk fælde – en ”balance sheet recession” – så virker pengepolitik og lempeligere lånevilkår ikke særlig godt, fordi ingen har lyst til at forgælde sig mere. Der skal en markant lempeligere finanspolitik til, der understøtter husholdningssektoren, og får kineserne til at turde spare mindre op og forbruge flere penge.

Det sidste har det skortet på den seneste uge, og derfor falder de kinesiske aktiekurser tilbage igen. I de her dage vælter det ud med rygter og historier fra Beijing om, hvad der eventuelt er på vej, og ikke er på vej.

En stor historie går på, at Xi har givet grønt lys til tiltag, der understøtter aktie- og ejendomsmarkedet, der hjælper de kriseramte lokalregeringer med deres gæld, men ikke til at fyre en såkaldt finanspolitisk bazooka af med enorme støttebeløb til forbrugerne. En anden historie går på, at netop bazookaen er undervejs, men at der går lidt tid endnu.

Flere måder at investere i Kina-historien

Flere store og kendte vestlige investorer har stillet sig i hver deres lejr, når det gælder kinesiske aktier. Pessimisterne holder sig væk, mens optimisterne køber med arme og ben, og ser de meget lavt vurderede kinesiske aktier som det bedste slagtilbud på nogle ellers relativt højt vurderede aktiemarkeder lige nu.

Meget vil selvfølgelig afhænge af, om man kan fæstne lid til, at Præsident Xi vil gøre det rigtige og lempe finanspolitikken markant, og dermed får forbedret vækstudsigterne for Kinas økonomi.

Selv uden den berømte ”bazooka” kan kinesiske aktier godt stige alligevel. Eksempelvis, hvis myndighedernes kraftige hensigtserklæringer om, at de vil understøtte aktiemarkedet, kan få indenlandske forbrugere eller banker til at købe op i aktiemarkedet.

Det kan nemlig være det, som kan sætte skub i en aktiefest, som andre investorer senere vil se sig nødsaget til at deltage i. Regeringen kan også forsøge sig med tiltag, der understøtter virksomhedernes indtjeningsevne, eller i hvert fald ikke ødelægger den.

Hvis man som investor tænker, at man godt vil have en eller anden form for eksponering til en eventuel optur i Kina, så er der flere forskellige måder at gøre det på via Nordnet – og ikke kun kinesiske aktier. Man kan fx. købe ind i:

• En dansk investeringsforening i kinesiske aktier eller en tilsvarende ETF, på den måde får man en bredt baseret eksponering, som er den mindst risikable tilgang.
• Store internationale kinesiske selskaber, som også er noteret i Vesten som fx. Alibaba, JD.com, Baidu og Tencent. De er markant billigere vurderet målt på cash flow, P/E, omsætning m.m. end tilsvarende vestlige selskaber, og er bl.a. det den legendariske hedgefond-manager David Tepper gør i de her måneder. Han mener upside er enorm og risikoen minimal pga. den lave prisfastsættelse. Det må tiden vise om holder stik.
• En specifik aktie i en specifik sektor som fx. kinesiske ejendoms- eller forbrugsaktier, der vil have gavn af nye diverse væksttiltag. Her er upside og risiko meget stor.
• Vestlige selskaber med kinesisk eksponering, fx. luksusgodeproducenter som LVMH, der omsætter og tjener en del i Kina, men som i de her dage får kursklø på netop skuffende indtjening i Kina. Det kunne også være mine- eller energiaktier, fordi efterspørgslen efter råvarer og energi vil stige, hvis Xi får sat mere gang i væksten.
• ETF’er i råvarer som fx. kobber, olie, stål, sølv olign. hvor efterspørgslen forventes at stige i et mere positivt kinesisk vækst-scenarie.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.