2025 Q3-regnskab
27 dage siden50 min
0,19 USD/aktie
Seneste udbytte
4,71 %Direkte afkast
Ordredybde
Oslo Børs
Antal
Køb
0
Sælg
Antal
0
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| - | - | - | - |
Højest
-VWAP
Lavest
-Omsætning ()
VWAP
Højest
-Lavest
-Omsætning ()
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Corporate Actions
| Næste begivenhed | |
|---|---|
| 2025 Q4-regnskab | 27. feb. 2026 |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
| 2025 Q3-regnskab | 21. nov. | |
| 2025 Q2-regnskab | 29. aug. | |
| 2025 Q1-regnskab | 23. maj | |
| 2024 Q4-regnskab | 28. feb. | |
| 2024 Q3-regnskab | 27. nov. 2024 |
Data hentes fra FactSet, Quartr
Andre har kigget på
Shareville
Deltag i samtalen med SharevilleBliv en del af vores forum for investorer. Følg andre, og diskuter aktier og fonde.
Log ind
- ·12 timer sidenStyrman præsenterer et scenarie, hvor Fred i Europa eller sanktionslettelser mod russisk olie initierer en kædereaktion af markedsnegativitet. Baseret på de seneste efterretningsrapporter og markedsbevægelser per december 2025, er spørgsmålet ikke om Israel bruger flystyrke, men omfanget af detmit Iran.Trump-administrationen kører et dobbeltspil. Der rapporteres om et hemmeligt "sidste tilbud" til Teheran (sanktionslette mod standsning af proxy-støtte), men samtidig har USA givet Israel grønt lys (og potentielt logistikstøtte som tankfly) til at "gøre det, der er nødvendigt", hvis samtalerne fejler. Hvis scenariet slår til – at USA "sender" (eller støtter) Israel ind i en større luftkrig – aktiveres de kraftigste drivere for tankraterne øjeblikkeligt. Iran har få kort tilbage, men "Atom-knappen" for oliemarkedet er Hormuz-strædet. Selv en trussel om lukning (eller chikane af skibe) vil sende krigsdenspoliser (war risk premiums) til himmels. Dette gør, at redere vil kræve astronomiske rater for at sejle ind i Golfen. Hvis Golfen bliver utryg, må asiatiske importører (Kina, Indien, Japan) hente olie fra Atlanterhavet (USA, Brasilien, Guyana) eller Vestafrika. Dette øger ton-miles. En VLCC, der sejler USA–Kina, binder op kapacitet meget længere end en, der sejler Golfen–Kina. Aktiemarkedet priser ind en øget sandsynlighed for fred i Europa (derfor falder Frontline), mens de underliggende geopolitiske signaler (israelsk luftoverlegenhed) peger mod, at Iran bliver angrebet, stadig er højst levende. For en investor er dette et klassisk væddemål på geopolitik.·11 timer sidenMen hvad fanden! Hvad er det for noget grød og roderi!? SKRALD! Heldigvis kan man "dæmpe" folk her. Væk med dig!
- ·16 timer sidenHvorfor var der sådan et stærkt rally fra december og ind i januar sidste år? Hvad er forskellen i forhold til i år?·8 timer sidenMen er der nogen, der ved, hvilke triggere der gjorde, at den steg så meget samme tid sidste år?!?
- ·16 timer siden · RedigeretDen bande hos kepler cheuvreux er mig en underlig flok, især ham analysechefen der… må være blevet smidt ud fra en tankfest eller noget under Nor shipping eller blev sur over, at han ikke fik en goodiebag med kasketter, kuglepenne og sådan noget stads, hvor der står Frontline på.
- ·17 timer sidenSelv i et scenarie med våbenhvile eller en formel fredsaftale er der lidt, der tyder på, at russisk eksport af kulbrinter vil genoptages til Europa. Rusland har i lang tid brugt energi som et politisk våben og eksplicit truet europæisk sikkerhed. At genåbne for betydelige energiimport vil indebære at tilføre finansielle ressourcer til en stat, der aktivt bygger militær kapacitet rettet mod Europa. Der er derfor bred forståelse for, at en eventuel fred ikke ændrer det grundlæggende præmis: Europa kan ikke og vil ikke finansiere en fornyet russisk trussel.·16 timer sidenPointen her er, at det er de relative ændringer, der betyder noget, ikke isolerede enkeltstående tal. Når venezuelansk eksport i praksis blokeres, samtidig med at russiske volumener falder, taler vi om omkring 1,7 millioner tønder om dagen mindre tilgængelig olie på markedet. Dette er fuldt tilstrækkeligt til at stramme balancen betydeligt – især for den compliant del af flåden. Rusland står samtidig over for to strukturelle problemer, der forstærker effekten: 1. Omkring 200 millioner tønder ligger på køl, lagret på skibe, der er vanskelige at tømme uden betydelige rabatter og logistiske omveje. Dette binder tonnage og gør hele eksportapparatet langsommere og mindre fleksibelt. 2. Indtjeningen er dramatisk svækket. Sortehavsolien blev handlet under USD 38/tønde i sidste uge, mens Østersø-volumener nu ligger omkring USD 40/tønde. Når forsikringspræmier, finansiering og transportomkostninger samtidig er skudt i vejret, bliver nettoafkastet yderligere presset. Med så store volumener flydende på skibe har Rusland i praksis skabt sin egen logistiske flaskehals. Dette er ikke spekulation, men tydeligt synligt i åbne kilder, blandt andet gennem AIS-data, som viser stigende flydende lagring, længere liggetider og mere ineffektive sejlads-mønstre. Summen af dette er enkel: Russisk olie er ikke kun billigere, den er også vanskeligere og dyrere at flytte, og det er netop sådanne relative ændringer, der strammer markedet og flytter magtbalancen.·13 timer sidenDet var jo en blåkopi af det jeg skrev herover for 3 timer siden.
- ·17 timer sidenDesværre fremstår fred i Ukraine som usandsynlig på kort sigt. Det spiller en lille rolle, hvor meget parterne eventuelt bliver enige om, så længe man ikke kan enes om det vigtigste: Donetsk og reelle sikkerhedsgarantier. Ruslands krav om kontrol over Donbas vil give en strategisk korridor mod Kyiv og er uforeneligt med Ukraines langsigtede sikkerhed. Givet Ruslands gentagne aftalebrud – fra sikkerhedsløfter i 1990'erne, via Minsk-aftalerne, til forsikringerne i 2021 om, at ingen invasion var planlagt – er det ikke overraskende, at Ukraine ikke kan acceptere russiske betingelser eller opgive sine forsvarsværker i øst.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Shareville og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
2025 Q3-regnskab
27 dage siden50 min
0,19 USD/aktie
Seneste udbytte
4,71 %Direkte afkast
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Shareville
Deltag i samtalen med SharevilleBliv en del af vores forum for investorer. Følg andre, og diskuter aktier og fonde.
Log ind
- ·12 timer sidenStyrman præsenterer et scenarie, hvor Fred i Europa eller sanktionslettelser mod russisk olie initierer en kædereaktion af markedsnegativitet. Baseret på de seneste efterretningsrapporter og markedsbevægelser per december 2025, er spørgsmålet ikke om Israel bruger flystyrke, men omfanget af detmit Iran.Trump-administrationen kører et dobbeltspil. Der rapporteres om et hemmeligt "sidste tilbud" til Teheran (sanktionslette mod standsning af proxy-støtte), men samtidig har USA givet Israel grønt lys (og potentielt logistikstøtte som tankfly) til at "gøre det, der er nødvendigt", hvis samtalerne fejler. Hvis scenariet slår til – at USA "sender" (eller støtter) Israel ind i en større luftkrig – aktiveres de kraftigste drivere for tankraterne øjeblikkeligt. Iran har få kort tilbage, men "Atom-knappen" for oliemarkedet er Hormuz-strædet. Selv en trussel om lukning (eller chikane af skibe) vil sende krigsdenspoliser (war risk premiums) til himmels. Dette gør, at redere vil kræve astronomiske rater for at sejle ind i Golfen. Hvis Golfen bliver utryg, må asiatiske importører (Kina, Indien, Japan) hente olie fra Atlanterhavet (USA, Brasilien, Guyana) eller Vestafrika. Dette øger ton-miles. En VLCC, der sejler USA–Kina, binder op kapacitet meget længere end en, der sejler Golfen–Kina. Aktiemarkedet priser ind en øget sandsynlighed for fred i Europa (derfor falder Frontline), mens de underliggende geopolitiske signaler (israelsk luftoverlegenhed) peger mod, at Iran bliver angrebet, stadig er højst levende. For en investor er dette et klassisk væddemål på geopolitik.·11 timer sidenMen hvad fanden! Hvad er det for noget grød og roderi!? SKRALD! Heldigvis kan man "dæmpe" folk her. Væk med dig!
- ·16 timer sidenHvorfor var der sådan et stærkt rally fra december og ind i januar sidste år? Hvad er forskellen i forhold til i år?·8 timer sidenMen er der nogen, der ved, hvilke triggere der gjorde, at den steg så meget samme tid sidste år?!?
- ·16 timer siden · RedigeretDen bande hos kepler cheuvreux er mig en underlig flok, især ham analysechefen der… må være blevet smidt ud fra en tankfest eller noget under Nor shipping eller blev sur over, at han ikke fik en goodiebag med kasketter, kuglepenne og sådan noget stads, hvor der står Frontline på.
- ·17 timer sidenSelv i et scenarie med våbenhvile eller en formel fredsaftale er der lidt, der tyder på, at russisk eksport af kulbrinter vil genoptages til Europa. Rusland har i lang tid brugt energi som et politisk våben og eksplicit truet europæisk sikkerhed. At genåbne for betydelige energiimport vil indebære at tilføre finansielle ressourcer til en stat, der aktivt bygger militær kapacitet rettet mod Europa. Der er derfor bred forståelse for, at en eventuel fred ikke ændrer det grundlæggende præmis: Europa kan ikke og vil ikke finansiere en fornyet russisk trussel.·16 timer sidenPointen her er, at det er de relative ændringer, der betyder noget, ikke isolerede enkeltstående tal. Når venezuelansk eksport i praksis blokeres, samtidig med at russiske volumener falder, taler vi om omkring 1,7 millioner tønder om dagen mindre tilgængelig olie på markedet. Dette er fuldt tilstrækkeligt til at stramme balancen betydeligt – især for den compliant del af flåden. Rusland står samtidig over for to strukturelle problemer, der forstærker effekten: 1. Omkring 200 millioner tønder ligger på køl, lagret på skibe, der er vanskelige at tømme uden betydelige rabatter og logistiske omveje. Dette binder tonnage og gør hele eksportapparatet langsommere og mindre fleksibelt. 2. Indtjeningen er dramatisk svækket. Sortehavsolien blev handlet under USD 38/tønde i sidste uge, mens Østersø-volumener nu ligger omkring USD 40/tønde. Når forsikringspræmier, finansiering og transportomkostninger samtidig er skudt i vejret, bliver nettoafkastet yderligere presset. Med så store volumener flydende på skibe har Rusland i praksis skabt sin egen logistiske flaskehals. Dette er ikke spekulation, men tydeligt synligt i åbne kilder, blandt andet gennem AIS-data, som viser stigende flydende lagring, længere liggetider og mere ineffektive sejlads-mønstre. Summen af dette er enkel: Russisk olie er ikke kun billigere, den er også vanskeligere og dyrere at flytte, og det er netop sådanne relative ændringer, der strammer markedet og flytter magtbalancen.·13 timer sidenDet var jo en blåkopi af det jeg skrev herover for 3 timer siden.
- ·17 timer sidenDesværre fremstår fred i Ukraine som usandsynlig på kort sigt. Det spiller en lille rolle, hvor meget parterne eventuelt bliver enige om, så længe man ikke kan enes om det vigtigste: Donetsk og reelle sikkerhedsgarantier. Ruslands krav om kontrol over Donbas vil give en strategisk korridor mod Kyiv og er uforeneligt med Ukraines langsigtede sikkerhed. Givet Ruslands gentagne aftalebrud – fra sikkerhedsløfter i 1990'erne, via Minsk-aftalerne, til forsikringerne i 2021 om, at ingen invasion var planlagt – er det ikke overraskende, at Ukraine ikke kan acceptere russiske betingelser eller opgive sine forsvarsværker i øst.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Shareville og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Oslo Børs
Antal
Køb
0
Sælg
Antal
0
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| - | - | - | - |
Højest
-VWAP
Lavest
-Omsætning ()
VWAP
Højest
-Lavest
-Omsætning ()
Mæglerstatistik
Ingen data fundet
Andre har kigget på
Corporate Actions
| Næste begivenhed | |
|---|---|
| 2025 Q4-regnskab | 27. feb. 2026 |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
| 2025 Q3-regnskab | 21. nov. | |
| 2025 Q2-regnskab | 29. aug. | |
| 2025 Q1-regnskab | 23. maj | |
| 2024 Q4-regnskab | 28. feb. | |
| 2024 Q3-regnskab | 27. nov. 2024 |
Data hentes fra FactSet, Quartr
2025 Q3-regnskab
27 dage siden50 min
Nyheder
Nyheder og/eller generelle investeringsanbefalinger eller et uddrag af disse på denne side og i relaterede links er produceret og leveret af den angivne leverandør. Nordnet har ikke deltaget i udarbejdelsen af materialet, og vi har ikke gennemgået eller foretaget ændringer i materialet. Læs mere om investeringsanbefalinger.
Corporate Actions
| Næste begivenhed | |
|---|---|
| 2025 Q4-regnskab | 27. feb. 2026 |
| Tidligere begivenheder | ||
|---|---|---|
| 2025 Q3-regnskab | 21. nov. | |
| 2025 Q2-regnskab | 29. aug. | |
| 2025 Q1-regnskab | 23. maj | |
| 2024 Q4-regnskab | 28. feb. | |
| 2024 Q3-regnskab | 27. nov. 2024 |
Data hentes fra FactSet, Quartr
0,19 USD/aktie
Seneste udbytte
4,71 %Direkte afkast
Shareville
Deltag i samtalen med SharevilleBliv en del af vores forum for investorer. Følg andre, og diskuter aktier og fonde.
Log ind
- ·12 timer sidenStyrman præsenterer et scenarie, hvor Fred i Europa eller sanktionslettelser mod russisk olie initierer en kædereaktion af markedsnegativitet. Baseret på de seneste efterretningsrapporter og markedsbevægelser per december 2025, er spørgsmålet ikke om Israel bruger flystyrke, men omfanget af detmit Iran.Trump-administrationen kører et dobbeltspil. Der rapporteres om et hemmeligt "sidste tilbud" til Teheran (sanktionslette mod standsning af proxy-støtte), men samtidig har USA givet Israel grønt lys (og potentielt logistikstøtte som tankfly) til at "gøre det, der er nødvendigt", hvis samtalerne fejler. Hvis scenariet slår til – at USA "sender" (eller støtter) Israel ind i en større luftkrig – aktiveres de kraftigste drivere for tankraterne øjeblikkeligt. Iran har få kort tilbage, men "Atom-knappen" for oliemarkedet er Hormuz-strædet. Selv en trussel om lukning (eller chikane af skibe) vil sende krigsdenspoliser (war risk premiums) til himmels. Dette gør, at redere vil kræve astronomiske rater for at sejle ind i Golfen. Hvis Golfen bliver utryg, må asiatiske importører (Kina, Indien, Japan) hente olie fra Atlanterhavet (USA, Brasilien, Guyana) eller Vestafrika. Dette øger ton-miles. En VLCC, der sejler USA–Kina, binder op kapacitet meget længere end en, der sejler Golfen–Kina. Aktiemarkedet priser ind en øget sandsynlighed for fred i Europa (derfor falder Frontline), mens de underliggende geopolitiske signaler (israelsk luftoverlegenhed) peger mod, at Iran bliver angrebet, stadig er højst levende. For en investor er dette et klassisk væddemål på geopolitik.·11 timer sidenMen hvad fanden! Hvad er det for noget grød og roderi!? SKRALD! Heldigvis kan man "dæmpe" folk her. Væk med dig!
- ·16 timer sidenHvorfor var der sådan et stærkt rally fra december og ind i januar sidste år? Hvad er forskellen i forhold til i år?·8 timer sidenMen er der nogen, der ved, hvilke triggere der gjorde, at den steg så meget samme tid sidste år?!?
- ·16 timer siden · RedigeretDen bande hos kepler cheuvreux er mig en underlig flok, især ham analysechefen der… må være blevet smidt ud fra en tankfest eller noget under Nor shipping eller blev sur over, at han ikke fik en goodiebag med kasketter, kuglepenne og sådan noget stads, hvor der står Frontline på.
- ·17 timer sidenSelv i et scenarie med våbenhvile eller en formel fredsaftale er der lidt, der tyder på, at russisk eksport af kulbrinter vil genoptages til Europa. Rusland har i lang tid brugt energi som et politisk våben og eksplicit truet europæisk sikkerhed. At genåbne for betydelige energiimport vil indebære at tilføre finansielle ressourcer til en stat, der aktivt bygger militær kapacitet rettet mod Europa. Der er derfor bred forståelse for, at en eventuel fred ikke ændrer det grundlæggende præmis: Europa kan ikke og vil ikke finansiere en fornyet russisk trussel.·16 timer sidenPointen her er, at det er de relative ændringer, der betyder noget, ikke isolerede enkeltstående tal. Når venezuelansk eksport i praksis blokeres, samtidig med at russiske volumener falder, taler vi om omkring 1,7 millioner tønder om dagen mindre tilgængelig olie på markedet. Dette er fuldt tilstrækkeligt til at stramme balancen betydeligt – især for den compliant del af flåden. Rusland står samtidig over for to strukturelle problemer, der forstærker effekten: 1. Omkring 200 millioner tønder ligger på køl, lagret på skibe, der er vanskelige at tømme uden betydelige rabatter og logistiske omveje. Dette binder tonnage og gør hele eksportapparatet langsommere og mindre fleksibelt. 2. Indtjeningen er dramatisk svækket. Sortehavsolien blev handlet under USD 38/tønde i sidste uge, mens Østersø-volumener nu ligger omkring USD 40/tønde. Når forsikringspræmier, finansiering og transportomkostninger samtidig er skudt i vejret, bliver nettoafkastet yderligere presset. Med så store volumener flydende på skibe har Rusland i praksis skabt sin egen logistiske flaskehals. Dette er ikke spekulation, men tydeligt synligt i åbne kilder, blandt andet gennem AIS-data, som viser stigende flydende lagring, længere liggetider og mere ineffektive sejlads-mønstre. Summen af dette er enkel: Russisk olie er ikke kun billigere, den er også vanskeligere og dyrere at flytte, og det er netop sådanne relative ændringer, der strammer markedet og flytter magtbalancen.·13 timer sidenDet var jo en blåkopi af det jeg skrev herover for 3 timer siden.
- ·17 timer sidenDesværre fremstår fred i Ukraine som usandsynlig på kort sigt. Det spiller en lille rolle, hvor meget parterne eventuelt bliver enige om, så længe man ikke kan enes om det vigtigste: Donetsk og reelle sikkerhedsgarantier. Ruslands krav om kontrol over Donbas vil give en strategisk korridor mod Kyiv og er uforeneligt med Ukraines langsigtede sikkerhed. Givet Ruslands gentagne aftalebrud – fra sikkerhedsløfter i 1990'erne, via Minsk-aftalerne, til forsikringerne i 2021 om, at ingen invasion var planlagt – er det ikke overraskende, at Ukraine ikke kan acceptere russiske betingelser eller opgive sine forsvarsværker i øst.
Kommentarerne ovenfor kommer fra Nordnets sociale netværk Shareville og er ikke blevet redigeret eller gennemgået af Nordnet. Det betyder ikke, at Nordnet giver investeringsrådgivning eller investeringsanbefalinger. Nordnet påtager sig ikke noget ansvar for kommentarerne.
Ordredybde
Oslo Børs
Antal
Køb
0
Sælg
Antal
0
Seneste handel
| Tid | Pris | Antal | Købere | Sælgere |
|---|---|---|---|---|
| - | - | - | - |
Højest
-VWAP
Lavest
-Omsætning ()
VWAP
Højest
-Lavest
-Omsætning ()
Mæglerstatistik
Ingen data fundet





