Hvis du ikke ved, om du er ejer af en eller flere af de 785.000 klatpensioner i Danmark, kan du lige nu være ved at begå en dyr brøler. Klatpensioner er nemlig kendetegnet ved, at de gradvist bliver mindre med årene, som omkostningerne spiser af dem.

Men ved at flytte og samle dine pensioner, kan du sikre, at din pension ikke bliver ædt op af omkostninger og gebyrer – i stedet får den hos os mulighed for at vokse, så du kan nyde godt af den, når du en dag skal på pension, som oprindeligt var tanken.

Sådan får du et overblik over dine pensioner

Vi har gjort det let at få det komplette overblik over, hvilke pensioner du har – og om du er blandt de mange danskere, der har en klatpension stående.

Først åbner du vores flytteguide, den kan du finde lige her. Alternativt kan du besøge vores side ‘Flyt din pension‘, hvor du kan læse endnu mere om, hvad du kan få ud af at flytte din pension til Nordnet.

Når du har åbnet flytteguiden, logger du ind med MitID og henter dine oplysninger fra PensionsInfo. Når oplysningerne er hentet, giver vi dig et overblik over, hvilke pensioner du kan flytte. Du binder dig ikke til noget, før du selv bekræfter, at du ønsker at flytte.

Når du til gengæld har bekræftet, at du vil flytte din pension, tager det typisk 6-8 uger, før du kan se din pension på din depotoversigt hos os. Det skyldes, at det afgivende pensionsselskab skal overføre ordningen til os.

Få et godt tilbud oveni

For at kickstarte din klatpension, tilbyder vi lige nu en fast kurtage på 10 kroner de første tre måneder, hvis du flytter din pension inden 6. marts 2026. På den måde giver du din pension de absolut bedste muligheder for at vokse.

Sidder du tilbage og undrer dig over, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at flytte din klatpension, har vi skrevet et blogindlæg, der regner på, hvordan din klatpension udvikler sig, hvis du lader den stå, som den er nu – eller hvis du flytter den til os.

Disse klatpensioner kan flyttes gratis ud af Nordnet
Har du en livsvarig pension hos Nordnet Livsforsikring, hvor værdien af ordningen er under 25.000 kr., kan du flytte den gratis.
Det gælder ikke ratepensioner, aldersopsparinger og kapitalpensioner hos Nordnet Bank, ej heller hvis værdien af ordningen er under 25.000 kr. Det skyldes, at aftalen som denne artikel beskriver omfatter pensionsselskaber og ikke banker.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Har du en af de 785.000 klatpensioner?

De seneste tal fra Forsikring og Pension peger på, at hver tredje dansker har pension mere end ét sted – og at der findes ca. 785.000 af de såkaldte klatpensioner i Danmark.

Klatpension er en betegnelse for en pensionsordning på mindre end 25.000 kroner, du ikke længere indbetaler til. Og det er lige præcis klatpensioner, der kan ende med at koste dig rigtigt dyrt. Klatpensioner kan i flere tilfælde helt forsvinde, inden du går på pension – men hvordan undgår du det?

Det vil jeg forsøge at forklare her.

Omkostninger er altafgørende

For at undgå, at din klatpension helt forsvinder, er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke omkostninger du betaler for din pension. Langt størstedelen af pensionsselskaber kræver et årligt administrationsgebyr for hver eneste pension. På samme måde er de årlige investeringsomkostninger hos de traditionelle pensionsselskaber typisk højere, end hvad de kan være, hvis du selv investerer din pensionsopsparing.

Vi har foretaget en gennemgang af de største, danske pensionsselskaber, der viser, at den gennemsnitlige pensionskunde betaler et årligt administrationsgebyr på ca. 750 kroner – og at de årlige investeringsomkostninger typisk ligger på mellem 1,0 og 2,5 procent.

Det er lige præcis de udgifter, der kan blive fatale for din pensionsopsparing. I mange tilfælde vil gebyrer i den størrelsesorden ganske enkelt æde af klatpension, indtil du en dag trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet.

I grafen nedenfor har vi regnet på, hvordan en klatpension i den høje ende på 20.000 kroner udvikler sig, hvis du lader den stå hos et traditionelt pensionsselskab sammenlignet med, hvad den kan vokse til, hvis du flytter den til Nordnet.

Eksemplet viser, at en klatpension på 20.000 kr. vil være 7.800 kr. værd inden folkepensionsalderen for dig, der er 35 år gammel i dag. Har din klatpension i stedet en størrelse af 10.000 kroner, vil den helt forsvinde, hvis du er under 50 år gammel i dag. Det skyldes udelukkende gebyrerne.

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Sådan gjorde vi

Klatpension: Eksemplet tager udgangspunkt i en klatpension af en værdi på 20.000 kroner. Det årlige administrationsgebyr er 750 kroner, mens de årlige investeringsomkostninger er 1,0%. Der er regnet med et nominelt afkast før skat på 7,0% om året, en årlig inflation på 2,0% og en årlig PAL-skat på 15,3%.

Nordnet: Eksemplet tager udgangspunkt i en klatpension af en værdi på 20.000 kroner. De årlige investeringsomkostninger er 0,5%. Der er regnet med et nominelt afkast før skat på 7,0% om året, en årlig inflation på 2,0% og en årlig PAL-skat på 15,3%.

Slutværdien af klatpensionerne er:
35 år: 7.816 kr. – et tab på 12.184 kr.
40 år: 10.207 kr. – et tab på 9.793 kr.
45 år: 12.277 kr. – et tab på 7.723 kr.
50 år: 14.068 kr. – et tab på 5.932 kr.
55 år: 15.619 kr. – et tab på 4.381 kr.

Slutværdien ved flytning til Nordnet er:
35 år: 77.041 kr. – en gevinst på 57.041 kr.
40 år: 65.089 kr. – en gevinst på 45.089 kr.
45 år: 54.992 kr. – en gevinst på 34.992 kr.
50 år: 46.460 kr. – en gevinst på 26.460 kr.
55 år: 39.253 kr. – en gevinst på 19.253 kr.

En stor gevinst at hente

Regneeksemplerne taler deres tydelige sprog. Er du i dag 40 år gammel og har en klatpension på 20.000 kroner, du ikke tager stilling til, vil den på dit pensionstidspunkt være 9.793 kroner værd. Ved at flytte den til Nordnet, kan den potentielt blive 65.089 kroner værd – det er en forskel på hele 55.296 kroner.

Hvis det i sig selv ikke er nok til at tage et kig på, om du har en klatpension, er der netop kommet endnu et incitament. Pensionsselskaberne er nemlig blevet enige om ikke længere at tage gebyrer for at flytte klatpensioner ud. På den måde kan du altså uden omkostninger flytte din pension til Nordnet.

Her betaler du som nævnt ikke et administrationsgebyr for at have din pensionsopsparing stående. Du får mulighed for at investere din pension, som du har lyst til, og det betyder, at du kan slippe med årlige omkostninger, der er markant lavere, end hvad man typisk betaler hos de traditionelle pensionsselskaber. Det er netop den besparelse, der altså blive til en stor gevinst.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er alle klatpensioner, der bliver spist fuldstændigt op af gebyrer. Din alder, størrelsen på din klatpension og de omkostninger du betaler er til enhver tid afgørende for, hvor hurtigt eller langsomt gebyrerne gør indhug i din pensionsopsparing.

Sådan flytter du din klatpension til Nordnet

Hvis du synes, det lyder som en god idé – og du nu gerne vil flytte din pension til os, kan du bruge vores flytteguide på linket her. Du kan også besøge vores side, der hedder ‘Flyt din pension‘, hvor du kan læse mere om, hvad du kan få ud af at flytte din pensionsordning til Nordnet.

Med flytteguiden logger du ind med MitID og henter dine oplysninger fra PensionsInfo. Når oplysningerne er hentet, giver vi dig et overblik over, hvilke pensioner du kan flytte til os. Når du har bekræftet, at du vil flytte din pension, tager det typisk 6-8 uger, før du kan se din pension på din depotoversigt.

For at komme godt i gang tilbyder vi lige nu en fast kurtage på 10 kroner de første tre måneder, hvis du flytter din pension inden 6. marts 2026. På den måde giver du dig selv og din pension de absolut bedste muligheder for at vokse.

Virker det grænseoverskridende at skulle investere din pension selv? Og vil du gerne investere den i det, der minder mest muligt om, hvad din nuværende pension er investeret i? Så har vi skrevet et blogindlæg om Nordnet One, der er vores bud på den komplette pensionsløsning.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Inden vi kommer så langt, så lad os lige tage det med småt først. Investering er forbundet med risiko. Det er derfor, du kan tjene penge – men også derfor du kan tabe penge. Der er findes ikke én person, der kan forudse, hvor meget du vil tjene eller tabe på dine investeringer. Men du kan selv bestemme, hvor meget risiko du vil tage, når du investerer – og det hænger i høj grad sammen med det afkast, du kan forvente på dine investeringer.

Jonas Melander Hammer

Hej! Jeg arbejder som pressechef i Nordnet Danmark.
Jeg har efterhånden investeret i en håndfuld år, men selvom jeg beskæftiger mig med investering hver eneste dag, har jeg stadig masser at lære. Én ting har jeg dog lært – investering behøver ikke være svært.

I investeringsverdenen findes der en simpel tommelfingerregel, som lyder:

• Høj risiko = højere forventet afkast
• Lav risiko = lavere forventet afkast

Det er selvfølgelig forsimplet. For hvad er høj og lav risiko egentlig? Det vil jeg ikke dykke ned i her – men du kan læse mere om det i vores blog, ‘Forstå begrebet: Det betyder risiko egentlig’.

Det fortæller historien os

Lige nu befinder vi os i en periode, hvor renterne både har været højere – men også lavere. Inflationen er ved at cementere sig omkring de to procent. Sådan så det ikke ud for bare et år siden. Sagt på en anden måde er den økonomiske situation i samfundet enormt betydningsfuld for de afkast, vi kan forvente at få i den nære fremtid. Falder renterne eksempelvis yderligere, vil det give gode vilkår for obligationer, fordi man i det tilfælde kan opnå både rentebetalinger og kursstigninger som konsekvens af eventuelle rentefald. Omvendt vil rentestigninger betyde det modsatte.

De makroøkonomiske tendenser, som det på et fint sprog hedder, kan dog ikke overføres 1:1. De kan heller ikke bruges til at spå om, hvorvidt en virksomhed dummer sig. Men vi kan til en vis grad bruge de tidligere tendenser til at ‘spå’ om fremtiden.

Billede 1: Årligt afkast på aktier og obligationer siden 1990. Kilde: Egen tilvirkning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Som grafen viser, har aktier siden 1990 givet et betydeligt højere afkast end obligationer. Til gengæld har risikoen også været større. Havde man eksempelvis investeret i S&P 500 fra år 2000-2002, ville man have tabt penge, mens obligationer havde givet et positivt afkast. Det kan altså være en god idé at sprede sin risiko bredt, så man er garderet i tilfælde af flere økonomiske udfald.

Nå, hvad kan du så forvente i afkast de kommende 5 år?

I Danmark har vi Rådet for Afkastforventninger. Det er et uafhængigt råd, der har til opgave at fastsætte de beregningsforudsætninger, som pensionsselskaber og pengeinstitutter anvender, når de laver prognoser og forventninger til deres kunder. De tager udgangspunkt i input fra Danske Bank, Mercer, JP Morgan Asset Management, BlackRock og UBS.

For de næste 1-5 år ser forventet afkast og risiko sådan her ud, fordelt på forskellige aktivklasser:

Kilde: Rådet for Afkastforventninger. Hvis du udelukkende skal gå efter højeste forventet afkast, skal du kun investere i private equity eller emerging markets-aktier, men det er også der, hvor risikoen er størst målt ved standardafvigelsen. Læs mere om afkastforventningerne her.

Hvad siger afkastforventningerne om Nordnet One?

Hvis du ønsker at investere i en blanding af aktier og obligationer og dermed sprede din risiko, kan du kigge mod blandede fonde. I Nordnet har du blandt andet mulighed for at investere i blandede fonde med Nordnet One, som indeholder en samling af andre fonde, der både inkluderer aktier og obligationer. Hvad kan du forvente at få i årligt afkast på Nordnet One-fondene de næste fem år? Det har vi regnet på med udgangspunkt i prognoserne fra Rådet for Afkastforventninger:

Figuren viser det forventede årlige afkast for Nordnet One de kommende fem år ifølge Rådet for Akastforventninger. Der er ingen garanti for, at det faktiske fremtidige afkast bliver som det forventede.
Kilde: Rådet for Afkastforventninger og Nordnet.

Hvad skal du investere i?

Det ville være fedt, hvis der var ét svar, der passer alle. Det er der desværre ikke. Du er den eneste, der kan vurdere, hvilken risiko du er tryg ved – og hvornår du skal bruge pengene igen. Jo længere tidshorisont du har, jo højere risiko kan du også tåle at tage, siger en anden tommelfingerregel. Du kan til gengæld besøge vores inspirationssider, hvor du kan finde mulige investeringer.

Inspiration til aktier
Inspiration til obligationer

Hvis du ikke selv vil have arbejdet med at blande aktier og obligationer og vedligeholde din portefølje, kan Nordnet One måske være noget for dig. Det er som sagt tre fonde, der er spredt i både aktier og obligationer.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

De unge udgør en stor del af Nordnets kunder. Faktisk er 15 procent af alle vores kunder mellem 18 og 25 år. Det synes jeg er et stort tal – især med tanke på, at man som 18-årig selv skal oprette sig som kunde hos Nordnet. For hvor lærer de unge egentlig om investering, når man ikke bliver introduceret for det i uddannelsessystemet? Og hvilken betydning har det for, hvordan de unge starter? Det synes jeg, vores besøg på snart 100 gymnasieklasser i hele landet understreger meget godt.

Jonas Melander Hammer

Hej! Jeg arbejder som pressechef i Nordnet Danmark.
Jeg har efterhånden investeret i en håndfuld år, men selvom jeg beskæftiger mig med investering hver eneste dag, har jeg stadig masser at lære. Én ting har jeg dog lært – investering behøver ikke være svært.

Det er nemlig de samme spørgsmål, vi støder på igen og igen. Det burde i sig selv være årsag nok til, at debatten aldrig forstummer. For vi ved altså, at de unge gerne vil investere. Men vi ved også, at de mangler viden.

Da vi tidligere i år lavede Investeringsundersøgelsen 2025, svarede 84 procent af alle, at de selv havde tillært sig viden om investering. Og hvordan sikrer vi så, at den viden er rigtig? At man ikke ender i kløerne på de lidt for hurtige Instagram-typer? Jeg tror sagtens, vi som samfund kan løfte den opgave der unægteligt ligger i at klæde vores unge godt på. Den undervisning kunne jeg selv have brugt.

Hvad spørger de så om?

Må man investere i aktier i vores alder?
Hos Nordnet kan man investere allerede fra, man bliver født. Eller, det er så alligevel ikke helt rigtigt. For er man under 18 år, skal man have det, der hedder et depot for mindreårige.

Det betyder, at ens forældre skal oprette kontoen på ens vegne – og at man ikke selv kan hverken købe eller sælge aktier. Til gengæld kan man sagtens være med til at investere. Faktisk kan det være en rigtig god måde at tale med sine forældre eller sit barn om netop investering – eller økonomi. Vores investeringscoach Katrine Korning Andersen har tidligere skrevet en god artikel om, hvordan hun gør netop det.

Når man så til gengæld fylder 18 år, kan man investere i lige dét, man har lyst til. Her får man nemlig adgang til sit eget depot.

Det er så desværre her, vi ser en ærgerlig tendens. For når man selv skal tage stilling til, hvorvidt man vil investere, ser vi en stor overvægt af mandlige kunder. Blandt de 18-25-årige er 71% af vores kunder mænd – mens kun 29% er kvinder. Det er i høj grad medvirkende til, at formueforskellene blandt kønnene stiger eksplosivt i takt med alderen.

Hvordan ved man, hvor man skal investere?
Mange unge, vi har mødt, spørger os, hvor man skal investere. Flere har stødt på annoncer på sociale medier, hvor de bliver opfordret til at daytrade på baggrund af aktietips – eller ved at sende penge til de personer, der står bag profilerne. Flere unge har også fortalt os, hvordan de er blevet “scammet” – altså har sendt penge til personer, der har lovet dem et stort afkast – og aldrig set deres penge igen. Det er en enormt ærgerlig start på tilværelsen som investor.

Til gengæld har de fleste hørt om både aktiedepoter, aktiesparekonto og sågar månedsopsparingen. Men hvad de tre ting hver især dækker over, er en anden snak. Vi har derfor gjort meget for at forklare fordelene og ulemperne ved de to kontotyper – og for at fortælle, at månedsopsparingen altså hverken er en kontotype eller et produkt – men en service.

Hvor meget skal jeg investere for om måneden?
Min klare opfattelse er, at de unge synes, det kan være ligegyldigt, hvis man investerer for 100 kroner om måneden. For hvilken forskel gør det egentlig for ens økonomi, hvis man får det historiske afkast på 7% ud af en investering på 1.200 kroner om året?

Til det vil jeg sige: Det gør en kæmpe forskel! Der er ingen, der forventer, at man som studerende kan investere 5.000 kroner om måneden – det kan de færreste voksne. Og som ung skal man have lov at bruge sine penge på en masse dumme ting og oplevelser.

Så kan det godt være, du ikke bliver rig som 19-årig eller 20-årig, hvis du investerer for 100 kroner om måneden. Men det er heller ikke målet. I hvert fald ikke lige nu. Til gengæld tilegner man sig en masse viden om investering – og hvilken type investor man er. Kan jeg lide aktier? Fonde? Høj risiko? Eller skal jeg overhovedet investere? Der er kun én måde at finde ud af det på.

Når man så en dag er færdiguddannet, får “voksenpenge” og har mulighed for og lyst til at skrue op for det beløb, man investerer for – har man allerede lært det basale. Og så er man milevidt foran sine jævnaldrende, der først skal til at starte.

Sådan ser gulvene ofte ud, når vi har været ude at holde oplæg. De unge har forberedt godt med spørgsmål, der typisk går igen hver eneste gang.

Hvad er de største fejl, unge laver, når de begynder at investere?
Fejl er et hårdt ord, synes jeg. For hvor meget kan man egentlig fejle, når man investerer? Ja, vi har alle sammen tabt penge. Ja, vi har alle sammen købt på toppen og solgt på bunden – men det er en del af det at investere.

Hvis man er bange for at lave fejl, kommer man aldrig i gang – og det vil da være den absolut største fejl. Jeg har selv dummet mig mange gange. Men jeg ville aldrig være de skæverter foruden. Nuvel, jeg kunne godt have undværet et par stykker, men det er de skæverter, der har gjort, at jeg i dag føler mig komfortabel i, hvordan jeg investerer.

Så mit bedste råd vil være: byg et sundt, kedeligt fundament af fonde, så din risiko er spredt – og invester kun det, du kan undvære. Det er ærgerligt at hæve sine penge sidst på måneden for at betale regninger eller købe øl, hvis de har tabt værdi. Investering er et spørgsmål om tid.

Det perfekte starttidspunkt findes ikke – og hvis det gjorde, var det alligevel sikkert i går.

Hvad ville I ønske, I havde vidst, da I begyndte at investere?
Jeg ville gerne have vidst, at investering ikke går hurtigt.

Tanken om hurtige og eksplosive afkast er tillokkende. Men som historien om haren og skildpadden meget godt illustrerer, handler investering om tålmodighed. Og kan man slå den rente, man kan få i banken – samtidig med, at man bibeholder sin købekraft, har man været en succes.

Vi starter altid vores oplæg med at vise dette eksempel. Det viser, hvordan inflationen spiser af ens opsparing – mens et positivt afkast kan give en større købekraft.

Kilde: Egen tilvirkning.Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Den graf ville jeg ønske, at mine lærere havde vist mig, da jeg gik i skole. Og jeg håber inderligt, at lærerne en dag kommer til at vise den i økonomiundervisningen.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Klarnas notering på børsen i New York har været længe undervejs, men nu ser det endelig ud til at ske. Ifølge flere medier noteres aktien den 10. september – selv har Klarna ikke bekræftet nogen endelig dato for første handelsdag.

Investorernes appetit på især tech-selskaber er den seneste tid vendt tilbage sammenlignet med i foråret – og derfor ser Klarna nu det rigtige tidspunkt for sin børsnotering, der altså indtil nu har været sat på pause.

Klarna er til stede i 26 lande og havde ved halvårsskiftet 111 millioner aktive brugere – så det er en gigant, der går på børsen. Ikke overraskende får børsnoteringen også meget opmærksomhed i USA og norden. Danske Anders Holch Povlsen ejer i dag over 10 procent af Klarna.

Hvem er Klarna?

Hovedparten af Klarnas omsætning kommer fra webshops og butikker, hvor Klarna, ifølge Dagens Industri, i gennemsnit tager 2,7 procent i provision pr. betaling. Resten af indtægterne stammer fra forbrugerne selv. USA står for 34 procent af Klarnas omsætning og er dermed selskabets største marked. Men ifølge Klarna har kun 10 procent af alle voksne amerikanere brugt tjenesten – så der menes at være et stort vækstpotentiale.

Noteringen i New York er en del af strategien. En børsnotering giver omtale og kan fungere som markedsføring på et vækstmarked. At være børsnoteret kan også ses som en form for kvalitetsstempel. Samtidig henter man kapital ind, som skal finansiere væksten – og det er især ekspansionen i USA, der har presset omkostningerne op.

Netop de høje omkostninger og den lave indtjening har været i fokus i forhold til fastsættelsen af aktiekursen: 35-37 dollars. Det svarer til en værdiansættelse af hele Klarna på 84-90 milliarder danske kroner – lidt højere end ventet. Til sammenligning blev Klarna i 2021 vurderet til 225 milliarder, da tech-aktierne var på sit højeste. Året efter styrtdykkede værdien dog til 48 milliarder. Konkurrenten Affirm har i dag en markedsværdi på omkring 184 milliarder.

I forbindelse med børsnoteringen udsteder Klarna 5,5 millioner nye aktier. Men det er altså ikke muligt for danske (eller øvrige europæiske) investorer at tegne disse. IPO’en er rettet mod det amerikanske marked, og i det 400 sider lange prospekt står det, at juridiske barrierer forhindrer et tilbud til europæiske privatinvestorer.

Det betyder, at danske investorer må vente med at købe aktien, indtil handelen går i gang i New York onsdag. Derefter kan den handles hos Nordnet på samme måde som enhver anden amerikansk aktie.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Valutakurser kan ofte være en overset faktor, når man investerer. Både når valutaerne bevæger sig op og ned. Det har det i hvert fald været for mig.

Når jeg kigger på Nordnets data, viser det, at danske kunder har en overvægt af danske aktier i porteføljen – og derfor har du måske heller ikke tænkt videre over det. Men har du handlet amerikanske aktier, eller består din portefølje af globale fonde, er valutakurserne værd at have in mente.

Jonas Melander Hammer

Hej! Jeg arbejder som pressechef i Nordnet Danmark.
Jeg har efterhånden investeret i en håndfuld år, men selvom jeg beskæftiger mig med investering hver eneste dag, har jeg stadig masser at lære. Én ting har jeg dog lært – investering behøver ikke være svært.

I år er kursen på amerikanske dollar faldet mere end 11 procent over for den danske krone. Det betyder kort sagt, at har du fået 11 procent i afkast på dine investeringer, der handler i amerikanske dollar, vil du stadig have tabt penge.

Lad os tage et eksempel i fem trin, hvor aktiekursen er steget med 11,69%, men du alligevel har haft et negativt afkast:

Kilde: Egen tilvirkning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Lad os prøve at dykke lidt mere ned i eksemplet. Og nu skal du ikke lade dig skræmme af, at der er lidt mange tal. Jeg forsøger at gøre det så letforståeligt, som jeg overhovedet kan!

Du har i januar udset dig NVIDIA-aktien. Du tænker, at den er værd at investere 10.000 kroner i. Derfor beslutter du dig for at købe alle de NVIDIA-aktier, du kan, når markedet åbner på årets første dag, 2. januar.

1. Veksling af danske kroner til amerikanske dollar

2. januar veksler du dine 10.000 DKK til USD på din valutakonto. Det betaler du 0,25% for. Altså får du efter amerikanske dollar for en værdi af 9.975 kroner. På dagen står dollarkursen i 7,26. Det betyder, at du får 1 USD for hver 7,26 kroner, du har.

9.975 ÷ 7,26 = 1.374,8 USD.

2. Køb af NVIDIA-aktier

Med dine 1.374,8 USD lægger du en ordre på NVIDIA-aktier. De står 2. januar i 137,26 USD. Det betyder, at du i alt kan købe 10 aktier til en samlet værdi af 1.372,6 USD. Du betaler samtidig 25 DKK i kurtage for handlen. Tilbage har du 2,2 USD i kontanter.

1.374,8 (kontanter) – 1.372,6 (NVIDIA-aktier) – 25 DKK (kurtage) = 2,2 USD.

Din samlede egenkapital er altså 1.372,6 USD i NVIDIA-aktier + 2,2 USD i kontanter = 1.374,8 USD.

3. Dine NVIDIA-aktier stiger 11,69%

Siden 2. januar er NVIDIA-aktien blevet mere værd. Da markedet lukkede 1. juli, var aktien samlet steget 11,69% i år til en pris på 153,3 USD. Dine 10 aktier er altså gået fra at have en værdi af 1.372,6 USD til nu at være 1.533,0 USD værd.

Din samlede egenkapital er nu 1.533,0 (NVIDIA-aktier) + 2,2 (kontanter) = 1.535,2 USD.

4. Salg af aktier og veksling til danske kroner

2. juli sælger du dine aktier igen. Men dollarkursen er til gengæld faldet 12 procent til 6,35. Din egenkapital er efter salget af aktierne nu følgende.

1.533,0 (NVIDIA-aktier) – 25 DKK (kurtage) = 1.533,0 USD + 2,2 (kontanter) = 1.535,2 USD.

Dem veksler du tilbage til danske kroner

1.535,2 USD x 6,35 DKK = 9.748,5 DKK – 0,25% i valutaveksling = 9.699,1 DKK.

5. Hvad er dit samlede afkast?

Sammenlagt er dine 10.000 kroner i januar blevet til 9.699,1 kroner i juli. Det på trods af, at NVIDIA-aktien altså er steget 11,69%. Den amerikanske dollars fald er altså skyld i, at dit samlede afkast for investeringen er -1,07%.

Havde du eksempelvis investeret de 10.000 kroner i en dansk aktie, der var steget 11,69%, havde din egenkapital– inklusive kurtage – været 11.119 kroner. Det ville være en stigning på 11,19%.

Hvad så hvis dollarkursen stiger?

Lad os tage det helt samme eksempel som tidligere. 10.000 kroner investeret i NVIDIA. Du køber 2. juli, hvor dollarkursen er 6,35, og NVIDIA-aktien koster 153,3 USD. Aktien stiger ligesom i det foregående eksempel 11,69% i perioden. Men i dette regneeksempel stiger dollarkursen tilbage til 7,26. Det vil sige en stigning på 14 procent i perioden.

Kilde: Egen tilvirkning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

I det tilfælde vil din investering være 12.648 kroner værd, når du har betalt vekselgebyr og kurtage. Det vil altså betyde, at dit procentvise afkast har været 26,49% – selvom aktien ’kun’ har leveret 11,69%.

Det kan vi konkludere

Der er ingen, der ved, hvordan valutakurserne bevæger sig. Euroen er selvfølgelig en historie for sig selv. Men investerer du på tværs af landegrænserne, kan der altså være andre faktorer end aktiekurserne alene, der påvirker dit afkast.

Det samme gør sig gældende, hvis du eksempelvis investerer i globale fonde, hvor mere end 70% af fondens beholdning er amerikanske aktier.

Er du blevet mere nysgerrig på at læse om amerikanske aktier, og hvad USD-faldet betyder? Så kan du læse endnu mere her, hvor investeringsøkonom Per Hansen forklarer årsagerne – og hvad du skal holde øje med.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

På en af årets første sommerdage var en stor flok folkemødegæster stimlet sammen i Rosengården, hvor Politiken havde sin scene. Temaet på scenen var unge og økonomi. For som Nordnets investeringsundersøgelse for 2025 viste, føler kun ganske få, at de har fået uddannelse i privatøkonomi. Samtidig viser andre undersøgelser, at unge ikke føler sig godt nok klædt på til at forstå økonomi og derfor træffe de rigtige, økonomiske beslutninger gennem livet.

Med i debatten var Nordnets landechef, Tine Vestergren Uldal, næstformand i Danmarks Lærerforening, Niels Jørgen Jensen, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Emilie Damm Klarskov og medlem af Venstres Ungdom, Simon Andersen. Og de var langt fra enige.

Debatten om, hvorvidt økonomi skal på skoleskemaet er langt fra ny. Men det seneste år har Nordnet fokuseret særligt på netop dén sag. Det har vi gjort ved at besøge en lang række ungdomsuddannelser på tværs af landet, ligesom vi har foretaget vores første investeringsundersøgelse blandt vores kunder.

I april samlede vi flere end 50 engagerede unge til en dag på Ungdomsøen, hvor de kom med deres input til, hvad de unge gerne så som en del af økonomiundervisningen. Det var blandt andet de konklusioner, Tine Vestergren Uldal præsenterede på Folkemødet.

For og imod

Blandt argumenterne mod at sætte økomomi på skoleskemaet var blandt andre, at skoleskemaet allerede er mere end fyldt helt ud – og at et helt nyt fag ville kræve en større tilførsel af ressourcer. Det blev også fremhævet, at økonomi nogle steder allerede er en del af læringsplanerne – og at nogle lærere vælger at inkorperere økonomiundervisning i både matematik og samfundsfag.

Blandt argumenterne for var omvendt, at flere og flere unge oplever at have økonomisk angst, og at det kan lede til et dårligere socialt samvær blandt unge. At det kan gøre det lettere for unge at komme ind på boligmarkedet, hvis de fra en tidlig alder sørger for gode pengevaner. At det kan have en stor samfundsøkonomisk effekt – og at man i dag allerede underviser unge i en lang række ting, der kunne være mindre relevante end netop økonomi.

Argumenterne var mange flere, og moderator Kristian Corfixen styrede elegant den timelange debat, der også involverede de tilhørende, som undervejs selv gav til kende, hvorvidt de havde styr på deres egen økonomi eller ej.

Næste skridt

Debatten om økonomi på skoleskemaet er igen blusset op. Hos Nordnet engagerer vi os i debatten i håbet om, at de unge langt om længe for adgang til den undervisning i økonomi, de selv efterspørger. Vi mener, at økonomisk dannelse er vigtig læring.

Vi stiller derfor altid gerne op til foredrag, oplæg og forelæsninger hos uddannelsesinstitutioner, hvor vi føler, at vi har personale, som kan lære godt fra sig. Men vi ved også, at vi alene – eller sammen med resten af den finansielle sektor – ikke kan give de unge den økonomiske uddannelse, de har brug for. Og skal det i det hele taget være bankernes opgave?

Debatten er som sagt langt fra ny. Eller langt fra færdig. Vores håb og ønske er, at politikerne igen vælger at tage debatten op. På den måde kan skoleeleverne forhåbentlig få økonomi på skoleskemaet.

Valutakurser kan være en overset faktor, når man investerer. Det har det i hvert fald været for mig. Størstedelen af Nordnets danske kunder har da også en overvægt af danske aktier i porteføljen – og derfor har du måske heller ikke tænkt over det. Men for dem, der handler amerikanske aktier, er valutakurserne værd at have in mente.

Jonas Melander Hammer

Hej! Jeg arbejder som pressechef i Nordnet Danmark.
Jeg har efterhånden investeret i en håndfuld år, men selvom jeg beskæftiger mig med investering hver eneste dag, har jeg stadig masser at lære. Én ting har jeg dog lært – investering behøver ikke være svært.

I år er kursen på amerikanske dollar faldet otte procent overfor den danske krone. Det kan måske være årsag til, at din portefølje er stagneret. Måske har du endda undret dig over, at din portefølje har klaret sig dårligere, end de udviklinger, du umiddelbart ser på aktiekurserne.

Lad os tage et eksempel, hvor aktiekursen er steget med 8,87%, men du alligevel har haft et negativt afkast:

Kilde: Egen tilvirkning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Lad os prøve at dykke lidt mere ned i eksemplet. Og nu skal du ikke lade dig skræmme af, at der er lidt mange tal. Jeg forsøger at gøre det så letforståeligt, som jeg overhovedet kan!

Du har i januar udset dig Microsoft-aktien. Du tænker, at den er værd at investere 10.000 kroner i. Derfor beslutter du dig for at købe alle de Microsoft-aktier, du kan, når markedet åbner på årets første dag, 2. januar.

Veksling af danske kroner til amerikanske dollar

2. januar veksler du dine 10.000 DKK til USD på din valutakonto. Det betaler du 0,15% for. Altså får du efter amerikanske dollar for en værdi af 9.985 kroner. På dagen står dollarkursen i 7,26. Det betyder, at du får 1 USD for hver 7,26 kroner, du har.

9.985 ÷ 7,26 = 1.375,3 USD.

Køb af Microsoft-aktier

Med dine 1.375,3 USD lægger du en ordre på Microsoft-aktier. De står 2. januar i 416 USD. Det betyder, at du i alt kan købe 3 aktier til en samlet værdi af 1.248 USD. Du betaler samtidig 25 DKK i kurtage for handlen, hvilket svarer til 3,44 USD. Tilbage har du 123,86 USD i kontanter.

1.375,3 (kontanter) – 1.248 (Microsoft-aktier) – 3,44 (kurtage) = 123,86 USD.

Din samlede egenkapital er altså 1.248 USD i Microsoft-aktier + 123,86 USD i kontanter = 1.371,86 USD.

Dine Microsoft-aktier stiger 8,87%

Siden 2. januar er Microsoft-aktien blevet mere værd. Da markedet lukkede 19. maj, var aktien samlet steget 8,87% i år til en pris på 452,9 USD. Dine tre aktier er altså gået fra at have en værdi af 1.248 USD til nu at være 1.358,7 USD værd.

Din samlede egenkapital er nu 1.358,7 (Microsoft-aktier) + 123,86 (kontanter) = 1.482,56 USD.

Salg af aktier og veksling til danske kroner.

19. maj sælger du dine aktier igen. Nu er dollarkursen til gengæld faldet 8,8 procent til 6,62. Din egenkapital er efter salget af aktierne nu følgende.

1.358,7 (Microsoft-aktier) – 3,78 (kurtage) = 1.354,92 USD + 123,86 (kontanter) = 1.478,78 USD.

Dem veksler du tilbage til danske kroner

1.478,78 USD x 6,62 DKK = 9.789,52 DKK – 0,15% i valutaveksling = 9.774,84 DKK.

Hvad er dit samlede afkast?

Sammenlagt er dine 10.000 kroner i januar blevet til 9.774 kroner i maj. Det på trods af, at Microsoft-aktien altså er steget 8,87%. Den amerikanske dollars fald er altså skyld i, at dit samlede afkast for investeringen er -2,25%.

Havde du eksempelvis havde investeret de 10.000 kroner i en dansk aktie, der var steget 8,87%, havde din egenkapital– inklusive kurtage – været 10.834,78 kroner. Det ville være en stigning på 8,35%.

Hvad så hvis dollarkursen stiger?

Lad os tage det helt samme eksempel som tidligere. 10.000 kroner investeret i Microsoft. Du køber 20. maj, hvor dollarkursen er 6,62, og Microsoft-aktien koster 458 USD. Aktien stiger ligesom i det foregående eksempel 8,87% i perioden. Men i dette regneeksempel stiger dollarkursen 8,8 procent i perioden.

Kilde: Egen tilvirkning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

I det tilfælde vil din investering være 11.672 kroner værd, når du har betalt vekselgebyr og kurtage. Det vil altså betyde, at dit procentvise afkast har været 16,72% – selvom aktien ’kun’ har leveret 8,87%.

Det kan vi konkludere

Der er ingen, der ved, hvordan valutakurserne bevæger sig. Euroen er selvfølgelig en historie for sig selv. Men investerer du på tværs af landegrænserne, kan der altså være andre faktorer end aktiekurserne alene, der påvirker dit afkast.

Er du blevet mere nysgerrig på at læse om amerikanske aktier og hvad USD-faldet betyder? Så kan du læse endnu mere her, hvor investeringsøkonom Per Hansen forklarer årsagerne – og hvad du skal holde øje med.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at der ikke er én person, der med sikkerhed kan sige, hvilket afkast dine investeringer vil give. Investering er forbundet med risiko – og der vil altid være en risiko for, at du kan tabe dine penge. Men risikoen betyder omvendt også, at du har mulighed for at tjene penge. Heldigvis kan du som investor selv bestemme, hvor høj risiko du vil tage – og dermed også hvilket afkast du kan forvente.

I investeringsverdenen findes der en simpel tommelfingerregel, som lyder:

• Høj risiko = højere forventet afkast
• Lav risiko = lavere forventet afkast

Det er selvfølgelig forsimplet. For høj risiko behøver ikke betyde, at du investerer i selskaber, der enten stiger eller falder 100 procent i værdi, inden året er omme. Det kan også være en indikator for, hvordan dine investeringer er spredt ud. Det kan du læse mere om i vores blog, ‘Forstå begrebet: Det betyder risiko egentlig’.

Det fortæller historien os

Du er måske stødt på udtrykket ‘historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast’. Historisk har verdensindekset leveret et årligt afkast på syv procent, men isoleret set fortæller de historiske afkast på aktier og obligationer os ingenting om, hvad vi kan få i fremtidigt afkast. Eller gør de?

Ser vi på de historiske afkast over en lang nok tidshorisont, er tendensen ikke til at tage fejl af – så måske kan de alligevel benyttes som en indikator for fremtidigt afkast? Lad mig uddybe.

Lige nu befinder vi os eksempelvis i en periode hvor renterne har cyklet op og ned, mens inflationen stadig er drilsk. Sådan så det ikke ud for bare fem år siden. Sagt på en anden måde er den økonomiske situation i samfundet enormt betydningsfuld for de afkast, vi kan forvente at få i den nære fremtid. Falder renterne eksempelvis igen, vil det give gode vilkår for obligationer, fordi man i det tilfælde kan opnå både rentebetalinger og kursstigninger som konsekvens af eventuelle rentefald. Omvendt vil flere rentestigninger betyde det modsatte.

De makroøkonomiske tendenser, som det på et fint sprog hedder, kan dog ikke overføres 1:1. De kan heller ikke bruges til at spå om, hvorvidt en virksomhed dummer sig. Men vi kan til en vis grad bruge de tidligere tendenser til at ‘spå’ om fremtiden.

Kilde: Egen tilvirkning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Som grafen viser, har aktier siden 1990 givet et betydeligt højere afkast end obligationer. Til gengæld har risikoen også været større. Havde man eksempelvis investeret i S&P 500 fra år 2000-2002, ville man have tabt penge, mens de tilsvarende obligationer havde givet et positivt afkast. Det kan altså være en god idé at sprede sin risiko bredt, så man er garderet i tilfælde af flere økonomiske udfald.

Nå, hvad kan du så forvente i afkast de kommende 5 år?

I Danmark har vi Rådet for Afkastforventninger. Det er et uafhængigt råd, der har til opgave at fastsætte de beregningsforudsætninger, som pensionsselskaber og pengeinstitutter anvender, når de laver prognoser og forventninger til deres kunder. De tager udgangspunkt i input fra Danske Bank, Mercer, JP Morgan Asset Management, BlackRock og UBS.

For de næste 1-5 år ser forventet afkast og risiko sådan her ud, fordelt på forskellige aktivklasser:

Kilde: Rådet for afkastforventninger. Hvis du udelukkende skal gå efter højeste forventet afkast, skal du kun investere i private equity eller emerging markets-aktier, men det er også der, hvor risikoen er størst målt ved standardafvigelsen. Læs mere om afkastforventningerne her.

Hvad siger afkastforventningerne om Nordnet One?

Hvis du ønsker at investere i en blanding af aktier og obligationer og dermed sprede din risiko, kan du kigge mod blandede fonde. I Nordnet har du blandt andet mulighed for at investere i blandede fonde med Nordnet One, som indeholder en samling af andre fonde, der både inkluderer aktier og obligationer. Hvad kan du forvente af få i årligt afkast på Nordnet One-afdelingerne de næste fem år? Det har vi regnet på med udgangspunkt i prognoserne fra Rådet for afkastforventninger:

Figuren viser det forventede årlige afkast for Nordnet One de kommende fem år ifølge Rådet for afkastforventninger. Der er ingen garanti for, at det faktiske fremtidige afkast bliver som det forventede.
Kilde: Rådet for afkastforventninger og Nordnet.

Hvad skal du investere i?

Det ville være fedt, hvis der var ét svar, der passer alle. Det er der desværre ikke. Du er den eneste, der kan vurdere, hvilken risiko du er tryg ved – og hvornår du skal bruge pengene igen. Jo længere tidshorisont du har, jo højere risiko kan du også tåle at tage, siger en anden tommelfingerregel. Du kan til gengæld besøge vores inspirationssider, hvor du kan finde mulige investeringer.

Inspiration til aktier
Inspiration til obligationer

Hvis du ikke selv vil have arbejdet med at blande aktier og obligationer og vedligeholde din portefølje, kan Nordnet One måske være noget for dig. Det er som sagt tre fonde, der er spredt i både aktier og obligationer. Du kan læse mere om Nordnet One her.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.

Det er usikre tider på aktiemarkederne lige nu. Investorerne kigger for en gangs skyld væk fra USA og mod Europa. Det er langt fra hverdagskost, og usikkerheden har fået flere investorer – herunder Warren Buffet – til at sælge ud og holde fast i sine kontanter i stedet.

Det kan jeg sådan set godt forstå. Usikkerhed er ubehageligt. Endnu værre er det at tabe penge. De fleste investorer bliver dog hærdet med tiden. De lærer, at det går op og ned – og på sigt skal tingene nok rette sig ud igen. Sådan har det i hvert fald været historisk.

Jonas Melander Hammer

Hej! Jeg arbejder som pressechef i Nordnet Danmark.
Jeg har efterhånden investeret i en håndfuld år, men selvom jeg beskæftiger mig med investering hver eneste dag, har jeg stadig masser at lære. Én ting har jeg dog lært – investering behøver ikke være svært.

Men det er let at sige, at man på tidspunkter som dette skal lukke øjnene, lukke sin app og holde sig til sin strategi. For lige nu er den geopolitiske virkelighed vendt på hovedet. Ingen ved, hvilke nyheder der blinker gule i morgen, og er ens strategi så stadig den rigtige?

Tålmodighed er en dyd

Godt nok kan investering ikke sættes på formel. For der findes ikke én løsning, der passer til samtlige investorer. Men kigger vi på de to mest populære ETF’er blandt Nordnets kunder iShares Core S&P 500 og iShares Core MSCI World, taler graferne for sig selv.

iShares Core S&P 500 ETF USD Acc fra år 2011 til 2025. Kilde: Nordnet.dk. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

iShares Core MSCI World UCITS ETF USD (Acc) fra år 2011 til 2025. Kilde: Nordnet.dk. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Havde man investeret i en af de to ETF’er på et vilkårligt tidspunkt siden 2010, ville man aldrig have tabt penge, såfremt man havde holdt fast i sin investering i ‘bare’ to år. Det på trods af, at de flere gange har oplevet markante fald. Mest markant var faldet under Covid-19 i 2020, hvor begge indeks faldt over 28% på én måned.

Bare ét år senere havde begge ETF’er nået en ny lukkerekord. 5% højere end kursen året forinden.

Der er selvfølgelig forskel på, hvordan man investerer. Langt fra alle investerer i passive indeks, og derfor kan en situation, som den vi ser lige nu, påvirke investorerne forskelligt.

Består din portefølje i højere grad af enkeltaktier, kan det godt være, du ikke ‘bare’ skal lukke din app og vende retur, når der igen er faldet ro på. For hvad nu, hvis du har investeret i aktier, der kan blive påvirket i ekstrem grad af den globale udvikling?

Måske er det nu, du skal tage toppen af de aktier, der er steget meget – eller også kan det være, at du skal af med de aktier, der ikke tegner til at blive en vinder de næste par år.

Men, men, men. Tid er stadig din ven

Inden du kommer så langt, at du begynder at panikke, så se lige, hvordan jeg har forhastet mig i flere tilfælde. Selvom jeg synes, jeg tænker mig godt om, inden jeg investerer mine penge, har jeg haft en tendens til at være nervøs, når der kommer et par dårlige dage. Det har langtfra vist sig at være en god idé.

De blå prikker repræsenterer et køb. De røde prikker repræsenterer et salg.

Tip: Læser du med fra din telefon? Så kan du zoome ind, og se prikkerne til venstre i grafen. Kilde: Nordnet.dk. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Tip: Læser du med fra din telefon? Så kan du zoome ind, og se prikkerne til venstre i grafen. Kilde: Nordnet.dk. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Tip: Læser du med fra din telefon? Så kan du zoome ind, og se prikkerne til venstre i grafen. Kilde: Nordnet.dk. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.

Hvis du er nået herned – og det håber jeg selvfølgelig, du er – så lov mig, at du ikke falder i den samme fælde som mig. For har du gjort dig nogle fornuftige tanker, inden du lavede dine investeringer, så tro på dig selv. Aktiemarkedet har historisk leveret et afkast.

Ikke med det sagt, at man som investor skal være totalt naiv og aldrig holde øje med sine ting. Men i volatile tider som nu, er det værd at have is i maven. Jeg er selv blevet bedre til det, efter jeg har banket mig selv i hovedet over mine forhastede beslutninger.

Det er trods alt sjovere at tage en tur i rutschebanen end i karusellen.

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.