Det seneste års kursstigninger på forsvarsaktier har fået nogle investorer til at overveje, om der kunne være tale om en aktieboble. Særligt efter Ruslands invasion af Ukraine er interessen eksploderet, og en kurv af europæiske forsvarsaktier har givet et afkast på hele 427 pct. Dette rejser spørgsmålet: Er stigningerne holdbare, eller står vi foran en aktieboble?
Det korte svar er nej. Der er ikke tale om en boble.
Hvad driver interessen for forsvarsaktierne?
Bag de store stigninger ligger der nemlig konkrete, langsigtede faktorer, som driver væksten. De seneste geopolitiske begivenheder, herunder krigen i Ukraine og usikkerheden om den amerikanske fremtid i NATO, har tydeliggjort et alvorligt efterslæb i det europæiske forsvar. Det kræver massive investeringer at rette op på. Europa har i mange år haltet langt efter NATO’s mål om at bruge mindst 2 pct. af BNP på forsvarsbudgettet. Men selv 2 pct. betragtes nu som utilstrækkeligt. NATO overvejer i øjeblikket at øge målet til 3,5 pct. af BNP, hvilket svarer til ekstra 470 mia. dollar årligt – et beløb større end Danmarks samlede BNP, se figur 1. Men reelt kan målsætningen godt blive endnu højere, og det finder vi forhåbentlig ud af ved det kommende NATO-topmøde i juni.
Figur 1: Forsvarsudgifter ved forskellige andele af BNP

Figuren viser forsvarsudgifterne ved givne niveauer af udgift pr. BNP. Udgifterne er summeret pr. land i NATO, så alle de lande, der ligger under f.eks. 3,5 pct., hæver udgifterne til 3,5 pct., mens lande, der ligger over, fastholder deres udgift.
Kilder: Sipri og Maj Invest.
I spidsen for denne udvikling står Tyskland, som allerede har meldt ud om historiske investeringer i forsvar. Det forventes, at de europæiske forsvarsinvesteringer vil nå op på 1.135 mia. dollar (1.000 mia. euro) over de næste 12 år, men reelt er der ingen øvre grænse. Disse investeringer markerer en fundamental ændring i Europas sikkerhedspolitik.
Hvilke områder vil opleve vækst?
Den kraftige stigning i de europæiske forsvarsbudgetter vil i høj grad gå til materiel, og det giver muligheder for selskaber i forsvarssektoren. Med afsæt i en analyse fra researchhuset Bernstein estimerer vi i Maj Invest, at den europæiske forsvarsindustri kan opleve en femdobling i omsætningen, fra 37 mia. dollar til op mod 177 mia. dollar årligt. I det tilfælde vil europæiske selskaber fremover tage imod halvdelen af de samlede forsvarsordrer, der finder sted i Europa, mod under en tredjedel i dag.
To tredjedele af europæiske forsvarsordrer går i dag til amerikanske leverandører. De vil fortsat være uundgåelige, når investeringsniveauet stiger, da den amerikanske forsvarsindustri er langt større og besidder det nødvendige knowhow, men europæiske virksomheder vil øge deres markedsandel betydeligt, se figur 2. Der kan sågar være nationale interesser i at vælge amerikanske leverandører, f.eks. leverer den danske forsvarsvirksomhed Terma til fremstilling af F35-kampfly, men ikke nødvendigvis til de europæiske konkurrenter.
Figur 2: Europas nye investeringer i materiel

Note: Ved de 355 mia. dollar antages det, at 45 pct. af forsvarsudgifterne går til materiel. Desuden antages det, at 50 pct. går til europæiske leverandører, mod 40 pct. til amerikanske og 10 pct. til øvrige. Opgjort i konstante 2022-priser.
Kilder: SIPRI, Bernstein og Maj Invest.
Hvilke investeringsmuligheder giver denne udvikling?
Forsvarsaktierne har en række fordele, som understøtter yderligere vækst:
- Geopolitisk strukturel ændring: Europas behov for selvstændigt forsvar øges betydeligt som følge af global usikkerhed og reduceret tillid til USA’s sikkerhedsgaranti.
- Lav eksponering i investorernes porteføljer: Historisk set har forsvarsaktier været underrepræsenterede i globale porteføljer, hvilket efterlader betydeligt potentiale for yderligere investeringer.
- Forsvarsindustriens oligopolistiske karakter: En høj grad af koncentration og høje adgangsbarrierer gør, at virksomhederne kan øge priserne uden væsentligt tab af markedsandele, hvilket understøtter høj indtjening.
Selvom forsvarsaktiernes prissætning er steget, kan niveauet stadig være rimeligt, når vækstperspektivet tages i betragtning. En relativt høj prissætning er ikke en diskvalifikation, så længe indtjeningsvæksten kan bære det. En ligevægtet kurv af de fem største europæiske forsvarsaktier handler nu til en pris pr. forventet indtjeningskrone, P/E-ratio, på 26x. Det er på ingen måde uden for skiven, hvis man sammenligner med andre vækstsektorer som f.eks. teknologisektoren, der længe har handlet til en P/E omkring 28x.
Det skyldes også, at aktieanalytikerne forventer stigende indtjening i virksomhederne. Deres forventninger vil løbende blive justeret, alt imens virksomhederne udbygger kapacitet, vinder offentlige forsvarskontrakter eller møder udfordringer undervejs.
I øjeblikket forventer analytikerne, at de største europæiske forsvarsvirksomheder vil øge deres overskud med 35 pct. årligt frem mod 2029, se figur 3. Til sammenligning er den forventede overskudsvækst for verdensindekset på 9 pct. årligt over de kommende år.
Figur 3. Indtjening pr. aktie er i vækst

Note: Figuren angiver gennemsnitligt overskud pr. aktie opgjort i dollar for virksomheder med salg i forsvarsindustrien i hhv. Europa og USA. Europa består af en ligevægtet kurv af Rheinmetall, Safran, Thales, BAE Systems og Leonardo. USA består af en ligevægtet kurv af Lockheed Martin, Northrop Grumman, RTX Group, General Dynamics og L3Harris.
Kilder: Bloomberg og Maj Invest.
Kan der opstå bump på vejen?
Som med al aktieinvestering er investering i forsvarsaktier forbundet med risiko. Efter vores vurdering vil aktiemarkedet i særlig grad forholde sig til følgende:
- Kapacitetsudfordringer: Europæiske forsvarsvirksomheder skal udbygge kapacitet i stor grad for at kunne levere til den nu markant højere europæiske efterspørgsel. Det vil skabe flaskehalse flere steder.
- Politiske beslutningsprocesser: Trods velvilje blandt EU’s beslutningstagere har eksempler fra vores eget politiske system understreget, at der kan være langt fra tanke til handling, når det kommer til så store investeringer som nyt forsvarsmateriel.
- Geopolitisk usikkerhed: Det globale konfliktniveau er højt, og NATO-alliancen fremstår ikke helt så stabil som tidligere. Det fremskynder forsvarsinvesteringer. Omvendt kan våbenhvileaftaler eller nye handelsaftaler dæmpe risikobilledet og sænke investeringstempoet.
Efter vores opfattelse i Maj Invest ændrer disse risici ikke på den fundamentale væksthistorie, som forventes at drive markedet fremover. Men som altid er det fornuftigt at sikre sig en spredning inden for temaet.
Vores konklusion er klar: Vi ser ikke en aktieboble i forsvarsaktier. Tværtimod står vi over for en strukturel vækstperiode, der kan give investorer fornuftige afkast i årene fremover. Forsvarsaktier er en interessant komponent i en samlet portefølje, og derfor har vi i Maj Invest lanceret en UCITS ETF med netop det fokus. Læs mere om Maj Invests UCITS ETF med fokus på forsvar og cybersikkerhed her
Materialet er produceret af Maj Invest og skal anses som markedsføringsmateriale. Formålet med materialet er at give generel information om investeringsmulighederne og skal ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Nordnet tager forbehold for nøjagtigheden af de angivne informationer, hvad enten de er leveret af Maj Invest selv eller hentet fra offentligt tilgængelige kilder.
Nordnet er ikke ansvarlig for dispositioner eller undladelser foretaget på baggrund af informationerne. Nordnet anbefaler sagkyndig og professionel vejledning ved investeringsbeslutninger. Nordnet modtager provision fra Maj Invest.
Se alle satser her.
Historiske og tidligere afkast og/eller kursudviklinger kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og/eller kursudvikling. Tegning af andele bør ske på baggrund af prospekt, vedtægter og central investorinformation. Informationen findes på majinvest.dk.
Tak for en GOD og saglig analyse!!