Jonas Melander Hammer
Er du garvet investor, eller er du lige ved at begynde? Så er der helt sikkert ét sted, du fokuserer mere på end alt andet: hvad kan jeg egentlig tjene ved at investere? Du har sikkert hørt, at det gennemsnitlige, historiske afkast er syv procent om året. Men kan vi overhovedet bruge det til noget? Jeg har set nærmere på, hvad Rådet for Afkastforventninger mener, du kan forvente at tjene på dine investeringer.
Inden vi kommer så langt, så lad os lige tage det med småt først. Investering er forbundet med risiko. Det er derfor, du kan tjene penge – men også derfor du kan tabe penge. Der er findes ikke én person, der kan forudse, hvor meget du vil tjene eller tabe på dine investeringer. Men du kan selv bestemme, hvor meget risiko du vil tage, når du investerer – og det hænger i høj grad sammen med det afkast, du kan forvente på dine investeringer.
I investeringsverdenen findes der en simpel tommelfingerregel, som lyder:
- Høj risiko = højere forventet afkast
- Lav risiko = lavere forventet afkast
Det er selvfølgelig forsimplet. For hvad er høj og lav risiko egentlig? Det vil jeg ikke dykke ned i her – men du kan læse mere om det i vores blog, ‘Forstå begrebet: Det betyder risiko egentlig’.
Det fortæller historien os
Lige nu befinder vi os i en periode, hvor renterne både har været højere – men også lavere. Inflationen er ved at cementere sig omkring de to procent. Sådan så det ikke ud for bare et år siden. Sagt på en anden måde er den økonomiske situation i samfundet enormt betydningsfuld for de afkast, vi kan forvente at få i den nære fremtid. Falder renterne eksempelvis yderligere, vil det give gode vilkår for obligationer, fordi man i det tilfælde kan opnå både rentebetalinger og kursstigninger som konsekvens af eventuelle rentefald. Omvendt vil rentestigninger betyde det modsatte.
De makroøkonomiske tendenser, som det på et fint sprog hedder, kan dog ikke overføres 1:1. De kan heller ikke bruges til at spå om, hvorvidt en virksomhed dummer sig. Men vi kan til en vis grad bruge de tidligere tendenser til at ‘spå’ om fremtiden.
Billede 1: Årligt afkast på aktier og obligationer siden 1990. Kilde: Egen tilvirkning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast.
Som grafen viser, har aktier siden 1990 givet et betydeligt højere afkast end obligationer. Til gengæld har risikoen også været større. Havde man eksempelvis investeret i S&P 500 fra år 2000-2002, ville man have tabt penge, mens obligationer havde givet et positivt afkast. Det kan altså være en god idé at sprede sin risiko bredt, så man er garderet i tilfælde af flere økonomiske udfald.
Nå, hvad kan du så forvente i afkast de kommende 5 år?
I Danmark har vi Rådet for Afkastforventninger. Det er et uafhængigt råd, der har til opgave at fastsætte de beregningsforudsætninger, som pensionsselskaber og pengeinstitutter anvender, når de laver prognoser og forventninger til deres kunder. De tager udgangspunkt i input fra Danske Bank, Mercer, JP Morgan Asset Management, BlackRock og UBS.
For de næste 1-5 år ser forventet afkast og risiko sådan her ud, fordelt på forskellige aktivklasser:
| Forventet årligt afkast | Standardafvigelse (risiko) | |
| Stats- og realkreditobligationer | 2,8% | 3,6% |
| Investment grade-obligationer | 3,2% | 5,6% |
| High yield-obligationer | 4,1% | 8,8% |
| Emerging markets-statsobligationer | 4,4% | 8,9% |
| Globale aktier (developed markets) | 6,1% | 16,0% |
| Emerging markets-aktier | 7,6% | 20,6% |
| Private equity | 9,2% | 21,2% |
| Infrastruktur | 6,5% | 15,9% |
| Ejendomme | 5,1% | 11,4% |
| Hedgefonde | 4,6% | 9,2% |
Kilde: Rådet for Afkastforventninger. Hvis du udelukkende skal gå efter højeste forventet afkast, skal du kun investere i private equity eller emerging markets-aktier, men det er også der, hvor risikoen er størst målt ved standardafvigelsen. Læs mere om afkastforventningerne her.
Hvad siger afkastforventningerne om Nordnet One?
Hvis du ønsker at investere i en blanding af aktier og obligationer og dermed sprede din risiko, kan du kigge mod blandede fonde. I Nordnet har du blandt andet mulighed for at investere i blandede fonde med Nordnet One, som indeholder en samling af andre fonde, der både inkluderer aktier og obligationer. Hvad kan du forvente at få i årligt afkast på Nordnet One-fondene de næste fem år? Det har vi regnet på med udgangspunkt i prognoserne fra Rådet for Afkastforventninger:
| Nordnet One Forsigtig Forventet årligt afkast: 4,24% Omkostninger: 0,5% Forventet årligt afkast efter omkostninger: 3,74% Mulige afkast (95% konfidensinterval): -10,14% til 20,25% Standardafvigelse: 7,43% | Nordnet One Balance Forventet årligt afkast: 4,07% Omkostninger: 0,5% Forventet årligt afkast efter omkostninger: 3,57% Mulige afkast (95% konfidensinterval): -8,33% til 17,67% Standardafvigelse: 6,37% | Nordnet One Offensiv Forventet årligt afkast: 5,62% Omkostninger: 0,5% Forventet årligt afkast efter omkostninger: 5,12% Mulige afkast (95% konfidensinterval): -19,13% til 35,57% Standardafvigelse: 13,18% |
Figuren viser det forventede årlige afkast for Nordnet One de kommende fem år ifølge Rådet for Akastforventninger. Der er ingen garanti for, at det faktiske fremtidige afkast bliver som det forventede.
Kilde: Rådet for Afkastforventninger og Nordnet.
Hvad skal du investere i?
Det ville være fedt, hvis der var ét svar, der passer alle. Det er der desværre ikke. Du er den eneste, der kan vurdere, hvilken risiko du er tryg ved – og hvornår du skal bruge pengene igen. Jo længere tidshorisont du har, jo højere risiko kan du også tåle at tage, siger en anden tommelfingerregel. Du kan til gengæld besøge vores inspirationssider, hvor du kan finde mulige investeringer.
Inspiration til aktier
Inspiration til obligationer
Hvis du ikke selv vil have arbejdet med at blande aktier og obligationer og vedligeholde din portefølje, kan Nordnet One måske være noget for dig. Det er som sagt tre fonde, der er spredt i både aktier og obligationer.
💡 Hvad betyder standardafvigelse?
Standardafvigelse, også kendt som volatilitet, er et statistisk begreb, der bruges til at måle den typiske variation eller spredning af afkastene for en aktie eller anden type investering. Når man investerer i aktier, er det vigtigt at forstå standardafvigelsen, da den kan give dig indsigt i risikoen forbundet med en given aktie.
Standardafvigelsen beregnes ved at analysere historiske afkastdata for en aktie og måler, hvor meget afkastene typisk afviger fra gennemsnittet. En høj standardafvigelse indikerer større variation i afkastene, hvilket betyder, at investeringen er mere risikabel. En lav standardafvigelse tyder på mere stabile og mindre volatile afkast.
Når du analyserer aktier, kan standardafvigelsen hjælpe dig med at vurdere, hvor svingende afkastene har været i fortiden og dermed give dig en idé om den potentielle risiko, du påtager dig ved at investere i aktien. En høj standardafvigelse kan indikere større usikkerhed og risiko, mens en lav standardafvigelse tyder på mere forudsigelige afkast og dermed mindre risiko.
Det er vigtigt at bemærke, at standardafvigelsen alene ikke er en fuldstændig indikator for en akties risiko. Andre faktorer som markedsvilkår, virksomhedens fundamentale forhold og branchetendenser skal også tages i betragtning. Derudover bør du overveje din egen risikotolerance og investeringsstrategi, når du bruger standardafvigelsen til at evaluere aktiers potentielle risiko.
Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer.Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.
Har du taget højde for korrelationer på de balancerede fonde ? (har ikke regnet efter, men udsving virker lidt bredt)