Sådan bruger jeg PensionsInfo

I sidste uge kunne vi (endelig!) løfte sløret for, at du nu kan se dine pensionsordninger fra os på PensionsInfo. Og hvad betyder det så for dig, tænker du måske? Tjo, faktisk en del, synes jeg. Jeg forklarer her, hvordan jeg selv bruger det, og hvorfor jeg synes, at du bør gøre det samme.

Se, hvordan lige netop din pension ser ud

Ifølge tal fra Forsikring & Pension er pensionsformuen for flere end 2.900.000 danskere det største aktiv – altså der, hvor de har flest penge. Jeg ved godt, at pension kan virke komplekst, og måske endda som noget, der ligger meget langt væk. Men du kan faktisk med ret let få et overblik over, hvordan dine pensioner ser ud.

PensionsInfo er et af de værktøjer, og det er skabt i et samarbejde mellem offentlige myndigheder, pensionsselskaber, banker mm – og måske du allerede har været derinde, hvis du har skiftet bank, købt en bolig eller andet.

Tendensen for vores pensionsalder går kun en vej

Vores pensionsalder stiger. Tilbage i 2010 var vi i gennemsnit 62,5 år gamle, når vi trak os tilbage fra arbejdsmarkedet. I 2023 var det tal 66,5. Og tendensen går kun en vej. Derfor skal du, hvis du har et ønske om at have friheden til selv at bestemme, hvornår du vil “gå fra”, interessere dig for din pension.

64 eller 69 år: Tæt på 4 gange så meget udbetalt de første år

I de følgende eksempler har jeg valgt at sløre mine beløb, så tallene skal du ikke tænke for meget over.

Jeg benytter selv PensionsInfo til at prøve forskellige scenarier af. Der er godt nok mere end 30 år til, at jeg bliver 64, men det bliver noget mere virkeligt, når jeg i kroner og ører kan se, hvordan min situation kan se ud. Oftest, når jeg har trukket min rapport til bankrådgiver eller for min egen skyld, har jeg krydset alle aldre af – i mit tilfælde er det fra 64 til 75 år. Men for at holde det simpelt har jeg valgt 64 og 69 år.

Visuelt overblik

• Hvis jeg venter 5 år, vil jeg de første år få mere end 3,5 gange så meget udbetalt (årligt!). end hvis jeg går fra som 64-årig. Det er det tal, der står til højre for grafen (150.000 vs. 500.000 kr.)
• Det skyldes selvfølgelig, at folkepensionsalderen lige nu er 69 år (den lilla linje), men min ratepension (den blå) er også forskudt.
• Ratepension (blå) er i begge eksempler fordelt over 16 år. Du kan selv vælge, hvor mange “rater” (år) din skal fordeles over.

Billede 1: Beregninger fra PensionsInfo baseret på pensionsalder på henholdsvis 64 og 69 år. I de ovenstående eksempler er tallene skiftet ud med andre tal, mens det visuelle er autentisk. Kilde: pensionsinfo.dk.

Det er altid sjovest at tage udgangspunkt i sin egen økonomi

Min erfaring er, at det altid er lettere at forstå og lære nyt, når man tager udgangspunkt i det, man kender – nemlig sin egen økonomi.

Og ja, så kan det godt være, at det kan være svært at forholde sig til, hvor mange penge man får brug for om 30 år, men jeg kan godt lide overblikket.

Mine pensionsdrømme

Lige nu drømmer jeg om at bruge de første år uden arbejde på at opleve verdenen, hvis jeg (7-9-13) er frisk og har energien til det. SÅ når jeg ser på prognosen, hvor jeg som 64-årig pensionist i mine første år får en noget lavere indtægt, er der altså noget, der ikke hænger sammen.

Dermed ikke sagt, at det er umuligt. Der er tid til at få tallene til at se anderledes ud. Jeg kan eksempelvis vælge at oprette en aldersopsparing eller en privat ratepension for at få ekstra råderum – eller vælge at indbetale mere, end jeg i forvejen gør.

Med tiden kan det jo være, at mine planer og drømme ændrer sig. Lige nu er det nu rart med et overblik og vished om, hvordan min situation ser ud.

Jeg håber, du kunne bruge indlægget. Ha’ en rigtig dejlig sommer!