Skal jeg virkelig arbejde 30 år mere?

Danskerne arbejder mere end nogensinde før, og med en pensionsalder, der fortsætter opad, kan det føles, som om pensionen glider længere og længere væk. Men sandheden er, at du ikke nødvendigvis behøver at arbejde, til du er 70 år. Faktisk kan selv en mindre omstrukturering af din økonomi gøre en markant forskel. Her er mit bud på, hvordan du tager kontrollen over din pension og skaber mere frihed i dit liv.

Kourosh Rasmussen

Kourosh Rasmussen er CEO for Penly. Penly arbejder for at give danskerne bedre overblik over deres pension, investeringer og øvrig økonomi. Målet er at hjælpe danskerne til at få deres penge til at arbejde bedst muligt for dem før og efter pensionen.

Hos Penly møder vi ofte mennesker i 40’erne (og yngre), der har arbejdet i årevis, og som pludselig rammes af en ubehagelig erkendelse: “Hvis jeg fortsætter som nu, skal jeg arbejde, til jeg er 70 år. Det er 30 år mere – og jeg har slet ikke lyst til at arbejde så længe.”

Den tanke kan ramme som en mavepuster. Den kommer ofte ud af det blå – måske en dag, hvor du sidder med din netbank og opdager, at du egentlig ikke aner, om du sparer nok op. Men i stedet for at lade bekymringen vokse, er det præcis her, du har muligheden for at tage kontrollen tilbage.

Lad ikke banken eller pensionsselskabet tage kontrollen over din økonomi.

I 40’erne begynder mange at få lidt mere luft i økonomien. De dyre børneår er typisk overstået, boliglånet er kommet ned på et realistisk niveau, og der er for første gang overskud til at tænke længere frem. Men så melder det store spørgsmål sig: Hvor meget behøver du egentlig at spare op – og hvor skal du placere den næste krone, du sparer fremover?

Når vi taler med kunder, fortæller de næsten altid den samme historie: Banken ringer og foreslår en ny privat ratepension. Pensionsselskabet tilbyder at sammenlægge gamle ordninger. En mægler anbefaler ekstra indbetalinger. Alle vil gerne “hjælpe”, men rådene er sjældent helhedsorienterede. For det handler ofte om at sælge et produkt – ikke om at optimere din økonomi.

Sådan kan du få mange tusinder mere – uden at spare en krone ekstra op

Måden, du sparer op på, kan være lige så vigtig som, hvor meget du sparer op. Med den rigtige strategi kan du få mange tusinde kroner mere udbetalt – uden at indbetale en krone ekstra. Omvendt kan en dårlig strategi betyde, at du skal spare meget mere op for at opnå det samme resultat. Det handler ikke om at løbe hurtigere. Det handler om at løbe i den rigtige retning.

Den bedste løsning er sjældent én type opsparing – men en kombination, der passer til dine mål, din tidshorisont og din skatteprofil.

Sådan lægger du en plan, der holder – trin for trin

1. Test din opsparingsevne

Start med et realistisk beløb, fx 2.000 kr. om måneden på en aktiesparekonto eller aktiedepot. Det vigtigste er ikke selve kontoen, men at du finder ud af, hvor meget du faktisk kan undvære. Kig på de sidste 18 måneder: Har du reelt sparet noget op? Hvis ikke, så start småt og se, hvad der er realistisk. Når du opdager, at du kan sætte penge til side uden at mærke det i hverdagen, har du skabt et stærkt fundament. Det skal være penge, du kan undvære, så du ikke er nødt til at hæve dem igen, hvis køleskabet står af.

2. Tegn din egen tidslinje

Lav en simpel oversigt over dine kommende år. Hvornår skal der bruges penge til børn, bil, bolig eller rejser? Hvornår drømmer du om at kunne trappe ned – måske endda gå på pension? Når du får dit livsforløb ned på papir, bliver det tydeligt, hvad du reelt skal bruge – og hvornår. Det handler ikke kun om at have penge nok, når du fylder 70, men om friheden til at vælge at stoppe tidligere, hvis du får lyst.

3. Regn på det

Lav et simpelt regneark, hvor du samler dine opsparinger og sammenholder dem med dine mål. Start uden at regne på afkast – bare se, hvor langt du kommer med det, du kan lægge til side. Hvis du allerede dér ser, at tallene ikke hænger sammen, ved du, at du har et hul, der skal lukkes. Hvis du omvendt er tæt på målet, kan du planlægge mere præcist og undgå at bygge drømme på urealistiske afkastforventninger.

4. Optimer ved at placere pengene smartere

Når du kender din økonomi, handler det om at optimere – ikke nødvendigvis at spare mere op, men at placere pengene klogere. Skal pengene stå frit, så du kan bruge dem, når du får brug for dem? I Penly har vi set flere eksempler på, at man sparer for meget op i pension og for lidt i frie midler.

Skal de give fradrag nu, men koste modregning i folkepensionen senere? Vi ser mange eksempler på, at man indbetaler for meget på ratepension og især livrente, og mister væsentlig mere i folkepensionstillæg, end det man sparer i skat. Eller giver det bedst mening med en kombination? Pointen er, at du skal have en plan og følge den opsparede krones rejse, med skat og modregninger, indtil den skal udbetales, i din plan. Små justeringer kan betyde, at du kan trække dig flere år tidligere tilbage – uden at spare mere op.

Du behøver ikke stoppe som 60-årig – men du kan skabe muligheden

Der kan være mange år til din pension. Men uanset hvor lang tid der er, kan du give dig selv friheden til selv at vælge, hvornår du vil trække dig tilbage. Om det bliver som 63-årig eller 65-årig er mindre vigtigt. Det afgørende er, at valget er dit.

Forskellige opsparingsformer

Ovenstående er ikke en anbefaling til at købe eller sælge værdipapirer. Dette blogindlæg er udarbejdet til informationsformål. Blogindlægget udgør således ikke investeringsmæssig eller anden rådgivning. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage.